Stammen

Kim Kristensen

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Diagnosen er klinisk, idet stammen er kendetegnet ved brud i den almindelige, flydende tale

Behandling

  • Børn der stammer bør henvises til logopæd

Henvisning

  • Barnet henvises til logopæd inden barnet skal begynde i børnehaveklasse eller første klasse

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Stammen er kendetegnet ved brud i den almindelige, flydende tale

Sygehistorie1

  • Gentagne brud i den almindelige, flydende tale
  • Stammen kan ytre sig meget forskelligt fra person til person og forskelligt hos den enkelte igennem livet. Nogle stammer let og uanstrengt, andre stammer kraftigt og meget
  • Den stammende oplever en mangel på kontrol af talen
  • Hørbar stammen kan være ledsaget af sekundære fænomener som ryk med hoved eller ben, samt frygt for og undgåelse af bestemte ord og situationer
  • Personer, som stammer, kan blive socialt stigmatiserede og opleves som mindre kapable end personer, som ikke stammer
  • Stammen kan opleves som en forhindring for at få et arbejde eller blive forfremmet, og stammen kan hos nogen påvirke udførelsen af arbejdet
  • Stammen kan påvirke selvfølelse, selvopfattelse, akademiske og arbejdsmæssige forhold

Kliniske fund

  • Afklar, om der er underliggende neurologisk skade eller sygdom
  • Nogle gange kan man se medbevægelser, som f.eks. stampen i gulvet eller trækninger i ansigtet. Hos andre kan man høre, at stemmelejet stiger. Det hænder, at et stammende barn bliver ked af det og opgiver at sige noget. Nogle stammer ganske let og taler derfor forholdsvist ubesværet, mens andre kan have meget svært ved at tale

Indvirkning på patient og familie

  • Stammen kan opleves som ubehageligt af både barn og forældre
  • For unge og voksne der stammer, kan det være en kamp at tale, og stammen kan medføre, at man helst undgår at tale i bestemte situationer

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Børn, der stammer, bør henvises til logopæd
  • Logopæder foretager analyse af stammen og dens konsekvenser
  • Forældre og andre omsorgspersoner indgår i udredning og behandling

Andre undersøgelser hos specialist

  • Ingen

Differentialdiagnoser

  • Ikke-flydende tale hos små børn
    • Barnet tøver, som om det leder efter ordene, eller stopper op midt i en sætning, begynder forfra eller gentager de første ord i sætningen et par gange
    • Forekommer som en del af den normale tale-sprogudvikling hos mange børn
  • Løbsk tale
    • Hurtig, stødvis og utydelig tale, brudstykker af "sort tale", gentagelser af stavelser, ord og lyd, samt sammentrækninger af ord og afbrudte sætninger
    • I nogle tilfælde ledsaget af manglende opmærksomhed, koncentrationsproblemer, mangel på overblik og struktur, springende tankegang og problemer med at lytte
    • Forekommer ofte sammen med stammen
  • Tics

Behandling

Behandlingsmål

  • Børn: at fjerne eller reducere stammen, forhindre negativ udvikling af stammen, fremme talelyst og flydende tale samt fjerne eller reducere forældrenes bekymring
  • Unge og voksne: at håndtere stammen, kunne kommunikere frit og dermed forbedre livskvalitet

Generelt om behandlingen1

  • Generelt enighed om at tidlig intervention ved logopæd er det bedste
  • Der eksisterer ingen medicinsk behandling af stammen2

Håndtering i almen praksis

  • Børn der stammer henvises til logopæd

Råd til forældre

  • Søge information om stammen. Jo mere man ved, des bedre kan man hjælpe sit barn
  • Søge behandling - en tidlig indsats er vigtig
  • Vise at man har tid til at tale med barnet
  • Holde øjenkontakt med barnet under samtalen
  • Fokusere på det barnet gerne vil sige, selv om det stammer
  • Tale åbent om stammen med både barn og andre i omgivelserne. Det er vigtigt, at stammen ikke bliver et tabu
  • Tale med barnet om de situationer, hvor stammen optræder
  • Være en god talemodel, f.eks. ved at undgå at afbryde barnet, ved at anvende enkelt sprog og korte sætninger og undgå for mange spørgsmål
  • Ved tvivl spørge logopæden om råd

Anden behandling

  • kognitiv adfærdsterapi har været undersøgt, men har ikke givet overbevisende resultater

Forebyggende behandling

  • Ingen

Henvisning

  • Tidlig indsats er vigtig
  • Pædagoger, lærere og praktiserende læger er ofte de første, som får præsenteret problemet af forældre eller patient
  • I Danmark varetages behandlingen af stammen af logopæder, evt. i samarbejde med psykolog. Børn med stammen bør henvises til logopæd via kommunens PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning)
  • De fleste børn holder op med at stamme spontant, men det er ikke muligt at forudsige, hvilke børn det drejer sig om

Opfølgning

  • Sker ved logopæd

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Stammen kan ytre sig meget forskelligt fra person til person og forskelligt hos den enkelte over tid. Nogle stammer let og uanstrengt, andre stammer kraftigt og meget
  • Stammen ophører hos næsten 80 % af børn 

Komplikationer

  • Sekundære fænomener som ryk med hoved eller ben samt frygt for bestemte ord og situationer
  • Andre tale-sprogvanskeligheder er hyppigere hos børn der stammer3
  • Påvirkning af selvfølelse, selvopfattelse, akademiske og arbejdsmæssige forhold1

Prognose1

  • Stammen ophører hos ca. 80 % af børn
  • Stammer man som 4-årig, er chancen for at holde op med at stamme 75 %; stammer man som 6-årig, er der 50 % chance, og som 10-årig er der 25 % chance for at stammen forsvinder
  • Tidlig logopædisk bistand kan foregribe en negativ udvikling af stammen

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Dysrytmi bliver brugt som fællesbetegnelse for stammen og løbsk tale. Personer med løbsk tale har ofte også stammen. Denne artikel omhandler primært stammen
  • Stammen
    • Stammen er brud i den almindelige, flydende tale. Bruddene kan være gentagelse af ord, stavelser eller lyd, forlængelse af lyd eller blokering af talestrømmen
    • WHO's definition: en forstyrrelse af talerytmen, hvor personen præcist ved hvad han/hun vil sige, men i det angivne øjeblik ikke er i stand til det pga. en ufrivillig gentagelse, forlængelse eller blokering af en lyd 
  • Sekundær adfærd
    • Stammen kan være ledsaget af medbevægelser, f.eks. i form af ryk med hoved, arm, ben eller andet. Denne adfærd er "tricks", som anvendes for at kontrollere stammen
  • Løbsk tale
    • Kommunikationsvanskelighed der kan komme til udtryk som hurtig, stødvis og utydelig tale, brudstykke af "sort tale", gentagelser af stavelser, ord og lyd samt sammentrækninger af ord og afbrudte sætninger

Forekomst1

  • Stammen forekommer hos 5 - 10 % af børn 
  • Hos nogle børn begynder stammen efter en forsinket sprogudvikling, mens den hos andre begynder efter en tidlig talestart
  • Stammen kan begynde senere i barnets udvikling, f.eks. omkring skolestart, sjældnere i puberteten
  • Mellem 0,7 og 1 % af den voksne befolkning stammer. 80 % af disse er mænd
  • Prævalensen af stammen er uafhængig af social, økonomisk, kulturel eller etnisk baggrund
  • Dobbelt så mange drenge som piger stammer, og en større andel af piger end drenge holder op med at stamme, og de holder op tidligere end drenge

Klassificering

  • Stammen klassificeres som enten udviklingsbetinget eller erhvervet
  • Udviklingsbetinget stammen
    • Er langt den mest almindelige form
    • Optræder typisk hos børn i 3-8 årsalderen og udgør mere end 80 % af tilfælde af stammen4
    • Forsvinder spontant hos 80 % inden voksenalderen 
  • Erhvervet stammen
    • Neurogen, oftest traume, apopleksi eller blodprop
    • Bivirkning af medicinsk behandling
    • Stressrelateret eller psykogen stammen

Ætiologi og patogenese1

  • Den fremherskende opfattelse er, at stammen er multifaktorielt betinget
  • Faktorerne omfatter genetik, kognitive processeringsevner, køn og miljø
  • Stammen begynder oftest i den periode, hvor barnet tilegner sig store sproglige færdigheder. Stammen kan udvikles gradvist eller opstå pludseligt 
  • Stammen optræder i kommunikation med andre og influerer på den kommunikative proces
  • Forskning af færdigheder og adfærd hos personer, som stammer, er primært udført på voksne

Genetik

  • Stammen har ofte et genetisk grundlag5 
  • Tvillingeundersøgelser har vist, at genetiske faktorer er ansvarlige for mere end 80 % af årsagerne til stammen6
  • Køn
    • Forholdet mand/kvinde er 2:1 blandt børn og 5:1 blandt voksne
    • Piger holder hyppigere og tidligere op med at stamme end drenge7

Kognitive evner8

  • Der er ingen sammenhæng mellem stammen og intelligens
  • Der er fundet strukturelle og funktionelle forskelle i hjernen hos både børn og voksne der stammer1
  • Mennesker der stammer har en længere reaktionstid ved både verbale og nonverbale opgaver9. Der er også fundet forskelle i motorisk koordination og sensorisk bearbejdning
  • Anden forskning peger på mangler i auditiv bearbejdning som årsag til stammen, idet stammen sjældnere forekommer hos hørehæmmede

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Rettigheder

  • Det er kommunen, der har ansvaret for professionel behandling af stammen og andre taleforstyrrelser. Kommunen kan henvise voksne og efter anvisning fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning) unge til kommunale eller regionale institutioner. f.eks. kommunikationscentre, taleinstitutter og specialskoler
  • Tag kontakt til kommunen/den lokale PPR om udredning og viderehenvisning til logopæd
  • Unge i den skolepligtige alder hører under Lov om Folkeskolen, mens unge ud over den skolepligtige alder samt voksne er omfattet af Lov om Specialundervisning for voksne
  • Inden 4 uger efter modtagelse af en afgørelse vedrørende specialundervisning og specialpædagogisk bistand, kan man klage over kommunens afgørelse til kommunens borgerrådgiver/borgerombudsmand eller til kommunalbestyrelsen. Hvis der er tale om henvisning til et regionalt undervisningstilbud, eller hvis undervisningen er en del af et mere omfattende specialtilbud, har man ret til at få sendt sagen til vurdering i Klagenævnet for vidtgående specialundervisning
  • Man kan også henvende sig til DUKH (Den uvildige Konsulentordning på Handicapområdet), der er en selvejende institution under Socialministeriet. DUKH er et rådgivningstilbud til borgere og myndigheder og skal dels sikre borgeres rettigheder og dels give rådgivning i enkeltsager

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Patientorganisation

Link til vejledninger 

Kilder

Referencer

  1. Perez HR, Stoeckle JH. Stuttering: Clinical and research update. Can Fam Physician. 2016; 62.; 479-84. Vis kilde
  2. SheikhBahaei S, Millwater M, Maguire GA. Stuttering as a spectrum disorder: A hypothesis. Curr Res Neurobiol. 2023; 5.; 100116. Vis kilde
  3. Ntourou K, Conture EG, Lipsey MW. Language abilities of children who stutter: a meta-analytical review. Am J Speech Lang Pathol. 2011; 20.; 163-179. Vis kilde
  4. Ludlow CR. Stuttering: dysfunction in a complex and dynamimc system. Brain. 2000; 123.; 1983-4. Vis kilde
  5. Kraft SJ, Yairi E. Genetic basis of stuttering: the state of the art, 2011. Folia Phoniatr Logop. 2012; 64.; 34-47. Vis kilde
  6. Fagnani C, Fibiger S, Skytthe A, Hjelmborg JV. Heritabolity and environmental effects for relf-reported periods with stuttering: a twin study from Denmark. Logoped Phoniatr Vocol. 2011; 36.; 114-120. Vis kilde
  7. Yairi E, Ambrose NG. Early childhood stuttering I: persistency and recovery rates. J Speech Lang Hear Res. 1999; 42.; 1097-1112. Vis kilde
  8. Mertz LB, Østergaard JR. [Neurological aspects of stuttering]. Ugeskr Laeger. 2006; 168.; 3109-13. Vis kilde
  9. Weber-Fox C, Spencer RM, Spruill JE III, Smith A. Phonologic processing in adults who stutter: electrophysiological and behavioral evidence. J Speech Lang Hear Res. 2004; 47.; 1244-58. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Kim Kristensen

overlæge, dr.med., Børneafdelingen, Næstved Sygehus

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen