Parasomnier hos børn

Diagnose

Diagnostiske kriterier

• Parasomnier diagnosticeres i de fleste tilfælde på grundlag af sygehistorien

Typer

Søvnrædsel (pavor nocturnus) ¹

• Brat delvis opvågning, fra NREM søvn, oftest i den første tredjedel af natten, med voldsomme tegn på angst i form af skrigen, takykardi, takypnø, perspiration og øget muskeltonus
• Der er tale om en delvis opvågnen. Barnet er ikke ved bevidsthed, men musklerne fungerer som i vågentilstanden. Man bør ikke forsøge at vække barnet
• Hvis barnet vågner, er det utrøsteligt, forvirret og desorienteret i op til 30 minutter, men slapper så af og falder let i søvn igen
• Retrograd amnesi
• Ofte positiv familieanamnese
• Rammer 1 - 6,5% af børn i alderen 1 - 12 år med peak i alderen 5 - 7 år
• Ingen association til psykopatologi
• Polysomnografi kan differentiere søvnrædsel fra epilepsi og obstruktiv søvnapnø
• Hører som regel op ved begyndelsen af puberteten, når slow wave søvn aftager 
• Se eget dokument om søvnrædsel

Mareridt  ²

• Ubehagelige drømme, oftest i den sidste del af natten. Barnet vågner fra REM søvn, er angst og har svært ved at falde i søvn igen
• Der er ingen forvirring eller desorientering, og barnet kan huske drømmen
• Kan være forårsaget af stress eller traumatiske hændelser
• Kan være associeret til søvndeprivation, angsttilstande og anden psykopatologi

Søvngængeri (somnambulisme) 

• Barnet er tilsyneladende vågent, men ikke ved fuld bevidsthed
• Aktiviteten kan variere fra formålsløs uro i sengen, til at gå stille gennem huset eller prøve at "flygte"
• Kan forekomme sammen med søvnrædsel
• Bevægelserne er ofte langsomme, klodsede og meningsløse. Dog forekommer også mere komplekse og formålstjenlige aktiviteter, så vel som agiteret adfærd
• Øjnene er åbne, men med et glasagtigt, stirrende udtryk
• Talen er mumlende og sløret og som regel uforståelig 
• På direkte spørgsmål er svarene langsomme eller fraværende. Hvis barnet kommer i seng igen uden at vågne, vil det almindeligvis ikke huske hændelsen
• Større børn vågner oftere hen mod slutningen af en sådan episode og føler sig gerne lidt forlegne
• Ingen association til psykopatologi
• Hører ligesom søvnrædsel som regel op ved begyndelsen af puberteten, når slow wave søvn aftager

Anamnestiske spørgsmål

• Beskriv hændelsen nøjagtig
• Hvordan var bevidsthedsniveauet før, under og efter hændelsen?
• Hvornår om natten, og hvornår under søvnen optræder hændelsen?
• Søvnig om dagen?
• Husker barnet hændelsen?
• Andre tilfælde i familien?
• Udløsende faktorer?

Kliniske fund

• Det er normal objektiv undersøgelse

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• Ingen relevante

Andre undersøgelser hos specialist

• EEG ved behov for at udelukke epilepsi
• Polysomnografi ved uklarhed om diagnosen

Differentialdiagnoser

• Obstruktiv søvnapnø
  • Høj snorken og episoder med apnø, der forstyrrer søvnen
• Epilepsi
  • Natlige epileptiske anfald er almindeligvis af kortere varighed, er mere stereotype, optræder hyppigere og er ofte repetitive ³

Behandling

Behandlingsmål

• Berolige forældrene

Generelt om behandlingen

• At forsikre forældrene om, at det er ufarlige tilstande, som med tiden vil forsvinde af sig selv
• Hvis der foreligger prædisponerende faktorer (f.eks. medikamenter), bør man prøve at eliminere dem
• Overveje at låse vinduer/døre for at undgå evt. skader i forbindelse med søvngængeri

Håndtering i almen praksis

• Kan håndteres i almen praksis 

Råd til patienten

• Få nok og regelmæssig søvn  
• Instruer forældrene om tiltag, som forhindrer, at barnet kommer til skade ved søvngængeri

Medicinsk behandling

• Almindeligvis ikke
• Ved meget hyppig søvnrædsel med træthed eller søvnighed i dagtiden kan forsøges korttidsbehandling med clonazepam eller melatonin 

Forebyggende behandling

• Ved hyppig søvnrædsel kan man forsøge at vække barnet 15-30 min før det sædvanlige natlige anfald i 2-4 uger

Henvisning

• Ved uklarhed om diagnosen, herunder mistanke om epilepsi eller søvnapnø

Opfølgning

• Ingen

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

• Barnet vil vokse sig fra problemet
• I få tilfælde kan tilstanden fortsætte og forekomme i voksenalder⁴

Komplikationer

• Hyppige, svære mareridt kan være associeret til psykopatologi

Prognose

• Søvnrædsel og søvngængeri hører som regel op ved begyndelsen af puberteten og er ikke ledsaget af langtidssekvelae

Baggrundsoplysninger ^5,6

Definition

• Parasomnier er uønskede anfald som optræder under indsovning, under søvn og under opvågning fra søvn ³
• De hyppigste parasomnier hos børn er søvnrædsel, mareridt og søvngængeri
• Ved søvnrædsel og søvngængeri er der tale om en særlig tilstand under NREM søvn
• Mareridt optræder under REM søvn

Forekomst

• Parasomnier er meget hyppigere hos børn end hos voksne
• Der er ingen forskel mellem piger og drenge
• Søvnrædsel
  • Har en prævalens på 1-6,5 % i den tidlige barnealder og er hyppigst i aldersgruppen 5 - 7 år
• Mareridt
  • 10-50 % af børn i alderen 3-5 år har så svære mareridt, at det generer deres eller deres forældres søvn. Hyppigst i 6-10-årsalderen
• Søvngængeri 
  • 15-40 % af børn går i søvne mindst én gang ^3,2. Er hyppigst i aldersgruppen 4-8 år

Ætiologi og patogenese

• De forskellige parasomnier er relateret til hjernens elektriske aktivitet under søvnen, og det er ikke usædvanligt, at et barn kan have flere søvnforstyrrelser⁷
• Søvnrædsel  og søvngængeri opstår under NREM søvn, ved CNS-aktivering under dyb (slow wave) søvn, typisk i løbet af første tredjedel af søvnperioden, men først efter 30-90 minutters søvn
• Mareridt opstår under REM (rapid eye movement) søvn i sidste halvdel af søvnperioden

Disponerende faktorer

• Arv ^3,2
• Søvndeprivation, feber, stress
• Medikamenter
  • Sedativa, hypnotika, antidepressiva, neuroleptika, antihypertensiva, antibiotika (fluorokinoloner), dopamin antagonister, antiepileptika (f.eks. topiramat), antihistaminer
• Dårlig reguleret astma er associeret til søvnrædsel⁸

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

• Søvnrædsel
• Søvngængeri

Link til vejledninger

• Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb