Test for korsbåndskade i knæet

Martin Lind

speciallæge

Lachmans test (forreste korsbåndsvurdering)

  • Udføres ved at flektere patientens knæ 20°. Hold låret med den ene hånd lige over knæet, således at tommelfinger støtter lige over patella. Den anden hånd holder om proximale tibia, så tommelfinger støtter tuberositas tibia. Medens femur støttes og holdes stille med den ene hånd, løftes tibia fremad og skubbes bagud med den anden hånd. Man fornemmer størrelsen af løsheden i sagittal retning, og om der er fast stop ved fremad belastning. Det er vigtigt, at patienten slapper af. Se video
  • Hvis patienten har større ben, end dine hænder kan klare, kan du lade knæet hvile i flekteret stilling hen over en pude eller over dit eget knæ. Så kan man med sin ene hånd støtte lige over patella, medens den anden hånd holder om proximale tibia, så tommelfinger støtter tuberositas tibia, og Lachman testen udføres som beskrevet for to hænder. En hjælper kan eventuelt stabilisere låret, mens du med begge hænder kan trække i underbenet
    • Ved positiv test er der større sagittal forskydning end i det raske knæ
    • En kvantitativ vurdering af Lachman løshed kan foretages med såkaldt Artrometer
  • Lachmans test har en specificitet på 70 % og en sensitivitet på 97%

    Pivot-shift

    • Patienten ligger på ryggen. Undersøgeren holder foden på det strakte ben under armen. Med hænderne støttende ved proximale crusmuskulatur holdes et valguspres mod knæet samtidig med, at underbenet indadroteres. Herefter skal knæet langsomt flekteres og ekstenderes. Se video
    • Ved positiv Pivot-shift mærkes eller ses, at femur sublukserer pludseligt ved ca. 20 grader ekstension, når der bevæges fra fleksion mod ekstension. Eller at samme subluksation pludseligt opstår ved ca. 20 graders fleksion, når der bevæges fra fuld ekstension til fleksion (forårsaget af subluksation/reposition af laterale tibiakondyl). Patienten vil som oftest tillige angive et ubehag, som er ret specifikt for instabilitet som følge af korsbåndsruptur
    • Pivot shift test har en specificitet på 40% og en sensitivitet på 98%

    Skuffesymptom (bagerste korsbåndsvurdering)

    • Patienten ligger på ryggen med knæet flekteret og fodsålen i lejet. Sæt dig på patientens fod. Grib fat i læggen med begge hænder, træk underbenet mod dig og skub den fra dig med underbenet i neutral stilling. Sammenlign de to knæ. Testen kræver, at knæet kan flekteres 90 grader. Den er ikke så anvendelig som Lachmans test ved undersøgelse af et smertefuldt knæ. Testen kan hjælpe til med at afgøre, om en løshed ved Lachmans test stammer fra bagerste korsbånd - se video
      • Positivt skuffesymptom tyder på ruptur af det bagerste korsbånd

    Kilder

    Fagmedarbejdere

    Martin Lind

    overlæge, prof., dr. med., Idrætssektoren, Ortopædkirurgisk afdeling, Aarhus Sygehus

    Erling Peter Larsen

    speciallæge i almen medicin, Silkeborg

    Har du en kommentar til artiklen?

    Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

    Indhold leveret af

    Lægehåndbogen

    Lægehåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerLægehåndbogen