Cannabisbrug - sociale og sundhedsmæssige konsekvenser

Basisoplysninger

Hvad er cannabis?

Cannabisplanten er en tokønnet, etårig plante, der sælges på det illegale marked som marihuana (tørrede plantedele), hash (harpiks og tørrede plantedele), og forskellige former for hasholie (cannabiskoncentrater, der indeholder mange af de harpikser og terpener, som findes i cannabis, såsom tetrahydrocannabinol, cannabidiol og andre cannabinoider). 

Cannabis har været anvendt i årtusinder som nytte- og lægeplanter, og i forbindelse med religiøse ritualer samt som rusmiddel. Cannabis blev indført i den vestlige verden omkring det 16. århundrede og primært anvendt som nytteplante, hvor det primært er plantefibrene, der har været anvendt, eksempelvis til at fremstille reb. Anvendelsen som rusmiddel blev først udbredt i USA fra 1930’erne og i Europa fra 1960’erne¹

Er cannabis lovlig?

Cannabis blev narkotikaklassificeret i 1961 med FN’s enkeltkonvention, men der er store forskelle på, hvordan forbuddet administreres i de enkelte lande. I Danmark indførte man i 2007 en såkaldt nultolerance over for enhver besiddelse af cannabis, som straffes med mindst en bøde.¹ 

Hvordan virker cannabis?

Cannabis er et rusmiddel, som i lighed med alkohol forringer de motoriske evner og koncentration og hukommelse under rusen. Cannabis indtages for at blive »skæv« eller »stenet«. De to vigtigste aktive bestanddele i cannabis er cannabinoiderne delta-9-tetrahydrocannabinol (THC) og cannabidiol (CBD). THC er primært årsag til rusmiddeleffekten, mens CBD har en angstdæmpende og muligvis også en antipsykotisk virkning. Indholdet af THC varierer meget, men tendensen er, at indholdet af THC har været stigende over tid¹

Cannabis indtages som regel ved rygning, og den maksimale ruseffekt opnås i løbet af få minutter. Varigheden af cannabisrusen er ca. fire timer, fordi det hurtigt omdannes til inaktive stoffer, der fordeler sig i fedtvævet, hvorfra det langsomt udskilles. De inaktive omsætningsprodukter kan påvises i urinen i dage og uger efter den seneste indtagelse.¹ Spises cannabis opstår rusen langsommere, og er sværere at kontrollere.

Hvor mange bruger cannabis i Danmark?

Cannabis er uden sammenligning det mest udbredte illegale rusmiddel i Europa. 

Omkring 45% af de 16-34-årige i Danmark har prøvet hash, mens omkring 15% har brugt hash det sidste år og omkring 5-8% har brugt cannabis seneste måned. Forbruget har svinget lidt, men ikke ændret sig markant i perioden fra 2000-2021². 

Forbruget af cannabis varierer også med bl.a. geografi og køn. For eksempel er forbruget blandt 16-44-årige i København mere end dobbelt så stort (7,9%) som forbruget blandt 16-44-årige på Lolland (3,5%).¹ Og på tværs af kulturer er det overvejende mænd, der har et forbrug af cannabis.¹ 

Andelen af 15-16-årige som har anvendt cannabis har ligeledes været stabil ifølge ESPAD-undersøgelsen, igen med enkelte udsving.

Er cannabis skadeligt?

I de seneste år har der været meget opmærksomhed på og debat om skadevirkningerne af cannabis. Fx om, hvorvidt stoffet kan udløse psykoser hos brugerne, og hvorvidt det kan medføre svækkelse af hukommelse og intelligens. De nedenfor anførte konsekvenser af cannabisbrug kan opstå efter længere tids regelmæssig brug.

Risikoen for at udvikle denne type skade afhænger af mængde og styrke af det anvendte stof. Som med almindelig tobaksrygning er der forskel på folk. Nogle får relativt hurtigt skader eller problemer knyttet til rusmidlet. Andre mærker aldrig noget trods udstrakt brug.

Afhængighed og abstinenser

Afhængighedsdiagnosen dækker ifølge ICD 10’s definition over tilstedeværelse inden for de seneste 12 måneder af mindst tre af følgende fænomener, der er relateret til den substans, man ser på:

1. Stærk trang til brug
2. Tab af kontrol over brugen (fx manglende evne til at stoppe eller reducere brugen)
3. Fortsat brug trods erkendelse af risiko for eller tilstedeværelse af psykiske, fysiske eller sociale problemer
4. Toleranceudvikling (man kan tåle mere)
5. Fysiske eller psykiske abstinenssymptomer
6. Substansprioritet (tab af tidligere interesser pga. brug af substans). Særligt trangen til at benytte substansen, der ofte er så stærk, at den griber grundlæggende forstyrrende ind i den afhængiges liv, og tabet af kontrol over brugen er centrale elementer i definitionen på afhængighed.

Et dagligt cannabisbrug i ca. to uger er tilstrækkeligt til at fremkalde et veldefineret abstinenssyndrom hos nogle.¹ Abstinenssymptomerne opstår i løbet af 24 timer uden stoffet og er mest udtalte i de første ti døgn.¹

Cannabisbrug ligger på bruger- og samfundsplan i midterfeltet af de skadelige virkninger af psykoaktive substanser. Det anslås, at omkring 9% af cannabisbrugerne – og helt op til 25-50 % af de personer, der bruger cannabis dagligt – bliver afhængige, og at unge, der begynder at ryge cannabis, før de er 15 år, har en højere risiko for at blive afhængige end dem, der begynder senere¹. Omkring 1000 mennesker søger hvert år behandling i kommunerne i Danmark for et cannabisproblem. 

Konsekvenser af cannabisbrug

Generelt gælder det, at man må skelne mellem på den ene side sammenfald af cannabisrygning og andre problemer, og på den anden side problemer, som opstår som en egentlig konsekvens af cannabisrygning, altså en årsagssammenhæng. Fx kan en højere andel af cannabisbrugere, der er arbejdsløse, være en konsekvens af at cannabisrygning fører til, at man mister sit arbejde.

Det kan også være, at man ryger cannabis, fordi man er uden arbejde, eller at man både ryger cannabis og er arbejdsløs, fordi man er vokset op uden alternativer til at sidde hjemme og ryge cannabis.

Man betragter det som sandsynligt, at der er tale om en årsagssammenhæng når

• Rygningen går forud for konsekvensen
• Sammenhængen er tydelig
• Der er tale om, at jo mere man ryger, des større risiko
• Der er en fornuftig forklaring på, hvordan cannabisrygning skulle føre til et givet problem.

Hvis man også kan vise, at en lignende sammenhæng kan ses i laboratorieforsøg, vil det yderligere bestyrke antagelsen om en sammenhæng

Sociale og uddannelsesmæssige konsekvenser

Mens personer med et lille forbrug af cannabis generelt ikke viser tegn på problemer, er det veldokumenteret, at et storforbrug af cannabis (svarende til mindst ti dages cannabisbrug om måneden) kan relateres til sociale problemer, såsom stærkt forøget fravær fra skole/arbejde. Herudover er der risikoen for, at man møder påvirket på arbejde, betjening af maskiner i påvirket tilstand, konflikter med sociale netværk, misligholdelse af sociale forpligtelser.  

I hvilket omfang forbruget af cannabis er årsag til problemerne er uklart, da det også er muligt, at fælles risikofaktorer (genetiske eller miljømæssige) er årsag til både sociale problemer og stort cannabisforbrug.

Det er veldokumenteret, at personer der bruger cannabis har lavere uddannelsesniveau end personer, der ikke bruger cannabis. Denne sammenhæng er stærkere, jo større forbruget af cannabis er.

Forklaringen på sidstnævnte fund kan delvis være, at personer med ingen eller kort uddannelse er mere tilbøjelige til at bruge cannabis end personer med længere uddannelse. En del af forklaringen kan også være, at cannabisbrug nedsætter evnen til eller ønsket om at færdiggøre et uddannelsesforløb.

Eksempelvis er det vist i en dansk undersøgelse med 8.837 borgere i alderen 25-65 år, at borgere med folkeskole- eller ungdomsuddannelse som den højest opnåede uddannelse, havde mere end fem gange større sandsynlighed for at bruge cannabis dagligt/næsten dagligt end personer med en videregående uddannelse (kort, mellem eller lang)¹

Konsekvenser for hukommelse og koncentration³

De kognitive funktioner, altså fx evnen til problemløsning, hukommelse og koncentration, har særlig betydning for skoleuddannelse, og der har længe været en mistanke om, at cannabis påvirker disse funktioner negativt. 

Det er veldokumenteret fra eksperimentelle lodtrækningsundersøgelser, at cannabisbrug er forbundet med nedsat hukommelse og koncentration under den umiddelbare rus og i op til timer efter at rusvirkningen er klinget af.¹

Der er i sagens natur ikke foretaget nogen lodtrækningsundersøgelser for at belyse effekten af langvarig eksponering for cannabis, og der er kun ganske få studier, hvor man har undersøgt det kognitive funktionsniveau hos en større gruppe personer før og efter en periode, hvor nogle har brugt cannabis, og andre ikke har. 

Cannabis har formodentlig negative effekter på kognitiv funktion, men effekterne er, i hvert fald hos yngre mennesker, forbigående, og der ses en hurtig bedring ved ophør med forbruget.¹ Forskningen inden for dette felt har dog mange svagheder. Desuden er det muligt, at en del af sammenhængen mellem cannabis og kognitive funktioner skyldes fælles genetiske og miljøfaktorer, som påvirker både cannabisforbrug og kognitiv funktion⁴. Hvis forbruget af cannabis påbegyndes allerede i teenageårene, er der dog risiko for, at det kognitive funktionsniveau ikke kan genvindes fuldt ud efter ophør.¹

Psykiske konsekvenser

Den grundigste belysning af sammenhængen mellem cannabisbrug i ungdomsårene og senere udvikling af psykose og andre psykiatriske manifestationer (f.eks. angst og depression) er en systematisk litteraturgennemgang fra 2007. Her fandt man, at cannabisbrug i ungdomsårene er forbundet med senere udvikling af psykosesymptomer eller skizofreni. Et nyere review fra 2020 fandt ligeledes støtte for de sammen punkter, samt for, at cannabisbrug bidrager til risikoen for tilbagefald, flere indlæggelser og flere symptomer ved psykosetilstande⁵. 

I næsten alle undersøgelserne blev vist en signifikant dosis-respons-sammenhæng. En samlet analyse på tværs studierne viste, at den samlede risiko for psykose var fordoblet hos hyppige brugere sammenlignet med hos aldrig-brugere. 

Andre undersøgelser viser alle, at alderen ved første kontakt til hospitalsvæsenet på grund af psykotiske symptomer er lavere hos brugere af cannabis end hos andre.¹,⁶

I en nyere undersøgelse fra Colorado i USA, hvor cannabis er legaliseret, blev unge cannabisbrugere randomiseret til at indtage et produkt med høj THC og lav CBD versus et produkt med høj CBD og lav THC⁷. De, der havde indtaget et produkt med høj THC og lav CBD rapporterede mere paranoia, mere angst og mere anspændthed, men overraskende mindre af den ønskelige rus.

Samlet set vurderes det på baggrund af den eksisterende evidens, at der er en risiko for, at cannabisbrug, og specielt hyppigt cannabisbrug, kan forårsage eller fremrykke udvikling af en psykose. At en psykose bliver fremrykket kan føre til, at væsentlige udviklingsmæssige faser bliver tabt, fordi et ungt menneske med en psykose ikke har de samme muligheder for at opnå sociale og faglige færdigheder som en ung uden psykose. Derfor skal det ikke ignoreres, at cannabis kan føre til at en psykose opstår i en tidligere alder end en senere, ”blot” fordi psykosen alligevel ville være kommet senere.

Det er svært at drage sikre konklusioner om årsagssammenhænge i studier, der ikke er eksperimentelle. Alligevel vurderes det på baggrund af den eksisterende evidens, at der er en risiko for, at cannabisbrug, og specielt hyppigt cannabisbrug, kan forårsage eller fremrykke udvikling af en psykose. 

I litteraturgennemgangen fra 2007 blev der også gennemført en grundig analyse af sammenhængen mellem brug af cannabis og senere udvikling af depression. Her fandt man en statistisk sammenhæng, men det var ikke klart, at der var tale om en årsagssammenhæng^. 

Siden har en nyere og større undersøgelse vist, at der tilsyneladende ikke er nogen øget risiko for depression ved brug af cannabis, og der blev heller ikke påvist nogen sammenhæng mellem depression og øget hyppighed af cannabisindtagelse.⁸ Sammenfattende kan det derfor siges, at det er tvivlsomt, om der er en årsagssammenhæng mellem cannabisbrug og depression.

Somatiske konsekvenser

Kroniske lungesygdomme

Rygning af cannabis giver skader i luftvejene. Det er veldokumenteret, at cannabis fører til udtalt luftvejsirritation, som viser sig ved hoste, opspyt af slim og pibende vejrtrækning hos næsten en tredjedel af brugerne¹,⁹ 

Måling af lungefunktion viser, at cannabisrygere har øget luftvejsmodstand, hvilket tyder på, at luftvejene er forsnævrede, men om dette betyder noget i praksis, er på nuværende tidspunkt uafklaret.¹. En nyere oversigtsartikel over undersøgelser af kroniske effekter af cannabisrygning på lungefunktionen, viser dog, at daglig cannabisrygning gennem længere tid øger luftvejsmodstanden og fører til luftvejsforsnævring.⁹

Modsat tobaksrygning tyder studier ikke på, at cannabisrygning medfører kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), ligesom det heller ikke virker til at ødelægge alveoler eller nedsætter lungernes ilttransportevne.¹ 

Lungekræft

Hvad angår risikoen for lungekræft hos cannabisrygere, er resultaterne ikke entydige, men da kondensat fra cannabis indeholder høje koncentrationer af kendte kræftfremkaldende stoffer (fx benzopyren og andre cykliske hydrokarboner), er det sandsynligt, at et større forbrug øger risikoen for at få lungekræft¹ 

Dette understøttes af, at man i slimhindebiopsier hos cannabisrygere kan se forstadier til lungekræft. 

I en systematisk litteraturgennemgang konkluderes det, at selvom man ikke kan påvise en øget risiko for at få lungekræft hos cannabisbrugere, kan det meget vel skyldes dårlig kvalitet af undersøgelserne med for få deltagere og for kort opfølgningstid¹⁰ 

Hjerte- og karsygdomme

Cannabisrygnings effekter uden for lungerne er ikke ganske velafklarede¹ 

Enkelte undersøgelser tyder på, at cannabisrygning kan øge risikoen for at få blodprop i hjertet, men her er der brug for flere undersøgelser, før noget sikkert kan konkluderes.¹ 

Fertilitet og effekt under graviditet

Cannabisrygning kan reducere mænds sædkvalitet og dermed være en medvirkende årsag til infertilitet¹,¹¹

Hos kvinder med stort indtag af cannabis er fundet forhøjet prolaktinniveau, som kan føre til mælkesekretion og infertilitet.

THC er stærkt fedtopløseligt og passerer både over i moderkagen og ind i modermælken. Cannabisrygning under en graviditet kan i mindre grad føre til nedsat fødselsvægt hos barnet og muligvis også forøget risiko for præmatur fødsel¹, mens der ikke er tilstrækkeligt store undersøgelser af cannabisbrug under graviditeten til, at man kan konkludere noget sikkert om varige udviklingsskader hos barnet¹, og de studier, der findes, har modsatrettede resultater. 

En enkelt stor undersøgelse fra Californien har fundet, at cannabisbrug var forbundet med forhøjet blodtryk under graviditet, prækklampsi, overvægt eller undervægt og moderkageløsning¹². Undersøgelsen havde begrænsninger, men det skal bemærkes, at den fandt sted på et tidspunkt, hvor cannabis var lovligt og omfattede personer med sundhedsforsikring. 

Patientinformation

Hvad bør du informere patienten om

Kommunerne har i tillæg til den primære og sekundære forebyggelse af stofbrug ansvar for den lægelige og sociale behandling af stofbrugere. Der findes i dag en behandlingsgaranti, der siger, at for en borger, der anmoder om at komme i stofmisbrugsbehandling, skal et sådant tilbud iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen.¹³,¹⁴

Det betyder, at en person, der anmoder om at komme i behandling for sit cannabismisbrug, i langt de fleste tilfælde får et tilbud kort efter anmodningen. Den behandling der typisk tilbydes en borger, der søger behandling for sit cannabismisbrug, er individuelle samtaler med 1-2 ugers mellemrum eller gruppebehandling sammen med andre borgere med tilsvarende problemer. 

Mere om cannabismisbrug

• Læs hele rapporten fra Vidensråd for forebyggelse om Cannabis og sundhed
• Patientinformation om sociale og sundhedsmæssige konsekvenser ved cannabisbrug
• Behandling af cannabismisbrug
• Se tegning af cannabisplante