Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Marfans syndrom

Tip en ven

Oprettet: 12.08.2010

Basisoplysninger

Definition

  • Arvelig bindevævssygdom 1, 2
  • Multisystemsygdom med manifestationer fra øjne, skelet og hjerte-kar
  • Første gang beskrevet af Antoine Bernard-Jean Marfan (1858-1942) i 1896

Forekomst

  • Prævalens af klassisk Marfans syndrom er ca. 2-3 pr. 10.000 individer
  • Et studie fra Skotland fandt ca. 1 pr. 10.000 levendefødte 3
  • Tilstanden forekommer over hele verden, og der er ingen kønsforskel
  • Siden tilstanden medfører øget længdevækst, er forekomsten højere blandt basketballspillere og volleyballspillere 4
  • Mange tilfælde er udiagnosticerede

Ætiologi og patogenese

  • Autosomal dominant arv med fuld penetrans, men varierende manifestationer
  • Hvis en af forældrene har Marfans syndrom, er risikoen for at føre sygdommen videre 50% ved hver graviditet
  • Ca. 25% af tilfældene er spontant opståede mutationer

Patofysiologi

  • Både hud og aorta fra patienter med Marfans syndrom har nedsat elastinindhold og fragmentering af elastiske fibre 5
  • Mutationer i fibrillin 1-genet (FBN1) er hovedkomponent i patogenesen, og fibrillin-1 mangel udløser de patofysiologiske processer
  • Den genetiske fejl (mutation) varierer fra familie til familie 6, 7, 8
  • Mange aspekter af sygdommens patofysiologi skyldes formodentlig ændret regulering af cytokiner, herunder transformerende vækstfaktor beta (TGFß), der påvirker cellers proliferation, migration, syntesefunktion og død. Indgift af TGFß antagonister til mus med fibrillin 1-mangel har resulteret i mildere symptomer2. Losartan, en angiotensin II type 1 receptor-hæmmer, nedsætter aktiviteten af TGFß, og et multicenter klinisk forsøg med Losartan til Marfan-patienter er undervejs 9.

ICPC-2

  • L99 Sygdom i muskel/skeletsystem IKA

ICD-10

  • Q874 Marfans syndrom

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Diagnosen er klinisk og baseret på familieanamnese, major og minor kriterier. Uden positiv familieanamnese skal der være major kriterier i to eller flere organsystemer og involvering af et tredje organsystem. Med kendt mutation i familien skal der være ét major kriterie i ét organsystem og involvering af et andet organsystem2, 10. Se nedenstående tabel: "Diagnostic criteria for Marfan's syndrome"
  • Diagnosen kan i nogle tilfælde bekræftes ved mutationsanalyse, men testen har ikke optimal sensitivitet og specificitet2

"Diagnostic criteria for Marfan's syndrome"

System Diagnostic Criteria
Major Minor
Skeletal =4 of the following components:

Pectus carinatum OR pectus excavatum requiring surgery

Reduced upper-to-lower segment ratio for age (<0.85 for older children or adults) OR arm span-to-height ratio (>1.05) 1

Wrist (Walker-Murdoch) and thumb (Steinberg) signs 2

Scoliosis of >20° OR spondylolisthesis

Elbow extension <170°

Medial rotation of the medial malleolus causing pes planus

Protrusio acetabuli (abnormally deep acetabulum with accelerated erosion) of any degree (on x-ray)

2 major components OR 1 major component and =2 of the following:

Pectus excavatum of moderate severity Joint hypermobility

Highly arched palate with tooth crowding Facial appearance (dolichocephaly, malar hypoplasia, enophthalmos, retrognathia, down-slanting palpebral fissures)

Ocular Ectopia lentis =2 of the following:

Abnormally flat cornea (measured by keratometry)

Increased axial length of the globe (measured by ultrasound)

Hypoplastic iris or hypoplastic ciliary muscle causing decreased pupillary miosis

Cardio-vascular =1 of the following:

Dilatation of the ascending aorta involving the sinuses of Valsalva

Dissection of the ascending aorta

=1 of the following:

Mitral valve prolapse ± mitral regurgitation Dilatation of the main pulmonary artery without obvious cause at age <40 yrs

Calcification of the mitral annulus at age <40 yrs

Dilatation/dissection of descending thoracic/abdominal aorta at age <50 yrs

Pulmonary =1 of the following:

Spontaneous pneumothorax

Apical blebs (on chest x-ray)

Skin and Integument =1 of the following:

Striae atrophicae without obvious cause

Recurrent or incisional herniae

Dura Lumbosacral dural ectasia (ascertained by CT or MRI)

Family/Genetic History =1 of the following:

Parent, child, or sib who meets diagnostic criteria independently FBN1 mutation known to cause Marfan syndrome

FBN1 mutation known to cause Marfan syndrome Haplotype around FBN1, inherited by descent, known to be associated with Marfan syndrome in the family (ascertained by linkage analysis)

  1. The lower segment (LS) is measured from the top of the symphysis pubis to the floor; the LS is subtracted from the height to obtain the upper segment (US). The arm span is measured between the tips of the middle fingers with the arms outstretched.
  2. Walker-Murdoch wrist sign is the overlapping of the complete distal phalanx of the thumb and fifth finger when wrapped around the opposite wrist. The thumb sign (Steinberg) is extension of the entire distal phalanx of the thumb beyond the ulnar border of the hand when apposed across the palm.

Differentialdiagnoser

  • MASS fænotype
    • MASS står for mitral valve prolapse, myopia, borderline and non-progressive aortic enlargement, and nonspecific skin and skeletal findings, hvor der er overlap med symptomerne ved Marfans syndrom, og hvor man har påvist mutationer i FBN1 11, 12. Det er vanskeligt at stille denne diagnose uden en positiv familieanamnese, og det er vanskeligt at adskille MASS fænotypen fra Marfans syndrom i isolerede tilfælde med symptomer under udvikling, f.eks. hos et barn
  • Mitralklapprolaps-syndrom, der også følger autosomal dominant arvegang, og hvor der er påvist mutationer i FBN1
  • Familiær ectopia lentis med autosomal dominant arvegang og ofte meget lette skeletmanifestationer. Mutationer i FBN1 kan være årsagen
  • Shprintzen-Goldbergs syndrom med mange Marfan-træk, men også andre manifestationer (kraniosynostose, forsinket udvikling, mm). Arvegangen er uafklaret
  • Loeys-Dietz' syndrom med autosomal dominant arvegang og mange Marfan-manifestationer, men ingen linseektopi. Patienterne har mere generaliseret arteriel sygdom med aneurismer, hypertelorisme, bifid uvula eller ganespalte og mutation i et af generne for TGFß receptor, TGFBR1 og TGFBR2
  • Klassisk homocystinuri, en autosomal recessiv sygdom, dvs. begrænset til søskendeflokke med raske forældre. Patienterne kan have ectopia lentis, tromboembolier på både den arterielle og venøse side, og forsinket udvikling. Plasma-homocystein er oftest svært forhøjet (>100 µM)m.fl.

Sygehistorie

  • Symptomer kommer fra øjne, skelet og hjerte-kar, men det fænotypiske spektrum er meget bredt, omend med mindre intrafamiliær variation

Kliniske fund

Skelet

  • Patienterne er ofte meget høje og slanke. De lange ekstremiteter giver et abnormt lavt upper-to-lower segment ratio (<(0,85 for større børn og voksne) eller abnormt højt arm span-to-height ratio (>1,05)
  • Deformitet i forreste del af brystkassen pga. overvækst af ribben, som medfører at sternum presses frem ( pectus carinatum) eller tilbage ( pectus excavatum)
  • Lange, tynde fingre (arachnodactyli) er næsten altid tilstede
  • Hypermobile led, men leddene kan også være normale
  • Platfod er hyppig
  • Skoliose
  • Kraniofaciale manifestationer kan forekomme, men er ikke specifikke
    • Bl.a. langt og smalt ansigt med dybtliggende øjne, antimongoloid hældning af øjenspalter, flade kindben, retrognathi, høj og smal gane, tætsiddende tænder

Øjne

  • Omkring 60% har øjenproblemer, hyppigst linseluksation, men dette er ikke unikt for Marfans syndrom 13
  • Andre okulære manifestationer kan være tidlig og alvorlig myopi, flad kornea, øget aksial længde af globus, hypoplastisk iris, ciliærmuskel hypoplasi som hæmmer miosen
  • Individer med Marfans syndrom kan få nethindeløsning og være prædisponeret for tidlig katarakt eller glaukom

Hjerte-kar

  • Hjertet
    • Forandringer i atrioventrikulærklapperne er hyppigst. Kan føre til prolaps af enten mitral- eller trikuspidalklappen eller begge med forskellige grader af insufficiens. Manifestationer i mitralklapperne har øget forekomst hos piger/kvinder 14
    • Børn synes at være mere afficeret af mitralklapsygdom, medens de progressive forandringer i aorta ofte optræder på et noget senere tidspunkt i livet14. Børn med tidlige symptomer på Marfans syndrom kan udvikle svær mitralinsufficiens på baggrund af mitralprolaps med livstruende hjertesvigt 15, 16
    • Dysfunktion af aortaklapperne kan opstå senere i livet som følge af stræk fra et ekspanderende aneurisme
    • Det er øget forekomst af arytmier 17. Disse kan være supraventrikulære eller ventrikulære og ses typisk ved mitralinsufficiens og -prolaps. Arytmierne, især ved samtidig mitralprolaps, kan være svære at behandle14
    • Tilsyneladende isoleret venstre ventrikel svigt i forskellige grader ses, også uden at klapforandringer kan forklare tilstanden14
  • Vaskulært
    • Aortaaneurisme og aortadissektion er livstruende manifestationer
    • De fleste patienter med akut aortadissektion har klassiske symptomer som stærke brystsmerter, ofte udstrålende langs "dissektionsruten" 18
    • Akut hjertesvigt kan tyde på alvorlig aortaklapsvigt, og kan være en komplikation til aortadissektion
    • Hvis karotisarterierne involveres, kan der opstå neurologiske sekvelae
    • Afklemning af koronararterierne (i forbindelse med aortadissektion) kan føre til hjerteinfarkt og død

Lungerne

  • Restriktiv lungesygdom
    • Pectus excavatum eller progressiv skoliose kan bidrage 19
  • Spontan pneumothorax
    • Diskrete bullae eller apikale blebs kan prædisponere og findes hos 4-15% af patienter med Marfans syndrom 20

Andre forhold

  • Hud
    • Patienter med Marfans syndrom har typisk normal konsistens og elasticitet af huden
    • Striae atrophicae forekommer hos 2/3 og ofte på lidt usædvanlige lokalisationer, f.eks. foran på skulderen og nedre del af ryggen
  • Brok
    • Øget forekomst af inguinalhernie og andre typer brok
  • Ektasi af dura i spinalkanalen
    • Forekommer hos 63-92%, men er hos de fleste asymptomatisk 21, 22

Andre undersøgelser

  • Molekylærgenetisk analyse
    • Viser mutation i FBN1 på kromosom 15, men testen har ikke optimal sensitivitet og specificitet2, 23,6
    • Der er påvist over 500 mutationer i FBN1 som kan give Marfans syndrom 24
  • Ekkokardiografi 25
    • Regelmæssige kontroller for at følge væksten af proksimale aorta
    • Både væksthastighed og diameter er centrale indikatorer
  • CT-angiografi eller MR
    • Kan give nøjagtige mål på aortas diameter

Hvornår skal patienten henvises

  • Disse patienter bør følges op af et multidisciplinært team bestående af bl.a. kardiolog, øjenlæge, ortopæd. Rigshospitalet og Skejby Sygehus har landsdelfunktion for behandling af patienter med Marfans syndrom.

Behandling

Behandlingsmål

  • Behandle kardiovaskulære og andre komplikationer

Generelt om behandlingen

  • Regelmæssig vurdering af aortavæksten står centralt i opfølgningen af disse patienter for at hindre udvikling af aortadissektion
  • Overvej betablokkerbehandling til alle (reducerer progression i aortadilatation)25
  • Klapkirurgi evt.
  • Skoliose kan kræve behandling 26
  • Pectus-udvikling kan undertiden kræve behandling 27, 28, men indgreb bør vente til væksten af thorax er afsluttet 29
  • Hos enkelte piger kan det blive aktuelt at reducere sluthøjden ved at inducere tidlig pubertet

Hvad kan patienten selv gøre?

  • Livsstilsmodifikationer
    • Af hensyn til risikoen for akut aortadissektion bør patienter med Marfans syndrom undgå kontaktidræt, konkurrenceidræt eller isometriske øvelser 30, 31
    • Patienten opfordres til at være fysisk aktiv og dyrke moderate aerobe aktiviteter. Det vil fremme skelet, kardiovaskulær og psykosocial helse på lang sigt
  • At få børn
    • Risikoen for at en person med Marfans syndrom vil føre tilstanden videre til et barn er 50%
    • Hos kvinder kan aortadilatation øges under svangerskabet, med risiko for dissektion, især hvis der i forvejen er klar dilatation (>4 cm) 32, 33, 34
    • Kvinder der ønsker graviditet, bør formentlig opereres inden, hvis aorta er >4 cm25

Medikamentel behandling

  • Betablokker
    • Bruges til at forsinke udviklingen af aortadilatation 35
    • Nedsætter trykpåvirkningen af proksimale aorta 36
    • 10-20% er intolerante over for betablokker.
  • Hvis ikke betablokker tolereres, bør angiotensin II antagonist eller ACE-hæmmer forsøges25,14. Angiotensin II blokade har i en kohorteundersøgelse reduceret progressionen af aortadilatation hos 18 børn med Marfans syndrom 37, og en randomiseret multicenterundersøgelse i undervejs9.

Kirurgi

  • Aortaaneurisme og aortadissektion
    • Kirurgisk intervention anbefales, når aortas største diameter hos voksne overskrider 50-55 mm (hos børn 45-50 mm)25, 38, 39eller ved betydende aortainsufficiens25
    • Familiær forekomst af aortadissektion er en indikation for tidlig intervention
    • Hurtig øgning i aortas diameter (>2 mm/pr. år25) hos børn indikerer også tidlig intervention
    • De anvendte kirurgiske metoder giver et udmærket resultat 40, 41, 42
    • Ved tegn til pågående aortadissektion er der indikation for akut operation
  • Klapkirurgi.
  • Hvis der er betydelig skade/utæthed ved aortaklappen, udskiftes den sammen med en del af aorta ascendens (composite graft). I andre tilfælde kan klapbevarende operation være aktuel, hvor blot en del af proksimale aorta erstattes af en rørprotese og den native klap forbindes til denne5

Forebyggende behandling

  • Profylaktisk erstatning af aorta-roden med protese når diameter af aorta når 50-55 mm 43

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Tilstanden udvikler sig i de fleste tilfælde over mange år

Komplikationer

  • Myopi, kan være tidligt tegn på linseluksation
  • Nethindeløsning
  • Aortaaneurisme og aortadissektion
  • Prolaps af mitralklappen er fundet hos 85%
  • Spontan pneumothorax

Prognose

  • Ubehandlet dør de fleste i 40-50 års alderen af aortadissektion, arytmier eller hjertesvigt sekundært til aortainsufficiens 44
  • Nyere data indikerer, at personer med Marfans syndrom har næsten normal levetid som følge af bedre diagnostik og behandling 45

Opfølgning

Plan

  • Børn med Marfans syndrom
    • Bør følges af øjenlæge for at forhindre udvikling af amblyopi 46
    • Bør ses årligt af ortopæd med henblik på evt. udvikling af skoliose
  • I alle aldersgrupper
    • Bør der foretages (mindst én) årlig ekkokardiografi for at monitorere aorta-diameter og mitralklap-funktionen
    • Kirurgisk intervention anbefales, når aortas største diameter hos voksne overskrider 50 mm38,39
    • Endokardit-profylakse er indiceret ved abnorm mitral- eller aortaklap25

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

  • Marfans syndrom er en sjælden arvelig bindevævssygdom
  • Tilstanden kan give problemer med synet (linsen kommer ud af stilling) og med hjerte-kar systemet (udposning af hovedpulsåren, klapfejl)
  • En del får skæv ryg, rygsmerter og ledgener
  • Genetisk rådgivning, inkl. oplysning om mulighed for prænatal diagnostik, er vigtig

Hvad findes af skriftlig information?

Patientorganisationer

Kilder

Referencer

  1. Dietz HC. Marfan syndrome. GeneReviews 2009Dietz HC. Marfan syndrome. GeneReviews 2009
  2. Judge DP, Dietz HC. Marfan's syndrome. Lancet 2005; 366: 1965-76. Judge DP, Dietz HC. Marfan's syndrome. Lancet 2005; 366: 1965-76.
  3. Gray JR, Bridges AB, Faed MJ, et al. Ascertainment and severity of Marfan syndrome in a Scottish population. J Med Genet 1994; 31: 51-4.Gray JR, Bridges AB, Faed MJ, et al. Ascertainment and severity of Marfan syndrome in a Scottish population. J Med Genet 1994; 31: 51-4.
  4. Kinoshita N, Mimura J, Obayashi C, Katsukawa F, Onishi S and Yamazaki H. Aortic root dilatation among young competitive athletes: echocardiographic screening of 1929 athletes between 15 and 34 years of age. Am Heart J 2000; 139: 723-8.Kinoshita N, Mimura J, Obayashi C, Katsukawa F, Onishi S and Yamazaki H. Aortic root dilatation among young competitive athletes: echocardiographic screening of 1929 athletes between 15 and 34 years of age. Am Heart J 2000; 139: 723-8.
  5. Halme T, Savunen T, Aho H, Vihersaari T and Penttinen R. Elastin and collagen in the aortic wall: changes in the Marfan syndrome and annuloaortic ectasia. Exp Mol Pathol 1985; 43: 1-12.Halme T, Savunen T, Aho H, Vihersaari T and Penttinen R. Elastin and collagen in the aortic wall: changes in the Marfan syndrome and annuloaortic ectasia. Exp Mol Pathol 1985; 43: 1-12.
  6. Loeys B, De Backer J, De Acker P, et al. Comprehensive molecular screening of the FBN1 gene favors locus homogeneity of classical Marfan syndrome. Hum Mutat 2004; 24: 140-6.Loeys B, De Backer J, De Acker P, et al. Comprehensive molecular screening of the FBN1 gene favors locus homogeneity of classical Marfan syndrome. Hum Mutat 2004; 24: 140-6.
  7. Tsipouras P, Del Mastro R, Sarfarazi M, et al. Genetic linkage of the Marfan syndrome, ectopia lentis, and congenital contractural arachnodactyly to the fibrillin genes on chromosomes 15 and 5. The International Marfan Syndrome Collaborative Study. N Engl J Med 1992; 326: 905-9.Tsipouras P, Del Mastro R, Sarfarazi M, et al. Genetic linkage of the Marfan syndrome, ectopia lentis, and congenital contractural arachnodactyly to the fibrillin genes on chromosomes 15 and 5. The International Marfan Syndrome Collaborative Study. N Engl J Med 1992; 326: 905-9.
  8. Kainulainen K, Steinmann B, Collins F, et al. Marfan syndrome: no evidence for heterogeneity in different populations, and more precise mapping of the gene. Am J Hum Genet 1991; 49: 662-7.Kainulainen K, Steinmann B, Collins F, et al. Marfan syndrome: no evidence for heterogeneity in different populations, and more precise mapping of the gene. Am J Hum Genet 1991; 49: 662-7.
  9. Lacro RV et al.. Rationale and design of a randomized trial of beta-blocker therapy (atenolol) versus angiotensin II receptor blocker therapy (losartan) in individuals with Marfan syndrome. Am Heart J 2007; 154: 624-631.Lacro RV et al.. Rationale and design of a randomized trial of beta-blocker therapy (atenolol) versus angiotensin II receptor blocker therapy (losartan) in individuals with Marfan syndrome. Am Heart J 2007; 154: 624-631.
  10. De Paepe A, Devereux RB, Dietz HC, Hennekam RC and Pyeritz RE. Revised diagnostic criteria for the Marfan syndrome. Am J Med Genet 1996; 62: 417-26.De Paepe A, Devereux RB, Dietz HC, Hennekam RC and Pyeritz RE. Revised diagnostic criteria for the Marfan syndrome. Am J Med Genet 1996; 62: 417-26.
  11. Glesby MJ and Pyeritz RE. Association of mitral valve prolapse and systemic abnormalities of connective tissue. A phenotypic continuum. JAMA 1989; 262: 523-8.Glesby MJ and Pyeritz RE. Association of mitral valve prolapse and systemic abnormalities of connective tissue. A phenotypic continuum. JAMA 1989; 262: 523-8.
  12. Montgomery RA, Geraghty MT, Bull E et al. Multiple molecular mechanisms underlying subdiagnostic variants of Marfan syndrome. Am J Hum Genet 1998; 63: 1703-11.Montgomery RA, Geraghty MT, Bull E et al. Multiple molecular mechanisms underlying subdiagnostic variants of Marfan syndrome. Am J Hum Genet 1998; 63: 1703-11.
  13. Maumenee IH. The eye in the Marfan syndrome. Trans Am Ophthalmol Soc 1981; 79: 684-733.Maumenee IH. The eye in the Marfan syndrome. Trans Am Ophthalmol Soc 1981; 79: 684-733.
  14. Libby P. et al. Braunwald's Heart Disease. A Textbook of Cardiovascular Medicine. Philadelphia: Saunders Elsevier, 2008.Libby P. et al. Braunwald's Heart Disease. A Textbook of Cardiovascular Medicine. Philadelphia: Saunders Elsevier, 2008.
  15. Sisk HE, Zahka KG and Pyeritz RE. The Marfan syndrome in early childhood: analysis of 15 patients diagnosed at less than 4 years of age. Am J Cardiol 1983; 52: 353-8.Sisk HE, Zahka KG and Pyeritz RE. The Marfan syndrome in early childhood: analysis of 15 patients diagnosed at less than 4 years of age. Am J Cardiol 1983; 52: 353-8.
  16. Pyeritz RE and Wappel MA. Mitral valve dysfunction in the Marfan syndrome. Clinical and echocardiographic study of prevalence and natural history. Am J Med 1983; 74: 797-807.Pyeritz RE and Wappel MA. Mitral valve dysfunction in the Marfan syndrome. Clinical and echocardiographic study of prevalence and natural history. Am J Med 1983; 74: 797-807.
  17. Savolainen A, Kupari M, Toivonen L, Kaitila I and Viitasalo M. Abnormal ambulatory electrocardiographic findings in patients with the Marfan syndrome. J Intern Med 1997; 241: 221-6.Savolainen A, Kupari M, Toivonen L, Kaitila I and Viitasalo M. Abnormal ambulatory electrocardiographic findings in patients with the Marfan syndrome. J Intern Med 1997; 241: 221-6.
  18. Spittell PC, Spittell JA, Joyce JW et al. Clinical features and differential diagnosis of aortic dissection: experience with 236 cases (1980 through 1990). Mayo Clin Proc 1993; 68: 642-51.Spittell PC, Spittell JA, Joyce JW et al. Clinical features and differential diagnosis of aortic dissection: experience with 236 cases (1980 through 1990). Mayo Clin Proc 1993; 68: 642-51.
  19. Streeten EA, Murphy EA and Pyeritz RE. Pulmonary function in the Marfan syndrome. Chest 1987; 91: 408-12.Streeten EA, Murphy EA and Pyeritz RE. Pulmonary function in the Marfan syndrome. Chest 1987; 91: 408-12.
  20. Wood JR, Bellamy D, Child AH and Citron KM. Pulmonary disease in patients with Marfan syndrome. Thorax 1984; 39: 780-4.Wood JR, Bellamy D, Child AH and Citron KM. Pulmonary disease in patients with Marfan syndrome. Thorax 1984; 39: 780-4.
  21. Villeirs GM, De Tongerloo AJ, Verstraete KL, Kunnen MF and De Paepe AM. Widening of the spinal canal and dural ectasia in Marfan's syndrome: assessment by CT. Neuroradiology 1999; 41: 850-4.Villeirs GM, De Tongerloo AJ, Verstraete KL, Kunnen MF and De Paepe AM. Widening of the spinal canal and dural ectasia in Marfan's syndrome: assessment by CT. Neuroradiology 1999; 41: 850-4.
  22. Fattori R, Nienaber CA, Descovich B, et al. Importance of dural ectasia in phenotypic assessment of Marfan's syndrome. Lancet 1999; 354: 910-3.Fattori R, Nienaber CA, Descovich B, et al. Importance of dural ectasia in phenotypic assessment of Marfan's syndrome. Lancet 1999; 354: 910-3.
  23. Dietz HC, Cutting GR, Pyeritz RE, et al. Marfan syndrome caused by a recurrent de novo missense mutation in the fibrillin gene. Nature 1991; 352: 337-9.Dietz HC, Cutting GR, Pyeritz RE, et al. Marfan syndrome caused by a recurrent de novo missense mutation in the fibrillin gene. Nature 1991; 352: 337-9.
  24. Collod-Beroud G, Beroud C, Ades L et al. Marfan Database (third edition): new mutations and new routines for the software. Nucleic Acids Res 1998; 26: 229-33.Collod-Beroud G, Beroud C, Ades L et al. Marfan Database (third edition): new mutations and new routines for the software. Nucleic Acids Res 1998; 26: 229-33.
  25. Dansk Kardiologisk Seskabs Behandlingsvejledning. Medfødt hjertesygdom. National Behandlingsvejledning kap. 30, rev. 2009[url]www.cardio.dk/NBV[/url]Dansk Kardiologisk Seskabs Behandlingsvejledning. Medfødt hjertesygdom. National Behandlingsvejledning kap. 30, rev. 2009[url]www.cardio.dk/NBV[/url]
  26. Jones KB, Erkula G, Sponseller PD and Dormans JP. Spine deformity correction in Marfan syndrome. Spine 2002; 27: 2003-12.Jones KB, Erkula G, Sponseller PD and Dormans JP. Spine deformity correction in Marfan syndrome. Spine 2002; 27: 2003-12.
  27. Arn PH, Scherer LR, Haller JA and Pyeritz RE. Outcome of pectus excavatum in patients with Marfan syndrome and in the general population. J Pediatr 1989; 115: 954-8.Arn PH, Scherer LR, Haller JA and Pyeritz RE. Outcome of pectus excavatum in patients with Marfan syndrome and in the general population. J Pediatr 1989; 115: 954-8.
  28. Nuss D. Recent experiences with minimally invasive pectus excavatum repair "Nuss procedure". Jpn J Thorac Cardiovasc Surg 2005; 53: 338-44. Nuss D. Recent experiences with minimally invasive pectus excavatum repair
  29. Haller J, Colombani PM, Humphries CT, Azizkhan RG and Loughlin GM. Chest wall constriction after too extensive and too early operations for pectus excavatum. Anns Thorac Surg 1996; 61: 1618-25.Haller J, Colombani PM, Humphries CT, Azizkhan RG and Loughlin GM. Chest wall constriction after too extensive and too early operations for pectus excavatum. Anns Thorac Surg 1996; 61: 1618-25.
  30. Braverman AC. Exercise and the Marfan syndrome. Med Sci Sports Exerc 1998; 30: S387-S395.Braverman AC. Exercise and the Marfan syndrome. Med Sci Sports Exerc 1998; 30: S387-S395.
  31. Maron BJ, Chaitman BR, Ackerman MJ, et al. Recommendations for physical activity and recreational sports participation for young patients With genetic cardiovascular diseases. Circulation 2004; 109: 2807-16.Maron BJ, Chaitman BR, Ackerman MJ, et al. Recommendations for physical activity and recreational sports participation for young patients With genetic cardiovascular diseases. Circulation 2004; 109: 2807-16.
  32. Pyeritz RE. Maternal and fetal complications of pregnancy in the Marfan syndrome. Am J Med 1981; 71: 784-90. Pyeritz RE. Maternal and fetal complications of pregnancy in the Marfan syndrome. Am J Med 1981; 71: 784-90.
  33. Rossiter JP, Repke JT, Morales AJ, Murphy EA and Pyeritz RE. A prospective longitudinal evaluation of pregnancy in the Marfan syndrome. Am J Obstet Gynecol 1995; 173: 1599-1606.Rossiter JP, Repke JT, Morales AJ, Murphy EA and Pyeritz RE. A prospective longitudinal evaluation of pregnancy in the Marfan syndrome. Am J Obstet Gynecol 1995; 173: 1599-1606.
  34. Meijboom LJ, Vos FE, Timmermans J, et al. Pregnancy and aortic root growth in the Marfan syndrome: a prospective study. Eur Heart J 2005; 26: 914-20.Meijboom LJ, Vos FE, Timmermans J, et al. Pregnancy and aortic root growth in the Marfan syndrome: a prospective study. Eur Heart J 2005; 26: 914-20.
  35. Shores J et al. Progression of aortic dilatation and the benefit of long-term beta-adrenergic blockade of Marfan's syndrome. N Engl J Med 1994; 330: 1335Shores J et al. Progression of aortic dilatation and the benefit of long-term beta-adrenergic blockade of Marfan's syndrome. N Engl J Med 1994; 330: 1335
  36. Shores J, Berger KR, Murphy EA and Pyeritz RE. Progression of aortic dilatation and the benefit of long-term beta-adrenergic blockade in Marfan's syndrome. N Engl J Med 1994; 330: 1335-41.Shores J, Berger KR, Murphy EA and Pyeritz RE. Progression of aortic dilatation and the benefit of long-term beta-adrenergic blockade in Marfan's syndrome. N Engl J Med 1994; 330: 1335-41.
  37. Brooke BS, Habashi JP, Judge DP, Patel N, Loeys B, Dietz HC. Angiotensin II blocade and aortic-root dilatation in Marfan's syndrome. N Engl J Med 2008; 358: 2787-2795.Brooke BS, Habashi JP, Judge DP, Patel N, Loeys B, Dietz HC. Angiotensin II blocade and aortic-root dilatation in Marfan's syndrome. N Engl J Med 2008; 358: 2787-2795.
  38. Gott VL, Cameron DE, Alejo DE, et al. Aortic root replacement in 271 Marfan patients: a 24-year experience. Ann Thorac Surg 2002; 73: 438-43.Gott VL, Cameron DE, Alejo DE, et al. Aortic root replacement in 271 Marfan patients: a 24-year experience. Ann Thorac Surg 2002; 73: 438-43.
  39. Gott VL, Greene PS, Alejo DE, et al. Replacement of the aortic root in patients with Marfan's syndrome. N Engl J Med 1999; 340: 1307-13.Gott VL, Greene PS, Alejo DE, et al. Replacement of the aortic root in patients with Marfan's syndrome. N Engl J Med 1999; 340: 1307-13.
  40. de Oliveira NC, David TE, Ivanov J et al. Results of surgery for aortic root aneurysm in patients with Marfan syndrome. J Thorac Cardiovasc Surg 2003; 125: 789-96.de Oliveira NC, David TE, Ivanov J et al. Results of surgery for aortic root aneurysm in patients with Marfan syndrome. J Thorac Cardiovasc Surg 2003; 125: 789-96.
  41. Bethea BT, Fitton TP, Alejo DE, et al. Results of aortic valve-sparing operations: Experience with remodeling and reimplantation procedures in 65 patients. Ann Thorac Surg 2004; 78: 767-72.Bethea BT, Fitton TP, Alejo DE, et al. Results of aortic valve-sparing operations: Experience with remodeling and reimplantation procedures in 65 patients. Ann Thorac Surg 2004; 78: 767-72.
  42. De Paulis R, De Matteis GM, Nardi P, et al. One-year appraisal of a new aortic root conduit with sinuses of Valsalva. J Thorac Cardiovasc Surg 2002; 123: 33-9.De Paulis R, De Matteis GM, Nardi P, et al. One-year appraisal of a new aortic root conduit with sinuses of Valsalva. J Thorac Cardiovasc Surg 2002; 123: 33-9.
  43. Gott VL et al. Aortic root replacement: Risk factor analysis of a seventeen-year experience with 270 patients. J Thoracic Cardiovasc Surg 1995; 109: 536Gott VL et al. Aortic root replacement: Risk factor analysis of a seventeen-year experience with 270 patients. J Thoracic Cardiovasc Surg 1995; 109: 536
  44. Murdoch JL, Walker BA, Halpern BL, Kuzma JW and McKusick VA. Life expectancy and causes of death in the Marfan syndrome. N Engl J Med 1972; 286: 804-8.Murdoch JL, Walker BA, Halpern BL, Kuzma JW and McKusick VA. Life expectancy and causes of death in the Marfan syndrome. N Engl J Med 1972; 286: 804-8.
  45. Silverman DI, Burton KJ, Gray J, et al. Life expectancy in the Marfan syndrome. Am J Cardiol 1995; 75: 157-60.Silverman DI, Burton KJ, Gray J, et al. Life expectancy in the Marfan syndrome. Am J Cardiol 1995; 75: 157-60.
  46. Marr JE, Halliwell-Ewen J, Fisher B, Soler L and Ainsworth JR. Associations of high myopia in childhood. Eye 2001; 15: 70-4.Marr JE, Halliwell-Ewen J, Fisher B, Soler L and Ainsworth JR. Associations of high myopia in childhood. Eye 2001; 15: 70-4.

Fagmedarbejdere

  • Flemming Skovby, overlæge, professor, dr.med., Rigshospitalet
  • Liv Gøtzsche, overlæge, dr.med., ph.d., Medicinsk kardiologisk afd., Århus Universitetshospital
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
  • Arild Aamodt, dr. med., overlege, Ortopedisk avdeling, St. Olavs Hospital, Trondheim
  • Ingard Løge, spesialist allmennmedisin,
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel?