Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Marfans syndrom

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 07.04.2014

Basisoplysninger

Definition

  • Arvelig bindevævssygdom med manifestationer fra øjne, skelet og hjerte-kar 1, 2 
  • Første gang beskrevet af Antoine Bernard-Jean Marfan (1858-1942) i 1896

Forekomst

  • Prævalensen er 1:5.000-1:10.000

Arvegang og patogenese

  • Autosomal dominant arv med fuld penetrans, men varierende ekspressivitet
  • Hvis en af forældrene har Marfans syndrom, er risikoen for at føre sygdommen videre 50 % ved hver graviditet
  • Marfans syndrom skyldes mutationer i fibrillin 1-genet (FBN1)
  • Den genetiske fejl (mutation) varierer fra familie til familie 3

Patofysiologi

  • Fibrillin-1 mangel udløser de patofysiologiske processer
  • Både hud og aorta fra patienter med Marfans syndrom har nedsat elastinindhold og fragmentering af elastiske fibre
  • Mange aspekter af sygdommens patofysiologi skyldes opregulering af cytokiner, herunder transformerende vækstfaktor beta (TGFß), der påvirker cellers proliferation, migration, syntesefunktion og død 4
  • Losartan, en angiotensin II type 1 receptor-hæmmer, nedsætter aktiviteten af TGFß, og et multicenter klinisk forsøg med Losartan til Marfan-patienter er undervejs 5

ICPC-2

ICD-10

  • Q874 Marfans syndrom

Diagnose2                            

Diagnostiske kriterier 6

  • Uden en positiv familieanamnese er diagnosen baseret på kardinalsymptomer (dilatation af aortarod, ectopia lentis), systemisk score ≥ 7 (se tabel) og en patogen FBN1-mutation 
  • Med en positiv familieanamnese er ét kardinalsymptom eller en systemisk score ≥ 7 tilstrækkeligt til at stille diagnosen 
  • Diagnosen kan i nogle tilfælde bekræftes ved mutationsanalyse af FBN1, men testen har ikke optimal sensitivitet

 

Calculation of the Systemic Score

Feature

Value

Wrist AND thumb sign 3
Wrist OR thumb sign  1
Pectus carinatum deformity 2
Pectus excavatum or chest asymmetry  1
Hindfoot deformity 2
Plain flat foot (pes planus) 1
Pneumothorax 2
Dural ectasia 2
Protrusio acetabulae 2
Reduced upper segment / lower segment AND
increased arm span/height ratios
 1
Scoliosis or thoracolumbar kyphosis 1
Reduced elbow extension 1
3 of 5 facial features 1
Skin striae 1
Myopia 1
Mitral valve prolapse 1
Total 

For en forklaring af de systemiske tegn se  http://www.marfan.org/dx/score

Differentialdiagnoser1

  • MASS fænotype
    • MASS står for mitral valve prolapse, myopia, borderline and non-progressive aortic enlargement, and nonspecific skin and skeletal findings, hvor der er overlap med symptomerne ved Marfans syndrom, og hvor man har påvist mutationer i FBN1 7, 8. Det er vanskeligt at stille denne diagnose uden en positiv familieanamnese, og det er vanskeligt at adskille MASS fænotypen fra Marfans syndrom i isolerede tilfælde med symptomer under udvikling, f.eks. hos et barn
  • Mitralklapprolaps-syndrom, der også følger autosomal dominant arvegang, og hvor der er påvist mutationer i FBN1
  • Familiær ectopia lentis med autosomal dominant arvegang og ofte meget lette skeletmanifestationer. Mutationer i FBN1 kan være årsagen
  • Shprintzen-Goldbergs syndrom med mange Marfan-træk, men også andre manifestationer (kraniosynostose, forsinket udvikling, mm). Arvegangen er uafklaret
  • Loeys-Dietz' syndrom med autosomal dominant arvegang og mange Marfan-manifestationer, men ingen linseektopi. Patienterne har mere generaliseret arteriel sygdom med aneurismer, hypertelorisme, bifid uvula eller ganespalte og mutation i et af generne for TGFß receptor, TGFBR1 og TGFBR2
  • Congenital contractural arachnodactyly med Marfan-lignende symptomer fra skelet, men kontrakturer, og mutationer i FBN2
  • Klassisk homocystinuri, en autosomal recessiv sygdom, dvs. begrænset til søskendeflokke med raske forældre. Patienterne kan have ectopia lentis, tromboembolier på både den arterielle og venøse side, og forsinket udvikling. Plasma-homocystein er oftest svært forhøjet (>100 µM) m.fl.

Sygehistorie

  • Symptomer kommer fra øjne, skelet og hjerte-kar, men det fænotypiske spektrum er meget bredt, omend med begrænset intrafamiliær variation

Kliniske fund1

Skelet

  • Patienterne er ofte meget høje (eller højere end forventet ud fra den familiære baggrund) og slanke. De lange ekstremiteter giver et abnormt lavt upper-to-lower segment ratio (<0,85 for større børn og voksne) eller abnormt højt arm span-to-height ratio (>1,05)
  • Deformitet i forreste del af brystkassen pga. overvækst af ribben, som medfører at sternum presses frem ( pectus carinatum) eller tilbage ( pectus excavatum)
  • Lange, tynde fingre (arachnodactyli)
  • Hypermobilitet, herunder platfod
  • Skoliose
  • Kraniofaciale manifestationer med langt og smalt ansigt med dybtliggende øjne, antimongoloid hældning af øjenspalter, flade kindben, retrognathi, høj og smal gane, tætsiddende tænder

Øjne

  • Omkring 60% har øjenproblemer, hyppigst linseluksation
  • Andre okulære manifestationer kan være tidlig og svær myopi, flad kornea, øget aksial længde af globus, hypoplastisk iris, ciliærmuskel hypoplasi som hæmmer miosen
  • Øget risiko for nethindeløsning, glaukom og tidlig katarakt

Hjerte-kar

  • Dilatation af aortaroden, disposition til dissektion og ruptur af aorta, prolaps af mitralklappen med eller uden insufficiens, prolaps af tricuspidalklappen, dilatation af pulmonalarterien
  • Progression af aortadilatationen over tid. Når bredden af aortaroden hos voksne overstiger 5,0 cm, er der betydelig risiko for dissektion og ruptur
  • Aortadissektion er meget sjælden hos børn

Lunger

  • Spontan pneumothorax pga. bullae hos 4-15 %
  • Emfysem
  • Søvnapnø 
  • Restriktiv lungesygdom pga. progressiv skoliose og pectus excavatum

Andre forhold

  • Hud
    • Striae atrophicae forekommer hos 2/3 og ofte på lidt usædvanlige lokalisationer, f.eks. foran på skulderen
    • Patienter med Marfans syndrom har typisk normal konsistens og elasticitet af huden
  • Brok - øget forekomst af inguinalhernie og andre typer brok
  • Ektasi af dura i spinalkanalen kan ofte påvises med CT eller MR, men giver sjældent symptomer

Andre undersøgelser

  • Molekylærgenetisk analyse viser mutation i FBN1 på kromosom 15, men testen har ikke optimal sensitivitet og specificitet4,3
  • Ekkokardiografi for at følge væksten af proksimale aorta
  • CTeller MR kan give nøjagtige mål på aortas diameter

Hvornår skal patienten henvises

  • Marfan-patienter bør følges af et multidisciplinært team bestående af bl.a. kardiolog, øjenlæge, ortopæd. Rigshospitalet og Skejby Sygehus har landsdelsfunktion for behandling af patienter med Marfans syndrom.

Behandling1,2  

Behandlingsmål

  • Behandle kardiovaskulære og andre komplikationer

Generelt om behandlingen

  • Den kardiovaskulære behandling og opfølgning er afgørende for at reducere morbiditet og mortalitet 
  • Skoliose kan kræve behandling 9
  • Pectus-udvikling kan undertiden kræve behandling, men indgreb bør vente til væksten af thorax er afsluttet  
  • Hos enkelte piger kan det blive aktuelt at reducere sluthøjden ved at inducere tidlig pubertet

Hvad kan patienten selv gøre?

  • Livsstilsmodifikationer        
    • Undgå kontaktidræt, konkurrenceidræt eller isometriske øvelser
    • Patienten opfordres til at være fysisk aktiv og dyrke moderate aerobe aktiviteter
    • Undgå aktiviteter der øger modstanden i luftvejene ved eksspiration (spille musik på blæseinstrumenter, dykning), især ved tidligere eller familieanamnese for pneumothorax 
  • Graviditet kræver forudgående kardiologisk og obstetrisk vurdering samt genetisk rådgivning

Medikamentel behandling

  • Betablokker kan forsinke udviklingen af aortadilatation ved at nedsætte trykpåvirkningen af proksimale aorta
  • Hvis ikke betablokker tolereres, kan angiotensin II antagonist eller ACE-hæmmer forsøges. Angiotensin II blokade har i en kohorteundersøgelse reduceret progressionen af aortadilatation hos 18 børn med Marfans syndrom 10, og en randomiseret multicenterundersøgelse af 608 patienter på atenolol eller losartan er undervejs5.
  • En undersøgelse af 28 teenagere har vist at losartan + betablokade med atenolol eller propranolol beskytter bedre mod progression af aortadilatation end betablokade alene 11

Kirurgi

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Tilstanden udvikler sig i de fleste tilfælde over mange år

Komplikationer

  • Myopi kan være tidligt tegn på linseluksation
  • Nethindeløsning
  • Aortaaneurisme og aortadissektion
  • Hjerteinsufficiens
  • Spontan pneumothorax

Prognose

  • Ubehandlet dør de fleste i 40-50 årsalderen af aortadissektion, arytmier eller hjertesvigt sekundært til aortainsufficiens 13
  • Med moderne diagnostik og behandling har personer med Marfans syndrom en næsten normal levetid

Opfølgning

Plan

  • Børn med Marfans syndrom
    • Bør følges af øjenlæge for at forhindre udvikling af amblyopi
    • Bør ses årligt af ortopæd med henblik på evt. udvikling af skoliose
  • I alle aldersgrupper
    • Mindst årlig kardiologisk opfølgning med ekkokardiografi for at monitorere aorta-diameter og mitralklap-funktion 
    • Endokardit-profylakse afhænger af kardiovaskulære status

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

  • Marfans syndrom er en arvelig bindevævssygdom
  • Tilstanden kan give problemer med syn og hjerte-kar
  • En del får skæv ryg, rygsmerter og ledgener
  • Genetisk rådgivning, inkl. oplysning om mulighed for prænatal diagnostik, er vigtig

Hvad findes af skriftlig information?

Patientorganisationer

Kilder

Referencer

  1. Tinkle BT, Saal HM and the COMMITTEE ON GENETICS. Health supervision for children with Marfan syndrome. Pediatrics 2013;132: e1059-e1072Pediatrics
  2. Dietz HC. Marfan Syndrome. GeneReviews 2014
  3. Loeys B, De Backer J, De Acker P, et al. Comprehensive molecular screening of the FBN1 gene favors locus homogeneity of classical Marfan syndrome. Hum Mutat 2004; 24: 140-6.PubMed
  4. Judge DP, Dietz HC. Marfan's syndrome. Lancet 2005; 366: 1965-76.PubMed
  5. Lacro RV et al. Characteristics of children and young adults with Marfan syndrome and aortic root dilatation in a randomized trial comparing atenolol and losartan therapy. Am Heart J 2013;165: 828-835PubMed
  6. Loeys BL et al.. The revised Ghent nosology for the Marfan syndrome. J Med Genet 2010a;47: 476-485PubMed
  7. Glesby MJ and Pyeritz RE. Association of mitral valve prolapse and systemic abnormalities of connective tissue. A phenotypic continuum. JAMA 1989; 262: 523-8.JAMA
  8. Montgomery RA, Geraghty MT, Bull E et al. Multiple molecular mechanisms underlying subdiagnostic variants of Marfan syndrome. Am J Hum Genet 1998; 63: 1703-11.PubMed
  9. Jones KB, Erkula G, Sponseller PD and Dormans JP. Spine deformity correction in Marfan syndrome. Spine 2002; 27: 2003-12.PubMed
  10. Brooke BS, Habashi JP, Judge DP, Patel N, Loeys B, Dietz HC. Angiotensin II blocade and aortic-root dilatation in Marfan's syndrome. N Engl J Med 2008; 358: 2787-2795.NEJM
  11. Chiu HH et al. Losartan added to beta-blokade therapy for aortic root dilatation in Marfan syndrome: a randomized, open-label pilot study. Mayo Clin Proc 2013;88: 271-276PubMed
  12. Gott VL, Cameron DE, Alejo DE, et al. Aortic root replacement in 271 Marfan patients: a 24-year experience. Ann Thorac Surg 2002; 73: 438-43.PubMed
  13. Murdoch JL, Walker BA, Halpern BL, Kuzma JW and McKusick VA. Life expectancy and causes of death in the Marfan syndrome. N Engl J Med 1972; 286: 804-8.NEJM
  14. Wood JR, Bellamy D, Child AH and Citron KM. Pulmonary disease in patients with Marfan syndrome. Thorax 1984; 39: 780-4.PubMed
  15. Villeirs GM, De Tongerloo AJ, Verstraete KL, Kunnen MF and De Paepe AM. Widening of the spinal canal and dural ectasia in Marfan's syndrome: assessment by CT. Neuroradiology 1999; 41: 850-4.PubMed
  16. Fattori R, Nienaber CA, Descovich B, et al. Importance of dural ectasia in phenotypic assessment of Marfan's syndrome. Lancet 1999; 354: 910-3.PubMed
  17. Dietz HC, Cutting GR, Pyeritz RE, et al. Marfan syndrome caused by a recurrent de novo missense mutation in the fibrillin gene. Nature 1991; 352: 337-9.PubMed
  18. Collod-Beroud G, Beroud C, Ades L et al. Marfan Database (third edition): new mutations and new routines for the software. Nucleic Acids Res 1998; 26: 229-33.PubMed
  19. Dansk Kardiologisk Seskabs Behandlingsvejledning. Medfødt hjertesygdom. National Behandlingsvejledning kap. 30, rev. 2009[url]www.cardio.dk/NBV[/url]
  20. Jones KB, Erkula G, Sponseller PD and Dormans JP. Spine deformity correction in Marfan syndrome. Spine 2002; 27: 2003-12.PubMed
  21. Arn PH, Scherer LR, Haller JA and Pyeritz RE. Outcome of pectus excavatum in patients with Marfan syndrome and in the general population. J Pediatr 1989; 115: 954-8.PubMed
  22. Nuss D. Recent experiences with minimally invasive pectus excavatum repair "Nuss procedure". Jpn J Thorac Cardiovasc Surg 2005; 53: 338-44.PubMed
  23. Haller J, Colombani PM, Humphries CT, Azizkhan RG and Loughlin GM. Chest wall constriction after too extensive and too early operations for pectus excavatum. Anns Thorac Surg 1996; 61: 1618-25.PubMed
  24. Braverman AC. Exercise and the Marfan syndrome. Med Sci Sports Exerc 1998; 30: S387-S395.PubMed
  25. Maron BJ, Chaitman BR, Ackerman MJ, et al. Recommendations for physical activity and recreational sports participation for young patients With genetic cardiovascular diseases. Circulation 2004; 109: 2807-16.Circulation
  26. Pyeritz RE. Maternal and fetal complications of pregnancy in the Marfan syndrome. Am J Med 1981; 71: 784-90.PubMed
  27. Rossiter JP, Repke JT, Morales AJ, Murphy EA and Pyeritz RE. A prospective longitudinal evaluation of pregnancy in the Marfan syndrome. Am J Obstet Gynecol 1995; 173: 1599-1606.PubMed
  28. Meijboom LJ, Vos FE, Timmermans J, et al. Pregnancy and aortic root growth in the Marfan syndrome: a prospective study. Eur Heart J 2005; 26: 914-20.EHJ
  29. Shores J et al. Progression of aortic dilatation and the benefit of long-term beta-adrenergic blockade of Marfan's syndrome. N Engl J Med 1994; 330: 1335NEJM
  30. Shores J, Berger KR, Murphy EA and Pyeritz RE. Progression of aortic dilatation and the benefit of long-term beta-adrenergic blockade in Marfan's syndrome. N Engl J Med 1994; 330: 1335-41.NEJM
  31. Brooke BS, Habashi JP, Judge DP, Patel N, Loeys B, Dietz HC. Angiotensin II blocade and aortic-root dilatation in Marfan's syndrome. N Engl J Med 2008; 358: 2787-2795.NEJM
  32. Gott VL, Cameron DE, Alejo DE, et al. Aortic root replacement in 271 Marfan patients: a 24-year experience. Ann Thorac Surg 2002; 73: 438-43.PubMed
  33. Gott VL, Greene PS, Alejo DE, et al. Replacement of the aortic root in patients with Marfan's syndrome. N Engl J Med 1999; 340: 1307-13.NEJM
  34. de Oliveira NC, David TE, Ivanov J et al. Results of surgery for aortic root aneurysm in patients with Marfan syndrome. J Thorac Cardiovasc Surg 2003; 125: 789-96.PubMed
  35. Bethea BT, Fitton TP, Alejo DE, et al. Results of aortic valve-sparing operations: Experience with remodeling and reimplantation procedures in 65 patients. Ann Thorac Surg 2004; 78: 767-72.PubMed
  36. De Paulis R, De Matteis GM, Nardi P, et al. One-year appraisal of a new aortic root conduit with sinuses of Valsalva. J Thorac Cardiovasc Surg 2002; 123: 33-9.PubMed
  37. Gott VL et al. Aortic root replacement: Risk factor analysis of a seventeen-year experience with 270 patients. J Thoracic Cardiovasc Surg 1995; 109: 536PubMed
  38. Murdoch JL, Walker BA, Halpern BL, Kuzma JW and McKusick VA. Life expectancy and causes of death in the Marfan syndrome. N Engl J Med 1972; 286: 804-8.NEJM
  39. Silverman DI, Burton KJ, Gray J, et al. Life expectancy in the Marfan syndrome. Am J Cardiol 1995; 75: 157-60.PubMed
  40. Marr JE, Halliwell-Ewen J, Fisher B, Soler L and Ainsworth JR. Associations of high myopia in childhood. Eye 2001; 15: 70-4.PubMed

Fagmedarbejdere

  • Flemming Skovby, overlæge, professor, dr.med., Rigshospitalet
  • Camilla Sachs, speciallæge i almen medicin, Birkerød
  • Liv Gøtzsche, overlæge, dr.med., ph.d., Medicinsk kardiologisk afd., Århus Universitetshospital
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel

Lægehåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS eller Android.

Hver uge fremhæver vi en nyredigeret artikel. Bliv fagligt opdateret på Facebook.