Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Spondylolyse, spondylolistese

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 21.12.2013

Basisoplysninger

Definition

  • Spondylolyse
    • Hvirvelbuedefekt uden glidning af ryghvirvlen, oftest i niveau L5-S1
    • Er en ensidig eller tosidig defekt i pars interarticularis i en eller flere lumbalhvirvler
  • Spondylolistese
    • Glidning fremover (ventralt) af en ryghvirvel (corpus) i forhold til den underliggende hvirvel, oftest i niveau L5-S1 (85 %) 1
    • Kan ses så højt oppe som til L2

Forekomst

  • Spondylolyse/-listese
    • Optræder hos 3-7 % af befolkningen
  • Alder
    • Er et ungdomsfænomen 2
    • Gennemsnitsalder ved diagnosetidspunktet er ca. 15 år1
  • Køn
    • Ses oftere hos drenge, men kønsforskellen er ikke stor 3, 4, 5
  • Idrætsudøvere
    • Forekomsten af symptomatisk spondylolyse er højere blandt idrætsudøvere (8-40 %) 6
    • Udsatte idrætsgrene er kaste-idrætter, boldidræt som håndbold og fodbold, roning, svømning, dykning, brydning, vægtløftning, volleyball, tennis og ballet
  • Asymptomatisk
    • Hos over halvdelen er tilstanden asymptomatisk4
    • Det gælder også blandt idrætsudøvere

Ætiologi og patogenese

Spondylolyse

  • Årsagen synes at være en medfødt hvirvelbue-dysplasi, dvs. en smallere hvirvelbue, efterfulgt af træthedsbrud, men mange hypoteser foreligger3
    • Separate ossifikationscenter
    • Fraktur efter fødslen, fraktur ved traume
    • Træthedsbrud hvor mekanismen er gentagen fleksion og ekstension i kombination med rotation
    • Tryk mod artikulærprocessen i pars articularis
    • Svaghed i støttestrukturer (muskulatur)
    • Patologiske ændringer i pars articularis
    • Dysplasi i pars interarticularis
  • Mekaniske faktorer synes at være årsagen, eller det som udløser udviklingen af spondylolyse, særlig når der foreligger medfødte anomalier

Spondylolistese

  • Forskellige rapporter viser, at 30-80 % har en forskydning
  • Glidningen af ryghvirvlen forudgås enten af bilateral spondylolyse eller subluksation mellem bueleddene (degenerativ spondylolistese)
  • Graden af spondylolistese er ikke nødvendigvis associeret med graden af symptomer 7

Patogenese

  • Gentagne bevægelser med fleksion, ekstension, rotation og torsion, enten alene eller i kombination, synes at være vigtige for udviklingen4

Disponerende faktorer

  • Arv
    • Børn som har ældre søskende med columna-anomalier har øget risiko for tilsvarende sygdom (19-69 %)7
    • Der er højere hyppighed af spondylolistese blandt inuitter
  • Alder
    • Spondylolysen af den dysplastiske hvirvelbue sker oftest i 7-15 årsalder
    • Øget glidning ved spondylolistese ses i alderen 9-14 år
  • Vækst og vækstspurt (spondylolistese)
  • Udtalt lumballordose

ICPC-2

ICD-10

  • M43 Andre deformerende rygsygdomme
  • M430 Spondylolyse
  • M431 Spondylolistese
  • Q76 Medfødte misdannelser i rygsøjle og brystkasse
  • Q762 Medfødt spondylolistese
  • Q764 Anden medfødt misdannelse af rygsøjle uden samtidig skoliose

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Diagnosen stilles som regel ved en kombination af anamnese, klinisk undersøgelse samt røntgen af columna

Differentialdiagnoser

Medfødte tilstande

  • Ikke-strukturel skoliose
    • Anisomeli, medfødt
    • Kongenit hofteledsdysplasi/luksation
    • Bækkenrotation

Ervervede tilstande

  • Ligament- eller muskel-lidelser
    • Er den hyppigste årsag til rygsmerter hos børn
    • Myofascielle smerter
    • Sakroiliaka ledskade
  • Diskogene smertesyndromer og facetsyndrom
  • Prolaps af en intervertebralskive
    • Kan også optræde hos børn og unge
  • Diskitis
    • Optræder hos børn ned til 10 måneder og giver smerter som forværres ved bevægelse
  • Reumatiske tilstande/bindevævssygdomme
    • Led- og bløddelsaffektion af kolumna som del af en systemisk sygdom
  • Vertebral osteomyelitis
    • Giver smerter
  • Tumor cerebri og spinal tumor
    • Kan forårsage neuromuskulær skoliose, og spinal tumor kan give smerter lokalt i ryggen

Sygehistorie

  • Debut kan være akut eller gradvis og optræder gerne omkring vækstspurten
  • Trætheds- og stivhedsfølelse i lumbalcolumna
  • Symptomerne forværres ofte ved fysisk aktivitet, særlig ved hyperekstensionsøvelser, og aftager ved reduceret aktivitetsniveau
  • Smerter, men ikke hos alle
    • Ved spondylolistese kan tryk fra buerødder eller pseudartroser medføre tryk på nerverødderne, som kan præsentere sig som ischiaslignende gener
      • Følelsesløs i lår og læg
      • Neurologiske udfald er dog sjældne 8
    • Henførte smerter fra skelet- og bløddelsstrukturer

Kliniske fund

Undersøgelsen

  • Generel rygundersøgelse:
    • Inspektion
      • akser, anisomeli, atrofi, fodstilling
    • Aktiv og passiv bevægelighed
    • Neurologisk undersøgelse - oftest normal
    • Specifikke tests
    • Palpation af knogle- og bløddelsstrukturer

Specifikke tests

  • Stående, etbens hyperekstensionstest
    • Patienten står på et ben, flekterer modsatte sides hofte og knæ samtidig som lumbalcolumna hyperekstenderes
    • Ved øget smerte i lumbalkolumna regnes testen som positiv
  • Liggende etbens hyperekstensionstest
    • Patienten ligger på maven på en bænk på flekterede albuer, undersøgeren ekstenderer i patientens hofte med strakt knæ
    • Positiv test giver øget smerte i lumbalcolumna
    • Der kan være nedsat løft af strakt ben i rygleje
  • Testene er sensitive, men mindre specifikke
    • Ingen af disse test er specifikke for spondylolyse/ -listese, fordi positive test foreligger også ved midtstillede prolapser, dysfunktion i facetled eller låsning i facetled

Spondylolistese

  • Ved spondylolistese kan man se og palpere en fordybning ("step") mellem de involverede hvirvler
    • Typisk fund ved spondylolistese er desuden en langstrakt kompensatorisk lordose fra lumbalregionen op til torakalregionen

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Ingen laboratorieundersøgelser er af betydning for diagnosen

Andre undersøgelser

  • Rtg. columna, front, side og bilaterale skråbilleder ("hundebilleder")
    • På skråbillederne fremstår bueområdet som en "hund" ("scotty dog" på engelsk), ved spondylolyse og spondylolistese fremkommer "halsbånd på hunden"
    • Laterale fleksions- og ekstensionsbilleder kan tages for at bedre fremstillingen af spondylolistese og evt. instabilitet
    • En idrætsudøver med rygsmerter som forværres ved hyperekstension, og hvor røntgen er negativ, behøver yderligere billeddiagnostik
  • Knoglescintigrafi
    • Kan påvise øget aktivitet, som kan tyde på træthedsbrud i pars interarticularis som ikke ses på røntgen
  • Lumbal CT
    • Kan give supplerende information om facetleds-forandringer, spondylolistese, prolaps

Hvornår skal patienten henvises?

  • Ved mistanke om spondylolyse/spondylolistese (med eller uden røntgenfund) bør patienten henvises til ortopæd med erfaring i behandling af denne problematik

Behandling

Behandlingsmål

  • Smertelindring, smertefrihed
  • Standse progressionen af ryglidelsen for at undgå komplikationer

Generelt om behandlingen

  • Specialistbehandling
  • Behandlingsform
    • Er afhængig af symptomernes varighed, CT-fund, knoglescintigrafi-fund, kliniske fund og patientens alder
  • Symptomatisk spondylolyse
    • Behandles med aflastning med eller uden korset, optræning eller operation

Hvad kan patienten selv gøre?

  • Symptomatisk spondylolyse og spondylolistese
    • Skåne ryggen for store belastninger, men man skal finde en balance, hvor udøveren/den unge samtidig får trænet ryg- og mavemuskler

Behandling

1. Aflastning fra sportslig aktivitet og brug af bob-korset i et tidsrum efterfulgt af optræning

  • Aflastning
    • Patienten skal aflaste fra sportslig aktivitet i nogle måneder, samtidig med at patienten bruger et bob-korset tilpasset hos en bandagist 9
    • Behandlingsmetoden vælges oftest, når symptomvarighed er mindre end 3-6 måneder, patienten angiver tiltagende smerter ved specifikke test, radiologiske undersøgelser er positive, og patienten er yngre end 16-17 år 
    • Total aflastningstid afhænger af fund ved kontrollerne i forhold til kliniske test, CT-fund og scintigrafifund
  • Træningsprogram
    • Under aflastningsperioden lægges der sammen med fysioterapeut et træningsprogram med træning af stabiliserende muskulatur i mave og ryg sammen med udstrækning af hoftemuskulatur
    • Derefter følger man almindelige principper for optræning efter en skade i forhold til bl.a. ledbevægelighed, styrketræning, proprioceptiv træning, konditionstræning og idrætsspecifik træning
    • Undgå hyperekstensionsøvelser med dybe knæbøjninger

2. Aflastning fra sportslig aktivitet i et givet tidsrum efterfulgt af optræning

  • Pause i sportslig aktivitet
    • Patienten skal aflaste fra sportslig aktivitet som regel i 4-8 uger
    • Denne behandlingsform vælges oftest, når symptomvarighed er over 6 måneder, patienten angiver moderate smerter ved specifikke test, CT er positiv, scintigrafi er negativ, og patienten er ældre end 16-17 år
  • Revurder
    • Hvis patienten ikke er blevet smertefri efter aflastningsperioden, kan det være aktuelt med behandlingsalternativ
  • Træningsprogram
    • Under aflastningsperioden lægges der et træningsprogram som nævnt ovenfor

3. Operativ behandling af spondylolistese

  • Ved fortsat glidning, glidning over 50 % eller persisterende gener i form af smerter eller afværgereaktion
  • Patienter, som ikke bliver asymptomatiske med konservativ behandling med varighed 6-12 måneder, vurderes for kirurgi
  • Kirurgi synes at give bedst funktion og smertescore, når der foreligger spinalstenose 10

Forebyggende behandling

  • Stabiliserende træning af ryg- og mavemuskulatur

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Forløbet afhænger af anomalien

Komplikationer

  • Spondylose som udvikler sig til spondylolistese med fortsat glidning og/eller ischiasgener

Prognose

  • Spondylolyse
    • Tidlig behandling af spondylolyse kan ofte behandles vellykket med konservative tiltag
  • Spondylolistese
    • Prognosen er god hos de fleste. Tilstanden kan ofte håndteres uden operation
    • Kirurgisk korrektion giver som regel symptomlindring og heling hos ca. 75 %

Opfølgning

Plan

  • Børn
    • Ryglidelser hos børn progredierer ofte
    • Det er specielt vigtigt at kontrollere børn hyppigt i perioder med hurtig vækst
  • Stigende progression i belastning

Hvad bør man kontrollere

  • At der ikke er progression

Patientinformation

Hvad bør du informere patienten om

  • Hvilke øvelser patienten bør undgå, hvilke øvelser der bidrager til at bedre tilstanden

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Patel DR, Nelson TL: Sports injuries in adolescents. Med Clin North Am 2000 Jul; 84(4): 983-1007, viii.PubMed
  2. Arriaza BT: Spondylolysis in prehistoric human remains from Guam and its possible etiology. Am J Phys Anthropol 1997 Nov; 104(3): 393-7.PubMed
  3. Litao A, Munyak J. Lumbosacral spondylolysis. eMedicine, May 13 2002; www.emedicine.com.PubMed
  4. Soler T, Calderon C: The prevalence of spondylolysis in the Spanish elite athlete. Am J Sports Med 2000 Jan-Feb; 28(1): 57-62.PubMed
  5. Rossi F, Dragoni S: Lumbar spondylolysis: occurrence in competitive athletes. Updated achievements in a series of 390 cases. J Sports Med Phys Fitness 1990 Dec; 30(4): 450-2.PubMed
  6. Congeni J, McCulloch J, Swanson K: Lumbar spondylolysis. A study of natural progression in athletes. Am J Sports Med 1997 Mar-Apr; 25(2): 248-53.PubMed
  7. Shiple BJ. Lumbosacral spondylolisthesis. eMedicine, May 2, 2002; www.emedicine.com.PubMed
  8. Weiker GG: Evaluation and treatment of common spine and trunk problems. Clin Sports Med 1989 Jul; 8(3): 399-417.PubMed
  9. Dutton JA, Hughes SP, Peters AM: SPECT in the management of patients with back pain and spondylolysis. Clin Nucl Med 2000 Feb; 25(2): 93-6.PubMed
  10. Weinstein JN, Lurie JD, Tosteson TD et al. Surgical versus nonsurgical treatment for lumbar degenerative spondylolisthesis. N Engl J Med 2007; 356: 2257-70.NEJM

Fagmedarbejdere

  • Flemming Skovby, overlæge, professor, dr.med., Rigshospitalet
  • Klaus Hindsø, overlæge, ph.d., Ortopædkirurgisk klinik, Rigshospitalet
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel?