Foddeformiteter, medfødte

Basisoplysninger

Definition

• Undersøgelse af fødderne er en supplerende del af undersøgelsen af den nyfødte
• Tidlig påvisning af fodproblemer, f. eks. ved prænatal ultralyd hos børn, gør det muligt at planlægge behandling på det optimale tidspunkt¹
• Foden kan ses som tre anatomiske dele:
  • Bagfoden med talus og calcaneus
  • Midtfoden med naviculareknoglen, cuboidknoglen og de tre cuneiformknogler
  • Forfoden med metatarserne og tarsal knoglerne

Forekomst

• Forekomst af foddeformiteter er ca. 4,2 procent. 70 % af tilfældene skyldes metatarsus adductus, og 18 % skyldes calcaneovalgus fødder. Næsten alle patienter har normale fødder ved opfølgning efter fem eller seks år²

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Differentialdiagnoser

Metatarsus varus og adductus 

• Årsag
  • Subluksation af tarsometarsalleddet og adduktion af metatarserne
• Forekomst
  • En af de hyppigste medfødte foddeformiteter med 1-2 tilfælde per 1000 levendefødte
• Symptomer og fund
  • In-toeing med en C-formet lateral fodrand - en bønneformet fod, og således er foden præget af medial afvigelse (adduktion) af forfoden, mens bagfoden forbliver i en normal position og derved danner en "C" form eller konkavitet af fodens mediale aspekt
  • Prominent basis af 5. metatars
  • Mellemrum mellem 1. og 2. tå
  • Metatarsus adductus lader sig korrigere ved at presse forfoden i korrekt stilling, dvs. neutral eller let overkorrigering
  • Metatarsus varus er rigid og kan ikke korrigeres
• Behandling     
  • Der sker ofte spontan bedring, men forældre kan med fordel instrueres i øvelser for adductus; øvelserne består af et lateralt rettet tryk på hovedet af den første metatarsal for at rette op på malalignment; Stillingen skal holdes i 10 sekunder. Det skal udføres fem gange pr. fod, når spædbarnets ble skiftes
  • Seriegipsning kan udføres initelt ved metatarsus varus i spædbarnsalderen. Dette efterfølges af en korrigerende skinne, som kan bruges fuld tid i starten og senere som natskinne
  • Prognosen er god

Klumpfod - pes equinovarus

• Årsag
  • Er en medfødt multifaktoriel deformitet som skyldes både genetiske og intrauterine faktorer³
• Forekomst
  • Forekommer hos 1-2 af 1000 levendefødte
• Symptomer og fund
  • Pronation og adduktion af forfoden
  • Varus af bagfoden
  • Spidsfod af bagfoden (equinus), så hælen står højt, og hælpuden er tom 
  • Subtalær indadrotation
• Andre undersøgelser
  • Diagnosen stilles klinisk på de typiske fejlstillinger, som ikke kan korrigeres
• Behandling
  • Seriegips, hvor foden successivt rettes op og bandageres med en uges interval. Eventuelt suppleres der med kirurgi med percutan achiles-sene tenotomi. Skinnebehandling skal fortsætte til barnet er 4-6 år⁴

Pes calcaneovalgus

• Årsag
  • Ankelleddet er ekstremt dorsalflekteret, så fodryggen ofte ligger op ad underbenet
• Forekomst
  • 5 % af alle nyfødte
  • Hyppigere blandt piger end drenge
  • Kan være ensidig eller dobbeltsidig
• Symptomer og fund
  • Der foreligger ofte valgusstilling af calcaneus, den forreste lægmuskulatur er stram⁵
  • Foden er vredet dorsalt og i valgus
• Andre undersøgelser
  • Diagnosen stilles klinisk, og der er ikke behov for yderligere undersøgelser. Differentialdiagnosen er vertikal talus
• Behandling
  • Tilstanden bedrer sig spontant i de fleste tilfælde, men i udtalte tilfælde kan fysioterapi, hjemmeøvelser og bandagering fremskynde normaliseringen (hvis foden ikke kan plantarflekteres til neutral, kan suppleres med redresserende gipsning indiceret)

Vertikal talus

• Årsag
  • Vertikal talus
  • Er en stiv platfods-deformitet i modsætning til den fleksible calcaneovalgus-deformitet
• Forekomst
  • Sjælden
• Symptomer og fund
  • Bagfodens fejlstilling svarer til klumpfod, men midt/forfoden er lukseret dorsalt svarende til leddet mellem talus og naviculare
  • Deformiteten er stiv og kan ikke korrigeres. Muligheden for at korrigere (eller delvis korrigere) deformiteten med forsigtigt tryk skelner normalt de mere fleksible calcaneovalgus fødder fra den stive medfødte lodrette talus
  • Svangen er konveks (gængefod)
  • Andre misdannelser findes hos op til 60 %, f.eks. multiple ledkontrakturer ved fødslen og meningomyelocele^6,7
• Andre undersøgelser
  • Diagnosen er klinisk, men ofte vanskelig. Røntgen kan anvendes, men med usikkerhed det første leveår
• Behandling
  • Seriegipsninger og kirurgi, som ved klumpfod. Det kirurgiske indgreb er ofte mere omfattende

Polydaktyli

• Årsag
  • Antages at være genetisk
• Forekomst
  • Ingen kønsforskel
• Symptomer og fund
  • Overtallige fingre eller tæer
  • Hos 1/3 er der både overtallige fingre og tæer
• Andre undersøgelser
  • Røntgen kan være nyttig for at afklare ændringer af knoglestrukturer
• Behandling
  • I de fleste tilfælde fjernes dobbeltanlæg i 9-12-månedersalder. Indikationen er primært kosmetisk, men en ekstra tå kan også give problemer med fodtøj 

Syndaktyli⁸

• Årsag
  • Antages at være genetisk, oftest med en autosomal dominant arvegang
• Forekomst
  • Forekommer blandt ca. 1 per 2.000-2.500 levendefødte
• Symptomer og fund
  • "Svømmehud" mellem tæer eller fingre
  • Det er forskellige grader af sammenvoksning fra delvis til total
  • Oftest er det mellem 2. og 3. tå
• Andre undersøgelser
  • Ofte er røntgen ikke påkrævet
• Behandling
  • Er som regel mere et kosmetisk end et funktionelt problem og kræver sjældent kirurgisk eller anden behandling 

Overlappende tæer

• Årsag
  • Ofte en familiær tilstand
• Forekomst
  • Ens fordeling mellem piger og drenge
• Symptomer og fund
  • Gælder som regel 5. tå, ofte bilateral
  • Adduktion af tåen med nogen ekstern rotation
  • Metatarsofalangealleddet er dorsalflekteret, og neglepladen er ofte mindre end forventet
• Behandling
  • Lader sig som regel korrigere ved let stræk. Der kan gives  indlæg, som spreder tæerne (f.x. tværbarre  eller pelotte), og man kan forsøge med en 'tå-spreder' og evt. taping til nabotåen⁹, men disse tiltag er svære og med tvivlsom effekt
  • Hvis barnet begynder at gå, før deformiteten er korrigeret, kan det i visse tilfælde give ubehag og kræve kirurgisk korrektion

Amnionbånd

• Årsag
  • Opstår som følge af at tynde amnionbånd vikler sig omkring forskellige dele af ekstremiteten in utero
• Forekomst
  • Hos 1 af 15.000 levendefødte
• Symptomer og fund
  • Variable, fra dele af ekstremiteten med 'afsnøring' af tæer og fingre
  • Kan give distal hævelse af tåen og lymfødem - dybere bånd kan medføre amputationer
• Behandling
  • Indebærer i de fleste tilfælde kun et mindre kosmetisk problem, men ved afklemning kan kirurgi være påkrævet

Sygehistorie

Centrale elementer

• Arvelige tilstande i familien?
• Information til forældre for at adressere bekymringer for komplikationer i fremtiden og forespørge forældre, om der er symptomer? 

Klinisk undersøgelse

Generelt

• Sammenlign de to fødder og se efter asymmetri og misdannelser. Tæl tæerne
• Vurdér fodens spontane stilling uden belastning og med belastning
• Er der forandringer af huden?
• Test både den aktive og den passive bevægelighed
• Kan en eventuel fejlstilling redresseres, dvs. korrigeres med undersøgerens hænder - eller er fejlstillingen fikseret?

Supplerende undersøgelser

I almen praksis

• Diagnoserne stilles ved klinisk vurdering. Der gives råd om udstrækning af deformiteter, som angivet ovenfor. Det skyldes, at hovedparten af disse tilstande spontant går i selv med tiden

Andre undersøgelser

• Der bør screenes for medfødt torticollis, medfødt skoliose og kongenit dysplasi af hoften

Tiltag og råd

• Visse tilstande bør henvises til børneortopæd så som klumpfod, vertikal talus og rigid metatarsus varus