Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Kramper hos børn

Tip en ven

Oprettet: 17.09.2010

Basisoplysninger

Definition

  • Kramper er unormale og ufrivillige, stereotype muskulære sammentrækninger

Forekomst

  • Affektkramper og feberkramper er almindelige i almen praksis, særligt i lægevagt

Diagnostisk tankegang

  • De hyppigste årsager til kramper hos børn er affektkramper og feberkramper, sjældnere epilepsi eller andre årsager

Hvorfor henvender patienten sig?

  • Generelle kramper er især første gang en meget dramatisk oplevelse for de fleste forældre, og læge/ambulance søges ofte umiddelbart

Diagnostiske faldgruber

  • Meningit
  • Forgiftninger
  • Hypoglykæmi
  • Hypokalcæmi (tetani)

ICPC-2

    • N07 Krampeanfald

ICD-10

    • R56 Kramper IKA
    • R560 Feberkramper
    • R568C Affektkramper

Differentialdiagnoser

Feberkramper

  • Dette er den hyppigste årsag til kramper mellem ½ og 5 år
  • Har en god prognose, da under 3% udvikler epilepsi på sigt, og 50-60% får kun det ene anfald
  • Kriterier
    • Skal optræde i alderen ½ til 5 år
    • Skal optræde efter en hurtigt stigende feber
    • Skal ikke vare mere end 10 minutter
    • Kramperne skal være generaliserede og ikke fokale
    • Der skal være kun et krampeanfald i løbet af den aktuelle feberperiode
    • Der skal ikke være residualneurologiske fund efter anfaldet
  • Der skal ikke foreligge en sygehistorie med tidligere kramper som ikke var tilknyttet feber

Affektanfald

  • Man kan se to typer affektanfald
  • Cyanotiske anfald:
    • Barnet skriger, til det bliver blåt i ansigtet og fraværende i nogle sekunder. Nogle kan få kortvarige kloniske ryk i slutningen af anfaldet. Anfaldene optræder som oftest mellem 6-18 måneders alderen
  • Blege anfald:
    • Barnet forsøger at skrige, men skriget udebliver midlertidig. Barnet bliver blegt, får forbigående apnø og ofte synkope som kan afsluttes med kortvarige kloniske ryk som ved cyanotiske anfald

Kramper i 1. døgn efter fødsel

Hypoksisk-iskæmisk encefalopati

  • Dette skyldes fødselsasfyksi, som i alvorlige tilfælde kan give kramper

Meningit

  • Hyppigste agens er gr. B streptokokker, E. coli, Staph. aureus og Listeria monocytogenes
  • Neonatal meningit mangler almindeligvis nakkestivhed
  • Bulende fontanelle kan ofte være det eneste fund

Elektrolytforstyrrelser

  • Som oftest hypokalcæmi
  • Udtalt hyponatriæmi (serum-Na < 125)

Hypoglykæmi

  • Optræder oftest hos børn som er small-for-gestation-age (SGA) eller hos børn af diabetiske mødre
  • Symptomerne starter nogle få timer efter fødsel og består af rykninger, cyanotiske anfald og kramper
  • Diagnose skal stilles og behandling gives hurtigt, hvis hjerneskade skal undgås

Intrakranielle blødninger

  • Disse kan være subaraknoidale, subdurale eller intraventrikulære. Sidstnævnte optræder næsten udelukkende hos præmature

Abstinensreaktion

  • Optræder ved opiat-abstinens, som giver tremor, irritabilitet, opkast og myokloni. Kramper er sjældnere

Mellem 1 døgn og 1 uge

Diverse

  • Meningit og encefalit
  • Hypoglykæmi
  • Intrakranielle blødninger
  • Elektrolytforstyrrelser
  • Bilirubin encefalopati
  • Kernikterus
    • Er en komplikation ved alvorlig hæmolytisk sygdom, samt hos meget præmature børn

Medfødte stofskiftesygdomme

  • Kan klinisk klassificeres efter biokemiske fund
  • Hypoglykæmi - glykogen aflejringssygdomme, fruktose-1,6,-difosfatasemangel
  • Hypokalcæmi - hypoparathyreoidisme
  • Hyperammoniæmi - defekter i urinstofcyklus, hyppigst ornithin transkarbamylase mangel
  • Højt laktatniveau i blod - glykogen aflejringssygdomme, fruktose-1,6,-difosfatasemangel, mitokondriesygdomme
  • Metabolsk acidose - glykogen aflejringssygdomme

Abstinensreaktion

  • Optræder ved opiatabstinens, som giver tremor, irritabilitet, opkast og myokloni. Kramper er sjældnere

Mellem 1 og 4 uger

Diverse

  • Meningit
  • Elektrolytforstyrrelser
  • Cerebrale malformationer
  • Intrakranielle blødninger
  • Medfødte stofskiftesygdomme
  • Pyridoksin-afhængighedssyndrom
    • Giver stærke krampeanfald som forsvinder ved tilførsel af store doser pyridoksin, men som er resistente for almindelige antiepileptika
    • Forekommer sjældent, men er relevant diagnose ved kramper med ukendt årsag i første levemåned

Efter 4 ugers alder

Idiopatisk epilepsi

  • Er den hyppigste årsag til kramper efter fyldte 5 år

Meningit

Infantile spasmer

  • I 2/3 af tilfældene finder man en årsag, som kan være tuberøs sklerose, medfødt stofskiftesygdom, hjernemalformationer eller hypoksisk-iskæmisk encefalopati
  • Karakteriseres ved pludselige korte generaliserede ryk i musklerne i overkroppen med fremoverbøjning af hoved og nakke, samtidig som armene kastes frem og ud. Bevægelsen betegnes Salaam-kramper
  • Debuterer som oftest ved indsovning eller opvågning, og efterfølges af gråd
  • Stor risiko for alvorlig psykisk udviklingshæmning

Migræne

  • Under den tidlige vasokonstraherende fase af migrænen kan der optræde kramper

Cerebrale malformationer

Tetanus

  • Man finder forhøjet muskeltonus og stivhed, unormale bevægelser, som optræder efter et let stimulus
  • Traume i anamnesen
  • Skyldes eksotoksinet tetanospasmin fra Clostridium tetani

Hypoglykæmi

  • Ses ved insulinoverdosering, ß-celle-hyperplasi, hypofysesvigt og binyrebarkinsufficiens

Hypokalcæmi

  • Ses ved rakit, steatorré, alkalose (som ved hyperventilering), hypoparathyreoidisme

Dehydrering

  • Grundet hypo-/hypernatriæmi, hypokalcæmi, hypertermi eller cerebral trombose

Forgiftninger

  • Følgende kemikalier og medikamenter kan give kramper ved intoksikationer:
    • Etylenglykol (frostvæske, bremsevæske)
    • Neuroleptika
    • Teofyllin
    • Tricykliske antidepressiva

Cerebral hypoksi

  • Refleksanoksiske kramper - optræder når et moderat smertestimulus leder til bradykardi eller asystole
  • Synkope - pludselig tab af bevidsthed, som oftest på grund af perifere vaskulære refleksmekanismer, sjældnere forårsaget af kardiale tilstande

Pseudokramper

  • Dette begreb bruges om simulerede kramper

Münchhausen by proxy

  • Dette kan mistænkes når
    • Sygdommen er uforklarlig og langvarig
    • Symptomer er inkongruente
    • Behandling er ineffektiv
    • Forældre er mindre bekymrede end sundhedspersonalet
    • Anfald optræder klart hyppigere hjemme end på sygehuset
    • Der er uoverensstemmelse mellem anamnese og objektive fund
    • Barnet er usoigneret og dårligt ernæret
    • Også søskende er hyppigt syge

Sygehistorien

Centrale element

Debuttidspunkt og forløb

  • Inddelingen under differentialdiagnoser kan være til hjælp for at bestemme årsagen til kramperne
  • Meningit og encefalit har som oftest en kort sygehistorie

Samtidig feber?

  • Feber er et obligat fund, for at man skal kunne stille diagnosen feberkramper
  • Feber er imidlertid et uspecifikt fund som ofte også er tilstede ved infektioner, dehydrering, subdural blødning og forgiftninger

Har et fremmedlegeme penetreret barnets hud?

  • Tetanus er sjælden, men kan forekomme

Foreligger der maternelt rusmisbrug?

  • I så fald er abstinensreaktion en mulig forklaring på kramperne

Har barnet smerter?

  • Hovedpine efter krampeanfaldet kan pege i retning af migræne
  • Ved migræne har man en stærk anfaldshovedpine af varighed 4-72 timer. Den kan være halvsidig og ledsages ofte af kvalme/opkastninger og fotofobi
  • Smerter kan desuden komme før kramperne og udløse et refleksanoksisk krampeanfald

Har barnet kastet op?

  • Kramperne kan da skyldes dehydrering og/eller elektrolytforstyrrelser
  • Opkastning ses desuden ved forgiftninger, øget intrakranielt tryk som ved meningit og en del medfødte stofskiftesygdomme

Har barnet stærke kolinerge symptomer?

  • Med dette menes kvalme, mavekramper, spytsekretion, rhinoré, akkommodationsforstyrrelser og miosis
  • Disse er typiske tegn ved organofosfat-forgiftninger

Lugter barnet dårligt?

  • Omsorgssvigt og Münchhausen by proxy
  • Forgiftninger
  • Medfødte stofskiftesygdomme

Carpopedal spasmer?

  • Dette er spasmer i hænder og fødder
  • Ses ved alkalose (også hyperventileringsinduceret) og hypokalcæmi

Bruger barnet insulin?

  • Mulighed for overdosering og hypoglykæmi

Er barnet alvorligt medtaget?

  • I så fald skal meningit og encefalit snarest udelukkes

Tidligere anfald, eller diagnosen epilepsi?

  • Ved epilepsi ser man ofte cyanose, bevidsthedstab, afgang af urin og afføring, samt tungebid

Klinisk undersøgelse

Generelt

Man skal udelukke meningit hos et dårligt barn

  • Spædbørn/småbørn
    • Slaphed og irritabilitet, ofte opkastninger
    • Spændt, udbulende fontanelle
    • Nakkestivhed og feber er ofte ikke tilstede
  • Større børn
    • Opkast, konfusion, lyssky, nakkestivhed, rygstivhed
    • Positive Kernigs og Brudzinkis tegn
    • Petekkier ses ofte ved meningokoksygdom

Hypoglykæmi er en livstruende tilstand og skal udelukkes

  • Sympatikusaktivering - klam hud, takykardi, miosis, tremor
  • Neuroglykogene symptomer - sløvhed, konfusion, irritabilitet, bevidsthedstab

Supplerende undersøgelser

I almen praksis

  • Temperatur
  • SR/CRP
  • Blodglukose

Andre undersøgelser

  • Dyrkning fra svælg, midtstråle urinprøve, eventuel lumbalpunktur
  • Serum elektrolytter
  • Serum bilirubin
  • EEG
  • Billeddiagnostik
    • Rtg. thorax med tanke på infektion
    • CT/MR caput ved mistanke om intrakraniel blødning

Tiltag og råd

Henvisninger

  • Gentagne affektanfald kan minde om epilepsi og bør henvises, hvis man er i tvivl om diagnosen

Indlæggelser

Feberkramper

  • Ved feberkramper er der generel enighed om at indlægge børn under et år
  • Større børn behøver almindeligvis ikke indlæggelse, med mindre barnet ikke vågner eller er vækbart inden for 10-15 min. Meningit bør i så fald udelukkes

Andre kramper

  • Ved alvorlig mistanke om meningit eller andre alvorlige livstruende tilstande indlægges

Råd

Anfaldsbehandling

  • Læg barnet på blødt underlag, undgå at det skader sig
  • Krampeanfald under 5 min behøver almindeligvis ikke medikamentel behandling
  • Ved krampeanfald over 5 min eller ved recidiverende krampeanfald: Give diazepam iv, evt. rektalopløsning

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Flemming Skovby, overlæge, professor, dr.med., Rigshospitalet
  • Bjarne V. Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
  • Stein E Høyer, overlege, Barneavdelingen, Regionsykehuset i Tromsø
  • Ingard Løge, spesialist allmennmedisin,
  • Gisle Roksund, spesialist i allmenn- og samfunnsmedisin, Klyve legesenter, Skien
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel?