Lægehåndbogen

Synkope hos børn og unge voksne

Jesper Andersen

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Synkope er en klassisk besvimelse - typisk pga. cerebral hypoperfusion
  • 1 ud af 6-7 18-årige har oplevet det på et tidspunkt
  • 80 % har en klassisk benign vasovagal synkope
  • 1-2 % vil have en kardiel årsag
  • Anamnesen  og objektiv undersøgelse er afgørende for at kunne differentiere i diagnostik og behov for yderligere udredning
  • EKG ved mistanke til kardiel synkope

Tilgang og eventuel behandling

  • Grundig anamnese og objektiv undersøgelse - er sædvanligvis sufficient
  • Gode råd, hvis der er mistanke til vasovagal synkope
  • Overvej differentialdiagnostisk epilepsi og kardiale arytmier

Henvisning

  • Hvis der er tale om oplagt benign vasovagal årsag uden risikofaktorer og med forvarsel, er der ikke indikation for at henvise lokal børne- og ungeafdeling. Ved gentagne lignende tilfælde kan det dog være indiceret at henvise i forhold til diagnostisk afklaring og beroligelse af patient/pårørende
  • Ved mistanke til kardiel synkope bør der henvises akut

Basisoplysninger

Definition1,2

  • Synkope er et pludseligt forbigående kortvarigt bevidsthedstab med tab af postural tonus på grund af cerebral hypoperfusion og spontan genvinding af bevidsthed

Forekomst1,2

  • Ca. 15 % af børn under 18 år har haft mindst et tilfælde af bevidsthedstab
  • Småbørn op til 6 år (typisk alder ca. 12-24 måneder) kan ligeledes have et synkopelignende anfald, hvor de bliver cyanotiske og «holder vejret» (blåt affektanfald)3

Diagnostisk tankegang

  • Uafhængig af mekanisme vil et fald i arterietryk på mere end 60 mmHg, afbrudt blodforsyning til hjernen i mere end 6-8 sekunder eller et hurtigt fald i iltmætning på over 20 % kunne føre til bevidsthedstab
  • De fleste besvimelsesanfald er oftest engangstilfælde, men nogle gange kan alvorlige sygdomme, som kræver udredning, debutere med synkope
  • Refleksmedieret benign synkope (vasovagal synkope) udgør op mod 80 % af synkoperne hos børn og unge voksne. Neurologisk ætiologi, elektrolytforstyrrelser, lavt blodsukker, andre metaboliske forstyrrelser og psykologiske årsager kan erkendes hos op mod 20 %, mens kardiale synkoper udgør ca. 1-2 %. Sidstnævnte kan være livstruende, og det er derfor vigtigt at identificere disse4

Diagnostiske faldgruber

  • Kardiale arytmier
  • Epilepsi 

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Differentialdiagnoser1,2

Refleksmedieret synkope

  • Andre betegnelser er neurogen, nonkardial eller vasovagal synkope
  • Årsag
    • Uhensigtsmæssig reaktion i det sympatovasovagale system, som fører til nedsat blodforsyning til hjernen på grund af hypotension og/eller bradykardi
  • Forekomst
    • Udgør op mod 80 % af alle synkoper hos børn og unge voksne
  • Sygehistorie
    • Slaphed, svimmelhed, kvalme, koldsvedstendens, varme, bleghed og gaben er ofte forudgående symptomer
    • Kan hos unge teenagere være associeret til en familieanamnese med synkope, til vækstspurt, menstruationscyklus og vægttab
    • Kommer hurtigt til sig selv efter anfaldet 
  • Kliniske fund
    • Normal klinisk undersøgelse ved ankomst
  • Andre undersøgelser
    • Er sjældent påkrævet
  • Prognose
    • Benign tilstand, ofte forbigående
    • God, men gentagne hændelser kan give betydelig reduceret livskvalitet på niveau med flere kroniske sygdomme som f.eks. diabetes og astma
    • Der kan være fare for skader ved fald

Kardial synkope5,1,2

  • Årsag
    • Kendetegnes ved at hjertet pludseligt ikke kan opretholde minutvolumet for at forsyne hjernen. Dette kan forklares af arytmier og/eller ændret hæmodynamik, bl.a. forårsaget af strukturel hjertesygdom
    • Arytmier, som kan forårsage synkope, er bradykardier (sjældent hos børn), hurtige supraventrikulære arytmier og ventrikulære arytmier (tachyarytmier er den hyppigste årsag hos børn)
    • Strukturelle hjertesygdomme kan være obstruktive tilstande som aortastenose og hypertrofisk obstruktiv hjertesygdom, eller koronare anomalier
    • Ved myokarditter og idiopatisk dilateret kardiomyopati kan både reduceret pumpefunktion og arytmier føre til synkope
  • Forekomst
    • Udgør op mod 2 % af alle synkoper hos børn og unge voksne
  • Sygehistorie og kliniske fund
    • Synkope under anstrengelse eller i liggende stilling, hjertebanken eller brystsmerter før synkopen bør give mistanke om kardiel årsag
    • Mislyde?
    • Blodtryksændringer?
  • Andre undersøgelser
    • EKG kan både være normalt og unormalt
    • Blodsukker

Bevidsthedstab som kan ligne synkope, men ikke regnes som egentlig synkope

  • Skyldes migræne, epilepsi, elektrolytforstyrrelser, infektioner, hyperventilation, psykologiske mekanismer o.l.

Sygehistorie4

Centrale elementer

  • Omstændighederne, forudgående og evt. udløsende årsager (anstrengelse, lejringsændring, smerte, stress, menstruation)?
  • Anfaldets start?
  • Forudgående symptomer?
  • Øjenvidners observationer?
  • Anfaldets slutning?
  • Tidligere sygehistorie - let ved at besvime i bestemte situationer? Hvilke?
  • Familieanamnese? Andre i familien med lignende gener?
    • Familieanamnese med pludselig, uventet dødsfald hos en person under 30 år og synkope under anstrengelse er en stærk indikator for mulig kardial årsag

Klinisk undersøgelse

Generelt

  • Fuldstændig somatisk status inklusive neurologisk undersøgelse hører med ved udredning af patienter med synkope

Specielt

  • Hjerteauskultation
    • Mislyde?
  • Blodtryksmåling
    • Både på højre og venstre arm og evt. i liggende og stående stilling

Supplerende undersøgelser

I almen praksis

  • EKG, hvis mistanke kan være rettet mod kardiel synkope
  • Ydereligere udredning er sædvanligvis ikke indiceret

Tiltag og råd

Henvisninger

  • Ved klinisk oplagt benign refleksmedieret (vasovagal synkope) med forvarsel i form af f.eks. svimmelhed, utilpashed og der ikke forefindes andre risikofaktorer, er ydereligere udredning og henvisning til lokal børne- og ungeafdeling ikke nødvendig. Ved gentagne tilfælde kan det af hensyn til at få en diagnostisk afklaring og til beroligelse af patient/pårørende være nødvendigt at henvise
  • Ved mistanke til kardiel synkope bør der henvises akut til lokal børne- og ungeafdeling med henblik på nærmere udredning
  • Henvisning ved mistanke om anden ætiologi til bevidsthedstabet beror på en konkret vurdering, evt. kan lokal børne- og ungeafdeling kontaktes mhp. rådgivning   

Råd

  • Refleksmedieret synkope
    • Information om at tilstanden er ufarlig. 90 % bedres med almindelige råd
    • Evt. lære barnet/den unge at genkende varselsymptomer før anfaldet og lære enkle manøvrer for at opretholde blodtrykket
    • Patienten får råd om at sætte/lægge sig ned, løfte benene eller bruge muskelpumpen (ved at folde armene og krydse benene) for at øge det centrale cirkulerende blodvolumen
    • Større væskeindtag, øg saltindtag (snacks m.m.), undgå koffeinholdige drikke
    • Forældrene skal ligeledes informeres om, at de ikke skal løfte barnet med hovedet opad ved besvimelse, da dette forværrer anfaldet
  • Kardial synkope
    • Henvis straks til børneafdeling 
  • Affektanfald3
    • Hyppigst i 1-2-årsalderen, og over tid er der spontan helbredelse hos næsten 100 %
    • Det er også ved denne tilstand vigtigt at fortælle forældrene, at man ikke skal løfte barnet med hovedet opad
    • Nogle af disse børn har jernmangelanæmi, og behandling af denne kan give remission

Link til vejledninger

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Kilder

Referencer

  1. Salerno JC. Causes of syncope in children and adolescents. www.uptodate.com. Wolters kluwer. 2021.
  2. Andersson JB, Willis M, Lancaster H, Leonard K and Thomas C. The evaluation and management of Pediatric Syncope. Peidatirc Neurology. 2016; 55.; 6-13. Vis kilde
  3. Nguyen TT, Kaplan PW, Wilfong A. Nonepileptic paroxysmal disorders in infancy. www.uptodate.com. Wolters Kluwer. 2021.
  4. Salerno JC. Emergency evaluation of syncope in children and adoelscents. www.uptodate.com. Wolters kluwer. 2021.
  5. Tretter JT, Kavey RE. Distinguishing features of cardiac related syncope from vasovagal syncope in a referral population. J Pediatr. 2013; 163.; 1618-23. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Jesper Andersen

ledende overlæge, ph.d., klinisk lektor, Børn- og ungeafdelingen, Nordsjællands Hospital, Københavns Universitetshospital, Hillerød

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Lægehåndbogen