Tale- og sprogforstyrrelser

Diagnose

Diagnostiske kriterier

• Diagnosen er klinisk, men ved mistanke om underliggende somatisk sygdom da udredning i relevant regi

Sygehistorie

• Fødselstraume i anamnesen?

Kliniske fund

• Eventuelle neurologiske, muskulære eller anatomiske defekter i øre-, næse- halsregionen, som kan forklare det kliniske billede
• Hørelsen bør undersøges af ØNH-læge

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• Grov vurdering af kognitiv funktion med tanke på mental retardering som differentialdiagnose 

Andre undersøgelser hos specialist

• Ved mistanke om neurologisk baggrund eventuel MR af cerebrum, EEG og urin til metabolisk screening

Differentialdiagnoser

• Forstyrrelser i tale og sprog kan være sekundære til andre lidelser
  • Nedsat hørelse
  • Svagsynethed  
  • Mental retardering
  • Hovedtraumer
  • Autisme
  • Sekvelae efter CNS infektion

Behandling

Behandlingsmål

• Optimal udvikling

Generelt om behandlingen

• Forestås af logopæd, pædagog eller psykolog. Pædiater hvis somatisk sygdom

Håndtering i almen praksis

• Kan, hvis der ikke er tale om underliggende somatisk sygdom, håndteres i almen praksis
• Ved de forebyggende børneundersøgelser foretages en vurdering af den generelle udvikling, herunder den sproglige udvikling. 

Råd til patienten

• Samarbejde med forældrene er en forudsætning for god udvikling

Medicinsk behandling

• Kun ved tilstedeværelse af andre sygdomme som f.eks. ADHD, epilepsi eller cerebral parese

Anden behandling

• Submukøs ganespalte
  • Henvises til Ganespalteafdelingen i Århus eller Læbe-Ganespalte Centret i Hellerup for nærmere udredning hos ØNH-læge, logopæd og evt. tandlæge
• Adenotomi og tonsillectomi er ikke indiceret pga. taleafvigelse

Forebyggende behandling

• Ingen

Henvisning

• Henvisning til PPR sker som regel fra daginstitution, men alle har ret til at henvende sig

Henvisningsgrunde

• 1 år
  • Ingen kanonisk pludren
  • Ingen fælles opmærksomhed
  • Forældrene er bekymrede
• 1,5 år
  • Barnet anvender ingen ord
  • Barnet anvender ingen konsonanter
  • Forældrene er bekymrede
• 2 år
  • Begrænset ordforråd (<50 ord)
  • Barnet anvender ingen eller få konsonanter
  • Stammen
  • Forældrene er bekymrede
• 3 år
  • Barnet er ikke begyndt at sætte ord sammen til sætninger
  • Uforståelig tale
  • Stammen
  • Forældrene er bekymrede
• 4-5 år
  • Barnet er svært at forstå
  • Udtalevanskeligheder
  • Begrænset sætningsstruktur (syntaks)
  • Stammen
  • Forældrene er bekymrede
• 7 år og ældre
  • Artikulationsvanskeligheder
• Kombinationer af sprogvanskeligheder og andre dysfunktioner, uafhængig af alder

Opfølgning

Plan

• Individuel

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose¹

Sygdomsforløb

• Børn afviger fra den forventede udvikling af tale og sprog, og forældrene fatter som oftest mistanke før lægen

Komplikationer

• Social isolering pga.
  • nedsat taleforståelighed
  • nedsat evne til at forstå andre 
• Indlæringsproblemer
  • herunder i særdeleshed problemer med læseindlæring
• Psykiske gener

Prognose

• Generelt god, hvis der ikke er underliggende somatisk årsag. Ellers afhængig af denne

Baggrundsoplysninger

Definition

Taleforstyrrelser²

• Fonologiske vanskeligheder
  • Samlebetegnelse for forskellige undertyper af vanskeligheder med at etablere et komplet system af lydlige kontraster, fx at ”kat” udtales ”tat”. Fonologiske vanskeligheder påvirker talen, men hører rettelig under sproglige forstyrrelser
• Artikulationsvanskeligheder
  • Vanskeligheder med at udtale enkelte sproglyde korrekt. På dansk ofte forskellige former for læsp
• Verbal dyspraksi
  • at er et lingvistisk symptomkompleks hvor lyde, ord og sætninger ofte udtales forkert, tøvende og forskelligt fra gang til gang med varierende lydstyrke.  antages at skyldes vanskeligheder med motorisk planlægning og/eller programmering af tale 
• Dysartri
  • Samlebetegnelse for talevanskeligheder, der opstår pga. neurologisk skade, eller tilstande der påvirker de muskler, som indgår i taleproduktion

Dysrytmi

• Stammen
  • Forstyrrelse i talerytmen, hvor personen præcist ved, hvad han/hun vil sige, men i det givne øjeblik ikke er i stand til det pga. en ufrivillig gentagelse af lyd, stavelse eller ord, forlængelse eller blokering af en lyd. Stammen kan være ledsaget af medbevægelser, fx stampen i gulvet eller trækninger i ansigtet
• Løbsk tale
  • Kommunikationsvanskelighed der kan komme til udtryk som hurtig, stødvis og utydelig tale, brudstykker af ”sort tale”, gentagelser af stavelser, ord og lyd, samt sammentrækninger af ord og afbrudte sætninger. Symptomerne ledsages i nogle tilfælde af manglende opmærksomhed, koncentrationsproblemer, mangel på overblik og struktur, springende tankegang og problemer med at lytte. Løbsk tale har fællestræk med stammen, men er en separat lidelse. Der er uenighed om, hvorvidt løbsk tale bør betragtes som en sprogforstyrrelse snarere end en taleforstyrrelse. Løbsk tale forekommer ofte sammen med stammen

Dysfoni

• Samlebetegnelse for at stemmen lyder afvigende, fungerer afvigende eller fungerer utilstrækkeligt. Stemmen kan afvige i forhold til kvalitet, pitch, styrke, resonans og varighed
• Rhinolali
  • Hypernasalitet/åbent snøvl
  • Hyponasalitet/lukket snøvl

Sprogforstyrrelser

• Dysfasi er en samlebetegnelse for vanskeligheder med at anvende og forstå talt, skrevet eller andre former for symbolsprog. Vanskelighederne kan involvere sprogets form, indhold og/eller funktion
  • Erhvervet dysfasi
  • Medfødt dysfasi
    • Kan forekomme samtidig med generelt forsinket/afvigende udvikling
    • Specific Language Impairment (SLI) er en specifik indlæringsvanskelighed, der medfører impressive og/eller ekspressive sproglige vanskeligheder, som ikke kan forklares ud fra faktorer som mental retardering, autisme, hørenedsættelse mv.  Der kan være vanskeligheder inden for enkelte eller flere sproglige områder (fonologi, syntaks, morfologi, semantik, pragmatik). Sekundære konsekvenser kan være problemer med læseindlæring, og der kan være overlap mellem børn med SLI og dysleksi

Dysleksi

• Specifik indlæringsvanskelighed af neurobiologisk oprindelse, der indebærer markante vanskeligheder ved at lære at læse og skrive, og som beror på langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. Dyslektikere har særlig svært ved ord, som de ikke har set før. Læse- og stavefejlene er ofte i modstrid med almindelige forbindelser mellem bogstav og lyd, fx ”kulde” læst som ”kunne”, og ”dig” skrevet ”din”
• Sekundære konsekvenser kan være problemer med læseforståelse og nedsat læseerfaring, som kan hindre vækst i ordforråd og baggrundsviden

Forekomst

• Der er ingen danske opgørelser af forekomst af tale- og sprogforstyrrelser
• Undersøgelser fra engelsksprogede lande viser, at knap 25 % af alle børn mellem 3 og 21 år på et tidspunkt modtager logopædisk bistand
• Fonologiske vanskeligheder er hyppigste henvisningsårsag
• Verbal dyspraksi er sjælden og antages at ramme mindre end 1 % af alle børn med udtaleafvigelser
• Stammen forekommer hos ca. 5 % af børn, mens knap 1 % af den voksne befolkning stammer
• Løbsk tale menes at forekomme hos 1,5 % af en befolkning. Ca. 1/3 stammer også, og ca. 3/4 er mænd
• Dysfoni forekommer hyppigt hos børn, op mod 50 % i byområder
• En amerikansk undersøgelse viser, at 7 % af alle 5-årige har SLI
• I 1990 beskrev 7 % voksne danskere sig som "ordblinde"

Ætiologi og patogenese

• Der foreligger et utal af årsager til tale- og sprogforstyrrelser hos børn. I de fleste tilfælde er årsagen ikke kendt, men i mange tilfælde er der tale- og sprogforstyrrelser hos andre i familien

Årsager til sprog- og taleforstyrrelser

• Dysfasi
  • Erhvervet dysfasi
    • Hjerneskade
    • Degenerativ lidelse
  • Medfødt dysfasi
    • Specifik Language Impairment
    • Hørenedsættelse
    • Autisme
    • Mental retardering
    • Alvorlige indlæringsproblemer
• Dysrytmier
  • Stammen
    • Multifaktoriel - både genetiske, neurologiske, fysiologiske og psykologiske faktorer kan spille ind
  • Løbsk tale
    • Årsagen er ikke kendt. Faktorer, der menes at have betydning, er arvelighed, forandringer i basalganglier og/eller gennemgribende sproglig forstyrrelse
• Udtalevanskeligheder
  • Fonologiske vanskeligheder har sjældent en kendt årsag, men forekommer hyppigere hos børn med samtidig dysfasi
  • Artikulationsvanskeligheder har sjældent en kendt årsag, men kan være betinget af tand-og kæbeforhold, læbe-ganespalte eller andre kraniofaciale misdannelser
  • Verbal dyspraksi er en sjælden neurologisk betinget taleforstyrrelse³
• Dysartri
  • Neurologiske årsager
    • Cerebral parese
    • Traumatisk hjerneskade
• Dysfoni
  • Organisk 
    • Laryngitis
      • Akut (viral/bakteriel)
      • Kronisk (rygning/reflux) 
    • Papillomer
    • Neoplasma (dysplasi eller carcinom)
    • Traume
      • Iatrogen (kirurgi/intubation)
      • Accidentel (slag, penetration, inhalation af gasser/syrer/baser)
    • Endokrin (hypothyreodisme, hypogonadisme)
    • Inhalerede steroider
    • Rhinolalia aperta (hypernasalitet)
      • Ganespalte
      • Submukøs ganespalte
      • Afvigende proportioner i gane og svælg
      • Neurologiske årsager
    • Rhinolalia clausa (hyponasalitet)
      • Adenoidt væv
      • Allergi
      • Skæv næseskillevæg
      • Fremmedlegemer
      • Forstørrede tonsiller (dog primært ”kartoffeltale”) 
  • Funktionel
    • Uhensigtsmæssig stemmebrug
      • Ødemer på plicae vocalis
      • Noduli på plicae vocalis
    • Psykogen

Disponerende faktorer

• Tale-sprogforstyrrelser i familien
• Drenge mere udsatte end piger
• Hørenedsættelse/længerevarende mellemøreproblemer
• Omsorgssvigt og understimulering i alvorlig grad

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Rettigheder

• Det er kommunen, der har ansvaret for professionel behandling af stammen og andre taleforstyrrelser. Kommunen kan henvise voksne og efter anvisning fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning) unge til kommunale eller regionale institutioner. For eksempel kommunikationscentre, taleinstitutter og specialskoler
• Tag kontakt til kommunen/den lokale PPR om henvisning til logopæd for udredning og evt. behandling
• Unge i den skolepligtige alder hører under Lov om Folkeskolen, mens unge ud over den skolepligtige alder samt voksne er omfattet af Lov om Specialundervisning for voksne
• Inden 4 uger efter modtagelse af en afgørelse om specialundervisning og specialpædagogisk bistand kan man klage over kommunens afgørelse til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning
• Man kan også henvende sig til DUKH (Den uvildige Konsulentordning på Handicapområdet), der er en selvejende institution under Socialministeriet. DUKH er et rådgivningstilbud til borgere og myndigheder og skal dels sikre borgeres rettigheder, dels give råd i enkeltsager

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

• Normal sprogudvikling
• Information om tale og sprogforstyrrelser
• Ordblindhed (dysleksi)

Patientorganisationer

• Stammeforeningen i Danmark
• Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark

Link til vejledninger

• Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

• Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge | Fagperson | Sundhedsstyrelsen

Illustrationer

Plancher eller tegninger

• Normal sprogudvikling, skema