Kefalhæmatomer

Diagnose

Sygehistorie

• Kefalhæmatomer opstår under fødslen, og er forårsaget af subperiostal blødning
• De respekterer suturerne, og ses oftest i parietalregionen
• Forløsning med tang eller vacuumekstraktion er risikofaktorer ¹
• Ses hos op til 2,5 % af nyfødte ²

Kliniske fund

• Et kefalhæmatom præsenterer sig som en eventuelt fluktuerende hævelse på kraniet hyppigst i parietalregionen

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• Diagnosen er ofte oplagt, så der er sjældent grund til yderligere undersøgelser

Andre undersøgelser hos specialist

• Ved mistanke om ossificerende kefalhæmatom foretages billediagnostik i form af ultralyd, CT eller MR
• Ved mistanke om infektion bloddyrkning og eventuel punktur af hæmatomet med henblik på udtagelse af materiale til mikrobiologisk undersøgelse

Differentialdiagnoser

• Caput succedaneum. Dette ses som en hævelse på toppen af kraniet, og respekterer ikke suturlinjerne. Svinder i løbet af dage
• Subgaleal blødning. Udvikles gradvis 12 - 72 timer efter fødslen, og kan være så udtalt, så den er livstruende. Respekterer ikke suturlinjer

Behandling

Behandlingsmål

• De fleste tilfælde kræver ingen behandling, da hæmatomet forsvinder af sig selv
• Der kan være behov for smertebehandling
• Hvis hæmatomet ikke er begyndt at svinde indenfor 1 måned er der risiko for ossificering og billeddiagnostik må derfor overvejes 

Håndtering i almen praksis

• Langt de fleste tilfælde kan håndteres i almen praksis, da hæmatomet som oftest forsvinder af sig selv

Råd til patienten

• Et kefalhæmatomer forsvinder næsten altid af sig selv, og bør derfor ikke give anledning til bekymring
• Virker barnet sløvt og har nedsat fødeindtagelse eller gylper mere end vanlig eller får hurtig vejrtrækning bør det ses af læge, da dette kan være tegn på infektion. Barnet bør også ses af læge, hvis der udvikles lokale infektionstegn som rødme og varme over hæmatomet
• Er kefalhæmatomet ikke begyndt at svinde efter 1 måned, bør barnet ses af læge igen, da der så kan være mistanke om begyndende ossificering

Medicinsk behandling

• Neonatalt eventuelt paracetemol ved mistanke om smerter

Anden behandling

• Ved ossificerende kefalhæmatom er kirurgi indiceret

Kirurgi

• Se ovenstående

Forebyggende behandling

• Ingen

Henvisning

• Henvisning overvejes, hvis hæmatomet ikke er begyndt at svinde indenfor 1 måned
• Desuden ved mistanke om infektion

Opfølgning

• Oftest ingen

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

• Langt de fleste kefalhæmatomer forsvinder af sig selv

Komplikationer

• Infektion - hyppigst med E. coli ³
• Icterus
• Ossificering

Prognose

• God

Baggrundsoplysninger

Definition

• Et kefalhæmatom er en traumatisk betinget blødning beliggende subperiostalt på kraniet
• Opstår under fødslen

Forekomst

• Ses hos op til 2,5 % af nyfødte

Ætiologi og patogenese

• Traumatisk betinget
• Instrumentel forløsning er en risikofaktor

Disponerende faktorer

• Instrumentel forløsning

ICPC-2

ICD-10

Patientinformation

• Kefalhæmatomer 

Link til vejledninger

• Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb