Kompartmentsyndrom

Martin Lind

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Akut kompartmentsyndrom
    • Diagnosen skal mistænkes ved underbensskader/underarmsskader, med vedvarende kraftige smerter sv.t. muskelloger
    • Det eneste objektive kriterium er måling af det intrakompartmentelle tryk. Men spændt muskulatur sammen med stærke smerter bør medføre akut trykmåling 
  • Kronisk kompartmentsyndrom
    • Øm, spændt muskulatur, specielt efter aktivitets provokation (ofte løb)
    • Diagnosen sikres ved trykmåling i aktuelle loge umiddelbart efter belastning

Behandling

  • Akut kompartmentsyndrom
    • Akut kirurgisk spaltning af muskelloger
  • Kronisk kompartmentsyndrom
    • Elektiv kirurgisk spaltning af den relevante muskelloge

Henvisning

  • Ved anamnestisk mistanke om kompartmentsyndrom bør der henvises til ortopædkirurgisk vurdering

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Tidlig diagnose kan være vanskelig, idet man skal skelne mellem smerter udløst af den tilgrundliggende skade (f.eks. fraktur) og symptomer udløst som følge af akut muskellogesyndrom
  • Diagnosen skal mistænkes ved underbensskader/underarmsskader, vedvarende smerter og smerter som synes klart kraftigere, end hvad man skulle have forventet
  • Det eneste objektive kriterium som kan benyttes, er måling af det intrakompartmentelle tryk. Men spændt muskulatur sammen med stærke smerter bør medføre akut trykmåling 

Sygehistorie

Akut kompartmentsyndrom

  • Symptomerne ved akut muskellogesyndrom er i reglen uspecifikke og varierer fra patient til patient
  • Det tidligste tegn på akut muskellogesyndrom er iskæmismerter, men dette symptom kan være fraværende i den tidlige fase
  • En smerte der ikke står i forhold til fund af ømhed ved undersøgelsen er typisk
  • Følelse af anspændthed og hævelse, efter nogen tid også smerter
  • Obs ved underbensskader og underarmsskader
    • Vedvarende smerter og smerter som synes klart kraftigere, end hvad man skulle have forventet

Kronisk kompartment syndrom

  • En krampelignende smerte som er gradvist indsættende ved belastning
  • Smerten er forbundet med langvarige og repeterede aktiviteter, den lindres i hvile
  • Som regel lokaliseret til forreste prætibiale muskelloge
  • Kan også forekomme i underarmene hos f.eks. motorcykelførere, som kører roadracing eller motorcross
  • Generne kan blive så udtalte, at en idrætsudøver får problemer med at dorsalflektere i anklen, og der kan opstå paræstesier specielt i peroneusinnerveret område

Kliniske fund

Akut kompartment syndrom 

  • Der er få objektive kriterier, som kan benyttes til at verificere diagnosen
  • Øgede smerter ved passiv stræk af involverede sener og muskler samt nedsat funktion er fund, som giver stærk mistanke om øget logetryk
  • Hævelse og ømhed over en muskelloge. Muskulaturen vil føles hård og vil være øm
  • Pareser og smerter ved udstrækning af involverede muskler er almindelige fund, men er upålidelige, fordi patienten kan være påvirket af analgetika eller have reduceret vågenhed på grund af skaden
  • Sensorisk udfald er et mere pålideligt fund og kan forekomme tidligt i udviklingen af et muskellogesyndrom
  • Palpabel perifer puls udelukker ikke en ødelæggende trykstigning i en muskelloge
    • Trykket kan være forhøjet, men ikke højt nok til at okkludere hovedarterien
    • Tab af puls er et sent fund
  • Akut logesyndrom i underarmen
    • Den iskæmiske underarm holdes i supination med håndled og interfalangealled i flektion og metakarpofalangealleddene i ekstension
    • Arterietrykket er ofte højere end kompartmenttrykket

Kronisk kompartmentsyndrom 

  • Øm, spændt muskulatur, specielt efter provokation (løb)
  • Diagnosen kan optimeres ved trykmåling i aktuelle loge umiddelbart efter belastning 

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

Trykmåling ved akut kompartment syndrom

  • Kan gøres som enkelt eller kontinuerlig monitorering. Et tryk over 50 mmHg ved enkelt måling er tegn til kompartmentsyndrom
  • Der kan indlægges et fiberoptisk kateter for kontinuerlig trykmåling i forreste muskelloge hos patienter, hvor der foreligger mistanke om risiko for udvikling af akut muskellogesyndrom i læggen eller underarmen. Ved kontinuerlig måling er det diagnostiske kriterie et intramuskulært tryk over 35 mmHg i mere end 10 min.

Trykmåling ved kronisk kompartmentsyndrom

  • Måles efter belastning
  • Normalt er trykket 10-15 mmHg både i hvile og under træning
  • Ved kronisk logesyndrom kan trykket blive over 50 mmHg ved belastning

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Akut
    • Symptomlindring
    • Forhindre udvikling af varige komplikationer
  • Kronisk
    • Symptomlindring
    • Genoptagelse af idrætsaktiviteten

Generelt om behandlingen

  • Ubehandlet vil et akut muskellogesyndrom føre til progressiv muskeliskæmi. Omtrentlig øvre grænse for muskeloverlevelse er 6 timer efter en iskæmisk hændelse
  • En Volkmanns iskæmisk kontraktur kan blive slutresultatet, hvis tilstanden ikke diagnosticeres eller behandles
    • Lokaliseret til armen fører det til, at fingrene bliver stående i fleksion og håndleddet i fleksion og pronation
  • Behandlingsalternativerne
    • Kirurgi ved traumatisk muskellogesyndrom
    • Konservativ behandling initialt ved anstrengelsesudløste gener

Håndtering i almen praksis

  • Ved anamnestisk mistanke om kompartmentsyndrom bør der henvises til ortopædkirurgisk vurdering

Medicinsk behandling

  • Ingen

Andre medicinske behandlinger

  • Ingen

Anden behandling

  • Ingen

Kirurgi

Akut kompartmentsyndrom

  • Ved akut muskellogesyndrom forårsaget af traume

Fasciotomi

  • Kirurgisk dekompression af alle cirkulære strukturer, som virker volumenbegrænsende for vævsudvidelsen i muskellogen
  • Sårene holdes åbne og dækkes med sterile kompresser
  • Det gøres forsinket primærlukning eller hudtransplantation fem dage senere
  • Huden bør ikke lukkes, hvis der er tvivl om muskulaturens levedygtighed
  • I hånden er der totalt 10 loger, og alle kan behøve at blive åbnet og dekomprimeret
  • Der opstår som regel betydeligt arvæv efter et sådant indgreb, og der kan være behov for arrevision senere

Postoperativ behandling

Afhænger af andre ledsagende skader, men principielt foreslås følgende:

  • Umiddelbart efter operationen begrænses vægtbelastningen, krykker bør bruges ved underbensskader
  • Efter nogle dage kan man stoppe brugen af krykker, såfremt smerterne ikke tiltager
  • Nu startes bevægetræningen og fleksionsøvelser, som involverer den aktuelle muskelgruppe og tilgrænsende led
  • Efter nogen tid øges belastningerne
  • Aktiviteter som svømning, pedaløvelser og vandjogging bidrager til at genvinde styrke uden at belaste muskellogen

Kronisk kompartmentsyndrom

Anstrengelsesudløste gener - tidlig fase

  • Evt. NSAID
  • Patienten instrueres i at begrænse den fysiske aktivitet og at dyrke udstrækninger af underbenets muskulatur for en periode, evt. begrænse belastningen på den aktuelle muskelloge (alternativ træning)
  • En idrætsudøver skal undgå løb på hårdt underlag. Fodtøjet skal være godt tilpasset og have god støddæmpning
  • Samlet bør udøveren undgå provokerende belastninger i indtil tre måneder, for derefter gradvist at genoptage løbetræningen
  • Så gradvis øget belastning med udspænding af muskulaturen (egentræning) og muskelfascier
  • Evt. kan fysioterapeut foretage udstrækninger af fascierne og tværfriktion af muskulaturen

Behandlingsresistente gener1

  • Spaltning af fascien i den aktuelle muskelloge kan blive nødvendig
  • Postoperativt skal patienten starte bevægetræning og let styrketræning af underbensmusklerne så snart som muligt for at undgå ardannelse og adhærencer i operationsområdet

Forebyggende behandling

  • Kronisk kompartment kan måske forebygges ved ikke at foretage for store ændringer i træningsbelastning

Henvisning

  • Ved mistanke om tilstanden 

Opfølgning

  • Kun opfølgning i specialist regi

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Akut
    • Kan udvikle sig snigende uden klare tegn

Komplikationer

  • Akut
    • For sen eller manglende diagnose og behandling kan medføre kontrakturer (Volkmann's kontraktur - klofod, spidsfod) og i værste fald amputation som følge af irreversibel myoneural skade 
    • Eksempler på motoriske sequelae: Amputation, muskelekstirpation, spidsfod, klotæer, ophævet dorsalfleksionsevne, immobil storetå, tab af evne til at gå på tæerne, halten, atrofi

Prognose

  • Akut
    • Tidlig diagnose og tidlig behandling er vigtig for at undgå varige mén. Behandling senere end 6-8 timer giver irreversible skader
    • Tiden mellem diagnose og operation kan have afgørende indvirkning på, hvorvidt der opstår sequelae 
  • Kronisk
    • Prognosen er god over tid. Men det er vigtigt at undgå udvikling til en kronisk tilstand, for her vil konservativ behandling have ringe effekt
    • God efter operativ behandling
    • Udøveren er som regel tilbage i fuld træningsaktivitet 6-8 uger efter spaltning af forreste loge, mens det kan tage lidt længere tid efter operation på den dybe bageste loge

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Et kompartmentsyndrom (muskellogesyndrom) kan forekomme på ethvert sted på kroppen, hvor der findes et kompartment, en muskelloge. Det inkluderer hånden, underarmen, overarmen, underekstremiteten, abdomen og ballen
  • Distale underekstremitet er den hyppigste lokalisation
  • Akut muskellogesyndrom forstås som en tilstand der opstår, når øget tryk indenfor en muskelloge kompromitterer cirkulationen og funktionerne til det fascieomsluttede væv
  • Kronisk muskellogesyndrom på underbenet ses hos idrætsudøvere, men patogenesen er ukendt

Forekomst

  • Ved underbensfrakturer ses syndromet hos 1-9 %
  • Tilstanden optræder hyppigere blandt mænd
  • Kronisk forhøjet logetryk
    • I underbenet er forreste muskelloge hyppigst udsat
    • Lidelsen forekommer oftest hos udøvere som dyrker meget løb og udholdenhedstræning, f.eks. i håndbold og fodbold, men også indenfor styrkeidræt som vægtløftning2

Ætiologi og patogenese

  • Der findes talrige årsager til muskellogesyndrom. De hyppigste er traume med knogle- eller knusningsskade
  • Andre årsager til øget mængde væske og tryk i en loge er blødning ved antikoagulationsbehandling, elektrisk skade, infektion, reperfusionsskade, ekstremt intensiv træning eller intravenøs infiltration
  • Andre betydende faktorer kan være for stramme bandager/gips, termale skader eller stram lukning af fascie
  • At ligge på en ekstremitet i forbindelse med overdosis/forgiftning kan også udløse akut kompartmentsyndrom
  • Dyb venetrombose er en forholdsvis sjælden årsag

Akut - efter større traume

  • Årsagen er ofte et benbrud eller en større muskelskade med blødning og ødemudvikling i muskellogen
  • Kompression af cirkulationen i en muskelloge i underbenet eller armen kan medføre skader på nerver og muskler
  • Det tager 4-12 timer, før irreversibelt tab af motorisk funktion finder sted

Kronisk - efter fysiske anstrengelser

  • Årsagen er sandsynligvis hurtig øgning i muskelvolumen i forbindelse med intens træning, og at den relativt ringe eftergivelige muskelfascie ikke udspændes tilstrækkeligt i forhold til muskulaturens øgede rumfang3
  • Under træning vil volumen af musklen øges på grund af øget blodvolumen og retention af væske, hvilket vil give øget tryk i logen, reduceret kapillærcirkulation og efter nogen tid iskæmiske smerter
  • Når belastningen ophører, vil trykket falde, blodforsyningen normaliseres, og smerterne forsvinde
  • Syndromet kan give både akutte og kroniske gener
  • I underbenet rammer tilstanden hovedsagelig den forreste, sjældnere den dybe bageste muskelloge, og meget sjældent laterale og overfladiske bageste loge
  • De diagnostiske kriterier er endnu ikke veldefinerede

Disponerende faktorer

  • Akut
    • Fraktur i underbenet er den dominerende årsag
    • Blødning indenfor en loge
    • Ekstern kompression af ekstremitet
  • Kronisk
    • Stor fysisk aktivitet

ICPC-2

ICD-10/SKS-kode

Patientinformation

Link til patientinformation?

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

Kilder

Referencer

  1. Campano D, Robaina JA, Kusnezov N, Dunn JC, Waterman BR. Surgical Management for Chronic Exertional Compartment Syndrome of the Leg: A Systematic Review of the Literature. Arthroscopy. 2016; 32.; 1478-86. Vis kilde
  2. Shah SN, Miller BS, Kuhn JE. Chronic exertional compartment syndrome. Am J Orthop. 2004; 33.; 335-41. Vis kilde
  3. Wilder RP, Sethi S. Overuse injuries: tendinopathies, stress fractures, compartment syndrome, and shin splints. Clin Sports Med. 2004; 23.; 55-81. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Martin Lind

overlæge, prof., dr. med., Idrætssektoren, Ortopædkirurgisk afdeling, Aarhus Sygehus

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen