Osteokondrom

Søren Kold

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Stilles ved røntgenundersøgelse
  • Beror ofte på tilfældigt fund

Behandling

  • Oftest ingen
  • Ved gener eller tiltagende skævvækst kan osteokondrom fjernes kirurgisk

Henvisning

  • Ved nytilkommet knogleudvækst (med eller uden symptomer) henvises til røntgenundersøgelse
  • Ved gener eller skævvækst henvises til kirurgisk vurdering
  • Ved multiple osteokondromer kan der være tale om arvelig type, hvilket kan fastlægges ved genetisk udredning

Seneste væsentlige ændringer

  • Ved multiple osteokondromer kan der være tale om arvelig type, hvilket kan fastlægges ved genetisk udredning

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Diagnosen stilles ud fra en røntgenundersøgelse
  • Er ofte tilfældigt fund

Sygehistorie

  • Osteokondromer opstår i forbindelse med vækst af skelettet
  • Selv om de kan findes hvor som helst i skelettet, så er de fleste lokaliseret nær knæleddet - enten distalt i femur eller proksimalt i tibia
  • Tilstanden er som regel asymptomatisk, og opdages gerne tilfældigt på røntgen
  • I nogle tilfælde opstår en knude på knoglen, som kan give smerter eller være smertefri
  • Smerten skyldes mekanisk tryk mod overliggende bløddele. Det kan give bursit over eksostosen. Irritation af omgivende sener, muskler eller nerver giver smerte
  • Smerte kan også skyldes knoglebrud. 

Kliniske fund

  • Ofte ingen fund
  • Ved større eksostoser kan der ses eller palperes en frembuling
  • Kan udvikle skævvækst eller kort vækst af knogler
  • I underarmen er der risiko for at caput radii går ud af led ved albuen eller at der optræder betydelig skævvækst ved håndleddet. Begge vil nedsætte bevægelighed af albueled/håndled.

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Ingen specifikke undersøgelser er relevante

Andre undersøgelser hos specialist

Billeddiagnostik1,2

  • Røntgen
    • Er ofte tilstrækkeligt til diagnostik
    • Billeder tages i to plan for at få fuld oversigt over læsionen
    • Typiske fund er, at læsionen er orienteret væk fra epifysen, og at der er medullær kontinuitet
  • CT
    • Kan være nyttig ved læsioner i pelvis og scapula
    • Kan også være nyttig til præoperativ planlægning
  • MR
    • Kan anvendes til at udelukke malignitet, specielt ved store osteokondromer.

Differentialdiagnoser

  • Andre benigne knoglesvulster
  • Knoglecyste
  • Maligne knoglesvulster

Behandling

Behandlingsmål

  • Observation
  • Evt. afmejsling ved generende symptomer
  • Udbedring af skævvækst og forkortning af knogler opstået under vækst

Generelt om behandlingen

  • De fleste osteokondromer er tilfældige fund og behandles kun med observation
  • Hvis de forbliver asymptomatiske, kan de ignoreres
  • Læsioner som medfører mekaniske symptomer - som smerter, hævelse eller vækstforstyrrelser - kan behandles kirurgisk

Håndtering i almen praksis

  • Henvisning til røntgenundersøgelse 
  • Henvisning til ortopædkirurgisk vurdering ved gener eller skævvækst
  • Henvisning til ortopædkirurgisk vurdering ved multiple osteokondromer. Bør udredes genetisk for arvelig sygdom (multiple heriditære eksostoser), og bør følges i ortopædkirurgisk regi.

Råd til patienten

  • Kontakt til læge ved generende symptomer

Medicinsk behandling

  • Ingen medicinsk behandling er kendt for denne lidelse

Kirurgisk behandling

  • Asymptomatiske læsioner kræver ingen behandling og kan observeres, efter at initiale røntgenbilleder er taget
  • Yderligere undersøgelser er kun indiceret, hvis patienten får smertefulde læsioner eller ændringer i størrelsen af læsionen
  • De hyppigste årsager til smerte er bursadannelse, indeklemning, brud i eksostose-stilken og malign degeneration
  • Ved mistanke om malign degeneration bør der udføres MR
  • Indikation for behandling
    • En læsion som giver generende symptomer - behandlingen er afmejsling
  • Afmejsling
    • Det er vigtigt at få fjernet alt af bruskkappen eller perikondrium for at undgå recidiv
    • Recidivrisikoen er 2-5 %
    • Ved indgreb før vækstpladen er lukket, er det vigtigt at undgå skade på vækstskiven, da dette kan disponere til deformitet

Forebyggende behandling

  • Der findes ingen forebyggende behandling

Henvisning

  • Ved nytilkommet knogleudvækst (med eller uden symptomer) henvises til røntgenundersøgelse
  • Ved gener eller skævvækst henvises til kirurgisk vurdering
  • Ved senere ændring i symptombilledet, det vil sige der opstår (nye) symptomer (fx smerter, paræstesier), bør patienten henvises til vurdering og evt. yderligere udredning
  • Henvisning til ortopædkirurgisk vurdering ved multiple osteokondromer. Bør udredes genetisk for arvelig sygdom (multiple heriditære eksostoser), og bør følges i ortopædkirurgisk regi.

Opfølgning

  • Det er ikke påkrævet med en systematisk opfølgning, men det er foreslået at følge de udvoksede patienter med klinisk undersøgelser og MR-skanning3 
  • Patienten anmodes om tage kontakt ved behov, hvis der optræder nye symptomer eller tiltagende vækst
  • Børn og unge som opereres før vækstskiven er lukket, bør måske vurderes med henblik på, om der er tegn til for tidlig vækststandsning
  • Patienter med kendt arvelig sygdom (multiple hereditære eksostoser) kan med fordel følges i ortopædkirurgisk regi for at kunne intervenere forud for skævvækst og eller subluksation/luksation af led (albueled, håndled).

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Vokser så længe barnet/den unge er i vækst
  • Væksten af læsionen ophører, når vækstpladerne lukkes

Komplikationer

  • Komplikationer forbundet med osteokondromer er hyppigere ved hereditære multiple eksostoser og inkluderer deformitet (kosmetisk og ossøs), brud, vaskulære forstyrrelser, neurologiske sequelae, overliggende bursadannelse og malign transformation
  • Komplikationer efter kirurgi
    • Er sjældne
    • Mulige skader er epifyseforstyrrelser og for tidlig vækststandsning, knoglebrud efter resektion, recidiv, forkert diagnose eller dannelse af hæmatom

Prognose

  • Prognosen er god. Det er en godartet tilstand, og fuld helbredelse kan forventes
  • Recidivrisikoen er ca. 2 %
  • Den arvelige form med multiple osteokondromer kan have en dårligere prognose, og der er formentligt lille øget livstidsrisiko for udvikling af sarkom.

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Eksostose, osteocartilaginær exostose
  • Osteokondrom er den mest almindelige godartede knoglesvulst og optræder næsten altid solitært. Det er mere en udviklingsanomali end en regulær neoplasi
  • Disse tumores findes ofte tilfældigt
  • De fleste er asymptomatiske. Men de kan forårsage mekaniske problemer afhængigt af lokalisation og størrelse4,5
  • Der er rapporteret tilfælde, hvor solitære osteokondromer kan undergå malign degeneration og udvikle sig til et sekundært kondrosarkom med nye symptomer6

Forekomst

  • Prævalensen er ukendt, fordi tilstanden ofte ikke bliver diagnosticeret
  • Udgør ca. 30 % af alle benigne knoglesvulster7og 9 % af alle knogletumores
  • Hyppigst findes osteokondromer ved enderne af lange knogler (fx omkring knæet og i proksimale humerus) samt ved skulderblad og hofte. Men svulsttypen kan findes i hvilken som helst knogle
  • Tilstanden opstår hyppigst i aldersgruppen 10-20 år og forekommer tre gange så hyppigt hos drenge som piger

Ætiologi og patogenese

  • Den nøjagtige ætiologi er ikke kendt. Men man mener, at en perifer del af epifysen hernierer ud fra vækstskiven
  • Denne herniering kan være idiopatisk, eller den kan skyldes en unormal udvidelse af den metaplastiske brusk, som responderer på faktorer, som stimulerer vækstskiven, og dermed opstår vækst af en eksostose
  • Denne bruskø organiseres til samme struktur som epifysen. Når den metaplastiske brusk stimuleres, resulterer det i enkondral knogledannelse i form af en stilket udvækst
  • Histologien til bruskkappen genspejler de typiske zoner, som man finder i vækstskiven: En zone med proliferation, kolumnisering, hypertrofi, kalcification og ossifikation 

Patologi

  • Osteokondromer er lokaliseret nær vækstskiven. Men med tiden adskilles de fra vækstskiven og udgør en egentlig isoleret vækstplade
  • Et osteokondrom er en godartet svulst eller en egentlig udviklingsforstyrrelse, udgået fra bruskvæv og kan findes i enhver knogle, som undergår bruskagtig (enkondral) knogledannelse i sin udvikling
  • Osteokondromet er en benet projektion på overfladen af en knogle. Den består af kortikalt og medullært knoglevæv med en overliggende hyalin bruskkappe og er i kontinuitet med den underliggende cortex og knoglemarv af den normale knogle
  • Osteokondromet påvirkes af forskellige vækstfaktorer og hormoner på samme måde som epifyseskiverne. Væksten ophører ved skeletmodning
  • Form
    • Osteokondromet kan være stilket, og defineres da som pedunkulært, eller det kan være bredbaset. Men uanset form er den medullære kanal til stilken og benet i kontinuitet
  • Vækst
    • Osteokondromet vokser, indtil skelettet er udvokset og ophører med at vokse, når vækstpladerne lukker sig
  • Malign transformation
    • Ses ved 1 % af solitære osteokondromer og ved 0,5 - 5 % af hereditære multiple eksostoser
    • Større risiko for exostoser i det axiale skelet3
    • Fortsat vækst af læsionen efter afsluttet skeletvækst tyder på malign transformation

Multiple osteokondromer8 

  • Er forbundet med et autosomalt dominant syndrom, hereditære multiple eksostoser
  • Skyldes mutation i specifikke gener
  • Er en sjælden tilstand, forekommer hos 1 ud af 50.000 individer
  • Livstidsrisiko for at udvikle et sarkom (malign transformation af osteochondrom) er mellem 0,5 til 5 %

Disponerende faktorer

  • Multiple osteokondromer kan skyldes en sjælden arvelig tilstand

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad findes der af skriftlig patientinformation

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb

Kilder

Referencer

  1. Karasick D, Schweitzer ME, Eschelman DJ. Symptomatic osteochondromas: imaging features. AJR Am J Roentgenol. 1997; 168.; 1507-12. Vis kilde
  2. Murphey MD, Choi JJ, Kransdorf MJ, Flemming DJ, Gannon FH: Imaging of osteochondroma: variants and complications with radiologic-pathologic correlation. Imaging of osteochondroma: variants and complications with radiologic-pathologic correlation. Radiographics. 2000; 20.; 1407-34. Vis kilde
  3. Sonne-Holm E, Wong C, Sonne-Holm S. Multiple cartilaginous exostoses and development of chondrosarcomas--a systematic review. Dan Med J. 2014; 61.; A4895. Vis kilde
  4. Chin KR, Kharrazi FD, Miller BS, Mankin HJ, Gebhardt MC: Osteochondromas of the distal aspect of the tibia or fibula. Natural history and treatment. J Bone Joint Surg Am. 2000; 82.; 1269-78. Vis kilde
  5. Robbin MR, Murphey MD. Benign chondroid neoplasms of bone. Semin Musculoskelet Radiol. 2000; 4.; 45-58. Vis kilde
  6. Garrison RC, Unni KK, McLeod RA, Pritchard DJ, Dahlin DC. Chondrosarcoma arising in osteochondroma. Cancer. 1982; 49.; 1890-7. Vis kilde
  7. Hakim DN, Pelly T, Kulendran M, Caris JA. Benign tumours of the bone: A review. J Bone Oncology. 2015; 4.; 37-41. Vis kilde
  8. Hereditary multiple osteochondromas. U.S. National Library of Medicine. Opdateret feb. 2019. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Søren Kold

klin. prof., overlæge, ph.d., Klinisk Institut, Aalborg Universitet og det ortopædkirurgiske speciale, Aalborg Universitetshospital

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen