Caries hos børn

Diagnose

Diagnostiske kriterier

• Påvisning af caries
• Evt. klinisk påvisning af komplikationer til caries

Sygehistorie

• Mors tandsundhed og "sukkervaner"¹ 

Kliniske fund

• Emaljedefekter kendetegnes som regel ved ændret farve på emaljen (hvid/brun) og mindre glat overflade 
• Caries kan være synlig på tænderne allerede fra 10-månedersalder
• De mest udsatte tænder er kindtænderne, både mælketænder og i de permanente tænder² 
• Caries bliver først synlig som hvide pletter eller striber på tænderne, før læsionerne udvikler sig til gulbrune defekter

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• Som regel ikke nødvendig

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

• Kun aktuel ved alvorlige komplikationer på sygehus

Differentialdiagnoser

• Mineraliseringsforstyrrelser kan som caries medføre ændringer i emaljens farve

Behandling

Behandlingsmål

• Undgå udvikling af caries (Primær forebyggelse)
• Forebygge progression af tidligere stadier af caries (Sekundær forebyggelse)
• Fyldningsterapi af sene stadier af caries (Tertiær forebyggelse)

Generelt om behandlingen

• Den kommunale tandpleje tager som regel kontakt til barnets forældre, når barnet er mellem 1 og 2 år. Nogle studier finder, at synlig plak på fortænderne i overkæben på 1 til 2-årige børn er en risikofaktor for udvikling af caries inden for de næste par år
• Da tab af mælketænder kan medføre pladsproblemer for de permanente tænder, lægges der stor vægt på at forebygge yderligere cariesprogression, der vil kunne føre til tandtab 

Håndtering ved Sundhedsplejerske

• Sundhedsplejerske læge bør foretage en tidlig risikovurdering af barnet med henblik på caries og eventuel henvisning til børnetandlæge

Råd til patienten

• Fra tandfrembruddet anbefales børstning af tænderne med fluortandpasta 
• Assistance med tandbørstning bør vedvare frem til barnet er fyldt otte år 
• Følge rådgivningen fra den kommunale tandpleje

Medicinsk behandling

• Ingen

Anden behandling

• Første tandlægebesøg anbefales ved 1-årsalderen

Forebyggende behandling

• Sundhedsplejerske 
  • Inden 6-månedersalder eller efter frembrud af første tand bør der gives råd om, at forældrene skal tage positivt mod henvendelsen fra den kommunale tandpleje. Der bør også informeres om mundhygiejne og om tegn på tandsygdom
• Fluorid 
  • Lokal fluorbehandling i form af pensling og lakering reducerer tilbøjeligheden til at udvikle caries³⁴. Disse behandlinger foregår hos tandlægen. Brugen af fluorholdig tandpasta dagligt er meget vigtig⁴ 
• Sukker 
  • Mængden og hyppigheden af sukkerindtagelse bør begrænses og fortrinsvis ske ved måltiderne 
  • Fra 12-månedersalderen bør brug af sutteflaske og kop med tut afsluttes 

Råd og tiltag for at opnå bedre mundhygiejne

• Tandbørstning
  • To gange dagligt med fluoridholdig tandpasta⁴. Tandtråd ifølge aftale med tandlægen 
  • Barnets tænder bør børstes med fluoridholdig tandpasta to gange dagligt fra de bryder frem. Grundig tandbørstning af randzonen mellem gingiva og tand er vigtig uden at beskadige gingiva. Mængden af fluoridholdig tandpasta bør sv.t. barnets lillefingernegl op til 6-årsalderen. Herefter 1 cm 
  • Overflødig tandpasta spyttes ud, og skylning af tænderne efter tandbørstning frarådes, da tandpastarester på tænderne øger den beskyttende effekt mod caries
  • Indtagelse af sukkerholdig føde eller drikke efter tandbørstning til natten frarådes⁴
• Sutteflaske 
  • Hvis barnet får flaske, bør indholdet i flasken være vand, modermælk eller modermælkserstatning. Både frugtjuice og en del soja-baserede drikke kan føre til udvikling af caries

Henvisning

• Det vil være hensigtsmæssigt, at gravide kvinder med tegn på caries, dårlig mundhygiejne, inflammeret gingiva og løse tænder eller hyppigt sukkerindtag henvises til tandlæge¹. Behandlingen betales dels af sygesikringen, dels ved patientens egenbetaling. I tilfælde af økonomiske vanskeligheder kan en patient søge kommunen om hjælp til tandbehandling

Opfølgning

• Forældrene anbefales selv at gå til privattandlæge regelmæssigt. Børn i den kommunale tandpleje indkaldes efter behov. Det betyder, at de, som har problemer med mundhygiejnen, indkaldes oftere end de børn, som har god mundhygiejne. Forældrene bør deltage frem til, barnet selv kan børste tænderne

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

• Cariesudvikling
  • Bakterier i mundhulen (på tænderne) nedbryder kulhydrater fra kosten, og der dannes syre
  • Syren angriber emaljen og dentinen, som nedbrydes
  • Processen fortsætter indad i tanden
    

Komplikationer

• Pulpitis
  • Kan optræde både som reversibel og irreversibel tilstand
  • Pulpitis kan ubehandlet udvikle sig til apikal parodontitis og derfra til periapikal absces
• Overdosering af fluor
  • For høj fluoridindtagelse kan give misfarvning af tænderne, og meget højt indtag kan medføre forgiftning
• Akut forgiftning med fluorid
  • Risiko for akut forgiftning, hvis børn er under 5 år indtager 25 mg fluorid. Hos børn over 5 år er grænsen 5 mg fluorid per kg legemesvægt. Som eksempel kan indtag af en halv tube tandpasta være livstruende for en 5-årig 
  • Livstruende fluorforgiftning giver hypocalcæmi med tilhørende kramper, tetani og reduceret kontraktilitet af hjertet, hvilket igen kan give ventrikelflimmer eller hjertestop. De første symptomer er kvalme, sved, ubehag, opkastninger, mavesmerter, tørst og træthed 
  • Behandling af akut fluorforgiftning er oral tilførsel af kalcium (for eksempel mælk), fremkaldelse af opkastninger og hjerteovervågning 
  • Bispebjerg Hospital Giftlinjen - Ring 82 12 12 12 

Prognose

• Er ofte meget god ved tidlig intervention

Baggrundsoplysninger

Definition

• Synonymt med hul i tænderne
• Caries skyldes demineralisering af tandvæv forårsaget af aciduriske og acidogene bakterier i dental plak på tandoverfladerne

Forekomst

• Caries hos børn yngre end 6 år er den hyppigste kroniske sygdom hos børn og kan udvikle sig fra kort tid efter at de første mælketænder bryder frem, hvilket typisk sker fra 8-månedersalderen
• I Danmark deltager 99 % af børnene i den kommunale tandpleje, som tilbyder vederlagsfri tandbehandling fra 0 til 21-årsalderen. Det betyder, at meget få børn (<0.5 %) har fyldningskrævende caries frem til 3 årsalderen². Ifølge Sundhedsstyrelsen har næsten 50 % af dem, som forlader folkeskolen, på nationalt plan ingen fyldninger eller tænder, som er trukket ud som følge af caries⁵ 

Ætiologi og patogenese

• Plak/biofilm
  • Aciduriske og acidogene bakterier som er organiseret i en biofilm metaboliserer enkle sukkermolekyler (mono- og disakkarider) og producerer syrer, som demineraliserer tænderne og forårsager "hul" eller caries^6 7
  • Efter bakterierne har nedbrudt sukker til syre, tager det spyttet 20-40 minutter at bortskylle/neutralisere det sure miljø⁸
  • Bakterier kan nedbryde mange forskellige kulhydrater, og specielt sukrose er en effektiv baggrund for dannelse af syre og ekstracellulær substans, så plakken adhærerer bedre på tænderne^6 7 
  • Tilførsel af bakterierne sker primært fra moderen, og hyppig sukkerindtagelse hos moderen øger chancen for overførsel af aciduriske og acidogene bakterier til barnet^1 9. Caries betragtes ikke længere som en smitsom sygdom
• Sukker 
  • Laktose synes at være en af de mindst kariogene sukkertyper. Skadeeffekten af hyppig amning kendes ikke med sikkerhed¹⁰, men laktose, som er i brystmælk, metaboliseres i mindre grad af de aciduriske og acidogene bakterier i biofilmen 
  • Sukker, som optræder naturligt i mad, som fx fruktose i frugt, er også mindre cariesfremkaldende end tilsat sukker 
  • Hyppigheden af sukkerindtagelse ser ud til at være den vigtigste variabel i caries-patogenesen, da demineraliseringen af emaljen er størst i et surt miljø 
• Andre risikofaktorer
  • Frembrudsfasen, primært af 6- og 12-årstænderne, er at betragte som risikoperiode¹, som for 6-årstanden tager minimum 1 år og for 12-årstanden ca. 2 år. Under frembrudsfasen er der ikke naturlig funktion på tænderne, og de er vanskelige at børste rene
• Fluorid²
  • Fluorid, eksempelvis fra tandbørstning med fluoridholdig tandpasta, akkumuleres i biofilmen på tænderne
  • Fluorid fremmer remineralisering efter demineralisering 
  • Fluorid kan have bakteriostatisk virkning

Disponerende faktorer

• Insufficient mundhygiejne 
• Stor og/eller hyppig sukkerindtagelse, mange måltider/mellemmåltider
• Mor eller søskende med meget caries eller dårlig mundhygiejne 
• Større emalje-defekter
• Sygdom eller medikamenter som nedsætter spytsekretionen 
• Stråling mod hoved/hals

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Link til patientinformation

• Tandpleje hos børn
• Børn til tandlægen - fotoserie til børn og forældre
• Børn og huller i tænderne - fotoserie til børn og forældre