Spondylolyse, spondylolistese

Søren Kold

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Lændesmerter, evt. neurologiske symptomer i ben
  • Kan være tilfældigt fund hos asymptomatiske
  • Stilles på lateral røntgenoptagelse eller ud fra CT skanning af L4/L5/SI 
  • Spondylolistese = anterior glidning af ryghvirvel i forhold til hvirvel nedenfor
  • Spondylolyse = brud på pars interarticularis af ryghvirvel med anterior glidning af forreste del af ryghvirvel

Behandling

  • Afhængig af symptomer og risiko for forværring
  • Ikke operativ: aflastning, træning af core-muskulatur og udstrækning af hasemuskler
  • Evt. korset
  • Evt. operation

Henvisning

  • Abnorm rygundersøgelse hos børn/unge
  • Manglende effekt af konservativ behandling hos ældre: Rygcenter

Seneste væsentlige ændringer

  • Ingen

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Diagnosen stilles som regel ved en kombination af anamnese, klinisk undersøgelse og røntgen/CT-skanning af columna lumbalis

Sygehistorie

  • Debut kan være akut eller gradvis og optræder gerne omkring vækstspurten
  • Trætheds- og stivhedsfølelse i lumbalcolumna
  • Symptomerne forværres ofte ved fysisk aktivitet, særlig ved hyperekstensionsøvelser, og aftager ved reduceret aktivitetsniveau
  • Smerter, men ikke hos alle
    • Ved spondylolistese kan tryk fra buerødder eller pseudartroser medføre tryk på nerverødderne, som kan præsentere sig som ischias-lignende gener
      • Følelsesløshed i lår og læg
      • Evt. cauda equina syndrom: påvirket funktion af blære/endetarm, ændret sensibilitet i ridebukseområde, ændret sphintertonus

Kliniske fund

Undersøgelsen

  • Generel rygundersøgelse:
    • Inspektion
      • I udprægede tilstande ses
        • Sidefra: hyperlordose af lænd, fleksion af hofte og knæ, evt. stand på tæer
        • Forfra: skoliose
    • Palpation af knogle- og bløddelsstrukturer
    • Aktiv og passiv bevægelighed
    • Neurologisk undersøgelse - oftest normal
      • Skal i udprægede tilstande inkludere undersøgelse for cauda equina (inkl. sphinctertonus ved rektaleksploration)

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Ingen laboratorieundersøgelser er af betydning for diagnosen

Andre undersøgelser hos specialist

  • Rtg. columna, frontal, side- og bilaterale skråbilleder ("hundebilleder")
    • På skråbillederne fremstår bueområdet som en "hund" ("scotty dog" på engelsk), ved spondylolyse og spondylolistese fremkommer "halsbånd på hunden"
    • Stående lateraloptagelse med fuldt strakte hofter og knæ 
  • Lumbal CT
    • Kan give supplerende information om facetledsforandringer, spondylolistese, prolaps
  • MR-skanning
    • Aktivitet kan afsløre om brud i pars interarticularis er frisk
    • Evt. stående MR 1
  • Knoglescintigrafi
    • Kan påvise øget aktivitet, som kan tyde på træthedsbrud i pars interarticularis, som ikke ses på røntgen

Differentialdiagnoser

Medfødte tilstande

  • Ikke-strukturel skoliose
    • Anisomeli, medfødt
    • Kongenit hofteledsdysplasi/luksation
    • Bækkenrotation

Erhvervede tilstande

  • Ligament- eller muskel-lidelser
    • Er den hyppigste årsag til rygsmerter hos børn
    • Myofascielle smerter
    • Sakroiliaka ledskade
  • Diskogene smertesyndromer og facetsyndrom
  • Prolaps af en intervertebralskive
    • Kan også optræde hos børn og unge
  • Diskitis
    • Optræder hos børn ned til 10 måneder og giver smerter som forværres ved bevægelse
  • Reumatiske tilstande/bindevævssygdomme
    • Led- og bløddelsaffektion af columna som del af en systemisk sygdom
  • Vertebral osteomyelitis
    • Giver smerter
  • Tumor cerebri og spinal tumor
    • Kan forårsage neuromuskulær skoliose, og spinal tumor kan give smerter lokalt i ryggen

Behandling

Behandlingsmål

  • Smertelindring, smertefrihed
  • Standse progressionen af ryglidelsen for at undgå komplikationer

Generelt om behandlingen

  • Specialistbehandling
  • Behandlingsform
    • Er afhængig af symptomernes varighed, CT-fund, MR/knoglescintigrafi-fund, kliniske fund og patientens alder
  • Symptomatisk spondylolyse
    • Behandles med aflastning med eller uden korset, optræning eller operation

Håndtering i almen praksis

  • Henvisning til udredning ved abnorm rygundersøgelse af børn/unge

Råd til patienten

  • Symptomatisk spondylolyse og spondylolistese
    • Skåne ryggen for store belastninger, men man skal finde en balance, hvor udøveren/den unge samtidig får trænet ryg- og mavemuskler

Behandling

1. Aflastning fra sportslig aktivitet i et tidsrum efterfulgt af optræning

  • Aflastning
    • Patienten skal aflaste fra sportslig aktivitet i nogle måneder
    • Behandlingsmetoden vælges oftest, når symptomvarighed er mindre end 3-6 måneder, patienten angiver tiltagende smerter ved specifikke test, radiologiske undersøgelser er positive, og patienten er yngre end 16-17 år 
    • Total aflastningstid afhænger af fund ved kontrollerne i forhold til kliniske test, CT-fund og scintigrafifund
    • Patienten kan anvende et korset tilpasset hos en bandagist2
  • Træningsprogram
    • Under aflastningsperioden lægges der sammen med fysioterapeut et træningsprogram med træning af stabiliserende muskulatur i mave og ryg sammen med udstrækning af hasemuskulatur
    • Derefter følger man almindelige principper for optræning efter en skade i forhold til bl.a. ledbevægelighed, styrketræning, proprioceptiv træning, konditionstræning og idrætsspecifik træning
    • Undgå hyperekstensionsøvelser med dybe knæbøjninger

3. Operativ behandling af spondylolistese

  • Ved fortsat glidning, glidning over 50 % eller persisterende gener i form af smerter eller afværgereaktion
  • Patienter, som ikke bliver asymptomatiske med konservativ behandling med varighed 6-12 måneder, vurderes mhp kirurgi
  • Kirurgi synes at give bedst funktion og smertescore, når der foreligger spinalstenose3

Forebyggende behandling

  • Stabiliserende træning af ryg- og mavemuskulatur

Henvisning

  • Ved mistanke om spondylolyse/spondylolistese (med eller uden røntgenfund) bør patienten henvises til ortopæd med ekspertise indenfor rygsygdomme

Opfølgning

Plan

  • Børn
    • Ryglidelser hos børn progredierer ofte
    • Det er specielt vigtigt at kontrollere børn hyppigt i perioder med hurtig vækst
  • Stigende progression ved belastning

Hvad bør man kontrollere

  • At der ikke er progression

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Forløbet afhænger af anomalien

Komplikationer

  • Spondylose som udvikler sig til spondylolistese med fortsat glidning og/eller ischiasgener

Prognose

  • Spondylolyse
    • Tidlig behandling af spondylolyse kan ofte behandles vellykket med konservative tiltag
  • Spondylolistese
    • Prognosen er god hos de fleste. Tilstanden kan ofte håndteres uden operation

Baggrundsoplysninger4,5,6

Definition

  • Spondylolyse
    • Hvirvelbuedefekt/fraktur, oftest i niveau L5-S1, hvor kun forreste del af lændehvirvel glider anteriort
    • Er en ensidig eller bilateral defekt i pars interarticularis i en eller flere lumbalhvirvler
  • Spondylolistese
    • Glidning fremover (ventralt) af en ryghvirvel (corpus) i forhold til den underliggende hvirvel, oftest i niveau L5-S1 (85 %)7
    • Kan ses så højt oppe som til L2

Forekomst

  • Spondylolyse/-listese
    • Optræder hos 3-7 % af befolkningen
  • Alder
    • Gennemsnitsalder ved diagnosetidspunktet er ca. 15 år7
  • Køn
    • Ses oftere hos drenge, men kønsforskellen er ikke stor8,9
  • Idrætsudøvere
    • Forekomsten af symptomatisk spondylolyse er højere blandt idrætsudøvere (8-40 %)10
    • Udsatte idrætsgrene er kaste-idrætter, boldidræt som håndbold og fodbold, roning, svømning, dykning, brydning, vægtløftning, volleyball, tennis og ballet
  • Asymptomatisk
    • Hos over halvdelen er tilstanden asymptomatisk8
    • Det gælder også blandt idrætsudøvere

Ætiologi og patogenese

Spondylolyse

  • Årsagen synes at være en medfødt hvirvelbue-dysplasi, dvs. en smallere hvirvelbue, efterfulgt af træthedsbrud, men forskellige hypoteser er foreslået
    • Separate ossifikationscentre
    • Fraktur efter fødslen, fraktur ved traume
    • Træthedsbrud hvor mekanismen er gentagen fleksion og ekstension i kombination med rotation
    • Tryk mod artikulærprocessen i pars articularis
    • Svaghed i støttestrukturer (muskulatur)
    • Patologiske ændringer i pars articularis
    • Dysplasi i pars interarticularis
  • Mekaniske faktorer synes at være årsagen, eller det som udløser udviklingen af spondylolyse, særligt når der foreligger medfødte anomalier

Spondylolistese

  • Glidningen af ryghvirvlen forudgås enten af bilateral spondylolyse eller subluksation mellem bueleddene (degenerativ spondylolistese)
  • Graden af spondylolistese er ikke nødvendigvis associeret med graden af symptomer

Patogenese

  • Gentagne bevægelser med fleksion, ekstension, rotation og torsion, enten alene eller i kombination, synes at være vigtige for udviklingen8

Disponerende faktorer

  • Arv
    • Børn som har ældre søskende med columna-anomalier har øget risiko for tilsvarende sygdom (19-69 %)
    • Der er højere hyppighed af spondylolistese blandt inuitter
  • Alder
    • Spondylolysen af den dysplastiske hvirvelbue sker oftest i 7-15 årsalder
    • Øget glidning ved spondylolistese ses i alderen 9-14 år
  • Vækst og vækstspurt (spondylolistese)
  • Udtalt lumballordose

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad bør du informere patienten om

  • Hvilke øvelser patienten bør undgå, hvilke øvelser der bidrager til at bedre tilstanden

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Link til vejledninger

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Hansen BB, Nordberg CL, Hansen P, Bliddal H, Griffith JF, Fournier G, Thorseth I, Guglielmi G, Boesen M. Weight-bearing MRI of the Lumbar Spine: Spinal Stenosis and Spondylolisthesis. Semin Musculoskelet Radiol. 2019; 23.; 621-633. Vis kilde
  2. Dutton JA, Hughes SP, Peters AM. SPECT in the management of patients with back pain and spondylolysis. Clin Nucl Med. 2000; 25.; 93-6. Vis kilde
  3. Weinstein JN, Lurie JD, Tosteson TD et al. Surgical versus nonsurgical treatment for lumbar degenerative spondylolisthesis. N Engl J Med. 2007; 356.; 2257-70. Vis kilde
  4. Schulte TL, Ringel F, Quante M, Eicker SO, Muche-Borowski C, Kothe R. Surgery for adult spondylolisthesis: a systematic review of the evidence. Eur Spine J. 2016; 25.; 2359-67. Vis kilde
  5. Lu VM, Kerezoudis P, Gilder HE, McCutcheon BA, Phan K, Bydon M. Minimally Invasive Surgery Versus Open Surgery Spinal Fusion for Spondylolisthesis: A Systematic Review and Meta-analysis. Spine (Phila Pa 1976). 2017; 42.; E177-E185. Vis kilde
  6. Matz PG, Meagher RJ, Lamer T, Tontz WL Jr, Annaswamy TM, Cassidy RC, Cho CH, Dougherty P, Easa JE, Enix DE, Gunnoe BA, Jallo J, Julien TD, Maserati MB, Nucci RC, O'Toole JE, Rosolowski K, Sembrano JN, Villavicencio AT, Witt JP. Guideline summary review: An evidence-based clinical guideline for the diagnosis and treatment of degenerative lumbar spondylolisthesis. Spine J. 2016; 16.; 439-48. Vis kilde
  7. Patel DR, Nelson TL. Sports injuries in adolescents. Med Clin North Am. 2000; 84.; 983-1007. Vis kilde
  8. Soler T, Calderon C. The prevalence of spondylolysis in the Spanish elite athlete. Am J Sports Med. 2000; 28.; 57-62. Vis kilde
  9. Rossi F, Dragoni S. Lumbar spondylolysis: occurrence in competitive athletes. Updated achievements in a series of 390 cases. J Sports Med Phys Fitness. 1990; 30.; 450-2. Vis kilde
  10. Congeni J, McCulloch J, Swanson K. Lumbar spondylolysis. A study of natural progression in athletes. Am J Sports Med. 1997; 25.; 248-53. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Søren Kold

klin. prof., overlæge, ph.d., Klinisk Institut, Aalborg Universitet og det ortopædkirurgiske speciale, Aalborg Universitetshospital

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen