Osteogenesis imperfecta

Diagnose

• Diagnose konfirmeres ved genetisk undersøgelse
  • Mistænkes hvis forældre har sygdom, samt ved fraktur opstået spontant eller ved let traume i barnealderen
  • Osteogenesis imperfecta skyldes mutationer som i forskellige grader påvirker collagen syntesen                                                                                                                                                                                                               

Sygehistorie

• Tilstanden debuterer ved fødsel eller i de tidlige barneår
• Hovedsymptomet er frakturer opstået spontant eller ved lettere traumer 
• Andre symptomer og tegn er kroniske knoglesmerter, væksthæmning, udvikling af deformiteter eller nedsat mobilitet 

Klassifikation

• Der anvendes fortsat en klassifikation af sygdommen baseret på kliniske karakteristika. Denne klassifikation er udviklet inden, de enkelte gendefekter var kortlagt. Dette er nu tilfældet, og derfor vil nogen anvende en kombination af kliniske karakteristika og den tilgrundliggende genetiske defekt¹,²

Væsentligste karakteristika ved de kliniske hovedtyper: 

Type 1

• 60 % af tilfældene
• Autosomalt dominant
• Er en mild form for osteogenesis imperfecta
  • Relativt få frakturer
  • Ikke deformerende skoliose (vertebrale frakturer) og mild væksthæmning
  • Blå sclerae
  • Oftest høretab med debut i  20 -  40 års 

Type 2

• 10 % af tilfældene
• Letal osteogenesis imperfecta
• Autosomalt dominant. Er i sjældne tilfælde recessivt
• Multiple intrauterine frakturer, og intrauterin fosterdød hos en betydelig andel
• 80 % dør i første levemåned - ofte betinget af respirationssvigt som følge af multiple ribbensbrud

Type 3

• 20 % af tilfældene
• Autosomalt dominant. Sjælden recessivt
• Er en alvorlig form for osteogenesis imperfecta
  • Høj frakturtendens og udtalte skeletdeformiteter
  • Af og til beskedne fund ved fødslen
  • Betydelig vækstretardering, lav højdevækst
  • Er kørestolsbundne fra teenageårene

Type 4

• 10 % af tilfældene (usikkert estimat)
• Autosomalt dominant
• Er en moderat alvorlig form for osteogenesis imperfecta
  • Oftest normale sclerae
  • Moderat skeletdeformering
  • Varierende frakturtendens og væksthæmning
  • Dentinogenesis imperfecta er almindelig (type 4B), alternativt er tænderne normale (type 4A)
• Gruppen er heterogen. Udviklingen i den genetiske diagnostik har afdækket, at det drejer sig om en række forskellige genforandringer 

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• Opgaven i praksis er som udgangspunkt at viderevisitere patienterne til undersøgelse på hospital

Andre undersøgelser

• Røntgen af skelet
  • Kan vise brud og karakteristisk bøjning af lange rørknogler

Andre undersøgelser på hospital

DNA-sekvensundersøgelser

• Tilstanden er betinget af mutationer i de gener som koder for kollagen I. Der er en række kendte mutationer 

Differentialdiagnoser

• Børnemishandling
• Traumatiske brud af andre årsager
• Ehlers-Danlos syndrom
• "Temporary brittle bone disease" i første leveår associeret med kobbermangel

Behandling

Behandlingsmål

• Forebygge frakturer, sikre mobilitet og funktionsevne

Generelt om behandlingen

• Behandling og diagnostik i et tværfagligt samarbejde som inkluderer pædiatere senere endokrinologer, ortopædkirurger og fysioterapeuter som tilsammen har regionsfunktion for tilstande, ofte samlet i de regionale centre for sjældne sygdomme
• Der findes i dag ingen kurativ behandling for osteogenesis imperfecta
• Fysioterapi, rehabilitering og ortopædisk kirurgi er de vigtigste behandlingstiltag ved osteogenesis imperfecta

Råd til patienten

• Der opfordres til fysisk aktivitet, i den grad det er muligt i forhold til den øgede frakturrisiko
  • Forebygge kontrakturer og knogletab som følge af immobilitet

Medicinsk behandling

• Der er nedsat knoglemineral indhold hos patientgruppen. Dette har foranlediget, at der er foretaget mindre randomiserede undersøgelser af effekten af både bisphosphonater og denusumap. Konklusion af disse er, at der ses en stigning i knoglemineralindholdet, men om dette reducerer risikoen for frakturer er uklart¹,²     

Anden behandling

Fysioterapi

• Fra tidlig barnealder
• Fokuserer på
  • isometrisk udstrækning af musklerne
  • stabilisering af led
  • aerob konditionstræning

Kirurgi

• Evt. ortopædkirurgiske korrigerende indgreb
• Ortoser anvendes til at beskytte benene i de tidlige faser af mobilisering

Otologisk vurdering

• Er vigtig hos alle patienter med osteogenesis imperfecta
• Dels synes børn med osteogenesis imperfecta at have øget forekomst af sekretorisk otitis media og deraf følgende hørenedsættelse, og dels skyldes konduktivt hørelsesstab ofte en fikseret, elastisk, fraktureret eller atrofisk stapes. Hørelsen kan i disse tilfælde evt. forbedres med stapedektomi

Odontologisk vurdering

• Odontologisk vurdering bør ligeledes tilbydes alle patienter med osteogenesis imperfecta for at konstatere evt. dentinogenesis imperfecta. I så fald iværksættes behandling af de deraf følgende tandproblemer

Socialmedicin

• Patienterne har desuden ofte brug for en række socialmedicinske foranstaltninger i form af hjælpemidler (f.eks. kørestol), hjælp til skolegang, uddannelse indenfor ikke-fysisk belastende jobs og førtidspension

Henvisning

Indikation for diagnostisk udredning ved mistænkt osteogenesis imperfecta

• I en del tilfælde vil sygdommen være kendt i familien, Type 1 og Type 4, og diagnosen mistænkes derfor på denne baggrund og kan verificeres ved genetisk undersøgelse
• Ved optræden af nogle af de kliniske kriterier, specielt ved forekomst af andre symptomer eller tegn
• Ved patologisk frakturtendens uden anden forklaring, specielt ved forekomst af andre symptomer eller tegn

Opfølgning

Plan

• Opfølgning foregår i specialregi med inddragelse af relevante specialer

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

• Afhænger af typen af osteogenesis imperfecta
  • Type 1 og 4 har henholdsvis et mildt og moderat forløb med muligheder for relativt normal livsførelse
  • Type 2 og 3 har henholdsvis et letalt og alvorligt forløb

Komplikationer

• Kardiopulmonale følger af sammenfald af columna og forandringer i thorax

Baggrundsoplysninger¹,²

Mekanisme

• Osteogenesis imperfecta skyldes mutationer, som i forskellige grader påvirker kollagensyntesen. Collagen udgør den grundstruktur som mineraliseres og derved bliver til knogler
  På grund af den mere eller mindre defekte kollagengrundstruktur er knoglernes styrke nedsat, hvilket forklarer frakturtendensen i barnealderen
• Collagen er også grundstruktur i andre væv, som også i varierende grad vil være påvirkede - det gælder f eks. tænder
• Årsagen til sygdomme er mutationer forskellige steder i de gener som styrer kollagensyntesen. Der er tale om en række forskellige gendefekter, og dette forklarer at personer er ramt i varierende udstrækning                                                                                                                                                                                                                      

Forekomst

• Incidens er ca. 1 per 20.000 fødsler
• Der lever mellem 120 og 240 med sygdommen i Danmark 

Ætiologi og patogenese

• Hovedparten har en mutation i et af to gener som koder kollagensyntesen (COL1A1 og COL1A2)
• Der er herudover en række andre mutationer som på anden vis påvirker kollagensyntesen og også enkelte, som påvirker mineraliseringen af knoglerne 

Genetisk grundlag   

• Sygdommen er i ca. 60 % af tilfældene forklaret af gener som nedarves autosomal dominant. I sjældnere tilfælde er det autosomal recessiv arvegang, og endelig vil der være spontant opståede mutationer

Disponerende faktorer

• Arv

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad findes der af skriftlig information

• Osteogenesis imperfecta

Patientorganisationer

• Dansk Forening for Osteogenesis Imperfecta, Udgiver OI-Magasinet

Link til vejledninger

• Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb