Villonodulær synovit

Martin Lind

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Abnorm diffus eller lokal ledhævelse
  • MR scanning kan forstærke klinisk mistanke
  • Artroskopisk vævsbiopsi bekræfter den specifikke synovit patologi

Behandling

  • Fjernelse af patologisk væv kirurgisk, typisk artroskopisk ved knæledsaffektion

Henvisning

  • På klinisk mistanke kan der henvises til MR scanning, som vil kunne komme diagnose nærmere
  • Ved MR fund af hypertrofisk synovitforandringer henvises til ortopædkirurgisk viderebehandling

Diagnose

Sygehistorie

Diffus type

  • Sygdommen kan debutere med smerter og stor ledansamling
  • Symptomerne udvikles herefter langsomt og minder om artrit
  • Patienterne kan mærke ledsmerter, ansamling og stivhed
  • I enkelte tilfælde kan der også være låsning eller instabilitet

Lokal type

  • Lokalisation af tumor inde i knæleddet er meget variabel
  • Kan skelnes fra den diffuse type ved, at der er en palpabel udfyldning og typiske låsningsfænomener
  • Tumor kan også blive torkveret og give akutte smerter og hævelse

Kliniske fund

  • Diffus hævelse af leddet, som kan være med fluktuation (væske) eller fast (synovit)

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • På klinisk mistanke kan der henvises til MR scanning, som vil kunne komme diagnose nærmere og belyse differentialdiagnoser

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

Diffus type

  • Radiologiske fund omfatter bløddelsskygger, cystedannelse, kortikale erosioner, osteopeni eller lette degenerative forandringer
  • Endelig diagnose stilles ved MR eller artroskopi med biopsi
  • Ledvæske har mørk brun farve

Lokal type

  • Røntgen giver almindeligvis ikke positivt fund
  • Diagnosen stilles ved artroskopi med vævsbiopsi
  • CT- og MR-scanning kan være relevant for diagnostikken, men kan ikke erstatte biopsi1

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Fjernelse af patologisk væv kirurgisk

Generelt om behandlingen

  • Behandlinger primært kirurgisk
  • Diffus type
    • Total synovektomi (åben eller artroskopisk)
    • Strålebehandling kan supplere den kirurgiske behandling, særligt ved recidiv2
    • Ved destruktion af ledfladen kan alloplastik blive aktuel
  • Lokal type
    • Lokal artroskopisk excision

Håndtering i almen praksis

  • På klinisk mistanke kan der henvises til MR scanning, som vil kunne komme diagnose nærmere
  • Ved MR fund af hypertrofisk synovit forandringer henvises til ortopædkirurgisk viderebehandling

Råd til patienten

  • Informer om sygdommen og dennes prognose, og at der er tale om en benign tumor tilstand, som oftest er færdigbehandlet med kirurgi

Medicinsk behandling

  • Ingen

Andre medicinske behandlinger

  • Ingen

Anden behandling

  • Ingen

Forebyggende behandling

  • Ingen mulig

Henvisning

  • Ved mistanke om tilstanden efter eventuel MR udredning.

Opfølgning

  • Der kan forekomme recidiv. Ved klinisk recidiv henvises direkte til ortopædkirurgisk vurdering

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Ubehandlet kan sygdommen føre til destruktion af ledbrusken og knoglevævet tæt på leddet
  • Ved diffus type er recidivfrekvensen omkring 30-50 %3
  • Recidiv er sjælden ved lokal type

Komplikationer

  • Sygdommen føre til destruktion af ledbrusken og knoglevævet tæt på leddet, med deraf følgende sekundær artrose udvikling

Prognose

  • Prognosen er god for den isolerede type, hvor der kan opnås normal knæfunktion efter relevant kirurgisk behandling med minimal recidiv risiko
  • Prognosen for den diffuse type er dårligere

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Det er en godartet men lokalt aggressiv inflammatorisk tilstand, som fører til proliferation i synovia i led, bursae eller seneskeder
  • Villonodulær synovit kan være af to typer
    • Diffus type som involverer hele synovia
    • Lokal type som er en nodulær og stilket tumorlignende masse, som afficerer en del af synovia (også kaldt synovial kæmpecelletumor)

Forekomst

  • Sjælden tilstand med en incidens på 1,8 per million indbyggere4
  • Lokal type variant er almindeligere hos kvinder
  • Sygdommen ses i alle aldersgrupper, men hyppigst mellem 20 og 50 år5
  • Knæet er oftest ramt, men sygdommen ses også i andre led - fx hofte og ankel6

Ætiologi og patogenese

  • Ætiologien er ukendt
    • Tilstanden kan hos nogle muligvis opstå som følge af gentagne traumer og/eller hæmartrose
  • Der ses proliferation af synovia i led, bursa eller seneskeder oftest i knæleddet
  • Villonodulær synovit er næsten altid monoartikulær, men kan opstå i alle led

Disponerende faktorer

  • Knætraumer
  • Hæmartrose

ICPC-2

ICD-10/SKS-kode

Patientinformation

Link til patientinformation?

    Link til vejledninger

    • Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

    Kilder

    Referencer

    1. Ulstrup AK. Knaesmerter-lokaliseret pigmenteret villonodulaer synovitis. Ugeskr Laeger. 2007; 169.; 611. Vis kilde
    2. de Carvalho LH, Soares LFM, Gonçalves MBJ, Temponi EF, de Melo Silva O. Long-term success in the treatment of diffuse pigmented villonodular synovitis of the knee with subtotal synovectomy and radiotherapy. Arthroscopy. 2012; 28.; 1271-4. Vis kilde
    3. Ottaviani S, Ayral X, Dougados M, Gossec L. Pigmented villonodular synovitis: a retrospective single-center study of 122 cases and review of the literature. Semin Arthritis Rheum. 2011; 40.; 539-46. Vis kilde
    4. Frassica FJ, Bhimani MA, McCarthy EF, Wenz JAMES. Pigmented villonodular synovitis of the hip and knee. American family physician. 1999; 60.; 1404-10. Vis kilde
    5. Mankin H, Trahan C, Hornicek F. Pigmented villonodular synovitis of joints. Journal of surgical oncology. 2011; 103.; 386-389. Vis kilde
    6. Falborg B, Ebskov L. Pigmenteret villonodulær synovitis som årsag til ankelsmerter. Ugeskr Laeger. 2014; 176.; 40-41. Vis kilde

    Fagmedarbejdere

    Martin Lind

    overlæge, prof., dr. med., Idrætssektoren, Ortopædkirurgisk afdeling, Aarhus Sygehus

    Erling Peter Larsen

    speciallæge i almen medicin, Silkeborg

    Har du en kommentar til artiklen?

    Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

    Indhold leveret af

    Lægehåndbogen

    Lægehåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerLægehåndbogen