Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Kroniske muskelskeletsmerter hos børn

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 29.08.2014

Basisoplysninger

Definition

  • Muskelskeletsmerter hos børn er hyppige 1, 2
  • Smerterne kan være vanskelige for børn at karakterisere og kan skabe ængstelse hos barn og forældre
  • Årsagen til kroniske muskelskeletsmerter hos børn, som har associerede systemsymptomer, kan være vanskelige at fastslå
  • Dette dokument fokuserer på underliggende reumatiske eller alvorlige sygdomme

Forekomst

  • Muskelskeletsmerter er hyppige hos børn. I et amerikansk befolkningsstudie angav 16 % af skolebørn smerter i arme eller ben 3

Diagnostisk tankegang

  • Børn med usædvanlige symptomer eller abnorme fund bør vurderes grundigt
  • En logisk og konsistent vej til diagnosen er nødvendig for at behandle smerten og dens årsager effektivt, samt at undgå langsigtede komplikationer af ubehandlet sygdom

Diagnostiske faldgruber

  • "Vokseværk" kan være en fejlagtig forklaring på smerter, der stammer fra alvorligere reumatiske eller maligne sygdomme

ICPC-2

ICD-10

  • M06 Andre former for leddegigt
  • M07 Psoriatisk artropati og artropati v tarmlidelse
  • M08 Leddegigt hos børn
  • M09 Leddegigt hos børn v sygdomme KA
  • M12 Andre artropatier
  • M13 Andre artritter

Differentialdiagnoser

Ikke-reumatiske årsager

  • Er langt hyppigere end reumatiske årsager
  • Dermatomyositis kan give typisk udslæt, artritis og svaghed
  • Inflammation i intervertebralskiven (diskitis), spondylose med eller uden spondylolistese og malignitet bør vurderes i udredningen af rygsmerter hos børn
  • Mange arvelige tilstande med ikke-artikulære manifestationer (f.eks. hæmofili) kan præsentere sig med artritis eller periartikulær smerte
  • Andre sjældne årsager til muskelskeletsmerter hos børn inkluderer myofasciel smerte og kronisk recidiverende multifokal osteomyelitis 4

Benigne natlige ekstremitetssmerter hos børn

  • Årsag
    • Kaldes også "vokseværk"
    • Den nøjagtige patofysiologi er ikke kendt, tilstanden er ikke associeret til abnorm vækst eller den pubertale vækstspurt 5
  • Forekomst
    • Forekommer hos ca. 35 % af børn i alderen 4-6 år, men kan forekomme helt op til slutningen af teenageårene 6
  • Symptomer og tegn
    • Smerter i låret, på forsiden af crus og bagsiden af læggen
    • Smerten opstår typisk aften eller nat, kan vække barnet fra søvnen og er forsvundet om morgenen
    • Ingen halten eller andre motoriske problemer
  • Kliniske fund
    • Klinisk undersøgelse er normal både under og efter episode
  • Andre undersøgelser
    • Yderligere diagnostiske tests er unødvendige
  • Prognose
    • Forældrene forsikres om, at der ingen langtidsskader er af denne tilstand

Benignt hypermobilitetssyndrom

  • Årsag
  • Forekomst
    • Prævalens er estimeret at være 8-20 % 7
  • Symptomer og tegn
    • Hypermobilitet uden andre tegn på generaliseret bindevævssygdom
    • Den motoriske udvikling kan være forsinket, men der er ingen tegn på neurologisk sygdom
    • Muskuloskeletale smerteklager hos større børn (>8 år) med Beighton score over 5-6/9 8 
  • Kliniske fund
    • Hypermobilitet i flere led, vurderet ved Beighton score. Der er ikke enighed om tærsklen, men de fleste anvender en Beighton score på >4-6/9 9
  • Andre undersøgelser
    • Er som regel irrelevante
  • Opfølgning
    • Barn og forældre bør forsikres om, at det er en godartet tilstand
    • Henvisning til reumatolog ved mange gener
    • Langvarige smerter tilsiger revurdering af tilstanden
  • Behandling
    • Hvis generne interfererer med daglige aktiviteter, kan det være nødvendigt for barnet at ændre sin fysiske aktivitet midlertidigt eller modtage fysioterapi

Malign sygdom

  • Malign sygdom kan give muskelskeletsmerter hos børn
  • Årsag
    • De hyppigste er osteosarkom, Ewings sarkom, rhabdomyosarkom, leukæmi, lymfom
  • Forekomst
    • Kræft forekommer hos ca. 1 af 6.000 børn per år, og akut lymfoblastær leukæmi har en årlig incidens på 1-5 per 100.000 10
    • Patienter med andre typer kræft kan også præsentere sig med uspecifikke gener som feber, knogle- og ledsmerter
    • Maligne muskelskeletsvulster udgør 5-10 % af alle maligne neoplasmer i barneårene
  • Symptomer og tegn
    • Malign sygdom præsenterer sig hyppigst i form af smerter
    • Smertefulde led, knoglesmerter, almensymptomer 11
  • Kliniske fund
    • Dårlig almentilstand, ledhævelser
  • Andre undersøgelser
    • Unormale cellelinjer på hæm-status
    • Rtg. kan vise patologiske fund

Juvenil reumatoid artritis 12

  • Årsag
    • Vedvarende artritis i et eller flere led i mere end 6 uger, som debuterer før fyldte 16 år, og hvor andre årsager er ekskluderet
    • Der skelnes mellem tre undertyper: pauciartikulær, polyartikulær og systemisk, i forhold til antal led, som involveres i løbet af de første seks måneder efter sygdomsstart
  • Forekomst
    • Estimeret prævalens er 1 per 1.000
  • Symptomer og tegn
    • Symptomerne kan udvikles langsomt
    • Almensymptomer som slaphed, feber og udslæt forekommer
    • Morgenstivhed og halten er hyppig, smerte er ofte mindre udtalt
    • Øjenbetændelse (uveitis) er i mange tilfælde den mest generende manifestation, men mange af disse patienter er asymptomatiske 13
  • Kliniske fund
    • Objektive tegn til betændelse i et eller flere led
  • Andre undersøgelser
    • Diagnosen indebærer at udelukke en lang række andre sygdomme som borreliose, leukæmi, infektion i knogler eller led, psoriasis, inflammatorisk tarmsygdom, streptokokinfektion, blødningsforstyrrelse, vaskulitis
    • Laboratorieprøver hverken stadfæster eller afkræfter diagnosen. SR kan være normal

Spondylartropatier

  • Årsag
    • Er en gruppe tilstande karakteriseret ved den klassiske kliniske triade med artritis, entesitis (inflammation og ømhed ved senetilhæftninger) og HLA-B27-positivitet
    • De hyppigste spondylartropatier er ankyloserende spondylitis, reaktiv artritis, psoriatisk artritis og artritter knyttet til inflammatorisk tarmsygdom
    • Positiv familieanamnese er hyppig
  • Forekomst
    • Prævalensen er estimeret til 2 per 1.000 14
    • Optræder som regel først efter 13 årsalderen
  • Symptomer og tegn
    • Entesitis - manifesterer sig typisk som ankelsmerter, hælsmerter, Achilles apofysitis, ryg- eller hoftestivhed. Smerten er gerne værst mod slutningen af dagen
    • Juvenil ankyloserende spondylitis - kliniske træk inkluderer lumbale rygsmerter, langvarig morgenstivhed som bedres med aktivitet, og artritis i et eller flere perifere led. Smertefulde iritter er hyppige
    • Reaktiv artritis - beskriver en heterogen gruppe med aseptiske inflammatoriske artritter og er den hyppigste form for inflammatorisk polyartritis blandt drenge ældre end 13 år. Tilstanden opstår typisk efter en gastrointestinal infektion eller en ikke-gonoroisk uretritis. Akutte, asymmetriske artritter i underekstremiteterrne er typisk. Smertefulde iritter/konjunktivitter
  • Kliniske fund
    • Entesit - lokale fund forenelig med tendinitter/ tendinoser
    • Juvenil ankyloserende spondylitis - kliniske fund som spinalsmerter, artritis eller entesitis; HLA-B27 positivitet; familieanamnese med lignende sygdom; og associerede symptomer som uveitis og kolitis
    • Reaktiv artritis - fund af inflammatorisk artritis
  • Andre undersøgelser
    • Laboratorieprøver er vigtige for at udelukke andre sygdomme
    • Ankyloserende spondylitis- HLA-B27 er som regel positiv, ANA oftest negativ, trombocyttal og SR kan være forhøjet
    • Reaktiv artritis - HLA-B27 er som regel positiv, ANA ofte negativ

Akut reumatisk feber eller artritis relateret til streptokokinfektion

  • Årsag
    • Immunreaktion mod streptokokker
    • Vedvarende artritis kan indikere artritis relateret til streptokokinfektion
  • Forekomst
    • Rammer oftest børn i skolealder
  • Symptomer og tegn
    • Migrerende artritis 2-3 uger efter streptokokfaryngitis hos 50-80 % 15. Involverer typisk store led som knæ, ankler, håndled og albuer
    • Artritten varer sjældent længere end én uge
    • Typisk udslæt
  • Kliniske fund
    • Karditis kan give alvorlig komplikation. Kan på sigt give klapsygdom og hjertesvigt
  • Andre undersøgelser
    • Forhøjet SR og CRP
    • Serologi - tegn på nylig gennemgået streptokokinfektion (høj titer af antistreptolysin-O antistoffer)
  • Behandling
    • Tilstanden kan forebygges med adækvat antibiotikabehandling af halsbetændelsen

Henoch-Schönleins purpura

  • Årsag
    • Ikke afklaret
    • Vaskulitis af hud, tarm, nyrer og led med et typisk klinisk billede
    • Ofte udløst af en øvre luftvejsinfektion
  • Forekomst
    • Forekommer typisk i skolealderen (incidens 14 per 100.000), men også tidligere
  • Symptomer og tegn
    • Udslæt
    • Hos 25 % forudgået af ledsmerter eller artritis, som også ellers er hyppige symptomer 16
    • Typisk triade er purpura, kolikprægede mavesmerter og artritis
  • Kliniske fund
    • Petekkielt purpura og ekkymoser distalt på underekstremiteter, nates og albuer
    • 60-80 % har artritis, oftest i knæ og ankelled
    • Tegn på nefritis i form af hæmaturi, sjældnere proteinuri 
    • Hypertension og nyresvigt forekommer sjældent
  • Andre undersøgelser
    • Blodtryk og urin

Systemisk lupus erytematosus

  • Årsag
    • Kronisk, recidiverende, potentielt fatal inflammatorisk bindevævssygdom med symptomer fra mange organsystemer som hud, muskelskeletapparatet, blodkar og nyrer
  • Forekomst
    • 20 % af SLE-tilfælde debuterer i barnealderen
    • Hyppigere hos unge og blandt piger
  • Symptomer og tegn
    • Smertefuld, typisk symmetrisk artritis
    • Evt. feber, vægttab og træthed
    • Udslæt, lymfadenopati, CNS-relaterede symptomer (hovedpine, kramper, parese, depression)
  • Kliniske fund
    • Artritis
    • Rødligt, makulært eksantem over kinder og næseryg (sommerfugleområdet)
  • Andre undersøgelser
    • Høje ANA-titer (typisk > 1:640) 17; kan foreligge anti-dobbeltstrenget DNA hos ca. 70 %, anti-Smith antistoffer hos ca. 30 %, antikardiolipin antistoffer (hos op til 65 % af børn med sygdommen) 18; mulig tilstedeværelse af lupus antikoagulant og antifosfolipid antistoffer; cytopeni hos 70 %; evt. lavt serum komplement; evt. tegn på nefritis 19
  • Prognose
    • Afhænger af nyreinvolveringen

Sygehistorie

Centrale elementer

  • Hyppighed af smerter?
  • Varighed af smerter?
  • Hvor hurtigt kom smerterne?
    • Hurtigt indsættende smerter tyder på traume, sepsis, hæmartrose eller malignitet
    • Smerte, som er kommet over flere dage, tyder på infektion eller reaktiv artritis
  • Lokalisering af smerten?
    • Smerte lokaliseret til andre områder end led kan være relateret til bindevæv eller muskulatur
    • Muligheden for henført smerte skal overvejes, f.eks. knæsmerter ved hoftesygdom
  • Ledinvolvering?
    • Hvilke led? Hvor mange led?
    • Artritis i kun et led kan tyde på pauciartikulær juvenil artritis, septisk artritis eller seronegativ spondylartropati
    • Inflammatoriske sygdomme som polyartikulær juvenil reumatoid artritis, mixed connective tissue disease og systemisk lupus erytematosus giver almindeligvis symmetrisk artritis i mange led
  • Langvarig morgenstivhed, ledhævelser og almensymptomer?
    • Tyder på en inflammatorisk sygdom som artritis eller vaskulitis
  • Lindrende faktorer?
  • Udløsende faktorer?
  • Begrænsninger i daglige aktiviteter?
    • Hvis ja, styrker mistanken om behandlingskrævende sygdom
  • Ekstraartikulære symptomer?
    • Karakteristiske udslæt kan ledsage flere reumatiske sygdomme
    • I ansigtet ved systemisk lupus erytematosus
    • På lyseksponerede steder ved juvenil dermatomyositis
    • Et smertefuldt rødt øje kan ledsage en spondyloartropati
  • Forudgående infektion?
    • Artritis og udslæt ved Henoch-Schönleins purpura følger typisk efter en øvre luftvejsinfektion
    • Reaktiv artritis følger typisk efter en genitourinær eller gastrointestinal infektion

Differentialdiagnostiske karakteristika ved godartede og alvorlige muskelskelettilstande hos børn 20

  • Godartede
    • Smerte lindres af hvile og forværres ved aktivitet
    • Smerte ved slutningen af dagen
    • Natlige smerter lindres af milde smertestillende midler og massage af smertefulde områder
    • Ingen objekt ledhævelse
    • Hypermobile led
    • Ingen knogleømhed
    • Normal styrke
    • Normalt vækstmønster
    • Ingen almensymptomer
  • Alvorligere
    • Smerte lindres af aktivitet og er til stede i hvile
    • Smerte og stivhed om morgenen
    • Natlig smerte lindres ikke af milde smertestillende midler
    • Objektiv ledhævelse
    • Stive led
    • Knogleømhed
    • Muskelsvaghed
    • Væksthæmning, vægttab
    • Feber, slaphed

Klinisk undersøgelse

Generelt

  • Der bør udføres en generel klinisk undersøgelse for at se efter tegn til systemsygdom og for at udelukke infektioner, følger efter traumer eller onkologiske tilstande
  • Almentilstand
    • God almentilstand mindsker risikoen for, at der foreligger en multiorgan-sygdom, dog kan et barn med artritis i et eller to led være i god form
  • Lymfadenopati eller hepatosplenomegali?
    • Kan være forbundet med malign sygdom eller inflammatoriske sygdomme som systemisk lupus erytematosus
  • Udslæt?
    • Er typisk for patienter med akut reumatisk feber, Henoch-Schönleins purpura og systemiske former for juvenil artritis

Specielt

  • Muskelskeletundersøgelsen kan vise artritis eller myositis
  • Artritis
    • Lokal varme, hævelse, indskrænket bevægelighed, evt. beskytter barnet leddet
    • Selv om dette er klassiske inflammationstegn, så kan de være minimale og vanskelige at påvise selv ved juvenil artritis
  • Muskelmasse og styrke
    • Bør også vurderes
    • Langvarig artritis kan føre til muskelatrofi
    • Proksimal muskelsvaghed er til stede ved juvenil dermatomyositis og kan let overses, hvis styrken af de aksiale muskler ikke bliver undersøgt
  • Fokal ømhed eller afvigelse kan tyde på ortopædiske eller onkologiske tilstande mere end på inflammatoriske lidelser

Opfølgning

  • Mange reumatiske tilstande udvikler sig gerne over uger til måneder20
  • Tæt opfølgning af forløbet kan afklare diagnosen
  • Tilbagegang af symptomerne og fortsat fravær af komplikationer vil være betryggende for barnet og familien i forhold til mistanken om evt. kronisk inflammatorisk sygdom

Supplerende undersøgelser

I almen praksis

  • Laboratorieprøver er vigtige ved mistanke om inflammatorisk sygdom og kan bidrage til at udelukke bekymringsvækkende diagnoser som infektion og malignitet
  • Valg af tests afhænger af barnets kliniske tilstand
  • De nyttigste prøver i almen praksis er hæm-status, SR og ANA1
    • Normale hæm-status, SR og negativ ANA reducerer sandsynligheden for infektion, kræft og systemisk lupus erytematosus
  • Reumatologiske laboratorieprøver
    • Kan bekræfte en klinisk mistænkt diagnose, men er ikke diagnostiske i sig selv

Detaljer om de enkelte tests

  • Hæm-status
    • Bør tages tidligt i vurderingen af kroniske ledsmerter eller klinisk mistanke om SLE
    • Leukocytose eller trombocytose
      • Er tegn på inflammation og infektion
      • Leukocyttal er typisk normalt hos børn med juvenil reumatoid artritis og hos 2 af 3 børn med leukæmi
      • Forhøjede leukocytter og trombocytter kan foreligge ved systemisk debut af juvenil reumatoid artritis
    • Cytopeni
      • Kan være udtryk for systemisk lupus erytematosus og malignitet
  • SR
    • Bør tages tidligt i vurderingen af kroniske ledsmerter eller smerter som er ud af proportion med de kliniske fund
    • Forhøjet SR er tegn på inflammation eller infektion
    • Høj SR og lavt antal blodplader kan være udtryk for malignitet
    • Kan være normal ved artritis 21
    • Kan være forhøjet ved infektion, juvenil reumatoid artritis og systemisk lupus erytematosus, men kan ikke skelne mellem forskellige årsager til inflammation
  • ANA 17
    • Kan være forhøjet ved systemisk lupus erytematosus, vaskulitis, juvenil reumatoid artritis
    • Er positiv hos 10-40 % af raske børn
    • Titer over 1:320 har højere sandsynlighed for at være udtryk for inflammatorisk sygdom
    • Der er øget risiko for iridocyklitis ved ANA-positiv juvenil reumatoid artritis 22
  • Reumatoid faktor
    • Angives at have sensitivitet på 70 % og specificitet på vel 80 % for leddegigt 23, 24, 25, men på grund af lav prævalens er den positive prædiktive værdi lav i almen praksis
    • Testen er nyttig i specialistpraksis i udredningen af juvenil reumatoid artritis, systemisk lupus erytematosus og "mixed connective tissue disease"
  • Anti-dobbeltstrenget DNA
    • Bruges i diagnostikken af systemisk lupus erytematosus og til at kvantificere sygdomsaktiviteten hos patienter med bekræftet diagnose
  • HLA-B27 genotype
    • Bruges i diagnostikken af spondylartropati og ved familieanamnese med psoriasis, inflammatorisk tarmsygdom, artritis og rygsmerter

Andre undersøgelser

  • Røntgen
    • Er relevant i den tidlige evaluering af patienter med stærke led- eller knoglesmerter
    • Bruges til at se efter knogletumores 26, brud, kronisk osteomyelitis
    • Er normalt ved juvenil reumatoid artritis og tidlig osteomyelitis
  • MR, CT
    • Vurderes ved tvetydig eller uklar klinisk undersøgelse 27, 28
    • Relevant for at se efter periartikulær inflammation, tumores, bruskpatologi 29
    • Er mere sensitiv end røntgen til at påvise malignitet og inflammatoriske tilstande som sakroiliitis27
    • Brug af kontrastmiddel øger sensitiviteten i forhold til inflammation
  • Skeletscintigrafi
    • Kan være effektiv til at påvise tidlige knoglelæsioner
  • Ekkokardiografi
    • I udredningen af patienter med systemisk lupus erytematosus med hjertesymptomer
    • Kan påvise perikardievæske hos patienter med systemisk juvenil leddegigt og perikardial gnidningslyd
    • I vurderingen af karditis ved akut reumatisk feber

Tiltag og råd

Henvisninger

  • Børn med uklar diagnose
  • Børn som kræver diagnostik af en reumatisk tilstand

Indlæggelser

  • Ved mistanke om malign sygdom
  • Ved dårlig almentilstand

Råd

  • Steroider er kontraindicerede indtil malignitet er udelukket hos børn, der virker syge og som har ledsmerter og ledhævelse1
  • Behandling af reumatiske sygdomme hos børn bør styres af børnereumatolog

 

Kilder

Referencer

  1. Junnila JL, Cartwright VW. Chronic musculoskeletal pain in children: Part I. Initial evaluation. Am Fam Physician 2006; 74: 115-22.AFP
  2. Junnila JL, Cartwright VW. Chronic musculoskeletal pain in children. Part II: Rheumatologic causes. Am Fam Physician 2006; 74: 293-300.AFP
  3. Sherry DD, Malleson PN. Nonrheumatic musculoskeletal pain, and idiopathic musculoskeletal pain syndromes. In: Cassidy JT, Petty RE, eds. Textbook of Pediatric Rheumatology. 4th ed. Philadelphia, Pa.: Saunders, 2001: 362-81.PubMed
  4. Sherry DD, Malleson PN. The idiopathic musculoskeletal pain syndromes in childhood. Rheum Dis Clin North Am 2002; 28: 669-85.PubMed
  5. Noonan KJ, Farnum CE, Leiferman EM, Lampl M, Markel MD, Wilsman NJ. Growing pains: are they due to increased growth during recumbency as documented in a lamb model? J Pediatr Orthop 2004; 24: 726-31.PubMed
  6. Evans AM, Scutter SD. Prevalence of "growing pains" in young children. J Pediatr 2004; 145: 255-8.PubMed
  7. Grahame R, Bird H. British consultant rheumatologists' perceptions about the hypermobility syndrome: a national survey. Rheumatology 2001; 40: 559-62.Rheumatology
  8. Juul-Kristensen B, Kristensen JH, Frausing B, Jensen DV, Røgind H, Remvig L. Motor competence and physical activity in 8-year-old school children with generalized joint hypermobility. Pediatrics 2009;124: 1380-1387Pediatrics
  9. Junge T, Jespersen E, Wedderkopp N, Juul-Kristensen B. Inter-tester reproducibility and inter-method agreement of two variations of the Beighton test for determining Generalised Joint Hypermobility in primary school children. BMC Pediatr 2013;13: 214PubMed
  10. Steliarova-Foucher E, Stiller C, Kaatsch P, Berrino F, Coebergh JW, Lacour B, et al. Geographical patterns and time trends of cancer incidence and survival among children and adolescents in Europe since the 1970s (the ACCIS project): an epidemiological study. Lancet 2004; 364: 2097-105.PubMed
  11. Redaelli A, Laskin BL, Stephens JM, Botteman MG, Pashos CL. A systematic literature review of the clinical and epidemiological burden of acute lymphoblastic leukaemia (ALL). Eur J Cancer Care 2005; 14: 53-62.PubMed
  12. Schneider R, Passo MH. Juvenile rheumatoid arthritis. Rheum Dis Clin North Am 2002; 28: 503-30.PubMed
  13. Petty RE, Smith JR, Rosenbaum JT. Arthritis and uveitis in children. A pediatric rheumatology perspective. Am J Ophthalmol 2003; 135: 879-84.PubMed
  14. Lawrence RC, Helmick CG, Arnett FC, Deyo RA, Felson DT, Giannini EH, et al. Estimates of the prevalence of arthritis and selected musculoskeletal disorders in the United States. Arthritis Rheum 1998; 41: 778-99.PubMed
  15. Wald ER, Dashefsky B, Feidt C, Chiponis D, Byers C. Acute rheumatic fever in western Pennsylvania and the tristate area. Pediatrics 1987; 80: 371-4.Pediatrics
  16. Sundel R, Szer I. Vasculitis in childhood. Rheum Dis Clin North Am 2002; 28: 625-54.PubMed
  17. McGhee JL, Kickingbird LM, Jarvis JN. Clinical utility of antinuclear antibody tests in children. BMC Pediatr 2004; 4: 13.PubMed
  18. Klein-Gitelman M, Reiff A, Silverman ED. Systemic lupus erythematosus in childhood. Rheum Dis Clin North Am 2002; 28: 561-77.PubMed
  19. Ferraz MB, Goldenberg J, Hilario MO, Bastos WA, Oliveira SK, Azevedo EC, et al. Evaluation of the 1982 ARA lupus criteria data set in pediatric patients. Committees of Pediatric Rheumatology of the Brazilian Society of Pediatrics and the Brazilian Society of Rheumatology. Clin Exp Rheumatol 1994; 12: 83-7.PubMed
  20. Malleson PN, Beauchamp RD. Rheumatology: 16. Diagnosing musculoskeletal pain in children. CMAJ 2001; 165: 183-8.CMAJ
  21. Gardner GC, Kadel NJ. Ordering and interpreting rheumatologic laboratory tests. J Am Acad Orthop Surg 2003; 11: 60-7.PubMed
  22. American Academy of Pediatrics Section on Rheumatology and Section on Ophthalmology: Guidelines for ophthalmologic examinations in children with juvenile rheumatoid arthritis. Pediatrics 1993; 92: 295-6.Pediatrics
  23. Bas S, Genevay S, Meyer O, Gabay C. Anti-cyclic citrullinated peptide antibodies, IgM and IgA rheumatoid factors in the diagnosis and prognosis of rheumatoid arthritis. Rheumatology 2003; 42: 677-80.Rheumatology
  24. Bas S, Perneger TV, Seitz M, Tiercy JM, Roux-Lombard P, Guerne PA. Diagnostic tests for rheumatoid arthritis: comparison of anti-cyclic citrullinated peptide antibodies, anti-keratin antibodies and IgM rheumatoid factors. Rheumatology 2002; 41: 809-14.Rheumatology
  25. Hoffman IE, Peene I, Pottel H, Union A, Hulstaert F, Meheus L, et al. Diagnostic performance and predictive value of rheumatoid factor, anti-citrullinated peptide antibodies, and the HLA shared epitope for diagnosis of rheumatoid arthritis. Clin Chem 2005; 51: 261-3.PubMed
  26. Trueworthy RC, Templeton KJ. Malignant bone tumors presenting as musculoskeletal pain. Pediatr Ann 2002; 31: 355-9.PubMed
  27. Kuseler A, Pedersen TK, Gelineck J, Herlin T. A 2 year follow up study of enhanced magnetic resonance imaging and clinical examination of the temporomandibular joint in children with juvenile idiopathic arthritis. J Rheumatol 2005; 32: 162-9.PubMed
  28. Argyropoulou MI, Fanis SL, Xenakis T, Efremidis SC, Siamopoulou A. The role of MRI in the evaluation of hip joint disease in clinical subtypes of juvenile idiopathic arthritis. Br J Radiol 2002; 75: 229-33.BJR
  29. Kasper MJ, Robbins L, Root L, Peterson MG, Allegrante JP. A musculoskeletal outreach screening, treatment, and education program for urban minority children. Arthritis Care Res 1993; 6: 126-33.PubMed
  30. Sherry DD, Stein LD, Reed AM, Schanberg LE, Kredich DW. Prevention of leg length discrepancy in young children with pauciarticular juvenile rheumatoid arthritis by treatment with intraarticular steroids. Arthritis Rheum 1999; 42: 2330-4.PubMed
  31. Vostrejs M, Hollister JR. Muscle atrophy and leg length discrepancies in pauciarticular juvenile rheumatoid arthritis. Am J Dis Child 1988; 142: 343-5.PubMed
  32. Mehlman CT, Crawford AH, McMath JA. Pediatric vertebral and spinal cord tumors: a retrospective study of musculoskeletal aspects of presentation, treatment, and complications. Orthopedics 1999; 22: 49-56.PubMed
  33. Malleson PN, Sailer M, Mackinnon MJ. Usefulness of antinuclear antibody testing to screen for rheumatic diseases. Arch Dis Child 1997; 77: 299-304.PubMed
  34. Gardner GC, Kadel NJ. Ordering and interpreting rheumatologic laboratory tests. J Am Acad Orthop Surg 2003; 11: 60-7.PubMed
  35. Malleson PN, Mackinnon MJ, Sailer-Hoeck M. What to do with a positive ANA test? Pediatr Rheumatol online journal, May-June 2004. Accessed February 3, 2006, at: www.pedrheumonlinejournal.org/may-june/ANA.htm.PubMed
  36. American Academy of Pediatrics Section on Rheumatology and Section on Ophthalmology: Guidelines for ophthalmologic examinations in children with juvenile rheumatoid arthritis. Pediatrics 1993; 92: 295-6.Pediatrics
  37. Bas S, Genevay S, Meyer O, Gabay C. Anti-cyclic citrullinated peptide antibodies, IgM and IgA rheumatoid factors in the diagnosis and prognosis of rheumatoid arthritis. Rheumatology 2003; 42: 677-80.Rheumatology
  38. Bas S, Perneger TV, Seitz M, Tiercy JM, Roux-Lombard P, Guerne PA. Diagnostic tests for rheumatoid arthritis: comparison of anti-cyclic citrullinated peptide antibodies, anti-keratin antibodies and IgM rheumatoid factors. Rheumatology 2002; 41: 809-14.Rheumatology
  39. Hoffman IE, Peene I, Pottel H, Union A, Hulstaert F, Meheus L, et al. Diagnostic performance and predictive value of rheumatoid factor, anti-citrullinated peptide antibodies, and the HLA shared epitope for diagnosis of rheumatoid arthritis. Clin Chem 2005; 51: 261-3.PubMed
  40. Gran JT, Husby G. HLA-B27 and spondyloarthropathy: value for early diagnosis? J Med Genet 1995; 32: 497-501.PubMed
  41. Prakash S, Mehra NK, Bhargava S, Malaviya AN. HLA B27 related "unclassifiable" seronegative spondyloarthropathies. Ann Rheum Dis 1983; 42: 640-3.PubMed
  42. Trueworthy RC, Templeton KJ. Malignant bone tumors presenting as musculoskeletal pain. Pediatr Ann 2002; 31: 355-9.PubMed
  43. Rogalsky RJ, Black GB, Reed MH. Orthopaedic manifestations of leukemia in children. J Bone Joint Surg Am 1986; 68: 494-501.PubMed
  44. Tuten HR, Gabos PG, Kumar SJ, Harter GD. The limping child: a manifestation of acute leukemia. J Pediatr Orthop 1998; 18: 625-9.PubMed
  45. Kuseler A, Pedersen TK, Gelineck J, Herlin T. A 2 year follow up study of enhanced magnetic resonance imaging and clinical examination of the temporomandibular joint in children with juvenile idiopathic arthritis. J Rheumatol 2005; 32: 162-9.PubMed
  46. Argyropoulou MI, Fanis SL, Xenakis T, Efremidis SC, Siamopoulou A. The role of MRI in the evaluation of hip joint disease in clinical subtypes of juvenile idiopathic arthritis. Br J Radiol 2002; 75: 229-33.BJR
  47. Battafarano DF, West SG, Rak KM, Fortenbery EJ, Chantelois AE. Comparison of bone scan, computed tomography, and magnetic resonance imaging in the diagnosis of active sacroiliitis. Semin Arthritis Rheum 1993; 23: 161-76.PubMed
  48. Lanna CC, Tonelli E, Barros MV, Goulart EM, Mota CC. Subclinical rheumatic valvitis: a long-term follow-up. Cardiol Young 2003; 13: 431-8.PubMed
  49. American College of Rheumatology Subcommittee on Rheumatoid Arthritis Guidelines. Guidelines for the management of rheumatoid arthritis: 2002 update. Arthritis Rheum 2002; 46: 328-46.PubMed
  50. Nell VP, Machold KP, Eberl G, Stamm TA, Uffmann M, Smolen JS. Benefit of very early referral and very early therapy with disease-modifying anti-rheumatic drugs in patients with early rheumatoid arthritis. Rheumatology 2004; 43: 906-14.Rheumatology
  51. Giannini EH, Brewer EJ, Miller ML, Gibbas D, Passo MH, Hoyeraal HM, et al., for the Pediatric Rheumatology Collaborative Study Group. Ibuprofen suspension in the treatment of juvenile rheumatoid arthritis. J Pediatr 1990; 117: 645-52.PubMed
  52. Kvien TK, Hoyeraal HM, Sandstad B. Naproxen and acetylsalicylic acid in the treatment of pauciarticular and polyarticular juvenile rheumatoid arthritis. Assessment of tolerance and efficacy in a single-centre 24-week double-blind parallel study. Scand J Rheumatol 1984; 13: 342-50.PubMed

Fagmedarbejdere

  • Flemming Skovby, overlæge, professor, dr.med., Rigshospitalet
  • Camilla Sachs, speciallæge i almen medicin, Birkerød
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel

Lægehåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS eller Android.

Hver uge fremhæver vi en nyredigeret artikel. Bliv fagligt opdateret på Facebook.