Exanthema subitum, tredagesfeber

Mia Ortved Bjerager

Speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Kaldes tredagesfeber og skyldes oftest human herpesvirus 6B

  • Klassisk sygehistorie med 3-5 dages høj febrila, der afløses af et diskret blegrødt maculopapuløst eksantem.

  • Udslættet er mest udtalt på hals og krop, men forekommer også på proksimale ekstremiteter og i ansigtet. Forsvinder i løbet af få døgn

  • Almentilstanden er typisk god

Behandling

  • Lindrende behandling, smertestillende evt. paracetamol

Henvisning

  • Ved påvirket almen tilstand skal barnet henvises til lokal børne- og ungeafdeling

Diagnose1

Diagnostiske kriterier

  • Sygdommen kaldes også 3-dages feber eller roseola

  • Diagnosen stilles almindeligvis på sygehistorien og det klassiske symptombillede med feber, der afløses af et udslæt

  • 90 % forekommer hos børn under 2 år

Sygehistorie

  • Inkubationstid 9-10 dage

  • Sygdommen optræder sporadisk uden kendt eksposition

  • Efter inkubationstiden bliver barnet akut sygt med feber på ca. 39-40 grader. Der er sparsomme fokale symptomer og god almentilstand. Børnene kan indimellem være relativt svært medtagede og irritable

  • Andre klassiske symptomer, som ses hos de fleste, kan være cervical og postauriculær lymfadenitis og røde trommehinder

  • 26 % har en eleveret fontanelle og sammenholdt med høj feber og påvirket almentilstand, vil meningitis kunne være en differentialdiagnose, som skal overvejes

  • 4 % får feberkramper i forbindelse med infektionen, og dette kan være henvendelsesårsagen

  • Efter 3-5 dages feber falder temperaturen abrupt og spontant. Samtidig med at temperaturen falder, kommer et diskret blegrødt maculopapuløst eksantem til syne. Dette forsvinder i løbet af 1-2 døgn. Eksanthemet begynder typisk på nakke og hals og vandrer nedad og bliver universelt. Udslættet er ofte blegt, klør ikke og kan være vanskeligt at opdage   

Penicillinallergi

  • Man kan komme til at mistænke, at penicillin givet i den febrile periode er årsag til udslættet

  • Fortsættes penicillinbehandlingen i nogle dage (hvilket den bør), vil diagnosen afklares. Differentialdiagnostisk vil et allergisk udslæt oftest være kløende

Kliniske fund1

Makulopapuløst eksantem

  • Eksantem med diskrete blegrøde elementer med diameter på 2-5 mm

  • Eksantemet forsvinder ved tryk og konfluerer ikke

  • Mest udtalt på hals og krop, men forekommer også på proksimale ekstremiteter og i ansigtet

Krop med exanthema subitum

Krop med exanthema subitum

Andre fund inden eksantemets frembrud

  • Lymfadenitis cervicalt

  • Otitis

  • Irritabilitet

  • Eleveret fontanelle

  • Conjuctivitis og ødematøse øjenlåg

  • Steril pyuri

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Almindeligvis unødvendig, men serologi er mulig

  • Almindelige blodprøver er oftest unødvendige, men vil vise lav CRP, neutropeni og lymfocytose - tydende på viral ætiologi

  • Ved mistanke om urinvejsinfektion vil almindelige blodprøver og negativ urinstix for nitrit være vejledende

Andre undersøgelser hos specialist

  • Ved mistanke om alvorlig sygdom foretages på børneafdelingen blodprøver, bred virusscreening, evt. lumbalpunktur og bloddyrkning

Differentialdiagnoser

Behandling1

Behandlingsmål

  • Sygdommen er benign og selvlimiterende

  • Symptomlindring og feberdæmpende tiltag

Generelt om behandlingen

  • Almindeligvis unødvendig med behandling

Håndtering i almen praksis

Råd til patienten

  • Instruktion i at sikre sufficient væskeindtag

Børnehave/dagpleje

  • Børn kan komme i vuggestue, børnehave eller skole, når de ikke har feber, og almentilstanden tillader det, selv om de fortsat måtte have lidt udslæt

Medicinsk behandling

  • Antipyretisk behandling i feberfasen kan lindre barnets symptomer og bedre almentilstanden

Anden behandling

  • Ingen kendt

Forebyggende behandling

  • Ingen kendt

Henvisning

  • Patienten behandles i almen praksis og henvises ved påvirket almentilstand

Opfølgning

Plan

  • Vigtig at differentiere exanthema subitum fra lægemiddeludslæt og derved undgå uretmæssigt at karakterisere barnet som lægemiddelallergiker

  • Ingen opfølgning i øvrigt

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose1

Sygdomsforløb

  • Inkubationstid på 9-10 dage

  • Oftest ukendt eksposition

  • Sygdommen forløber almindeligvis over 3-5 dage med feber og 1-2 dage med eksanthem

Komplikationer

  • Feberkramper

Prognose

  • Forløbet er som regel helt ukompliceret, og patienten bliver rask uden behandling

Baggrundsoplysninger

Definition 

  • Exanthema subitum

  • Kaldes også tredagesfeber eller roseola infantum

  • Sygdommen er en viral eksantemsygdom

Forekomst

  • Ses næsten udelukkende hos børn mellem 6 måneder og 3 år og rammer drenge og piger ligeligt

  • I mere end 90 % af alle tilfælde er patienterne under 2 år, med et peak mellem 7 og 13-måneders alder 

  • Næsten alle vil være smittet inden 3-årsalderen

  • Optræder primært sporadisk og giver ikke epidemier, måske pga. høj frekvens af subklinisk sygdom

  • Forekommer hele året med en lille overvægt forår/efterår

Ætiologi og patogenese

  • Skyldes langt overvejende humant herpesvirus 6 (HHV-6), langt sjældnere også HHV-7, enterovirus, adenovirus og parainfluenzavirus

  • Sandsynlig smitsom så længe udslættet varer. HHV-6 kan man muligvis udskille hele livet, som asymptomatisk bærer efter overstået infektion

  • Transmissionen foregår ved dråbesmitte

  • Der er livslang immunitet

Disponerende faktorer

  • Manglende immunitet overfor HHV-6 

  • "Rigtig alder"

  • Tæt omgang med symptomfrie smittebærere

  • Immunsupprimering

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad du bør informere patient/pårørende om

  • En ufarlig og hurtigt forbigående virusinfektion

  • Udslættet kommer, når feberen forsvinder

  • Almentilstand og feber afgør, om de kan gå i institution

Link til patientinformation

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb

Kilder

Referencer

  1. Tremblay C; Zerr DM. Roseola infantum (exanthema subitum). Up to Date. Wolters Kluwer. 2026.

Fagmedarbejdere

Mia Ortved Bjerager

Ledende- og uddannelsesansvarlig overlæge, Børne- & ungeafdelingen, Nordsjællands Hospital

Bo Christensen

Professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen