Daginkontinens hos børn

Diagnose¹

Diagnostiske kriterier

• Typiske symptomer:
  • hyppig vandladning >7/dag i den vågne tid
  • stærk vandladningstrang (urge)
  • småtisseri med ukontrolleret lækage (enuresis) og undertrykkelse af miktionen
  • lille miktionsvolumen med ujævn stråle
• Daginkontinens optræder typisk sekundært til, at barnet tidligere har haft en periode, hvor det har været renligt

Sygehistorie

• Hyppig, stærk vandladningstrang, mere end 7 gange pr. dag i den vågne tid
• Småtisseri og undertrykkelse af miktionen
• Lille miktionsvolumen med ujævn stråle
• Forældre kan typisk fortælle, at barnet sidder med hælen i perineum eller med benene over kors

Kliniske fund

• Almindeligvis normal status
• Hos børn er det specielt vigtigt at vurdere, om urinlækagen kan skyldes medfødte misdannelser, obstipation eller patologisk residualurin

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• Ved anamnese og objektive undersøgelse skal der fokuseres på
  • vandladningsmønster
  • barnets almentilstand og generelle trivsel
  • undersøgelse af abdomen (herunder nyreloger og blærested) samt
  • neurologi (herunder undersøgelse af ryg for hudabnormiteter i midtlinjen) 
• Urinundersøgelse for at udelukke urinvejsinfektion (urinstix og evt. midtstråleurin til dyrkning)
• Væske/vandladningsskema

Andre undersøgelser hos specialist

• Ultralyd af nyrer og urinveje for at udelukke misdannelser, blæreskanning mhp. blæretømning, uroflow mhp. på at vurdere vandladningskurve kan alle være relevant

Differentialdiagnoser

• Enuresis

Behandling¹

Behandlingsmål

• Normalisere vandladningen

Generelt om behandlingen

• Ved funktionel ætiologi: Adfærdsterapi

Håndtering i almen praksis

• Normalt kan det ses an i almen praksis med nedenstående forebyggende og medicinske tiltag
• Ved gentagen urinvejsinfektion og/eller komplicerende obstipation kan der henvises til lokal børne- og ungeafdeling

Råd til patienten

Adfærdsterapi 

• Barnet skal fortælles og forstå principperne bag normal vandladning, og hun skal fortælles, at hun er helt rask
• Grundlaget er en aftale om at tisse regelmæssigt, helst hver tredje time (klokkeslætsvandladning)

Medicinsk behandling

• Urinvejsinfektion skal behandles iht. resistens
• Det er vigtigt at behandle obstipation, som kan være en væsentlig medårsag til problemet

Kirurgi

• Normalt ikke indiceret, men kan komme på tale ved alvorlige anatomiske misdannelser

Forebyggende behandling

• Adfærdsterapi, sikre gode faste vandladningsvaner, herunder sikre blæretømning i form af double/triple voiding

Henvisning

• Ved tidligere og gentagen urinvejsinfektion bør barnet undersøges med primært ultralyd af nyrer og uroflow, samt sjældent dynamisk røntgen i form af miktionscystoureterografi. Alle disse undersøgelser foretages på hospital

Opfølgning

Plan

• Samarbejde mellem forældrene og barnet er vigtigt, ofte kan det være godt at aftale, at barnet skal styre processen
• Barnet (i samarbejde med forældrene) fører en dagbog i f.eks. 14 dage, hvor der også noteres våde tidspunkter (meget/lidt). Mange vil blive tørre blot efter dette

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose¹

Sygdomsforløb

• Typisk førskolebarn, ofte en pige, som tidligere har været renlig i dagtid. Får pludseligt/gradvist hyppig vandladning og stærk vandladningstrang, Barnet kan have for travlt til at ville tisse og får ikke færdiggjort sin vandladning, eller toiletterne i institution/skole opleves ulækre, hvorfor barnet tilbageholder både urin og afføring, som derved danner grundlag for en ond spiral. Der kan opstå urinvejsinfektion, og der kan ofte være obstipation som grundlag for problematikken. Begge dele vil blive forsøgt behandlet. Derudover vil der blive forsøgt at etablere gode faste vandladningsregimer, som sikrer fuld blæretømning i dagtid. Langt de fleste tilfælde er funktionelle og ukomplicerede. 

Komplikationer

• Urinvejsinfektion
• Refluks til ureter/nyrebækken
• Begge komplikationer kan skyldes residualurin i blæren

Prognose

• God

Baggrundsoplysninger

Definition¹

• Daginkontinens hos børn defineres som hyppig vandladning (>7/dag i den vågne tid), stærk vandladningstrang (urge), småtisseri med ukontrolleret lækage (enuresis) og undertrykkelse af miktionen, lille miktionsvolumen med ujævn stråle

Forekomst¹

• Væsentligt mere sjælden end enuresis nocturna
• Ses hos op mod 20 % af alle børn på et eller andet tidspunkt, og 3 % har "uheld" mere end 2 gange pr. uge. Ses ca. dobbelt så hyppigt hos piger på tidspunktet for debut
• Halvdelen debuterer ved 3-årsalderen, mens resten oftest debuterer i 4-8-årsalderen, ofte efter en tør periode

Ætiologi og patogenese¹

• Ætologien deles op i 3: Neurologisk, anatomisk og funktionel. Sidstnævnte er langt den hyppigste 
• Tilstanden ses på som en overvejende funktionel årsag med detrusor/sfinkter dyssynergi, mest sandsynlig på baggrund af at barnet har holdt sig (leg, ubehag på grund af urinvejsinfektion eller børneorm)
• Bliver dette en vane, vil den stramme sfinkter og detrusor arbejde ude af takt, med de typiske symptomer som resultat

Disponerende faktorer

• Blære umodenhed
• Mental umodenhed 
• Uregelmæssig vandladning (holder sig længe og tisser små portioner)

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

• Daginkontinens hos børn
• Center for Børneinkontinens ved Århus Universitetshospital
• "Tæt og tør" - hjemmeside med gode råd til både fagfolk og forældre til børn med inkontinens. Udarbejdet af børneafdelingen ved Aalborg Universitetshospital i samarbejde med Region Nordjylland

Link til vejledninger

• Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

Illustrationer

Plancher eller tegninger

• Oversigt urinveje