Søvnrædsel

Kim Kristensen

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Diagnosen stilles på den typiske sygehistorie

Behandling

  • Beroligelse af forældre med information om at tilstanden er ufarlig og går over af sig selv

Henvisning

  • Ved tvivl om diagnosen henvises til børneafdeling

Seneste væsentlige ændringer

  • Ingen

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Typisk sygehistorie1

Sygehistorie

  • Barnet er som udgangspunkt rask
  • Anfaldet
    • Ca. 60-90 minutter efter at barnet er faldet i søvn, sætter det sig op i sengen og skriger
    • Barnet har hurtig puls, hurtig vejrtrækning, sveder og har øget muskeltonus 
    • Barnet virker vågent, men kan ikke kontaktes eller trøstes. Det virker forvirret, desorienteret og reagerer ikke på stimuli
  • Varighed
    • De fleste episoder varer 10-20 minutter2, men barnet kan være utrøsteligt i op til 30 minutter, før det slapper af og vender tilbage til rolig søvn
  • Hvis barnet vågner under anfaldet, husker det kun dele af episoden
  • Morgenen efter er der hel eller delvis amnesi for episoden

Kliniske fund

  • Ingen. Barnet fremtræder uden objektive fund

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Ingen

Andre undersøgelser hos specialist

  • EEG ved mistanke om epilepsi
  • Evt. polysomnografi

Differentialdiagnoser

  • Mareridt
  • Kompleks partiel epilepsi
  • Frontallapsepilepsi
  • Obstruktiv søvnapnø
  • Andre søvnforstyrrelser

Behandling31

Behandlingsmål

  • Information om at tilstanden er ufarlig

Generelt om behandlingen

  • Medikamenter er normalt ikke indiceret

Håndtering i almen praksis

  • Kan håndteres i almen praksis 
  • Hvis barnet snorker meget, kan det have obstruktiv søvnapnø, og bør så undersøges af en øre-næse-halslæge

Råd til forældrene

  • Det kan være nyttigt, at forældrene sikrer, at barnets seng og værelse er trygt, så barnet ikke kommer til skade, hvis det forlader værelset
  • Vækning omkring 15-30 min før anfaldene normalt optræder, kan forhindre dem hos 50 % af børnene2

Medicinsk behandling

  • Undtagelsesvis kortvirkende benzodiazepiner i 3-6 måneder hvis der er risiko for, at barnet kommer til skade under anfald. Denne behandling skal aftrappes langsomt3, og bør forestås af børnelæge

Anden behandling

  • Information om tilstanden

Forebyggende behandling

  • Ingen. Forebyggelse er ikke mulig

Henvisning

  • Ved mistanke om underliggende sygdom som f.eks. epilepsi

Opfølgning

Plan

  • Information om, at tilstanden er ufarlig, og at barnet vil vokse sig fra det

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Tilstanden starter almindeligvis i 5- til 7-årsalderen, og forsvinder som regel ved start af puberteten

Komplikationer

  • Ingen. Tilstanden forsvinder af sig selv

Prognose

  • Episoderne forekommer som regel over forholdsvis kort tid, i de fleste tilfælde kun nogle uger
  • Næsten alle børn vokser fra søvnrædsel, men der er dog øget forekomst af søvngængeri senere i barndommen 4

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Pavor nocturnus, søvnterror
  • Tilbagevendende, episodisk søvnforstyrrelse hos småbørn karakteriseret ved intens gråd og frygt. Under episoderne er det vanskeligt at vække barnet3
  • Der er tale om en delvis opvågnen fra NREM søvn
  • Episoderne er ledsaget af autonome reaktioner som takykardi, takypnø, sveden og øget muskeltonus 
  • Hel eller delvis amnesi for episoden, når barnet vågner næste morgen

Forekomst 5

  • 1-6,5 % i tidlige barndom
  • Tilstanden er hyppigere blandt drenge end blandt piger
  • Alder
    • Kan forekomme fra 1-årsalderen
    • Tilstanden ses typisk i alderen 4 til 12 år, de fleste tilfælde optræder i alderen 5 til 7 år
  • Hyppighed af anfald
    • Højeste hyppighed af anfald ses hos børn under 3,5 år og er ca. 1 episode per uge
    • Blandt ældre børn er højeste hyppighed af anfald 1-2 episoder per måned

Ætiologi og patogenese

Patofysiologi

  • Søvn har to hovedfaser karakteriseret ved
    • Hurtige øjenbevægelser, rapid eye movement, REM og muskulær atoni
    • Ikke-hurtige øjenbevægelser, nonrapid eye movement, non-REM
  • Non-REM søvn er inddelt i yderligere trestadier som progredierer fra 1-3
  • Søvnrædsel opstår i overgangen fra stadie 2 til 3 i non-REM
  • Ca. 30-90 minutter efter at barnet er faldet i søvn, går barnet ind i denne søvnfase og reagerer pludseligt med anfald af søvnrædsel

Disponerende faktorer

  • Søvnrædsel hos en eller begge forældre som barn
  • Søvnrædsel er ikke forbundet med stress eller emotionelle forstyrrelser hos barnet

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad bør du informere patienten om

  • Tilstanden er ufarlig og går over af sig selv

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb

     

Kilder

Referencer

  1. Leung AKC, Leung AAM, Wong AHC, Hon KL. Sleep Terrors: An Updated Review. Curr Pediatr Rev. 2020; 16.; 176-182. Vis kilde
  2. Østergaard J. Neuropædiatri. I Praktisk Pædiatri, 2. udg., Schøitz PO, Skovby F (eds). Munksgaard Danmark. 2005.
  3. Bhargava S. Diagnosis and management of common sleep problems in children. Pediatr Rev. 2011; 32.; 91-8; quiz 99. Vis kilde
  4. Petit D, Penestri M, Paquet J et al. Childhood Sleepwalking and Sleep Terrors: A Longitudinal Study of Prevalence and Familial Aggregation. JAMA Pediatr. 2015; 169.; 653-8. Vis kilde
  5. Carter KA, Hathaway NE, Lettieri CF. Common sleep disorders in children. Am Fam Physician. 2014; 89.; 368-77. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Kim Kristensen

overlæge, dr.med., Børneafdelingen, Næstved Sygehus

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen