Basisoplysninger
-
Forekomsten af atopisk sygdom (atopisk eksem, høfeber, astma og fødevareallergi) steg fra 60'erne til årtusindskiftet, men man har ikke kunne pege på en enkelt udløsende faktor. Det er derfor også vanskeligt at komme med anbefalinger om forebyggelse af disse sygdomme. Som anført nedenfor er der dog faktorer, der er associeret med henholdsvis nedsat og øget risiko for atopisk sygdom
Faktorer associeret med nedsat risiko for atopisk sygdom
-
Opvækst på bondegård 1
-
Indtag af upasteuriseret komælk (ikke anbefalelsesværdig pga. infektionsrisiko) 1
-
Perinatal eksposition for hund (associeret med 50 % nedsat risiko for atopisk eksem) 2
-
Profylaktisk anvendelse af fugtighedscreme til børn disponeret til atopisk eksem viste i mindre studier effekt, men effekten kunne ikke bekræftes i større studier 3,4
-
Indgift af peanuts hos børn disponeret for peanutallergi kan forebygge peanutallergi 5,6,7
- Diversitet i kosten indenfor første leveår. Jo flere forskellige fødeemner barnet indtager, jo mindre er risikoen for udvikling af astma, atopisk dermatitis og fødemiddelallergi 8
- Indgift af yoghurt indenfor første leveår er associeret med 60 % reduceret risiko for atopisk dermatitis 9
- Indgift af ost ved 18-mdrs.-alderen er associeret med 50 % reduceret risiko for atopisk dermatitis og 70 % reduceret risiko for fødemiddelallergi 10
Faktorer associeret med øget risiko for atopisk sygdom
-
Arv
-
Alkoholindtag under graviditeten er associeret med øget risiko for atopisk eksem 2
-
Eksposition for tobaksrøg 11
- Fødsel ved sectio. Specielt elektivt sectio er associeret med øget risiko for astma 12
Faktorer, hvis association til atopisk sygdom er usikker 13
- Probiotika, prebiotika og synbiotika
- Tidlig introduktion af overgangskost
Gældende anbefalinger 14
-
Sundhedsstyrelsen anbefaler amning frem til 6-månedersalderen med introduktion af overgangskost fra 4-månedersalderen
- Med henblik på at forebygge allergi overfor komælk anbefaler Sundhedsstyrelsen på baggrund af 1 arbejde, at raske, mature børn, der ammes, men har behov for tilskud af modermælkserstatning i første leveuge, gives højt hydrolyseret modermælkserstatning eller aminosyrebaseret modermælkserstatning i denne periode. Børn som ikke ønskes ammet fuldt, hvor der stiles mod regelmæssigt tilskud af eller fuld ernæring med almindelig modermælkserstatning, kan starte med almindelig komælksbaseret modermælkserstatning i første leveuge
- 2 store metaanalyser kunne ikke underbygge nogen profylaktisk effekt af højt hydrolyseret modermælkserstatning 15,16
- Et prospektivt ikke interventionsstudie omfattende 13019 børn viste, at eksposition for komælksprotein indenfor de første 14 levedage var associeret med en 19 gange lavere risiko for allergi overfor komælksprotein 17
Anbefales ikke
- Undgåelse af allergener. Der er ikke holdepunkter for, at børn, som er disponerede for atopisk sygdom, bør undgå bestemte fødeemner eller at omgås dyr
- Diæt til gravide eller ammende kvinder
- Soyabaserede eller gedemælksbaserede produkter
- Sen introduktion af gluten
ICPC-2
ICD-10/SKS-koder
Patientinformation
Hvad findes af skriftlig information
