Respirationsbesvær hos nyfødte præsenterer sig med apnø, cyanose, knirken, inspiratorisk stridor, spil af næsefløje, dårlig appetit og takypnø (mere end 60 åndedrag pr. minut)
Der kan også observeres interkostale, subkostale eller suprakostale indtrækninger
Tilstanden opstår ofte i forbindelse med den transition, der sker fra føtalliv til levende nyfødt, typisk kort tid efter fødslen
Respirationsbesvær efter præmatur fødsel kan tyde på respiratorisk distress syndrom
Respirationsbesvær hos børn født til termin eller senere kaldes også respiratorisk distress og er hyppigst forårsaget af forbigående "wet lungs", men kan også være forårsaget af mekoniumaspiration, pneumothorax m.m.
Der er andre jævnlige og almindelige årsager til vejrtrækningsbesvær efter fødslen, som skyldes f.eks. hypoglykæmi eller hypotermi (ofte at barnet er blevet afkølet efter fødslen)
Kan optræde spontant eller som et resultat af infektion, mekoniumaspiration, lungedeformitet og ventilations barotraume
Incidensen er ca. 1 % blandt børn født til termin, men tiltager til omkring 5-6 % hos præmature
Persisterende pulmonal hypertension
Opstår når den vaskulære resistens i lungekredsløbet ikke falder som normalt lige efter fødslen
Årsagen kan være idiopatisk eller sekundær til mekoniumaspirations syndrom, pneumoni, sepsis, respiratorisk distress syndrom, forbigående takypnø, ubehandlet hypoglykæmi, afkøling
Visse medfødte misdannelser
F.eks. pulmonal hypoplasi, medfødt emfysem, øsofagusatresi, diafragmahernie
Øvre luftvejsobstruktion som følge af choanal atresi eller vaskulær ring
Cyanotisk hjertesygdom inkluderer transposition af de store arterier og Fallots tetralogi
Ikke-cyanotisk hjertelæsion kan give pulmonal overbelastning og hjertesvigt, f.eks. som følge af store septumdefekter, åben ductus arteriosus, coarctatio aortae
Neurologiske forstyrrelser
F.eks. hydrocephalus, intrakraniel blødning
Central respiratorisk depression kan optræde, efter at den fødende har fået smertestillende medikament under fødsel eller illegale narkotika
Metaboliske og hæmatologiske forstyrrelser
F.eks. hypokalcæmi, polycytæmi, anæmi
Medfødte stofskiftesygdomme
Sygehistorie
Centrale elementer
Differentialdiagnoserne ændres med gestationsalderen
For tidligt fødte børn
Tyder på respiratorisk distress syndrom
Født til termin eller senere
Transitorisk takypnoe
Mekoniumaspiration, afhængig af forhistorien
Infektionsstatus før fødslen?
Fødselsdetaljer
Varighed af fødslen, særlig efter hinderuptur
Fostervandets farve
Moderens temperatur
Maternel takykardi?
Ændringer i fosterlyd?
Familieanamnese
Medfødte misdannelser?
Start og varighed af respirationsbesvær
Forbigående takypnø begynder tidligt og aftager
Sepsis, meningitis og pneumoni mangler tidlige tegn, men kan manifestere sig i løbet af timer til dage. Vil hyppigt have respirationsbesvær
Respiratorisk distress syndrom starter tidligt hos præmature børn uden at vise tegn til spontan bedring
Klinisk undersøgelse
Generelt
Se efter tegn på apnø, takypnø eller cyanose, indtrækninger, thoraxexcursioner
Vurder graden af den nyfødtes respirationsbesvær
Specielt
Hjertet
Lyt efter mislyd med tanke på medfødt hjerteanomali
Lunger
Se efter asymmetriske thoraxbevægelser som tegn på pneumothorax
Lyt efter grov krepitation som tegn på pneumoni
Knirken - intermitterende - konstant
Supplerende undersøgelser på hospital
Rtg. thorax
Pulsoximetri
Bruges til at påvise hypoksi og bedømme behovet for ilttilskud
Alle nyfødte børn screenes i dag på barselsgang med spotsaturation i forhold til at detektere tidlig tegn på mb. Cordis
Blodsukker og syrebasestatus, typisk 2 timer gamle
Evt. hæm-status
Evt. bloddyrkninger
Alvorlig tilstand kræver umiddelbar genoplivning, lungebillede og laboratorieprøver
Relevante laboratorieprøver
Bloddyrkning
Kan påvise bakteriæmi
Ikke nyttig initialt fordi det tager 1-2 døgn, før resultatet foreligger
Blodgasser
Bruges til at vurdere grad af hypoksæmi ved arteriel prøve, eller syrebasestatus hvis taget kapillært
Blodglukose
Hypoglykæmi kan forårsage eller forværre takypnø
Hæm-status
Leukocytose indikerer stress eller infektion
Neutropeni tyder på bakteriel infektion
Lav hæmoglobin viser anæmi
Høj hæmoglobin tyder på polycytæmi
Lavt trombocyttal forekommer ofte ved sepsis
Infektionstal
CRP er ikke altid vejledende initialt
Lumbalpunktur
Genoplivning jvf. guidelines med hjertemassage, maskeCPAP eller intubation
Ilttilskud
Surfaktant jvf. guidelines ved tegn til respiratorisk distress syndrom (RDS)
Antibiotika? Hvis infektion mistænkes
Oral ernæring holdes ofte tilbage, hvis barnet er udtalt respiratorisk påvirket
Specielle tiltag
Forbigående takypnø
Kun støttebehandling er påkrævet, siden tilstanden går over af sig selv, evt. CPAP (kontinuerligt flow/modstand som barnet ånder ind og ud imod, og som bedrer luftskifte og tidalvolumen), ilttilskud
Respiratorisk distress syndrom
Prænatal administration af kortikosteroider til mor mellem 22 og 34 ugers gestation reducerer risikoen
Fokus på ventilation, suges forinden i mund og svælg ved synligt grønt fostervand, Intuberes og suges laryngoskopisk ved intubationskyndig læge, hvis nødvendigt og muligt og suges som udgangspunkt ikke rutinemæssigt blindt dybt i luftveje.
Martin R. Overview of neonatal respiratory distress: Disorders of transition. www.uptodate.com. Wolters Kluwer. 2024.
Genoplivning af nyfødte 2021, Guideline for Dansk Pædiatrisk Selskab.
Vis kilde
Fagmedarbejdere
Jesper Andersen
ledende overlæge, ph.d., klinisk lektor, Børn- og ungeafdelingen, Nordsjællands Hospital, Københavns Universitetshospital, Hillerød
Bo Christensen
professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet
Har du en kommentar til artiklen?
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.