Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Kroniske muskelskeletsmerter hos børn

Tip en ven

Oprettet: 21.01.2011

Basisoplysninger

Centrale kildeværk

  • Dokumentet er baseret på to artikler i American Family Physician 1, 2

Definition

  • Muskelskeletsmerter hos børn er hyppige
  • Smerterne kan være vanskelige for børn at karakterisere og kan skabe ængstelse hos barn og forældre
  • Årsagen til kroniske muskelskeletsmerter hos børn, som har associerede systemsymptomer, kan være vanskelige at fastslå
  • Dette dokument fokuserer på underliggende rheumatiske eller alvorlige sygdomme

Forekomst

  • Muskelskeletsmerter hos børn er hyppige. I et amerikansk befolkningsstudie angav 16% af skolebørn smerter i arme eller ben 3

Diagnostisk tankegang

  • Børn med usædvanlige symptomer eller abnorme fund bør vurderes grundigt
  • En logisk og konsistent vej til diagnosen er nødvendig for at behandle smerten og dens årsager effektivt, samt at undgå langsigtede komplikationer af ubehandlet sygdom
  • Årsagerne til muskelskeletlidelser hos børn er mange 4, og anamnesen og den objektive undersøgelsen er vigtig i differentialdiagnostikken 5

Diagnostiske faldgruber

  • "Vokseværk" kan være en fejlagtig forklaring på smerter, der stammer fra alvorligere rheumatiske eller maligne sygdomme

ICPC-2

  • L01 Symptom/klage fra cervikalregion
  • L02 Symptom/klage fra ryg
  • L03 Symptom/klage fra lænd
  • L07 Symptom/klage fra kæbe
  • L09 Symptom/klage fra arm
  • L10 Symptom/klage fra albue
  • L11 Symptom/klage fra håndled
  • L12 Symptom/klage fra hånd/finger
  • L13 Symptom/klage fra hofte
  • L15 Symptom/klage fra knæ
  • L16 Symptom/klage fra ankel
  • L17 Symptom/klage fra fod/tå
  • L20 Symptom/klage fra led IKA
  • L28 Nedsat funktion/handicap vedr. muskel/skeletsystem
  • L29 Symptom/klage fra muskel/skeletsystem IKA
  • L88 Reumatoid artrit

ICD-10

  • M06 Andre former for leddegigt
  • M07 Psoriatisk artropati og artropati v tarmlidelse
  • M08 Leddegigt hos børn
  • M09 Leddegigt hos børn v sygdomme KA
  • M12 Andre artropatier
  • M13 Andre artritter

Differentialdiagnoser

Ikke-reumatiske årsager

  • Er langt hyppigere end reumatiske årsager
  • Dermatomyosit kan give typisk udslæt, artrit og svaghed
  • Inflammation i intervertebralskiven (diskit), spondylose med eller uden spondylolistese og malignitet bør vurderes i udredningen af rygsmerter hos børn
  • Mange arvelige tilstande med ikke-artikulære manifestationer (f.eks. hæmofili, seglcelleanæmi) kan præsentere sig med artrit eller periartikulær smerte
  • Andre sjældne årsager til muskelskeletsmerter hos børn inkluderer myofasciel smerte og kronisk recidiverende multifokal osteomyelit 6

Benigne natlige ekstremitetssmerter hos børn

  • Årsag
    • Kaldes også "vokseværk"
    • Den nøjagtige patofysiologi er ikke kendt, tilstanden er ikke associeret til den pubertale vækstspurt, men synes at være forbundet med vækst generelt 7
  • Forekomst
    • Forekommer hos ca. 35% af børn i alderen 4-6 år, men kan forekomme helt op til slutningen af teenageårene 8
  • Symptomer og tegn
    • Krampesmerter i låret, på forsiden og bagsiden af læggen
    • Smerten opstår typisk aften eller nat, kan vække barnet fra søvnen og er forsvundet om morgenen
    • Tilstanden giver ingen halten
  • Kliniske fund
    • Klinisk undersøgelse er normal både under og efter episode
  • Andre undersøgelser
    • Yderligere diagnostiske tests er unødvendige
  • Prognose
    • Forældrene forsikres om, at der ingen langtidsskader er af denne tilstand

Benignt hypermobilitetssyndrom

  • Årsag
  • Forekomst
    • Forekommer typisk hos unge piger før (3-10 år) eller i ungdommen
    • Prævalens er estimeret at være 8-20% 9
  • Symptomer og tegn
    • Intermitterende smerter om natten
    • Præsenterer sig med muskelskeletsmerter samtidig med generel hypermobilitet i leddene uden ledsagende medfødte syndromer
  • Kliniske fund
    • Forskellige kriterier for hypermobilitet foreligger, inkluderet evaluering af mobilitet af tommel i forhold til underarm; grad af hyperekstension i metakarper, albuer og knæ; evnen til at placere håndflader på gulvet med strakte knæ
  • Andre undersøgelser
    • Er som regel irrelevante
  • Opfølgning
    • Tilstanden bør følges, men barn og forældre bør forsikres om, at det er en godartet tilstand
    • Henvisning overvejes ved mange gener
    • Langvarige smerter tilsiger revurdering af tilstanden
  • Behandling
    • Hvis generne interfererer med daglige aktiviteter, kan det være nødvendigt for barnet at ændre sin fysiske aktivitet midlertidigt eller modtage fysioterapi

Malign sygdom

  • Malign sygdom kan give muskelskeletsmerter hos børn
  • Årsag
    • De hyppigste er osteosarkom, Ewings sarkom, rhabdomyosarkom, leukæmi, lymfom8
  • Forekomst
    • Kræft forekommer hos ca. 1 af 6.000 børn per år, og akut lymfoblastær leukæmi har en årlig incidens på 1-5 per 100.000 10
    • Patienter med andre typer kræft kan også præsentere sig med uspecifikke gener som feber, knogle- og ledsmerter
    • Maligne muskelskeletsvulster udgør 5-10% af alle maligne neoplasmer i barneårene
  • Symptomer og tegn
    • Malign sygdom præsenterer sig hyppigst i form af smerter
    • Smertefulde led, knoglesmerter, almensymptomer 11
  • Kliniske fund
    • Dårlig almentilstand, ledhævelser
  • Andre undersøgelser
    • Unormale cellelinjer på hæm-status
    • Rtg. kan vise patologiske fund

Juvenil reumatoid artrit

  • Årsag
    • Vedvarende artrit i et eller flere led i mere end 6 uger, som debuterer før fyldte 16 år og hvor andre årsager er ekskluderet
    • Der skelnes mellem tre undertyper: pauciartikulær, polyartikulær og systemisk. Skellet går i forhold til antal led, som involveres i løbet af de første seks måneder efter sygdomsstart 12, 13
  • Forekomst
    • Estimeret prævalens er 1 per 1.000 14
  • Symptomer og tegn
    • Symptomerne kan udvikles langsomt
    • Almensymptomer som slaphed, feber og udslæt forekommer
    • Morgenstivhed og halten er hyppig, smerte er ofte mindre udtalt 15
    • Øjenbetændelse (uveit) er i mange tilfælde den mest generende manifestation, men mange af disse patienter er asymptomatiske 16
  • Kliniske fund
    • Objektive tegn til en eller flere artritter
  • Andre undersøgelser
    • Diagnosen indebærer at udelukke en lang række andre sygdomme som borreliose, leukæmi, infektion i knogler eller led, psoriasis, inflammatorisk tarmsygdom, streptokokinfektion, blødningsforstyrrelse, vaskulit
    • Laboratorieprøver hverken stadfæster eller afkræfter diagnosen. SR kan være normal

Spondylartropatier

  • Årsag
    • Er en gruppe tilstande karakteriseret ved den klassiske kliniske triade med artrit, entesit (inflammation og ømhed ved senetilhæftninger) og HLA-B27-positivitet
    • De hyppigste spondylartropatier er ankyloserende spondylit, reaktiv artrit, psoriatisk artrit og artritter knyttet til inflammatorisk tarmsygdom
    • Positiv familieanamnese er hyppig
  • Forekomst
    • Total prævalens er estimeret til 2 per 1.000 17
    • Ankyloserende spondylit og reaktive artritter optræder almindeligvis efter 13 årsalderen
  • Symptomer og tegn
    • Entesit - manifesterer sig typisk som ankelsmerter, hælsmerter, Achilles apofysit, ryg- eller hoftestivhed. Smerten er gerne værst mod slutningen af dagen
    • Juvenil ankyloserende spondylit - kliniske træk inkluderer lumbale rygsmerter, langvarig morgenstivhed som bedres med aktivitet, og artrit i et eller flere perifere led. Smertefulde iritter er hyppige
    • Reaktiv artrit - beskriver en heterogen gruppe med aseptiske inflammatoriske artritter og er den hyppigste form for inflammatorisk polyartrit blandt drenge ældre end 13 år. Tilstanden opstår typisk efter en gastrointestinal infektion eller en ikke-gonoroisk uretrit. Akutte, asymmetriske artritter i underekstremiterne er typisk. Smertefulde iritter/konjunktivitter
  • Kliniske fund
    • Entesit - lokale fund forenelig med tendinitter/ tendinoser
    • Juvenil ankyloserende spondylit - kliniske fund som spinalsmerter, artrit eller entesit; HLA-B27 positivitet; familieanamnese med lignende sygdom; og associerede symptomer som uveit og kolit
    • Reaktiv artrit - fund af inflammatorisk artrit
  • Andre undersøgelser
    • Laboratorieprøver er vigtige for at udelukke andre sygdomme
    • Ankyloserende spondylit - HLA-B27 er som regel positiv, ANA oftest negativ, trombocyttal og SR kan være forhøjet
    • Reaktiv artrit - HLA-B27 er som regel positiv, ANA ofte negativ

Akut reumatisk feber eller artrit relateret til streptokokinfektion

  • Årsag
    • Immunreaktion mod streptokokinfektion
    • Vedvarende artrit kan indikere artrit relateret til streptokokinfektion
  • Forekomst
    • Rammer oftest børn i skolealder
  • Symptomer og tegn
    • Migrerende artrit 2-3 uger efter streptokokfaryngit hos 50-80% 18. Involverer typisk store led som knæ, ankler, håndled og albuer
    • Artritten varer sjældent længere end én uge
    • Typisk udslæt
  • Kliniske fund
    • Kardit kan give alvorlig komplikation. Kan på sigt give klapsygdom og hjertesvigt
  • Andre undersøgelser
    • Forhøjet SR og CRP
    • Serologi - tegn på nylig gennemgået streptokokinfektion (høj titer af antistreptolysin-O antistoffer)
  • Behandling
    • Tilstanden kan forebygges med adækvat antibiotikabehandling af halsbetændelsen

Henoch-Schönleins purpura

  • Årsag
    • Er en vaskulit, som afficerer hud, tarm, nyrer og led med et typisk klinisk billede
    • Ofte udløst af en øvre luftvejsinfektion
  • Forekomst
    • Forekommer typisk i skolealderen (incidens 14 per 100.000), men også tidligere
  • Symptomer og tegn
    • Udslæt
    • Hos 25% er sygdommen forudgået af ledsmerter eller artrit, som også ellers er hyppige symptomer 19
    • Typisk triade er purpura, kolikprægede mavesmerter og artrit
  • Kliniske fund
    • Petekkier
    • Hypertension kan foreligge
  • Andre undersøgelser
    • Hæmaturi og proteinuri ved nyreinvolvering

Systemisk lupus erytematosus

  • Årsag
    • Er en kronisk, recidiverende, potentielt fatal inflammatorisk bindevævssygdom med symptomer fra mange organsystemer som hud, muskelskeletapparatet, blodkar og nyrer
  • Forekomst
    • 10-15% af patienterne med SLE er børn
    • Hyppigere hos unge og blandt piger
  • Symptomer og tegn
    • Smertefuld, typisk symmetrisk artrit
    • Kan foreligge feber, vægttab og slaphed
    • Udslæt, lymfadenopati, CNS-relaterede symptomer
  • Kliniske fund
    • Artritfund
    • Evt. smertefrie mundsår
  • Andre undersøgelser
    • Høje ANA-titer (typisk > 1:640) 20; kan foreligge anti-dobbeltstrenget DNA hos ca. 70%, anti-Smith antistoffer hos ca. 30%, antikardiolipin antistoffer (hos op til 65% af børn med sygdommen) 21; mulig tilstedeværelse af lupus antikoagulant og antifosfolipid antistoffer; cytopeni hos 70%; evt. lavt serum komplement; evt. tegn på nefrit 22
  • Prognose
    • Er en selvbegrænsende sygdom, som ikke giver varige sekvelae, hvis nyrerne ikke skades

Sygehistorie

Centrale elementer

  • Hyppighed af smerter?
  • Varighed af smerter?
  • Hvor hurtigt kom smerterne?
    • Hurtigt indsættende smerter tyder på traume, sepsis, hæmartrose eller malignitet
    • Smerte, som er kommet over flere dage, tyder på infektion eller reaktiv artrit
  • Lokalisering af smerten?
    • Smerte lokaliseret til andre områder end led kan være relateret til bindevæv eller muskulatur 23
    • Muligheden for henført smerte skal overvejes, f.eks. knæsmerter ved hoftesygdom
  • Ledinvolvering?
    • Hvilke led? Hvor mange led?12, 24
    • Artrit i kun et led kan tyde på pauciartikulær juvenil artrit, septisk artrit eller seronegativ spondylartropati
    • Inflammatoriske sygdomme som polyartikulær juvenil reumatoid artrit, mixed connective tissue disease og systemisk lupus erytematosus giver almindeligvis symmetrisk artrit i mange led 25, 26
  • Langvarig morgenstivhed, ledhævelser og almensymptomer?
    • Tyder på en inflammatorisk sygdom som artrit eller vaskulit
  • Lindrende faktorer?
  • Udløsende faktorer?
  • Begrænsninger i daglige aktiviteter?
    • Hvis ja, styrker mistanken om behandlingskrævende sygdom
  • Ekstraartikulære symptomer?
    • Karakteristiske udslæt kan ledsage flere reumatiske sygdomme23, 27
    • I ansigtet ved systemisk lupus erytematosus
    • På lyseksponerede steder ved juvenil dermatomyosit 28
    • Et smertefuldt rødt øje kan ledsage en spondyloartropati
  • Forudgående infektion?
    • Artrit og udslæt ved Henoch-Schönleins purpura følger typisk efter en øvre luftvejsinfektion
    • Reaktiv artrit følger typisk efter en genitourinær eller gastrointestinal infektion

Differentialdiagnostiske karakteristika ved godartede og alvorlige muskelskelettilstande hos børn 29

  • Godartede
    • Smerte lindres af hvile og forværres ved aktivitet
    • Smerte ved slutningen af dagen
    • Natlige smerter lindres af milde smertestillende midler og massage af smertefulde områder
    • Ingen objekt ledhævelse
    • Hypermobile led
    • Ingen knogleømhed
    • Normal styrke
    • Normalt vækstmønster
    • Ingen almensymptomer
  • Alvorligere
    • Smerte lindres af aktivitet og er til stede i hvile
    • Smerte og stivhed om morgenen
    • Natlig smerte lindres ikke af milde smertestillende midler
    • Objektiv ledhævelse
    • Stive led
    • Knogelømhed
    • Muskelsvaghed
    • Væksthæmning, vægttab
    • Feber, slaphed

Klinisk undersøgelse

Generelt

  • Der bør udføres en generel klinisk undersøgelse for at se efter tegn til systemsygdom, samt at udelukke infektioner, skader eller onkologiske tilstande 30, 31
  • Almentilstand
    • God almentilstand mindsker risikoen for, at der foreligger en multiorgan-sygdom, dog kan et barn med et eller to led med artrit være i god form
  • Lymfadenopati eller hepatosplenomegali?
    • Kan være forbundet med malign sygdom eller inflammatoriske sygdomme som systemisk lupus erytematosus
  • Udslæt?
    • Er typisk for patienter med akut reumatisk feber, Henoch-Schönleins purpura og systemiske former af juvenil artrit
  • Gottrons papulo-erytematøse plaques over ekstensorfladerne på knoglerne?
    • Er patognomonisk for juvenil dermatomyosit23,28

Specielt

  • Muskelskeletundersøgelsen kan vise artrit eller myosit
  • Artrit
    • Lokal varme, hævelse, indskrænket bevægelighed, evt. beskytter barnet leddet
    • Selv om dette er klassiske inflammationstegn, så kan de være minimale og vanskelige at påvise selv ved juvenil artrit
  • Muskelmasse og styrke
    • Bør også vurderes
    • Langvarig artrit kan føre til forstørret knogle eller muskelatrofi 32, 33
    • Proksimal muskelsvaghed er til stede ved juvenil dermatomyosit og kan let overses, hvis styrken af de aksiale muskler ikke bliver undersøgt
  • Fokal ømhed eller afvigelse kan tyde på ortopædiske eller onkologiske tilstande mere end på inflammatoriske lidelser 34

Opfølgning

  • Mange reumatiske tilstande udvikler sig gerne over uger til måneder29
  • Tæt opfølgning for at se udviklingen af tilstanden anbefales
  • Tilbagegang af symptomerne og fortsat fravær af komplikationer vil være betryggende for barnet og familien i forhold til mistanken om evt. kronisk inflammatorisk sygdom
  • Modsat, forværring af tilstanden, vil tilsige yderligere udredning evt. henvisning til specialist

Supplerende undersøgelser

I almen praksis

  • Laboratorieprøver er vigtige ved mistanke om inflammatorisk sygdom og kan bidrage til at udelukke bekymringsvækkende diagnoser som infektion og malignitet
  • Valg af tests afhænger af barnets kliniske tilstand
  • De nyttigste prøver i almen praksis er hæm-status, SR og ANA1
    • Normale hæm-status, SR og negativ ANA reducerer sandsynligheden for infektion, kræft og systemisk lupus erytematosus
  • Reumatologiske laboratorieprøver
    • Kan bekræfte en klinisk mistænkt diagnose, men er ikke diagnostiske i sig selv
    • Ikke tage disse prøver ukritisk. Det drejer sig om lavprævalente tilstande, hvilket gør at positiv prædiktiv værdi bliver lav 35

Detaljer om de enkelte tests

  • Hæm-status
    • Bør tages tidligt i vurderingen af kroniske ledsmerter eller klinisk mistanke om SLE
    • Leukocytose eller trombocytose
      • Er tegn på inflammation og infektion
      • Leukocyttal er typisk normalt hos børn med juvenil reumatoid artrit og hos 2 af 3 børn med leukæmi
      • Forhøjede leukocytter og trombocytter kan foreligge ved systemisk debut af juvenil reumatoid artrit
    • Cytopeni
      • Kan være udtryk for systemisk lupus erytematosus22 og malignitet30
  • SR
    • Bør tages tidligt i vurderingen af kroniske ledsmerter eller smerter som er ud af proportion med de kliniske fund
    • Forhøjet SR er tegn på inflammation eller infektion
    • Høj SR og lavt antal blodplader kan være udtryk for malignitet30
    • Kan være normal ved artrit 36
    • Kan være forhøjet ved infektion, juvenil reumatoid artrit og systemisk lupus erytematosus, men kan ikke skelne mellem forskellige årsager til inflammation
  • ANA
    • Kan være forhøjet ved systemisk lupus erytematosus, vaskulit, juvenil reumatoid artrit
    • Er positiv hos 10-40% af raske børn 37
    • Titer over 1:320 har højere sandsynlighed for at være udtryk for inflammatorisk sygdom20
    • Der er øget risiko for iridocyklit ved ANA-positiv juvenil reumatoid artrit 38
  • Reumatoid faktor
    • Test på juvenil reumatoid artrit
    • Angives at have sensitivitet på 70% og specificitet på vel 80% for leddegigt 39, 40, 41, men på grund af lav prævalens er den positive prædiktive værdi lav i almen praksis
    • Testen er nyttig i specialistpraksis i udredningen af juvenil reumatoid artrit, systemisk lupus erytematosus og "mixed connective tissue disease"
  • Anti-dobbeltstrenget DNA
    • Bruges i diagnostikken af systemisk lupus erytematosus og til at kvantificere sygdomsaktiviteten hos patienter med bekræftet diagnose22
    • Angives at have en sensitivitet på omkring 70% hos børn med SLE
  • HLA-B27 genotype
    • Bruges i diagnostikken af spondylartropati og ved familieanamnese med psoriasis, inflammatorisk tarmsygdom, artrit og rygsmerter
    • Forekommer normalt hos 7-10% 42
    • Angives at have sensitivitet på 85% og specificitet på 95% for spondylartropati 43, men lav prævalens af sygdom gør testen mindre egnet i almen praksis

Andre undersøgelser

  • Røntgen
    • Er relevant i den tidlige evaluering af patienter med stærke led eller knoglesmerter
    • Bruges til at se efter knogletumores30,34, 44, brud, kronisk osteomyelit
    • Er normalt ved juvenil reumatoid artrit og tidlig osteomyelit
    • Unormalt hos kun ca. 40% med leukæmi 45. Også andre kræftsygdomme hos børn mangler karakteristiske røntgenfund, således at hos de fleste børn med malign sygdom vil røntgen være normal31,45, 46
  • MR, CT
    • Vurderes ved tvetydig eller uklar klinisk undersøgelse 47, 48
    • Relevant for at se efter periartikulær inflammation, tumores, bruskpatologi4
    • Er mere sensitiv end røntgen til at påvise malignitet og inflammatoriske tilstande som sakroiliit34, 49,47
    • Brug af kontrastmiddel øger sensitiviteten i forhold til inflammation
  • Skeletscintigrafi
    • Kan være effektiv til at påvise tidlige knoglelæsioner
  • Ekkokardiografi
    • Bruges i udredningen af patienter med systemisk lupus erytematosus med hjertesymptomer
    • Kan påvise perikardievæske hos patienter med systemisk juvenil leddegigt og perikardial gnidningslyd
    • Bruges i evalueringen af kardit ved akut reumatisk feber
    • Gøres ved feber, udslæt og artrit 50

Tiltag og råd

Henvisninger

  • Børn med uklar diagnose
  • Børn som kræver langvarig opfølgning af en diagnosticeret reumatisk tilstand
  • Det er ikke dokumenteret hos børn, men tidlig henvisning af voksne med reumatisk sygdom er forbundet med bedre prognose 51, 52

Indlæggelser

  • Ved mistanke om malign sygdom
  • Ved betydelig reduceret almentilstand

Råd

  • Steroider er kontraindicerede indtil malignitet er udelukket hos børn, der virker syge og som har ledsmerter og ledhævelse1
  • Behandling af reumatiske sygdomme hos børn bør fortrinsvis ledes af (børne)reumatolog

Initial behandling

  • Ved mistænkt reumatisk tilstand bør behandlingen almindeligvis begynde med et NSAID, f.eks. ibuprofen i doser på 30-40 mg/kg/dag x 3, eller naproxen i doser på 10 mg/kg/dag x 2 53, 54
  • NSAIDs bør tages fast for at barnet skal opnå antiinflammatorisk effekt
  • NSAIDs alene giver almindeligvis ikke tilstrækkelig smertelindring, hvis synovitten vedvarer. Subspecialister kan starte mere aggressiv behandling eller intraartikulære steroidinjektioner32

Kilder

Referencer

  1. Junnila JL, Cartwright VW. Chronic musculoskeletal pain in children: Part I. Initial evaluation. Am Fam Physician 2006; 74: 115-22. Junnila JL, Cartwright VW. Chronic musculoskeletal pain in children: Part I. Initial evaluation. Am Fam Physician 2006; 74: 115-22.
  2. Junnila JL, Cartwright VW. Chronic musculoskeletal pain in children. Part II: Rheumatologic causes. Am Fam Physician 2006; 74: 293-300.Junnila JL, Cartwright VW. Chronic musculoskeletal pain in children. Part II: Rheumatologic causes. Am Fam Physician 2006; 74: 293-300.
  3. Sherry DD, Malleson PN. Nonrheumatic musculoskeletal pain, and idiopathic musculoskeletal pain syndromes. In: Cassidy JT, Petty RE, eds. Textbook of Pediatric Rheumatology. 4th ed. Philadelphia, Pa.: Saunders, 2001: 362-81.Sherry DD, Malleson PN. Nonrheumatic musculoskeletal pain, and idiopathic musculoskeletal pain syndromes. In: Cassidy JT, Petty RE, eds. Textbook of Pediatric Rheumatology. 4th ed. Philadelphia, Pa.: Saunders, 2001: 362-81.
  4. Kasper MJ, Robbins L, Root L, Peterson MG, Allegrante JP. A musculoskeletal outreach screening, treatment, and education program for urban minority children. Arthritis Care Res 1993; 6: 126-33.Kasper MJ, Robbins L, Root L, Peterson MG, Allegrante JP. A musculoskeletal outreach screening, treatment, and education program for urban minority children. Arthritis Care Res 1993; 6: 126-33.
  5. Manners PJ, Diepeveen DA. Prevalence of juvenile chronic arthritis in a population of 12-year-old children in urban Australia. Pediatrics 1996; 98: 84-90.Manners PJ, Diepeveen DA. Prevalence of juvenile chronic arthritis in a population of 12-year-old children in urban Australia. Pediatrics 1996; 98: 84-90.
  6. Sherry DD, Malleson PN. The idiopathic musculoskeletal pain syndromes in childhood. Rheum Dis Clin North Am 2002; 28: 669-85.Sherry DD, Malleson PN. The idiopathic musculoskeletal pain syndromes in childhood. Rheum Dis Clin North Am 2002; 28: 669-85.
  7. Noonan KJ, Farnum CE, Leiferman EM, Lampl M, Markel MD, Wilsman NJ. Growing pains: are they due to increased growth during recumbency as documented in a lamb model? J Pediatr Orthop 2004; 24: 726-31.Noonan KJ, Farnum CE, Leiferman EM, Lampl M, Markel MD, Wilsman NJ. Growing pains: are they due to increased growth during recumbency as documented in a lamb model? J Pediatr Orthop 2004; 24: 726-31.
  8. Evans AM, Scutter SD. Prevalence of "growing pains" in young children. J Pediatr 2004; 145: 255-8.Evans AM, Scutter SD. Prevalence of
  9. Grahame R, Bird H. British consultant rheumatologists' perceptions about the hypermobility syndrome: a national survey. Rheumatology 2001; 40: 559-62.Grahame R, Bird H. British consultant rheumatologists' perceptions about the hypermobility syndrome: a national survey. Rheumatology 2001; 40: 559-62.
  10. Steliarova-Foucher E, Stiller C, Kaatsch P, Berrino F, Coebergh JW, Lacour B, et al. Geographical patterns and time trends of cancer incidence and survival among children and adolescents in Europe since the 1970s (the ACCIS project): an epidemiological study. Lancet 2004; 364: 2097-105.Steliarova-Foucher E, Stiller C, Kaatsch P, Berrino F, Coebergh JW, Lacour B, et al. Geographical patterns and time trends of cancer incidence and survival among children and adolescents in Europe since the 1970s (the ACCIS project): an epidemiological study. Lancet 2004; 364: 2097-105.
  11. Redaelli A, Laskin BL, Stephens JM, Botteman MG, Pashos CL. A systematic literature review of the clinical and epidemiological burden of acute lymphoblastic leukaemia (ALL). Eur J Cancer Care 2005; 14: 53-62.Redaelli A, Laskin BL, Stephens JM, Botteman MG, Pashos CL. A systematic literature review of the clinical and epidemiological burden of acute lymphoblastic leukaemia (ALL). Eur J Cancer Care 2005; 14: 53-62.
  12. Cassidy JT, Levinson JE, Bass JC, Baum J, Brewer EJ Jr, Fink CW, et al. A study of classification criteria for a diagnosis of juvenile rheumatoid arthritis. Arthritis Rheum 1986; 29: 274-81.Cassidy JT, Levinson JE, Bass JC, Baum J, Brewer EJ Jr, Fink CW, et al. A study of classification criteria for a diagnosis of juvenile rheumatoid arthritis. Arthritis Rheum 1986; 29: 274-81.
  13. Brewer EJ Jr, Bass J, Baum J, Cassidy JT, Fink C, Jacobs J, et al. Current proposed revision of JRA criteria. Arthritis Rheum 1977; 20(2 suppl): 195-9.Brewer EJ Jr, Bass J, Baum J, Cassidy JT, Fink C, Jacobs J, et al. Current proposed revision of JRA criteria. Arthritis Rheum 1977; 20(2 suppl): 195-9.
  14. Schneider R, Passo MH. Juvenile rheumatoid arthritis. Rheum Dis Clin North Am 2002; 28: 503-30.Schneider R, Passo MH. Juvenile rheumatoid arthritis. Rheum Dis Clin North Am 2002; 28: 503-30.
  15. Sherry DD, Bohnsack J, Salmonson K, Wallace CA, Mellins E. Painless juvenile rheumatoid arthritis. J Pediatr 1990; 116: 921-3.Sherry DD, Bohnsack J, Salmonson K, Wallace CA, Mellins E. Painless juvenile rheumatoid arthritis. J Pediatr 1990; 116: 921-3.
  16. Petty RE, Smith JR, Rosenbaum JT. Arthritis and uveitis in children. A pediatric rheumatology perspective. Am J Ophthalmol 2003; 135: 879-84.Petty RE, Smith JR, Rosenbaum JT. Arthritis and uveitis in children. A pediatric rheumatology perspective. Am J Ophthalmol 2003; 135: 879-84.
  17. Lawrence RC, Helmick CG, Arnett FC, Deyo RA, Felson DT, Giannini EH, et al. Estimates of the prevalence of arthritis and selected musculoskeletal disorders in the United States. Arthritis Rheum 1998; 41: 778-99.Lawrence RC, Helmick CG, Arnett FC, Deyo RA, Felson DT, Giannini EH, et al. Estimates of the prevalence of arthritis and selected musculoskeletal disorders in the United States. Arthritis Rheum 1998; 41: 778-99.
  18. Wald ER, Dashefsky B, Feidt C, Chiponis D, Byers C. Acute rheumatic fever in western Pennsylvania and the tristate area. Pediatrics 1987; 80: 371-4.Wald ER, Dashefsky B, Feidt C, Chiponis D, Byers C. Acute rheumatic fever in western Pennsylvania and the tristate area. Pediatrics 1987; 80: 371-4.
  19. Sundel R, Szer I. Vasculitis in childhood. Rheum Dis Clin North Am 2002; 28: 625-54.Sundel R, Szer I. Vasculitis in childhood. Rheum Dis Clin North Am 2002; 28: 625-54.
  20. McGhee JL, Kickingbird LM, Jarvis JN. Clinical utility of antinuclear antibody tests in children. BMC Pediatr 2004; 4: 13.McGhee JL, Kickingbird LM, Jarvis JN. Clinical utility of antinuclear antibody tests in children. BMC Pediatr 2004; 4: 13.
  21. Klein-Gitelman M, Reiff A, Silverman ED. Systemic lupus erythematosus in childhood. Rheum Dis Clin North Am 2002; 28: 561-77.Klein-Gitelman M, Reiff A, Silverman ED. Systemic lupus erythematosus in childhood. Rheum Dis Clin North Am 2002; 28: 561-77.
  22. Ferraz MB, Goldenberg J, Hilario MO, Bastos WA, Oliveira SK, Azevedo EC, et al. Evaluation of the 1982 ARA lupus criteria data set in pediatric patients. Committees of Pediatric Rheumatology of the Brazilian Society of Pediatrics and the Brazilian Society of Rheumatology. Clin Exp Rheumatol 1994; 12: 83-7.Ferraz MB, Goldenberg J, Hilario MO, Bastos WA, Oliveira SK, Azevedo EC, et al. Evaluation of the 1982 ARA lupus criteria data set in pediatric patients. Committees of Pediatric Rheumatology of the Brazilian Society of Pediatrics and the Brazilian Society of Rheumatology. Clin Exp Rheumatol 1994; 12: 83-7.
  23. Pachman LM, Hayford JR, Chung A, Daugherty CA, Pallansch MA, Fink CW, et al. Juvenile dermatomyositis at diagnosis: clinical characteristics of 79 children. J Rheumatol 1998; 25: 1198-204.Pachman LM, Hayford JR, Chung A, Daugherty CA, Pallansch MA, Fink CW, et al. Juvenile dermatomyositis at diagnosis: clinical characteristics of 79 children. J Rheumatol 1998; 25: 1198-204.
  24. Huppertz HI, Bentas W, Haubitz I, Girschick HJ, Ganser G, Thon A, et al. Diagnosis of paediatric Lyme arthritis using a clinical score. Eur J Pediatr 1998; 157: 304-8.Huppertz HI, Bentas W, Haubitz I, Girschick HJ, Ganser G, Thon A, et al. Diagnosis of paediatric Lyme arthritis using a clinical score. Eur J Pediatr 1998; 157: 304-8.
  25. Brewer EJ Jr, Bass J, Baum J, Cassidy JT, Fink C, Jacobs J, et al. Current proposed revision of JRA criteria. JRA Criteria Subcommittee of the Diagnostic and Therapeutic Criteria Committee of the American Rheumatism Association section of the Arthritis Foundation. Arthritis Rheum 1977; 20(suppl 2): 195-9.Brewer EJ Jr, Bass J, Baum J, Cassidy JT, Fink C, Jacobs J, et al. Current proposed revision of JRA criteria. JRA Criteria Subcommittee of the Diagnostic and Therapeutic Criteria Committee of the American Rheumatism Association section of the Arthritis Foundation. Arthritis Rheum 1977; 20(suppl 2): 195-9.
  26. Ramos-Niembro F, Alarcon-Segovia D, Hernandez-Ortiz J. Articular manifestations of mixed connective tissue disease. Arthritis Rheum 1979; 22: 43-51.Ramos-Niembro F, Alarcon-Segovia D, Hernandez-Ortiz J. Articular manifestations of mixed connective tissue disease. Arthritis Rheum 1979; 22: 43-51.
  27. Yell JA, Mbuagbaw J, Burge SM. Cutaneous manifestations of systemic lupus erythematosus. Br J Dermatol 1996; 135: 355-62.Yell JA, Mbuagbaw J, Burge SM. Cutaneous manifestations of systemic lupus erythematosus. Br J Dermatol 1996; 135: 355-62.
  28. Shehata R, al-Mayouf S, al-Dalaan A, al-Mazaid A, al-Balaa S, Bahabri S. Juvenile dermatomyositis: clinical profile and disease course in 25 patients. Clin Exp Rheumatol 1999; 17: 115-8.Shehata R, al-Mayouf S, al-Dalaan A, al-Mazaid A, al-Balaa S, Bahabri S. Juvenile dermatomyositis: clinical profile and disease course in 25 patients. Clin Exp Rheumatol 1999; 17: 115-8.
  29. Malleson PN, Beauchamp RD. Rheumatology: 16. Diagnosing musculoskeletal pain in children. CMAJ 2001; 165: 183-8.Malleson PN, Beauchamp RD. Rheumatology: 16. Diagnosing musculoskeletal pain in children. CMAJ 2001; 165: 183-8.
  30. Cabral DA, Tucker LB. Malignancies in children who initially present with rheumatic complaints. J Pediatr 1999; 134: 53-7.Cabral DA, Tucker LB. Malignancies in children who initially present with rheumatic complaints. J Pediatr 1999; 134: 53-7.
  31. Trapani S, Grisolia F, Simonini G, Calabri GB, Falcini F. Incidence of occult cancer in children presenting with musculoskeletal symptoms: a 10-year survey in a pediatric rheumatology unit. Semin Arthritis Rheum 2000; 29: 348-59.Trapani S, Grisolia F, Simonini G, Calabri GB, Falcini F. Incidence of occult cancer in children presenting with musculoskeletal symptoms: a 10-year survey in a pediatric rheumatology unit. Semin Arthritis Rheum 2000; 29: 348-59.
  32. Sherry DD, Stein LD, Reed AM, Schanberg LE, Kredich DW. Prevention of leg length discrepancy in young children with pauciarticular juvenile rheumatoid arthritis by treatment with intraarticular steroids. Arthritis Rheum 1999; 42: 2330-4.Sherry DD, Stein LD, Reed AM, Schanberg LE, Kredich DW. Prevention of leg length discrepancy in young children with pauciarticular juvenile rheumatoid arthritis by treatment with intraarticular steroids. Arthritis Rheum 1999; 42: 2330-4.
  33. Vostrejs M, Hollister JR. Muscle atrophy and leg length discrepancies in pauciarticular juvenile rheumatoid arthritis. Am J Dis Child 1988; 142: 343-5.Vostrejs M, Hollister JR. Muscle atrophy and leg length discrepancies in pauciarticular juvenile rheumatoid arthritis. Am J Dis Child 1988; 142: 343-5.
  34. Mehlman CT, Crawford AH, McMath JA. Pediatric vertebral and spinal cord tumors: a retrospective study of musculoskeletal aspects of presentation, treatment, and complications. Orthopedics 1999; 22: 49-56.Mehlman CT, Crawford AH, McMath JA. Pediatric vertebral and spinal cord tumors: a retrospective study of musculoskeletal aspects of presentation, treatment, and complications. Orthopedics 1999; 22: 49-56.
  35. Malleson PN, Sailer M, Mackinnon MJ. Usefulness of antinuclear antibody testing to screen for rheumatic diseases. Arch Dis Child 1997; 77: 299-304.Malleson PN, Sailer M, Mackinnon MJ. Usefulness of antinuclear antibody testing to screen for rheumatic diseases. Arch Dis Child 1997; 77: 299-304.
  36. Gardner GC, Kadel NJ. Ordering and interpreting rheumatologic laboratory tests. J Am Acad Orthop Surg 2003; 11: 60-7.Gardner GC, Kadel NJ. Ordering and interpreting rheumatologic laboratory tests. J Am Acad Orthop Surg 2003; 11: 60-7.
  37. Malleson PN, Mackinnon MJ, Sailer-Hoeck M. What to do with a positive ANA test? Pediatr Rheumatol online journal, May-June 2004. Accessed February 3, 2006, at: www.pedrheumonlinejournal.org/may-june/ANA.htm.Malleson PN, Mackinnon MJ, Sailer-Hoeck M. What to do with a positive ANA test? Pediatr Rheumatol online journal, May-June 2004. Accessed February 3, 2006, at: www.pedrheumonlinejournal.org/may-june/ANA.htm.
  38. American Academy of Pediatrics Section on Rheumatology and Section on Ophthalmology: Guidelines for ophthalmologic examinations in children with juvenile rheumatoid arthritis. Pediatrics 1993; 92: 295-6.American Academy of Pediatrics Section on Rheumatology and Section on Ophthalmology: Guidelines for ophthalmologic examinations in children with juvenile rheumatoid arthritis. Pediatrics 1993; 92: 295-6.
  39. Bas S, Genevay S, Meyer O, Gabay C. Anti-cyclic citrullinated peptide antibodies, IgM and IgA rheumatoid factors in the diagnosis and prognosis of rheumatoid arthritis. Rheumatology 2003; 42: 677-80.Bas S, Genevay S, Meyer O, Gabay C. Anti-cyclic citrullinated peptide antibodies, IgM and IgA rheumatoid factors in the diagnosis and prognosis of rheumatoid arthritis. Rheumatology 2003; 42: 677-80.
  40. Bas S, Perneger TV, Seitz M, Tiercy JM, Roux-Lombard P, Guerne PA. Diagnostic tests for rheumatoid arthritis: comparison of anti-cyclic citrullinated peptide antibodies, anti-keratin antibodies and IgM rheumatoid factors. Rheumatology 2002; 41: 809-14.Bas S, Perneger TV, Seitz M, Tiercy JM, Roux-Lombard P, Guerne PA. Diagnostic tests for rheumatoid arthritis: comparison of anti-cyclic citrullinated peptide antibodies, anti-keratin antibodies and IgM rheumatoid factors. Rheumatology 2002; 41: 809-14.
  41. Hoffman IE, Peene I, Pottel H, Union A, Hulstaert F, Meheus L, et al. Diagnostic performance and predictive value of rheumatoid factor, anti-citrullinated peptide antibodies, and the HLA shared epitope for diagnosis of rheumatoid arthritis. Clin Chem 2005; 51: 261-3.Hoffman IE, Peene I, Pottel H, Union A, Hulstaert F, Meheus L, et al. Diagnostic performance and predictive value of rheumatoid factor, anti-citrullinated peptide antibodies, and the HLA shared epitope for diagnosis of rheumatoid arthritis. Clin Chem 2005; 51: 261-3.
  42. Gran JT, Husby G. HLA-B27 and spondyloarthropathy: value for early diagnosis? J Med Genet 1995; 32: 497-501.Gran JT, Husby G. HLA-B27 and spondyloarthropathy: value for early diagnosis? J Med Genet 1995; 32: 497-501.
  43. Prakash S, Mehra NK, Bhargava S, Malaviya AN. HLA B27 related "unclassifiable" seronegative spondyloarthropathies. Ann Rheum Dis 1983; 42: 640-3.Prakash S, Mehra NK, Bhargava S, Malaviya AN. HLA B27 related
  44. Trueworthy RC, Templeton KJ. Malignant bone tumors presenting as musculoskeletal pain. Pediatr Ann 2002; 31: 355-9.Trueworthy RC, Templeton KJ. Malignant bone tumors presenting as musculoskeletal pain. Pediatr Ann 2002; 31: 355-9.
  45. Rogalsky RJ, Black GB, Reed MH. Orthopaedic manifestations of leukemia in children. J Bone Joint Surg Am 1986; 68: 494-501.Rogalsky RJ, Black GB, Reed MH. Orthopaedic manifestations of leukemia in children. J Bone Joint Surg Am 1986; 68: 494-501.
  46. Tuten HR, Gabos PG, Kumar SJ, Harter GD. The limping child: a manifestation of acute leukemia. J Pediatr Orthop 1998; 18: 625-9.Tuten HR, Gabos PG, Kumar SJ, Harter GD. The limping child: a manifestation of acute leukemia. J Pediatr Orthop 1998; 18: 625-9.
  47. Kuseler A, Pedersen TK, Gelineck J, Herlin T. A 2 year follow up study of enhanced magnetic resonance imaging and clinical examination of the temporomandibular joint in children with juvenile idiopathic arthritis. J Rheumatol 2005; 32: 162-9.Kuseler A, Pedersen TK, Gelineck J, Herlin T. A 2 year follow up study of enhanced magnetic resonance imaging and clinical examination of the temporomandibular joint in children with juvenile idiopathic arthritis. J Rheumatol 2005; 32: 162-9.
  48. Argyropoulou MI, Fanis SL, Xenakis T, Efremidis SC, Siamopoulou A. The role of MRI in the evaluation of hip joint disease in clinical subtypes of juvenile idiopathic arthritis. Br J Radiol 2002; 75: 229-33.Argyropoulou MI, Fanis SL, Xenakis T, Efremidis SC, Siamopoulou A. The role of MRI in the evaluation of hip joint disease in clinical subtypes of juvenile idiopathic arthritis. Br J Radiol 2002; 75:   229-33.
  49. Battafarano DF, West SG, Rak KM, Fortenbery EJ, Chantelois AE. Comparison of bone scan, computed tomography, and magnetic resonance imaging in the diagnosis of active sacroiliitis. Semin Arthritis Rheum 1993; 23: 161-76.Battafarano DF, West SG, Rak KM, Fortenbery EJ, Chantelois AE. Comparison of bone scan, computed tomography, and magnetic resonance imaging in the diagnosis of active sacroiliitis. Semin Arthritis Rheum 1993; 23: 161-76.
  50. Lanna CC, Tonelli E, Barros MV, Goulart EM, Mota CC. Subclinical rheumatic valvitis: a long-term follow-up. Cardiol Young 2003; 13: 431-8.Lanna CC, Tonelli E, Barros MV, Goulart EM, Mota CC. Subclinical rheumatic valvitis: a long-term follow-up. Cardiol Young 2003; 13: 431-8.
  51. American College of Rheumatology Subcommittee on Rheumatoid Arthritis Guidelines. Guidelines for the management of rheumatoid arthritis: 2002 update. Arthritis Rheum 2002; 46: 328-46.American College of Rheumatology Subcommittee on Rheumatoid Arthritis Guidelines. Guidelines for the management of rheumatoid arthritis: 2002 update. Arthritis Rheum 2002; 46: 328-46.
  52. Nell VP, Machold KP, Eberl G, Stamm TA, Uffmann M, Smolen JS. Benefit of very early referral and very early therapy with disease-modifying anti-rheumatic drugs in patients with early rheumatoid arthritis. Rheumatology 2004; 43: 906-14.Nell VP, Machold KP, Eberl G, Stamm TA, Uffmann M, Smolen JS. Benefit of very early referral and very early therapy with disease-modifying anti-rheumatic drugs in patients with early rheumatoid arthritis. Rheumatology 2004; 43: 906-14.
  53. Giannini EH, Brewer EJ, Miller ML, Gibbas D, Passo MH, Hoyeraal HM, et al., for the Pediatric Rheumatology Collaborative Study Group. Ibuprofen suspension in the treatment of juvenile rheumatoid arthritis. J Pediatr 1990; 117: 645-52.Giannini EH, Brewer EJ, Miller ML, Gibbas D, Passo MH, Hoyeraal HM, et al., for the Pediatric Rheumatology Collaborative Study Group. Ibuprofen suspension in the treatment of juvenile rheumatoid arthritis. J Pediatr 1990; 117: 645-52.
  54. Kvien TK, Hoyeraal HM, Sandstad B. Naproxen and acetylsalicylic acid in the treatment of pauciarticular and polyarticular juvenile rheumatoid arthritis. Assessment of tolerance and efficacy in a single-centre 24-week double-blind parallel study. Scand J Rheumatol 1984; 13: 342-50.Kvien TK, Hoyeraal HM, Sandstad B. Naproxen and acetylsalicylic acid in the treatment of pauciarticular and polyarticular juvenile rheumatoid arthritis. Assessment of tolerance and efficacy in a single-centre 24-week double-blind parallel study. Scand J Rheumatol 1984; 13: 342-50.

Fagmedarbejdere

  • Flemming Skovby, overlæge, professor, dr.med., Rigshospitalet
  • Bjarne V. Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
  • Terje Johannessen, professor i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel?