Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Alkoholisme

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 12.06.2012

Basisoplysninger

Definition

  • Se også artiklen overforbrug af alkohol?
  • Alkoholisme
    • Er en alvorlig og ofte langvarig tilstand associeret med en stærk og vanskelig kontrollerbar trang til at indtage alkohol
    • Tilstanden vedvarer til trods for erkendelse af åbenbart skadelige konsekvenser af indtaget
    • Indtag af alkohol fortrænger andre vigtige interesser. Der opstår som oftest abstinenssymptomer og toleransudvikling, dvs. tegn på egentlig afhængighed
  • Alkohol er medvirkende faktor i en række almindelige kliniske problemstillinger 1
    • Somatiske problemstillinger, som hypertension, overvægt, hjertesygdom, gastrit, pancreatitis, diarré, neuropati, kramper, traumer pga. vold eller ulykker, voldtægt, graviditet. Desuden ses øget forekomst af kræft i en række organer (mundhule, spiserør, lever, bugspytkirtlen, mamma).
    • Psykiatriske problemstillinger: Søvnforstyrrelse, stress, koncentrationsbesvær, depression, angst, demens, delirium tremens og andre psykoser
    • Sociale konsekvenser: familierelaterede problemer, problemer på arbejdspladsen, kriminalitet
    • Pga. mulige interaktioner mellem alkohol og lægemidler kan det være vigtigt at spørge om patientens alkoholvaner

Alkoholenhed/genstande

  • Som mål for brug af alkohol benyttes alkohol genstande. En genstand er defineret som 12 gram ren alkohol, for eksempel ved:
    • 1 flaske øl, 0,33 l
    • 1 glas rødvin (ca. 6 genstande i en hel flaske)
    • 1 lille glas hedvin (ca. 10 genstande i en hel flaske)
    • 1 glas stærk spiritus, 3 cl (ca. 18 genstande i en hel flaske)

Type-inddeling af afhængighed

  • En meget brugt inddeling er efter Cloninger et. al. Den skelner mellem type I og type II alkoholafhængighed
  • Type I
    • Afhængighedssymptomerne bliver først dominerende i voksenalder og varierer meget over tid
    • Omkring en tredjedel vil have normalt drikkemønster efter et til to år uanset behandling
    • Afhængigheden er mere psykologisk end fysisk
    • Type I-alkoholafhængige har mere skyldfølelse over sit misbrug
  • Type II
    • Problemerne manifesterer sig allerede i ungdomsårene
    • Der ses et mere destruktivt forløb og dårligere prognose
    • Ofte barndom/opvækst præget af rusmiddelmisbrug hos forældrene
    • Disse personer frembyder en mere spontan alkoholopsøgende adfærd og viser mere adfærdsafvigelse end type I, når de drikker
    • Der ses adiktivt drikkemønster

Forekomst

  • Alkoholforbruget er i Danmark steget kraftigt i efterkrigstiden: Fra et gennemsnitligt forbrug på ca. 4 l ren alkohol pr. år i halvtredserne, til i snit pr voksen til omkring 12 liter.
  • Fra England rapporteredes der i 2008 en markant øgning af alkoholrelaterede helbredsproblemer. Det er beregnet, at over 800.000 indlæggelser på sygehus årligt skyldes alkolholrelaterede tilstande 2
  • Sundhedsstyrelsen oplyser: Risikoen for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd er lav, men der er en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol, hvis forbruget er mere end 14/21 om ugen
  • Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man højest drikker 5 genstande ad gangen - såkaldt "binge drinking 3"
  • Mindst 12 % overskrider denne grænse, og det er en anbefaling, som kun de færreste kender til3
  • "Binge drinking" skønnes som værende et større problem i Danmark end i mange andre europæiske lande, især blandt unge
  • I en rapport om danskernes alkoholvaner fra 2008 4 skønnes det at
    • 860.000 danskere drikker over genstandsgrænserne
    • 585.000 har et skadeligt forbrug
    • 140.000 er afhængige af alkohol
    • 122.000 børn vokser op i en familie med alkoholproblemer

Dødelighed

  • Iflg. dødsårsagsregistret er antallet af alkoholrelaterede dødsfald mere end tredoblet i de seneste tre årtier. Først i 1960'erne udgjorde alkoholrelaterede dødsfald godt 2 procent af samtlige dødsfald, mens 4,6 % af samtlige dødsfald i 2000 kan tilskrives en alkoholrelateret diagnose. Dvs. over 2500 mennesker pr. år 5
  • Halvdelen af disse dødsfald skyldes levercirrhose
  • Resten udgøres af alkoholpsykoser (hovedsagligt delirium tremens), -forgiftninger, intrakranielle hæmatomer og andre årsager
  • Alkoholrelaterede færdselsuheld med dødelig udgang omfatter ca. 105 personer om året

Ætiologi og patogenese

  • Ethanol elimineres gennem leveren med ca. 0,015 % per time, og alkoholforbrændingen kan ikke øges gennem brug af sauna, motion eller andre tiltag
  • Alkohol fordeles jævnt i hele kroppens vandfase, og kan dermed give skader på alle organer i større eller mindre grad
  • Kvinder får højere promille af samme alkoholmængde end mænd, selv om kropsvægten er ens
  • Letal dosis hos ikke-ethanol tilvænnede er ca. 4 promille. Det svarer til omtrent 0,7 liter stærk spiritus (45 %) konsumeret i løbet af 1 time for voksne
  • Dødelig dosis ved fremskreden alkoholafhængighed er ofte lavere som følge af dårlig almentilstand og evt. kardiomyopati
  • De fleste vil være synligt berusede ved en koncentration over 1,5 promille
  • Toleransudvikling hos alkoholafhængige kan føre til, at de tåler højere promille end normalt

Genetisk variation i alkoholdehydrogenase

  • Alkohol nedbrydes hovedsagelig af alkoholdehydrogenase (ADH), som udviser genetisk variation i to typer ADH1B og ADH1C, hvilket har betydning for alkoholomsætningshastigheden
  • I et dansk studie fandt forskerne, at personer med langsom alkoholomsætning drak 30 % mere alkohol, oftere drak alkohol hver dag, oftere var alkoholstorforbrugere og var i højere risiko for alkoholisme end personer med hurtig alkoholomsætning 6
  • Man regner med, at hurtig omsætning af alkohol til acetaldehyd medfører ubehag, som får personen til at holde igen med forbruget

Disponerende faktorer

  • Ca. 20 % af de som udvikler afhængighed har en genetisk eller socialt betinget disposition for dette
  • Barndom og opvækst præget af rusmiddelmisbrug hos forældrene giver øget risiko
  • Mange alkoholmisbrugere har klare antisociale personlighedstræk. Der vil ofte være tale om komorbiditet. Men bliver de behandlede for deres misbrug, kan der indtræde en tilsyneladende ændring af personlighedstrækkene, hvor normale indre værdier og forhåbninger for tilværelsen træder frem
  • Alkoholmisbrug udvikler sig ofte i forbindelse med belastende livshændelser, som efter en skilsmisse
  • Alkoholisme er almindeligere i storbyer end på landet
  • Mennesker i risikoerhverv med let adgang til alkohol er mere udsat for at udvikle afhængighed

ICPC-2

ICD-10

  • F10 Psykiske lidelser og adfærd. forstyrr. fa brug af alkohol
  • F100 Akut alkoholintoksikation
  • F101 Skadelig brug af alkohol
  • F102 Alkoholafhængighedssyndrom
  • F103 Abstinenstilstand sfa alkoholbrug
  • F104 Delirøs abstinenstilstand sfa alkoholbrug
  • F105 Alkoholpsykose
  • F106 Amnestisk syndrom sfa alkoholbrug
  • F107 Sen psykotisk el residual tilst. sfa alkoholbrug
  • F108 An. psykisk lidelse el adfærdsforst. sfa alkoholbrug
  • F109 Psykisk lidelse el adfærdsforstyrr. sfa alkoholbrug UNS

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • I klinisk praksis vil diagnosen af alkoholproblemer bygge på sygehistorien og kliniske tegn, påvisning af biologiske, psykologiske og sociale markører for alkoholskade samt evt. på bestemte blodprøver (GGT eller CDT)

Differentialdiagnoser

  • Medikamentafhængighed
  • Blandingsmisbrug
  • Alkoholmisbrug må altid overvejes ved uklare psykiske og somatiske tilstande

Sygehistorie

Sygehistorie

  • Spørg ud om følgende, suppler evt. med oplysninger fra pårørende eller andre
    • Størrelsen af indtaget (genstande)
    • Varigheden af højt konsum
    • Addiktivt drikkemønster
    • Social funktion incl. kriminalitet (f.eks. spritkørsel)
    • Psykologisk funktion
    • Perioder med afholdenhed
  • Afdæk eventuelle alkoholrelaterede gener:
    • Hypertension, gastrit, diarré, epileptiske anfald, polyneuropati, gangvanskeligheder, ataksi, psykisk forandring
  • Led efter centrale kendetegn ved kronisk alkoholafhængighed (se nedenfor)
  • Mistænk alkoholmisbrug ved gentagne skader og psykosomatiske sygemeldinger
    • Gastrit, lumbago, bronkit, forkølelse, depression, angst, søvnproblemer

Kriterier for afhængighed (efter ICD-10)

  • Generelt gælder, at brug af alkohol har meget højere prioritet for patienten end andre aktiviteter, som tidligere var vigtige
  • Karakteristisk er også, at trangen til at indtage alkohol (såkaldt craving) er meget stærk
  • Afhængighed defineres ved, at tre eller flere af de følgende punkter har været til stede i løbet af det sidste år
    • A. En stærk trang, eller følelse af tvang til at indtage alkohol
    • B. Problemer med at kontrollere adfærd knyttet til indtagelsen; dvs. start / afslutning af drikkeperioden eller den indtagne mængde
    • C. Fysiologisk abstinens, når brugen er blevet reduceret eller stoppet, som viser sig ved:
      • Karakteristisk abstinenssyndrom, eller
      • Brug af beslægtet stof for at lette eller undgå symptomerne
    • D. Tegn på tolerans dvs. at øgede doser alkohol er nødvendige for at opnå samme effekt som oprindeligt opnåedes ved lavere doser
      • Derfor kan alkoholafhængige indtage doser, som ville være dødelige for andre
    • E. Den alkoholrelaterede adfærd spiller en mere og mere dominerende rolle, så andre interesser og lign. forsømmes. Stadig mere tid bruges på at skaffe eller indtage alkohol eller på at komme sig efter virkningen
    • F. Fortsat indtagelse på trods af klare tegn på åbenbare skadelige konsekvenser
      • F.eks. leverskade

Kliniske fund

  • Ingen specifikke symptomer ved tidligt misbrug
  • Men vær opmærksom på muligheden for misbrug ved fund som
    • Gastrit eller dyspepsi
    • Hypertension
    • Traumer og ulykker
    • Angst eller depression
    • Søvnproblemer
    • Familieproblemer
    • Sprit- eller promillekørsel
  • Med længere bestående misbrug eller afhængighed kan yderligere sygdomstegn udvikles
    • Dårlig almentilstand, dårlig hygiejne, sår og skader
    • Neuropati: nedsat vibrationssans, svækket proprioception, drop-fod
    • Cerebellare skader: Balanceproblemer, ataksi, tremor, svækket koordination
    • Leverskade: Palmart erytem, hepatomegali, icterus, spider nævi, øsofagus varicer, gynækomasti, anæmi, encefalopati
    • Pankreasskade: Steatorè, vitaminmangel, malabsorption, diabetes mellitus
    • Tegn på psykisk sygdom

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Leverenzymer: GGT, ALAT
    • GGT ofte forhøjet i området 100-400, reduceres med ca. 50 % i løbet af 2 uger hvis alkoholindtaget ophører
    • ALAT forhøjet ved skade af leverceller
      • Men dårlig sensitivitet og specificitet af leverenzymer som markører for alkoholisme
  • CDT (carbohydrate-deficient transferrin)
    • Testet først og fremmest ved fremskreden alkoholisme, usikker validitet i almen praksis
    • Specificitet 87-100 %, men sensitivitet ned mod 25 % for alkoholisme. Prøven er derfor bedst egnet til opfølgning
    • Alkoholforbruget bør overstige ca. 60 g per dag (tilsvarer en flaske vin) over mindst 14 dage, før CDT stiger signifikant
  • Hb, MCV, Ferritin, elektrolytter, differentialtælling, kreatinin, basiske fosfatase, TSH, CRP, Ekg

Andre undersøgelser

  • Orienterende neuropsykologisk undersøgelse, evt. mini mental state (MMSE) hos ældre ved mistanke om demens
  • Ultralyd af lever kan være aktuelt

Hvornår skal patienten henvises?

  • Henvisning til specialist/behandlingscenter medførte i et britisk studie et lavere alkoholkonsum og færre akutindlæggelser på sygehus 7
  • Indlæggelse vil sjældent være nødvendigt (eller muligt), men er vigtig ved behandling af fremskredne tilfælde
  • Ved neurologiske symptomer bør patienten henvises til neurolog
  • Patienter med første gangs universelt krampeanfald (f.eks. abstinensanfald) bør indlægges eller henvises til neurologisk afdeling
  • Alvorlige abstinenssymptomer (incl. delirium tremens) skal behandles under indlæggelse.

Behandling

Behandlingsmål

  • Reducere eller standse alkoholforbruget
    • Total afholdenhed vil for mange opleves som uopnåelig, eller ikke ønskeligt. Det er derfor oftest ikke aktuelt at satse på total afholdenhed, før nedtrapning evt. er mislykkedes
    • Hos patienter med kontroltab (type II, jvf. ovenfor) er total afholdenhed dog målet, men ofte ikke muligt. Perioder med afholdenhed vil dog trods alt give patienten mulighed for at restituere sig
  • Forhindre videreudvikling af medicinske, psykologiske og/eller sociale problemer
  • Opdage og behandle eventuelle samtidige psykiske lidelser

Generelt om behandlingen: I Danmark er alkoholbehandlingen placeret i kommunerne

  • Grundstenen i behandlingen er erkendelse af problemet, og motivation for at ophøre med misbruget
  • Behandlingsmål
    • Få alkoholafhængige kan få et normalt forhold til alkohol. For de fleste vil total afholdenhed være eneste løsning
  • Forhold til den alkoholafhængige
    • Undgå en moralsk og fordømmende holdning. Den alkoholafhængige har sjældent bevidst valgt sin situation
    • Tillid til og tilgængelighed af behandleren er vigtige faktorer i et godt patient/behandler-forhold
  • Information
    • God information er en vigtig del af behandlingen 8
    • Ansvarliggør patienten
    • Tidlig behandling afgørende for resultatet (bl.a. på grund af endnu intakt socialt netværk)
    • Behandlingskontrakt anbefales
  • Et godt socialt støtteapparat er værdifuldt
    • Familien kan være til stor hjælp, men støttegrupper som Anonyme Alkoholikere og lignende er også vigtige
    • Kommunen har et væsentligt ansvar for organiseringen af tiltag for at reducere skadevirkningerne af rusmiddelbrug 9
  • Samtaleterapi
    • Er vigtig, men kan ikke ventes at give helbredelse alene
    • Fokus i samtalerne bør være forholdet til andre mennesker, og patientens evne til at mestre sociale situationer uden brug af alkohol8
  • Korte interventioner
    • Færre end 4 sessioner, som ordinære konsultationer eller telefonkonsultationer
    • Blandt personer med alkoholproblemer som ikke søgte hjælp, er korte interventioner bedre end ingen intervention for at reducere alkoholindtaget 10, 11
  • Risiko for tab af sociale funktioner
    • Ofte er faren for at miste sociale funktioner (arbejde, venner, familieliv eller parforhold) det, som får den alkoholafhængige til at indse, at han/hun har et problem, som skal behandles
    • Husk også at familien ( børnene) lider 12
  • Komorbiditet
    • Ofte vil alkoholismen være tilstede samtidig med andre psykiske lidelser som social fobi, bipolar sygdom, depression, personlighedsforstyrrelser eller psykoser
    • Behandling af sådanne psykiske sygdomme skal ske parallelt
  • Medikamentel behandling
    • Akutbehandling, se forgiftning, alkohol
    • Alkoholabstinens, se dette
    • I akutfasen kan det være aktuelt at bruge psykofarmaka i behandlingen af angst, uro, søvnforstyrrelser etc.
    • Forebyggende behandling mod misbrug - f.eks. disulfiram, acamprosat, naltrexon

Et hjælpemiddel i behandlingsprocessen

  • Proscaska og DiClementes stadiemodel for ændringsprocesser er en generel psykologisk teori som beskriver processen omkring forandring af vaner
  • I. Ignoreringsfasen
    • Jeg ved ikke, at jeg har et problem
  • II. Før-overvejelsen
    • Jeg ved, at jeg har et problem, men kan ikke gøre noget ved det
  • III. Overvejelsesfasen
    • Jeg ved, at jeg har et problem, hvad kan jeg gøre ved det?
  • IV. Handlingsfasen
    • Jeg ved, at jeg har et problem, jeg forsøger at gøre noget ved det
  • V. Vedligeholdelse og tilbagefaldshåndtering
    • Jeg har klaret mig, men det er vanskeligt at holde ud, eller
    • Jeg faldt tilbage - hvad skal jeg gøre nu?

Hvad kan patienten selv gøre?

Råd til alkoholmisbrugerens partner

  • Tag ikke ansvar for det, alkoholmisbrugeren gør. Det skal han/hun selv gøre
  • Lad dig ikke misbruge fysisk eller mentalt. Giv besked, hvis du finder opførslen uacceptabel. Hvis misbrugeren ikke efterkommer dette, og heller ikke søger hjælp, skal det overvejes at bryde forholdet
  • Sørg for, at du har et socialt netværk udenom misbrugeren
  • Tag vare på eget psykisk og fysisk helbred
  • Tag afstand fra den irrationelle og ansvarsløse adfærd misbrugeren ofte udviser
  • Drik ikke sammen med misbrugeren. Total afholdenhed er nødvendig
  • Prøv at tale med din partner på en jævnbyrdig måde, uden at fordømme. Prøv at tage problemer og følelser op, samt motivere for behandling
  • Forsøg at undgå bitterhed og vrede. Det hjælper ikke, at gemme alkoholen eller tømme den i vasken

Medicinsk behandling

  • Akutbehandling, se forgiftning, alkohol
  • Alkoholabstinens, se dette
  • Ved vedvarende højt alkoholforbrug bør man generelt være restriktiv med enhver omfattende brug af medikamenter på grund af fare for interaktioner og leverskade

Antipsykotika eller antidepressiva

  • Ved angst eller uro
    • Små doser antipsykotika kan være gunstige i perioder, f.eks. chlorprothixen. Obs. leverenzymer!
  • Ved søvnforstyrrelse og dysfori eller egentlig depression
    • Sederende antidepressiva, f.eks. mianserin
  • Panikangst eller udtalt social fobi
    • Forsøges behandlet med SSRI
    • Kognitiv adfærdsterapi
  • Serotonerge antidepressiver er forsøgt i mange undersøgelser, men der er ikke påvist effekt på alkoholisme 13
  • Ved medikamentel behandling af depression bør man benytte anden generations antidepressiva, ikke tricykliske antidepressiver på grund af suicidalfare

Andre medikamenter

  • Tiamin/B-vitaminer
    • Bør gives for at undgå udvikling af Korsakoffs psykose
    • Ved organmanifestationer eller forekomst af abstinenstilstand gives b-vitamin injektion i.m, gentages f.eks. hver anden måned
  • Karbamazepin
    • Er effektivt ved alkoholabstinens 14
  • Benzodiazepiner
    • Er dokumenteret effektivt ved abstinens og anbefales som første valg ved abstinensbehandling på sygehus
  • Topiramat (antiepileptikum)
    • Reducerer alkoholindtaget blandt afhængige sammenlignet med placebo 15

Alkohol abstinensreaktioner

  • Ganske lette abstinensreaktioner behøver ingen medikamentel behandling udover symptomatiske midler mod hovedpine etc.
  • Formålet med behandlingen er i øvrigt at eliminere symptomerne, da de er skadelige for patientens hjerne (kindlinglignende effekt)
  • I Danmark bruges benzodiazepiner til behandling af abstinenstilstande i almen praksis.
  • Man kan også bruge karbamazepin
  • Abstinenskramper går oftest hurtigt over
    • Akut krampestillende behandling (diazepam rektalt/ parenteralt) bruges, hvis anfaldet varer mere end 2 minutter eller recidiverer

Abstinensbehandling i alkoholambulatorium eller stationær afdeling

  • Benzodiazepiner eller fenemal anvendes ved moderate og alvorlige abstinenssymptomer
  • Anbefalingen er et symptomstyret regime.
Andre medikamenter
  • Antipsykotiske stoffer bør almindeligvis ikke bruges, da
    • krampetærsklen sænkes
    • de slører symptomerne på abstinens, således at disse bliver sværere at behandle sufficient
    • ved svær uro kan haloperidol dog anvendes samtidig med den øvrige abstinensbehandling
  • Valproat bruges ved abstinensbehandling på nogle institutioner
    • Manglende dokumentation for effekt og usikkert dosisområde medfører, at denne behandling ikke anbefales 16
Hvis hypoglykæmi
  • Thiamin 400 mg i.v. gives før glukoseinfusion. Bør fortsættes i min. 3 døgn
  • Glukoseinfusion, dextrose 5 %, 25-50 ml
Vitaminmangel?
  • Hos velernærede er der ingen grund til at mistænke vitaminmangel
  • Dog: hos personer med betydende abstinenssymptomer tilrådes behandling med b-vitamin
  • Hos underernærede med hyppige tilbagefald bør der også gives tiamin (vitamin B1) 200-300 mg. daglig i tre måneder eller længere
  • Tiamin begrænser risikoen for hjerneskade og skader på det perifere nervesystem
  • Ved mistanke om Wernickes encefalopati er sygehusindlæggelse med intravenøs tiamin påkrævet

Anden behandling

  • Det findes en række private behandlingsinstitutioner og offentlige behandlingstilbud for rusmiddelafvænning (f.eks. Minnesota-modellen)
  • For langvarigt syge er det vanskeligt at komme udenom behandling i institution

Forebyggende behandling

Disulfiram

  • Indikation
    • Bruges forebyggende for at reducere risikoen for tilbagefald
  • Virkningsmekanisme 17
    • Virker ved at inaktivere enzymet aldehyddehydrogenase
    • Normalt omdannes acetaldehyd, som er dannet fra etanol, til acetat ved hjælp af dette enzym. Er enzymet inaktiveret af disulfiram, vil acetaldehyd ophobes ved indtagelse af alkohol
    • Acetaldehydkoncentrationen i blodet vil stige, hvilket bl.a. leder til, at mastceller bliver aktiveret og frigiver histamin
    • Tanken bag disulfirambehandling er ikke at påvirke centralnervesystemet farmakologisk, men at frygten for ubehagsreaktionen skal afholde patienten fra at indtage alkohol
  • Klinisk effekt17
    • Alkohol-antabus-reaktionen er karakteriseret af hjertebanken, rødme, blodtryksfald, kvalme, opkastninger og evt. respirationsproblemer
    • I sjældne tilfælde forekommer mere alvorlige reaktioner som hjertesvigt, hjerteinfarkt og i værste fald død
  • Forholdsregler
    • Behandlingen kræver kontrolrutiner med målinger af leverfunktionen
    • Må ikke gives til personer med alkohol i blodet, eller til personer med inkompenseret hjertelidelse eller til personer, som pga. psykose eller demens ikke kan kooperere til behandlingen
  • Varighed
    • Behandlingen bør vare ½ til 1 år, evt. længere, hvis patienten ønsker det
  • Dokumentation
    • Dokumentation på effekt er mangelfuld. Flere studier viser ingen effekt, men opfølgningen er utilstrækkelig i flere studier13, 18
    • I en noget mere detaljeret analyse viste et studie, at gunstig virkning blev opnået, hvis disulfiram blev givet under nøje supervision 19
    • Effekten har først og fremmest vist sig ved færre drikkedage, efter at patienterne havde oplevet alkohol-disulfiram-reaktionen16
  • Implantation?
    • De disulfirampræparater som har været tilgængelig for implantation, har ikke vist nogen farmakologisk eller klinisk effekt i kontrollerede undersøgelser 20

Acamprosat

  • Indikation
    • Bruges efter afrusning af alkoholafhængige til forebyggelse
  • Virkningsmekanisme17
    • Er ikke fastlagt i detaljer
    • Nyere undersøgelser har konkluderet, at stoffet virker som en funktionel antagonist for effekter, som medieres via en eksitatorisk receptor i hjernen (NMDA-receptoren)
    • Ved langvarig gentaget alkoholindtagelse sker der en øgning af glutamatfrigørelsen i de mesolimbiske strukturer i hjernen. Der sker også en opregulering af visse NMDA-receptorer 21
    • Denne hyperfunktion i det mesolimbiske NMDA-system er sat i forbindelse med øget ønske om alkoholindtagelse (craving)
    • Acamprosat har også været tillagt visse agonistegenskaber via en sederende receptor (GABA-receptoren)
  • Dokumentation
    • Stoffet er vist at reducere antal drikkedage og øge andelen af afholdende 22
    • En metaanalyse viste, at afholdenhed blev opnået hos 23 % på acamprosat, 15 % ved placebo. NNT=12 for at opnå en ekstra person med afholdenhed 23
    • En anden metaanalyse viste, at 36 % af de behandlede var abstinente efter seks måneders behandling, mod 23 % i placebogruppen 24
    • Tilsvarende i en anden metaanalyse19
    • Dog har to nyligt publicerede studier ikke vist effekt 25, 26

Naltrexon

  • Indikation
    • Mindske trangen til at drikke efter endt afrusning
    • I Danmark er behandling af alkoholafhængighed en godkendt indikation for brug af naltrexon
  • Virkningsmekanisme
    • Er en opiat receptorantagonist for alle de tre vigtigste opiatreceptorer. My-opiatreceptoren (MOR) anses for vigtigst i forbindelse med udvikling af afhængighed 27
    • Alkohol er knyttet til opiatsystemet på mindst to forskellige måder
      • Ved indtag af alkohol vil der for det første kunne frigøres enkefaliner. Via MOR i det mesolimbiske system kan dette lede til dopaminfrigørelse, som kan være delvis ansvarlig for det, der opfattes som belønnende og motiverende ved alkoholindtagelse
      • For det andet vil der hos personer med udviklet alkoholafhængighed kunne indtræde langvarige neurobiologiske ændringer i det mesolimbiske-striokortikale system. Hos alkoholafhængige personer kan f.eks. det at se billeder af alkoholiske drikkevarer (cues) sætte i mekanismer i gang, som bl.a. frigør endogene opioider i nervebaner. Det kan igen lede til oplevelse af øget trang til alkoholindtagelse
    • Naltrexon skulle således både kunne reducere euforien knyttet til alkoholindtag og dæmpe den stimulusudløste drikketrang
  • Dosering, varighed
    • Se medicin.dk vedr. dosering
    • Optimal varighed af behandlingen kan være længere end 3 måneder
    • Langtidsbrug af naltrexon har været knyttet til visse bivirkninger med levertoksisitet som den mest alvorlige. Her er der efter alt at dømme en vis doseafhængighed, således at risikoen ved aktuelle doser (25-100 mg/døgn) næppe er høj
    • Medikamenter bør gives parallelt med psykosocial intervention
  • Dokumentation
    • Metaanalyser viser noget divergerende resultater
    • Et studie viste ingen sikker effekt vedr. at opretholde afholdenhed sammenlignet med placebo23, mens et andet studie viste, at opiatantagonister sammen med adfærdsterapi eller lignende gav bedre resultater end adfærdsterapi alene19,25
    • En undersøgelse konkluderer, at naltrexon er effektivt til at forebygge nyt alkohol recidiv 28
    • To studier viser, at medikamentet reducerer risikoen for tilbagefald til stor alkoholindtagelse og til en mindre grad hyppigheden af drikning 29,22

Topiramat

  • Topiramat
  • Er i studier vist at kunne reducere alkoholkonsumet 30
  • Er ikke registreret for denne brug i Danmark

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Alkoholisme udvikles gradvis
  • Over tid kommer 25-30 % af de alkoholafhængige ud af afhængigheden
  • 40-50 % fortsætter med uforandret eller stigende forbrug. Forløbet noget mere gunstigt for kvinder end mænd
  • Mellem 50-70 % af alle ægteskaber med en alkoholafhængig ender med skilsmisse
    • Mænd, som har misbrugende hustruer, lader sig oftere skille end kvinder med misbrugende mænd
  • En alkoholafhængig har 5-10 gange større risiko for at komme i strafferegisteret end den øvrige befolkning

Komplikationer

Leverskade

Skader i pankreas

Øvrige GI-komplikationer og cancer

  • Kræft i strube, spiserør og mavesæk forekommer hyppigere blandt alkoholafhængige
  • Desuden øget forekomst af en række andre cancerformer bl.a. brystkræft
  • Gastrit og mavesår

Skader på hjerte og kredsløb

  • Alkoholisk cardiomyopati
  • Myokardit
  • Svigtende hjertefunktion under alkoholpåvirkning
  • Hypertension er en vanlig følge af regelmæssigt højt alkoholkonsum
  • Apopleksirisiko er øget, fordi blodtrykket stiger under rus
  • Det er vist en mulig, men ingen sikkert dokumenteret sammenhæng, mellem moderat alkoholkonsum og reduceret risiko for hjerte-kar sygdom
    • Sammenhængen mellem moderat alkoholkonsum og reduceret total dødelighed er endnu mere tvivlsom
    • I bedste fald er moderat alkoholkonsum en meget risikabel måde at forebygge hjertesygdom på

Infektioner

  • Alkoholen har en svækkende virkning på kroppens immunforsvar
  • Aspirationspneumoni

Skader

  • Halvdelen af alvorligt skadede førere af biler var påvirket af alkohol
  • 1/3 af alle trafikdræbte fodgængere var påvirket af alkohol
  • Halvdelen af de som drukner, er påvirket af alkohol
  • Hvert tredje brandoffer er påvirket af alkohol
  • Alkohol kan også være en indirekte årsag til forfrysninger

Korsakoffs psykose/Wernickes encefalopati

  • Sjælden tilstand
  • Syndrom præget af betydende svækkelse af hukommelsen for nylige hændelser og langtidshukommelsen, men arbejdshukommelsen er ofte bevaret (dvs. den umiddelbare genkaldelse er som regel intakt)
    • Forstyrrelser af tidssansen og indlæring af nyt materiale er almindelig
  • Ofte konfabulering (hukommelseshuller fyldes ud med fri fantasi)
  • Skyldes tiaminmangel
    • Ved tilførelse af tiamin ses bedring i løbet af 6-8 uger, men varige sekvelæ forekommer

Alkoholisk demens

  • Slutstadiet ved kronisk alkoholisme
  • Tilstanden præges af gradvis mindre interesse for andre og mere optagethed af egne behov. Patienten bliver efterhånden mindre kritisk mht. sig selv
  • Symptomatologien vil være præget af hvilke hjerneafsnit der rammes hårdest. F.eks. personlighedsmæssig primitivisering ved påvirkning af frontallapsfunktionen.
  • Man kan hindre videreudvikling af demensen, og en ren alkoholisk demens kan formentlig bedres noget, hvis alkoholindtaget stoppes
  • Der kan imidlertid være flere konkurrerende årsager til demens (f.eks. hovedtraumer, apoplexi osv.) som er irreversible
  • Behandlingen består i totalafholdenhed fra alkohol, rigelig med vitamintilførsel og sund kost i øvrigt
  • Differentialdiagnostiske muligheder skal undersøges nøje (f.eks. kronisk subduralt hæmatom)

Jalousi forrykthed

  • Sygelig jalousi overfor partneren, som bygger på vrangforestillinger
  • Ikke en sjælden tilstand hos langvarigt alkoholafhængige
  • Flere bagved liggende årsager kan mistænkes: passiv, afhængig karakter, maskulin identifikation ofte kompromitteret som følge af reduceret seksuel potens
  • Prognosen for vrangforestillingerne er ikke god med hård belastning af ægteskab/parforhold
  • Behandling består i afholdenhed fra alkohol, antipsykotika og evt. psykoterapi og familiebehandling

Alkoholhallucinose

  • Man skelner mellem akut og kronisk alkoholhallucinose
  • Forekommer kun hos kroniske alkoholafhængige
  • Opstår oftest i abstinensfaser - typisk et par uger efter, at en drikkeperiode er afsluttet
  • Hørehallucinationer med stemmer af truende natur er typisk
  • Behandles med antipsykotika i vanlige antipsykotiske doser. Der skal også gives rigeligt med B-vitaminer, og al brug af alkohol skal undgås
  • Kan blive kronisk, men drejer sig næppe om en egentlig paranoid skizofren tilstand

Psykiske problemer i øvrigt

  • Samtidig forekomst af rusmiddelproblematik og psykiatrisk diagnose er hyppig
  • Hos nogle patienter er de psykiske plager en følge af misbruget, hos andre forekommer de uafhængigt af hinanden
  • Alvorlige angsttilstande, depressioner og personlighedsforstyrrelser som komplikation til alkoholmisbrug er langt hyppigere end de svære komplikationer som Korsakoff psykose og demens
  • Alkoholmisbrug findes hos 20-50 % blandt personer, som begår suicidium 31
  • Forsøg på behandling af sygdommene isoleret fører ikke til bedring
  • Dobbeltdiagnoser skal således håndteres med koordineret og integreret behandling, således at der bliver tæt samarbejde mellem få behandlere

Problemer for familie og netværk

  • "Leveren tåler ofte mere alkohol end familien"
  • Overhyppighed af psykiske sygdomme og egne rusproblemer hos børn af forældre med alkoholproblemer
  • Ofte brud på relationer til familie og venner
  • Konflikter i forhold til arbejdsplads, tab af job, svækket økonomi

Brug af alkohol under svangerskabet

  • Der findes næppe nogen nedre grænse for alkoholkonsum mht. fosterskader
  • Føtalt alkoholsyndrom (FAS) kan udvikles ved et dagligt forbrug på 70 gr. alkohol eller mere
  • Føtal alkohol effekt (FAE) kan opstå ved langt lavere konsum
    • Standard anbefaling er totalt afholdenhed
    • Effektiv information: Fostret får lige høj promille som moderen, men den varer meget længere
  • FAE (føtal alkohol effekt)
    • Alkoholkonsum under svangerskabet er den vanligste årsag til moderat psykisk udviklingshæmning
    • Øger faren for kompliceret fødsel
    • Overhyppighed af præmature barn og høj spædbarnsdødelighed
  • FAS (føtalt alkohol syndrom)
    • Medfødt hjernelidelse, ganespalte, nyremisdannelser, små hoveder, forandret ansigtsform og mental retardering
    • Barn født af alkoholmisbrugende mødre får abstinenssymptomer de første uger-måneder efter fødslen

Andre

  • Anæmi, trombocytopeni eller rhabdomyolyse
  • Delirium tremens
  • Radialisparese og andre kompressionsneuropatier
  • Polyneuropatier og atrofi af muskulatur
  • Hudforandringer
    • Blårød ansigtsfarve og rødmosset udseende
    • Rød næse - rhinophyma
    • Forværring af en række hudsygdomme blandt andet psoriasis
    • Erytema palmare
    • Spider nævi
    • Caput medusæ
  • Reduceret produktion af mandlige kønshormoner, reduceret evne til erektion hos mænd, impotens samt svækkelse af de sekundære kønskarakterer
  • Dårlig søvnkvalitet (urolig og afbrudt)
  • Børn af alkoholmisbrugende forældre er i risiko for mange psykosociale problemer, psykiske lidelser, stofmisbrug, skoleproblemer og adfærdsproblemer
  • Relativ risiko for selvmord er 115 gange højere end i normalbefolkningen (tal fra USA)

Prognose

  • International faglitteratur opererer med følgende statistik for alkoholafhængige, der går i behandling
    • 25-30 % er i stand til at holde sig ædru
    • 30 % betegnes som bedre
    • 40-50 % drikker videre som før

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Mere information

  • Se www.sundhed.dk og søg på alkohol, for at få overblik over lokale behandlingstilbud

Patientorganisationer og institutioner

  • Statens institut for folkesundhed har bl.a. som formål at udføre og formidle forskning og dokumentation omkring rusmiddelspørgsmål
  • Blå Kors center i Danmark
    • tlf. 70 100 130.
    • Pålidelig nyhedsside, godt og omfattende bibliotek og god samling af links
  • Anonyme Alkoholikere (AA). Har talrige grupper i Danmark, og har møder en eller flere gange om ugen. Alle som har et ønske om at ophøre med at drikke, er velkomne til disse møder.
    • Thorsgade 59, 3. tv., 2200 København N. Danmark
    • Sekretariat: Mandage kl. 16.30 - 18.00 Tlf.: 35 81 85 31
    • Vagttelefon: Alle dage kl. 08.00 - 24.00 Tlf.: 70 10 12 24

Opfølgning

Plan

  • Regelmæssige kontroller med vægt på information, motivation og psykologisk støtte
  • Plan for håndtering af tilbagefald. Få klarer at ændre alkoholvaner første gang de forsøger

Børn

Kliniske vejledninger

Kilder

Referencer

  1. Skjøtskift S. Alkohol som medvirkende faktor i noen vanlige kliniske situasjoner. Tidsskr Nor Lægeforen 2003; 123: 185-7.Tidsskriftet
  2. O`Dowd. Alcohol accounts for 6% of all admissions til English hospitals. BMJ 2008; 337: a963.BMJ
  3. Kristiansen L, Ekholm O, Grønbæk M, Tolstrup J. DANSKERNES ALKOHOLVANER. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet: Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2008.PubMed
  4. Hvidtfeldt UA, Hansen ABG, Grønbæk M, Tolstrup JS. ALKOHOLFORBRUG I DANMARK - Kvantificering og karakteristik af storforbrugere og afhængige. Statens Institut for folkesundhed: Syddansk Universitet for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2008.PubMed
  5. Sundhedsstyrelsen: Statistik 2003: Alkohol, narkotika og tobak. København 2004PubMed
  6. Tolstrup JS, Nordestgaard BG, Rasmussen S, Tybjærg-Hansen A, Grønbæk M. Genetisk variation i alkoholdehydrogenase, alkoholdrikkevaner og alkoholisme - sekundærpublikation. Ugeskr Læger 2008; 170: 2672.Ugeskrift
  7. Crawford MJ, Patton R, Touquet T, et al. Screening and referral for brief intervention of alcohol-misusing patients in an emergency department: a pragmatic randomised controlled trial. Lancet 2004; 364: 1334-9.PubMed
  8. Brown RL, Saunders LA, Bobula JA, Lauster MH. Remission of alcohol disorders in primary care patients. J Fam Pract 2000; 49: 522-8.PubMed
  9. Braut GS. Krav til rusmiddelarbeid i helsetenesta. Tidsskr Nor Lægeforen 2003; 123: 49-51.Tidsskriftet
  10. Moyer A, Finney JW, Swearingen CE, et al. Brief interventions for alcohol problems: a meta-analytic review of controlled investigations in treatment-seeking and non-treatment-seeking populations. Addiction 2002; 97: 279-92.PubMed
  11. Fleming MF, Mundt MP, French MT, et al. Brief physician advice for problem drinkers: long-term efficacy and benefit-cost analysis. Alcohol Clin Exp Res 2002; 26: 36-43.PubMed
  12. Nordlie E. Alkoholmisbruk - hvilke konsekvenser har det for familiemedlemmene?. Tidsskr Nor Lægeforen 2003; 123: 52-4.Tidsskriftet
  13. Garbutt JC, West SL, Carey TS, et al. Pharmacological treatment of alcohole dependence. A review of the evidence. JAMA 1999; 281: 1318-25.JAMA
  14. Malcolm R, Myrick H, Roberts J, Wang W, Anton RF, Ballenger JC. The effects of carbamazepine and lorazepam on single versus multiple previous alcohol withdrawals in an outpatient randomized trial. J Gen Intern Med 2002; 17: 349-55.PubMed
  15. Johnson BA, Ait-Daoud N, Bowden CL, et al. Oral topiramate for treatment of alcohol dependence: a randomised controlled trial . Lancet 2003; 361: 1677-85.PubMed
  16. Fuller RK, Brachey I, Brightwell DR et al. Disulfiram treatment of alcoholism. A veterans administration cooporative study. JAMA 1996; 256: 1449-55.JAMA
  17. Mørland J. Legemidler mot alkoholmisbruk. Tidsskr Nor Lægeforen 2006; 126: 3268-9.Tidsskriftet
  18. Hester RK, Miller WR. Alcoholism treatment approaches: effective alternatives. Needham Heights, MA: Allyn and Bacon, 2003.PubMed
  19. Berglund M, Thelander S, Salaspuro M et al. Treatment of alcohol abuse: An evidence-based review. Alcohol Clin Exp Res 2003; 27: 1645-56.PubMed
  20. Johnsen J, Mørland J. Disulfiram implant: A double-blind placebo controlled follow-up on treatment outcome. Alcohol Clin Exp Res 1991; 15: 532-6.PubMed
  21. Heilig M, Egli M. Pharmacological treatment of alcohol dependence: Target symptoms and target mechanisms. Pharmacol Ther 2006; 111: 855-76.PubMed
  22. Bouza C, Magro A, Munoz A, Amate J. Efficacy and safety of naltrexone and acamprosate in the treatment of alcohol dependence: a systematic review. Addiction 2004; 99: 811-8.PubMed
  23. Carmen B, et al. Efficacy and safety of naltrexone and acamprosate in the treatment of alcohol dependence: a systematic review. Addiction 2004; 99: 811-28.PubMed
  24. Mann K, Lehert P, Morgan MY. The efficacy of acamprosate in the maintenance of abstinence in alcohol dependent individuals: Results of a metaanalysis. Alcohol Clin Exp Res 2004; 28: 51-63.PubMed
  25. Anton RF, O’Malley SS, Ciraulo DA, et al. Combined pharmacotherapies and behavioral interventions for alcohol dependence: the COMBINE Study: a randomized controlled trial. JAMA 2006; 295: 2003-17.JAMA
  26. Namkoong K, Lee BQ, Lee PG et al. Acamprosate in Korean alcohol-dependent patients: A multi-centre, randomized, double-blind, placebo controlled study. Alcohol Alcohol 2003; 28: 135 - 41.PubMed
  27. Anton RF. Naltrexone for the management of alcohol dependence. N Engl J Med 2008; 359: 715-21.NEJM
  28. Srisurapanont M, Jarusuraisin N. Opioid antagonists for alcohol dependence. Cochrane Database Syst Rev 2005; (1): CD001867.Cochrane
  29. Srisurapanaont M, Jarusuraisin N. Opioid antagonists for alcohol dependence (Cochrane Review). In: The Cochrane Library, Issue 2, 2002. Oxford: Update Software.Cochrane
  30. Johnson BA, Rosenthal N, Capece JA, et al, for the Topiramate for Alcoholism Advisory Board and the Topiramate for Alcoholism Study Group. Topiramate for treating alcohol dependence: a randomized controlled trial. JAMA 2007; 298: 1641-51.JAMA
  31. Foster T. Editorial. Dying for a drink. BMJ 2001; 323: 817-8.BMJ
  • Videbech et al. Psykiatri – en lærebog om voksnes psykiske sygdomme. FaDLs forlag 2010
  • Bertelsen, A. WHO ICD-10 - psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - Klassifikation Og Diagnostiske Kriterier. Munksgaard 2006
  • Kaplan HI & Saddock BJ: Comprehensive textbook of psychiatry. Williams & Wilkins, 2009

Fagmedarbejdere

  • Poul Videbech, prof. led. ovl., dr. med., Psykiatrisk afdeling, Århus Universitetshospital, Risskov
  • John Sahl Andersen, alm. prakt. læge, lektor, ph.d.,
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel?

Lægehåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS eller Android.

Hver uge fremhæver vi en nyredigeret artikel. Bliv fagligt opdateret på Facebook.