Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Lægehåndbogen

Mani og bipolar lidelse

Sidst fagligt opdateret: 19.08.2016

Basisoplysninger

Definition

  • Mani er en tilstand med sygelig forhøjet stemningsleje og forøget energi med hyperaktivitet, taletrang og nedsat søvnbehov
  • Har patienten kun haft en enkelt episode kodes manisk episode
  • Hypomani betegner mildere symptomer, som ikke medfører sociale problemer som f.eks. tab af arbejdsevne
  • Ved to eller flere episoder med mani, hypomani eller depression, hvor mindst en af episoderne er en mani/hypomani, kodes tilstanden som bipolar lidelse, som tidligere blev kaldt manio-depressiv lidelse
  • Bipolar type I
    • Bipolar lidelse, hvor patienten mindst en gang i livet har haft en manisk episode
    • Flertallet af patienter vil have flere og længere perioder med depression end med mani i løbet af livet
  • Bipolar type II
    • Bipolar lidelse, hvor patienten har depressioner og hypomanier, men aldrig har haft en manisk episode
    • Det er depressionerne, som giver funktionsindskrænkning
    • Hvis patienten får en manisk episode, ændres kodningen til bipolar lidelse type I

I ICD-10 inkluderer diagnosen bipolar lidelse både type I og type II (uden skelnen), mens det amerikanske diagnosesystem DSM-V skelner mellem de to diagnoser.

Forekomst

  • Livstidsprævalens er ca. 1 % for bipolar lidelse type I
  • Mænd og kvinder har ens risiko
  • Alder ved første episode ligger ofte mellem 19-29 år
  • Det skønnes at 3-4 % af befolkningen lider af bipolar lidelse type II (i Danmark ca. 140.000 mennesker). Diagnosen overses oftest, og det skønnes, at "kun" ca. 10.000 har fået stillet diagnosen

Ætiologi og patogenese

  • Betydelig genetisk komponent
    • Slægtninge til en person med bipolar lidelse har en livstidsrisiko på
      • 40-70 % blandt monozygote tvillinger
      • 5-10 % blandt førstegradsslægtninge
  • En episode (såvel depression som mani) kan udløses af ydre stress 
  • Reduceret søvn, uregelmæssig livsførelse og brug af rusmidler kan udløse en ny episode hos disponerede individer
  • Fødsel er en risikofaktor for udvikling af mani hos disponerede individer
  • Nogle individer frembyder sæsonvariation med udvikling af nye episoder på samme årstid
  • Mani kan udløses i forbindelse med behandling af depression med antidepressiva
  • Flere centralstimulerende midler, som ecstasy, amfetamin og LSD, kan udløse maniske tilstande (sekundær mani)
  • Kranietraumer og encefalitis kan give maniske tilstande
  • Der er øget komorbiditet mellem bipolar lidelse og epilepsi

Disponerende faktorer

  • Bipolar lidelse har en betydelig genetisk disposition
  • Fars alder
    • Både høj alder (>55 år) og ung alder (<20 år) hos far øger risikoen for bipolar lidelse som opstår i ung alder

ICPC-2

ICD-10

  • F30 Manisk enkeltepisode
  • F300 Hypoman enkeltepisode
  • F301 Manisk enkeltepisode uden psykotiske symptomer
  • F302 Manisk enkeltepisode m psykotiske symptomer
  • F308 Manisk enkeltepisode af anden type
  • F309 Manisk enkeltepisode UNS
  • F31 Bipolær affektiv sindslidelse
  • F310 Bipolær affektiv sindslidelse i hypoman episode
  • F311 Bip. aff. sindslid i manisk episode u psykot. sympt.
  • F312 Bip. aff. sindslid i manisk episode m psykot. sympt.
  • F313 Bip. aff. sindslid i lettere el moderat depress. episode
  • F314 Bip. aff. sindslid i svær depress. episode u psykot. sympt.
  • F315 Bip. aff. sindslid i svær depress. episode m psykot. sympt.
  • F316 Bip. aff. sindslid i episode m blandingstilstand
  • F317 Bipolær affektiv sindslidelse i remission
  • F318 Anden form for bipolær affektiv sindslidelse
  • F319 Bipolær affektiv sindslidelse UNS

Diagnose

Diagnostiske kriterier

Manisk episode

  • Stemningslejet er forhøjet eller irritabelt/vredagtigt således, at det ikke harmonerer med patientens situation
  • Varighed mindst en uge eller indlæggelse nødvendig
  • Mindst tre af følgende symptomer skal være til stede:
    • Hyperaktivitet, rastløshed, uro
    • Talepres
    • Tankeflugt
    • Hæmningsløs adfærd
    • Nedsat søvnbehov
    • Øget selvfølelse, grandiositet
    • Distraktibilitet eller usamlethed
    • Hensynsløs, uansvarlig adfærd
    • Øget sexdrift
  • Hypomani
    • Er en lettere mani med mindst tre af ovennævnte symptomer i lettere grad og en periode på mindst fire dage 
  • Bipolar lidelse
    • Ved to eller flere episoder med mani, hypomani eller depression, hvor mindst en af episoderne er en mani/hypomani, kodes tilstanden som bipolar lidelse (tidligere manio-depressiv lidelse)

Differentialdiagnoser

  • Manilignende tilstande kan udløses af rusmidler, af farmaka som f.eks. prednison og af en række somatiske sygdomme som f.eks. hypertyreose, Mb. Cushing, diabetes, encephalitis og andre organiske hjernelidelser 
    Skizofreni
  • Delir
  • Akut og forbigående psykose

Sygehistorie

  • Typiske symptomer ved mani er ukritisk og uansvarlig adfærd, svær uro, tankeflugt, nedsat søvnbehov, øget seksualdrift og aktivitet præget af, at patienten føler, at han kan alt, ved alt og klarer alt
  • Diagnosen stilles ved samtale med patienten
  • Ved mistanke bør man prøve at supplere med oplysninger fra pårørende eller andre bekendte
  • Vær opmærksom på om patienten blamerer sig, foretager uovervejede økonomiske dispositioner eller lignende
  • Spørg om rusmiddelmisbrug eller medikamentel behandling
  • Ydre stress kan nogle gange gå forud for en episode
  • Se efter tegn på bagvedliggende somatisk lidelse
  • Episoden kan udvikles hurtigt, men kan også komme gradvis over tid
  • Kortlæg tidligere episoder med mani eller depression, forløb og effekt af behandling
  • Spørg efter tidligere hovedskader og tidligere eller aktuelle centralnerve sygdomme som epilepsi, apopleksi mv.
  • Ved behandling af depression, som man antager er led i unipolar lidelse, er det vigtigt at spørge efter anamnestiske oplysninger om tidligere manier/hypomanier

Kliniske fund

  • En manisk patient er ofte svært urolig, og en normal samtale kan være vanskelig
  • Nogle patienter kan være aggressive
  • Somatisk undersøgelse kan være vanskelig, men hvis mulig bør den udføres
    • Se efter tegn på bagvedliggende somatisk lidelse
  • Ved hypomani kan patienten fremtræde nærmest upåfaldende i samtalen, og man er afhængig af, at patienten selv eller omgivelserne beskriver den afvigende adfærd

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Evt. undersøgelse for brug af rusmidler
  • Hb, CRP, glukose, vitamin B12, folat, ferritin, TSH, Ca, K, Na, ALAT, kreatinin

Andre undersøgelser

  • Ved mistanke om organisk hjernesygdom (hjernesvulst, apopleksi, epilepsi, dissemineret sclerose, mv.) foretages CT- eller MR-skanning. Skal særligt overvejes ved førstegangs mani hos patient uden kendt affektiv lidelse og hos patienter over 50 år

Hvornår skal patienten henvises?

  • De allerfleste patienter med førstegangs mani bør henvises til indlæggelse på psykiatrisk afdeling. Tilstanden kan hurtigt veksle og aggression og/eller selvskade kan optræde. Ukritisk adfærd, hvor patienten blamerer sig, er ikke usædvanlig
  • Ved senere episoder kan milde manier behandles af egen læge, hvis der er familie eller andre til at støtte patienten. Men oftest er indlæggelse på psykiatrisk afdeling nødvendig

Indlæggelse ved tvang efter psykiatriloven

Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien LBK nr 1111 af 01/11/2006

  • § 5
    • Tvangsindlæggelse, jf. §§ 6-9, må kun finde sted, såfremt patienten er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed, og det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve den pågældende med henblik på behandling, fordi:
      • 1) udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet eller
      • 2) den pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre
  • § 6
    • Tvangsindlæggelse. Søger en person, der må antages at være sindssyg, ikke selv fornøden behandling, har de nærmeste pligt til at tilkalde en læge. Hvis de nærmeste ikke tilkalder en læge, påhviler det politiet at gøre dette.
      • Stk. 2. På grundlag af sin undersøgelse og de modtagne oplysninger skønner lægen, om indlæggelse på psykiatrisk afdeling er nødvendig. Modsætter patienten sig sådan indlæggelse, afgør lægen, om tvangsindlæggelse er påkrævet
      • Stk. 3. Tvangsindlæggelse skal ske, når betingelserne i § 5 er opfyldt. Lægen udfærdiger en erklæring herom, jf. § 7, stk. 2
  • § 7
    • Politiet træffer bestemmelse om tvangsindlæggelsens iværksættelse og yder bistand hertil
      • Stk. 2. Tvangsindlægggelse må kun gennemføres på grundlag af en lægeerklæring, som hviler på lægens egen undersøgelse foretaget med henblik på indlæggelsen. Erklæringen må ikke være udstedt af en læge, der er ansat på det psykiatriske sygehus eller den psykiatriske afdeling, hvor tvangsindlæggelse skal finde sted. Erklæringen må endvidere ikke være udstedt af en læge, der er inhabil. Inhabilitet foreligger i samme tilfælde som nævnt i forvaltningslovens § 3
      • Stk. 3. Ved tvangsindlæggelse efter § 5, nr. 2, skal lægens undersøgelse være foretaget inden for det seneste døgn og ved tvangsindlæggelse efter § 5, nr. 1, inden for de seneste 7 dage forud for indlæggelsen
  • § 8
    • Den indlæggende læge skal så vidt muligt være til stede, indtil politiet forlader stedet sammen med den, der skal tvangsindlægges. Ved tvangsindlæggelse efter § 5, nr. 1, underretter politiet lægen om tidspunktet for gennemførelse af tvangsindlæggelsen
  • § 9
    • Sker tvangsindlæggelse efter § 5, nr. 2, skal patienten straks modtages. Sker tvangsindlæggelse efter § 5, nr. 1, skal patienten modtages snarest muligt inden for den frist på 7 dage, som er nævnt i § 7, stk. 3

For yderligere detaljer, se selve loven.

Behandling

Behandlingsmål

  • Kontrollere farlig adfærd, reducere risikoen for selvmord, give passende akut sedation mhp. søvn og forkorte episoden med mani
  • Komme ud af en mani uden at udløse en depression
  • Få etableret og reguleret profylaktisk behandling

Generelt om behandlingen

  • Ved mani bruger man en kombination af medikamentel behandling og skærmning for at give patienten ro
  • Vigtigt at få patienten til at sove
  • Forebyggende behandling: psykologisk behandling kombineret med medikamentel behandling

Egenbehandling

  • Psykoedukation
  • Fortsætte medicinsk forebyggende behandling
  • Varselsignaler
    • Vær opmærksom på varselsignaler om at en ny episode med depression eller mani er under optræk
    • Patienten bør ved gennemgang af tidligere episoder hjælpes til at identificere udløsende hændelser, f.eks. søvnmangel
  • Ved tegn til ny episode med mani kontakte behandler mhp. regulering af medicin eller tillægsmedicin for at sikre søvn og ro
  • Anbefal regelmæssig livsførelse med begrænsning i aktivitet
    • Specielt sikre regelmæssig døgnrytme og forberede evt. forstyrrelser i regelmæssig livsførelse som rejser, jobskifte, selskabelighed, etc. godt. Undgå adfærd som tidligere har udløst episoder
  • Ved tegn til depression kontakte behandler mhp. evt. regulering af medicin

Medikamentel behandling

Behandling af mani 1

  • Vigtig at sikre søvn og sedation
  • Følgende medikamenter kan anvendes:
  • Ved svære manier anbefales start med nyere antipsykotikum. Alternativt kan lithium anvendes, som formentlig har en lidt langsommere indsættende effekt
    • Når forebyggende behandling indtænkes i behandlingen af den akutte mani, vil det ofte være hensigtsmæssigt at anvende lithium til den akutte mani 2
    • Det er fortsat uafklaret, om kombinationsbehandling af nyere antipsykotikum og lithium/ valproat er mere effektivt end monoterapi2
  • Første- versus andengenerations antipsykotika

Behandlingsresistent mani

ECT (elektrochokbehandling) bør overvejes løbende og ved manglende respons, idet manisk delir er livstruende. ECT kan blive nødvendigt under tvang på vital indikation.

Depressiv episode som led i bipolar lidelse (bipolar depression) 3

  • Patienten bør have optimal stemningsstabiliserende medicin. Lithium har en vis antidepressiv effekt ved bipolar depression
    • Der er ikke påvist effekt af antidepressiv medicin som tillægsbehandling til stemningsstabiliserende medicin i adskillige randomiserede undersøgelser 
  • Diverse præparater
    • Quetiapin har som det eneste præparat i monoterapi vist effekt ved bipolar depression i flere studier
    • Kombinationen olanzapin og fluoxetin har vist effekt i et enkelt studie
      • Kombinationen havde i en randomiseret studie bedre effekt end lamotrigin på depressionsgrad, men var associeret med flere bivirkninger: træthed, øget appetit, vægtøgning
    • Lamotrigin har sandsynligvis en særlig plads ved bipolar depression
  • SSRI
    • Det er omdiskuteret, om behandling for depression med SSRI sammen med stemningsstabiliserende medicin øger risikoen for switch til mani. Da der samtidig ikke er påvist sikker effekt, bør man være tilbageholdende med antidepressiv medicin til bipolar depression
    • Antidepressiva bør ikke gives til patienter med agiteret depression (tankemylder, motorisk uro, mv.)
    • Antidepressiva seponeres, når depressionen letter. Vær især forsigtig med fluoxetin som har lang halveringstid
  • Nyere antidepressiva som venlafaxin og duloxetin øger formentlig også risikoen for manisk switch og bør generelt undgås
  • Tricycliske antidepressiva
    • Øget forekomst af manisk switch sammenlignet med placebo 

Svær eller behandlingsresistent bipolar depression

  • Ved medicinsk behandlingsresistent bipolar depression skal ECT overvejes.

Anden behandling

  • Ved episode med lettere mani uden indlæggelse, er det vigtig at sikre, at patienten holder sig i ro hjemme
  • Det er en stor fordel, om en nær pårørende kan varsle, hvis patienten begynder at blive ukritisk

Forebyggende behandling

  • Psykosociale interventioner
    • Gruppebaseret psykoedukation reducerer risikoen for tilbagefald hos patienter med stabil bipolar lidelse 4, mens effekten af kognitiv adfærdsterapi
       er mere usikker 5
  • God compliance med forebyggende medicin
  • Undervisning af patienten og pårørende i sygdommens natur og behandling
  • Oplæring i at være opmærksom på varselsignaler for ny manisk episode er vist at kunne forebygge behandlingskrævende tilbagefald af manier
  • Regelmæssig livsførelse og døgnrytme synes at være vigtig
  • Undgå hændelser som tidligere har udløst episoder

Profylaktisk medikamentel behandling (vedligeholdelses-behandling)1

Den medicinske vedligeholdelses-behandling bør tilrettelægges af speciallæger i psykiatri, da kun en mindre del af patienterne kan klare sig med monoterapi, og behandlingen er kompleks.

  • Lithium er førstevalg som vedligeholdelsesbehandling ved bipolar lidelse ved de fleste patienter, afhængigt af patientønsker og bivirkninger
  • Effekten af lithium er grundigt undersøgt, og lithium forebygger alle faser af bipolar lidelse, omend mindre effektivt ved de depressive episoder
  • Lithium reducerer recidiv af affektive episoder og reducerer risikoen for selvmord og selvmordsforsøg 
  • En 2 års randomiseret undersøgelse peger på, at quetiapin kan forebygge alle faser af bipolar lidelse som i nogen grad kan sammenlignes med lithiums effekt
  • Valproat synes særligt at forebygge maniske episoder. Det er omdiskuteret, om valproat forebygger depressive episoder
  • Lamotrigin forebygger særligt depressive episoder.
  • Olanzepin forebygger maniske og depressive faser hos patienter, som i forvejen har responderet på olanzapin ved manisk fase
  • Aripiprazol forebygger maniske faser, men har ikke vist forebyggende effekt overfor depressive faser
  • Lithium, valproat, olanzapin, quetiapin, aripiprazol er effektive i forebyggelse af mani
  • Lithium, lamotrigin og quetiapin er effektive i forebyggelse af depression
  • Der er dokumentation for, at gruppebaseret psykoedukation og i mindre grad kognitiv adfærdsterapi og familieterapi kan være nyttig tillægsbehandling til farmakologisk vedligeholdelsesbehandling
  • Lithium
    • Lithium doseres til serumniveau i området 0,6-0,8 mmol/l.
    • Lithium har et smalt terapeutisk vindue og også visse alvorlige bivirkninger og interaktions- samt intoksikationsfare, hvorfor patienter skal følges med regelmæssige kontroller, hvorved ulemperne kan minimaliseres
      • Se under opfølgning for detaljer om lithiumbehandling
  • Antiepileptika
    • Valproat. Start med 15 mg/kg/dag, doseres efter serumniveau og effekt
    • Lamotrigin. Start forsigtigt pga. fare for udslæt. Doseres normalt til 200 mg pr dag, evt. højere. Specielt indiceret når forløbet er domineret af depressioner

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Meget varierende både i alvorlighed og i varighed. Men der er gennemsnitligt en tendens til, at de affektive episoder optræder med tiltagende hyppighed igennem sygdommen  
  • Tilstanden kan ændre sig i løbet af kort tid, derfor er nøje kontrol påkrævet
  • Bipolar lidelse er tilbagevendende og en vigtig årsag til funktionsnedsættelse blandt personer mellem 15-44 år
  • Selv med tilnærmet symptomfrihed er der mange patienter, som ikke opnår tidligere funktionsniveau
  • Levetiden er nedsat med 10-15 år sammenlignet med baggrundsbefolkningen

Komplikationer

  • Kan have betydelige sociale følger bl.a. af handlinger foretaget i mani
  • Suicidalfare både ved depression, mani og blandingstilstand

Prognose

  • Prognosen for den enkelte episode er god, men risikoen for nye episoder er betydelig
  • En kohortestudie fulgte patienter efter deres første episode med mani eller blandingstilstand
    • Efter 2 år var der 93 %, som ikke opfyldte kriterierne for mani, men kun 36 % havde genvundet præmorbid funktion
    • 40 % havde recidiverende maniske (20 %) eller depressive (20 %) episoder i løbet af to år efter den første episode
  • Recidiv
    • Op til 73 % af patienter med bipolar lidelse, som tager den foreskrevne medicin, recidiverer inden 5 år
    • Hver ny episode synes at reducere tærsklen for, at stressfaktorer kan udløse en ny episode
  • Selvmord ved bipolar lidelse
    • Livstidsprævalensen for selvmord er fundet at være 5-10 % 6, hvilket er 10-15 gange højere end i baggrundsbefolkningen
  • Den forventede levetid er nedsat 10-15 år sammenlignet med baggrundsbefolkningen primært grundet naturlige dødsårsager som hjertekarsygdomme og cancer 7 og i mindre grad selvmord

Plan efter mani eller depression

  • Sikre at patienten får oplæring i sin sygdom og behandlingen af denne. Dette kan foregå i form af psykoedukation, som ofte kan foregå ved henvisning til regional Klinik for affektive lidelser
  • Diskutere videre behandling inklusiv medicin compliance
  • Mange vil have behov for at diskutere de handlinger, som de har foretaget i den maniske episode
  • Nogle kan udvikle behandlingskrævende depression efter mani
  • Øve patienten i at registrere varselsymptomer på en ny episode
  • Regelmæssig døgnrytme og livsførelse

Lithiumbehandling

Kontrol

  • Serumkoncentration måles regelmæssigt på grund af risiko for bivirkninger fra nyrer, thyreoidea eller paratyreoidea
    • Ved opstart hver uge i en måned
    • Hyppige kontroller det første halvår
    • Senere hver 3. - 6. måned
    • Desuden 1 uge efter hver dosisændring
      • Lithiumprøve tages om morgenen 12 timer efter sidste dose
      • Ønsket niveau 0,6-0,8 mmol/l, men nogle patienter opnår stemningsforebyggende effekt ved lavere koncentrationer og nogle først ved højere (0,8-1,0 mmol/l)
      • Ved niveau over 1,2 mmol/l øges risikoen for bivirkninger
      • Niveau over 1,5 mmol/l vil medføre toksiske effekter hos de fleste
      • Liberal med ekstra serum-kontroller ved uklare symptomer
  • Stofskifte
    • T4, T3 og TSH ved start, derefter T4 og TSH hvert halvår
    • Obs øget risiko for udvikling af hypotyreose
  • Nyrefunktion og elektrolytter
    • Kreatinin, calcium og elektrolytter hvert halve år.
      • Lithium kan svække nyrefunktion. Obs. ved stigende kreatinin
      • Lithium kan, efter langvarig brug, udløse nefrogen diabetes insipidus med øget vandladning og dehydrering - og stigende elektrolytniveau
      • Hypercalcæmi er også en hyppig, men sjældent alvorlig bivirkning. Niveauer af serum-calcium <2,75 mmol/l er tilfredsstillende
  • Vægt
    • Lithium kan føre til vægtøgning ved ukendt mekanisme. Rådgivning angående kost og motion kan være nødvendig

Lithium interaktioner

  • ACE-hæmmere
    • Øger lithiumkoncentrationen, en følge af øget udskillelse af natrium
  • Thiaziddiuretika
    • Øget koncentration af lithium pga. reduceret udskillelse i nyrerne
  • NSAID
    • Øger også lithiumkoncentrationen. Ved NSAID brug må serumkontroller af lithium foretages, specielt ved opstart af behandling

Subjektive bivirkninger

  • Hyppigste og ufarlige bivirkninger er:
    • Diarré og mavesmerter
    • Udslæt
    • Polyuri
    • Håndtremor

Lithium-intoksikation

  • Intoksikation med lithium er potentielt livstruende
  • Tegn på lithiumforgiftning er
    • Kvalme
    • Taleforstyrrelse
    • Øget tremor
    • Træthed og sløvhed
    • Diaré
    • Ataksi
    • Muskelsvaghed
    • Nystagmus

Hvad kan den praktiserende læge gøre?

Behandling af patienter med bipolar lidelse skal generelt varetages af speciallæger i psykiatri, idet sygdommen er kompleks og vanskelig at behandle. Sygdommen er hyppigt vekslende mellem mani og depression. Patienterne har ofte begrænset eller ingen sygdomsindsigt eller erkendelse, og den psykofarmakologiske og psykologiske behandling er vanskelig.

Den praktiserende læges opgaver er først og fremmest at

  1. Få mistanke om og stille diagnosen
  2. Henvise patienten
  3. Varetage vedligeholdelsesbehandling for stabile patienter

Udenlandske undersøgelser peger på, at tidligere hypomanier og maniske episoder ofte ikke rapporteres til og erkendes af den praktiserende læge, således at sygdommen forløber ubehandlet.

Ved en del af disse patienter har den praktiserende læge stillet diagnosen tilbagevendende depression. Det kan også være uheldigt, da patienterne formentlig har øget risiko for udvikling af maniske episoder, såfremt de behandles med antidepressiv medicin uden samtidig behandling med et stemningsstabiliserende stof, som f.eks. lithium (se under behandling).

Mistanke om bipolar lidelse

  • 20 % af patienter med depressiv lidelse udvikler på et tidspunkt bipolar lidelse
  • Patienter med depressiv lidelse og patienter med bipolar lidelse skal behandles forskelligt
  • Bipolar lidelse skal altid behandles med stemningsforebyggende medicin (som f.eks. lithium), mens dette mere sjældent er nødvendigt ved depressiv lidelse
  • Ligeledes skal depressive episoder behandles forskelligt hos patienter med depressiv lidelse og hos patienter med bipolar lidelse
  • Patienter, som præsenterer sig med depression, skal altid udspørges om tidligere maniske eller hypomaniske symptomer. Ofte har patienten glemt eller ikke fæstet sig sikkert ved maniske symptomer
  • Perioder med påfaldende godt humør, usædvanlig energi og aktivitet eller nedsat søvnbehov skal vække mistanke om tidligere maniske episoder

Mistanke om bipolar lidelse hos patient med depression:

  1. Bipolar lidelse i familien
  2. Patienten har haft mere end 3 depressioner
  3. Tidlig debut af depression (<25 år)
  4. Gentagne korte depressive episoder
  5. Udvikling af hypomani ved behandling med antidepressiv medicin
  6. Fødselsdepression

Ligeledes kan perioder med gentagne påfaldende handlinger så som store eller umotiverede indkøb, pludselige rejser, umotiverede beslutninger om skilsmisse eller om at søge nyt job tyde på tidligere maniske episoder.

Et diagnostisk screeningsinstrument: Spørgeskema for Bipolar lidelse (Mood Disorder Questionnaire, MDQ).

Det kan anbefales at screene patienter med Spørgeskema for bipolar lidelse (MDQ).

  • Et positivt score på 7 eller flere af de 13 spørgsmål er associeret med høj diagnostisk sensitivitet og specificitet for bipolar lidelse
  • Patienter, som scorer 7 eller mere på MDQ, bør spørges grundigt ud for tidligere maniske episoder. Diagnosen bør stilles i hht. ICD-10, og patienter skal udredes for mulige differentialdiagnoser

Henvisning af patienter

  • Patienter med bipolar lidelse kan henvises til regionale Klinikker for Affektive lidelse (Kompetence Center for Affektive lidelser) iht. regionale visitationsregler mhp. kombineret medicinsk og psykologisk behandlingstilbud
  • Patienter med nydiagnosticeret bipolar lidelse bør henvises mhp. optimeret kombineret farmakologisk behandling og gruppebaseret psykoedukation, som reducerer risiko for indlæggelse med 40%, bedrer compliance med medicin og øger tilfredshed med behandlingen 8. Hos unge mellem 18 og 25 år er der særlig god effekt af specialbehandling i Klinikker for Affektive lidelse (se ovf.)  9. Endvidere kan patienter med behandlingsrefraktære tilstande (rapid cycling) henvises til Klinikker for Affektive lidelse

Hvad du bør informere patienten om

  • Psykoedukation af patienten og pårørende i sygdommens natur og behandling
  • Compliance med forebyggende medicin
  • Oplæring i at være opmærksom på varselssignaler på ny episode
  • Regelmæssig livsførelse og døgnrytme
  • Ikke udsætte sig for hændelser som tidligere har udløst episoder
  • Information om medikamenters virkninger og bivirkninger

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Anden information

  • PsykiatriFonden, Hejrevej 43, 2400 København NV, tel. 3929 3909. Email: pf@psykiatrifonden.dk

Animation

Patientorganisation

  • DepressionsForeningen, Vendersgade 22 1363 København K Tlf.: 3312 4727 / fax. 3312 5078. E-mail: sekretariat@depressionsforeningen.dk

Kilder

Referencer

  1. Grunze H, Vieta E, Goodwin GM, Bowden C, Licht RW, Möller HJ, Kasper S; WFSBP Task Force on Treatment Guidelines for Bipolar Disorders, The World Federation of Societies of Biological Psychiatry (WFSBP) guidelines for the biological treatment of bipolar disorders: update 2012 on the long-term treatment of bipolar disorder. World J Biol Psychiatry 2013;14: 154-219PubMed
  2. Grunze H, Vieta E, Goodwin GM, Bowden C, Licht RW, Moller HJ, Kasper S, The World Federation of Societies of Biological Psychiatry (WFSBP) guidelines for the biological treatment of bipolar disorders: update 2009 on the treatment of acute mania. World J Biol Psychiatry 2009;10: 85-116PubMed
  3. Grunze H, Vieta E, Goodwin GM, Bowden C, Licht RW, Möller HJ, Kasper S; WFSBP Task Force On Treatment Guidelines For Bipolar Disorders, The World Federation of Societies of Biological Psychiatry (WFSBP) Guidelines for the Biological Treatment of Bipolar Disorders: Update 2010 on the treatment of acute bipolar depression. World J Biol Psychiatry 2010;11: 81-109PubMed
  4. Colom F, Vieta E, Martínez-Arán A et al, A randomized trial on the efficacy of group psychoeducation in the prophylaxis of recurrences in bipolar patients whose disease is in remission. Arch Gen Psychiatry 2003;60: 402-7PubMed
  5. Beynon S, Soares-Weiser K, Woolacott N, Duffy S, Geddes JR, Psychosocial interventions for the prevention of relapse in bipolar disorder: systematic review of controlled trials. Br J Psych 2008;192: 5-11PubMed
  6. Nordentoft M, Mortensen PB, Pedersen CB, Absolute risk of suicide after first hospital contact in mental disorder. Arch Gen Psychiatry 2011;68: 1058-64PubMed
  7. Crump C, Sundquist K, Winkleby MA, Sundquist J, Comorbidities and mortality in bipolar disorder: a Swedish national cohort study. JAMA Psychiatry 2013;70: 931-9PubMed
  8. Kessing LV1, Hansen HV, Hvenegaard A, Christensen EM, Dam H, Gluud C, Wetterslev J; Early Intervention Affective Disorders (EIA) Trial Group, Treatment in a specialised out-patient mood disorder clinic v. standard out-patient treatment in the early course of bipolar disorder: randomised clinical trial. Br J Psychiatry 2013;202: 212-9BJP
  9. Kessing LV, Hansen HV, Christensen EM, Dam H, Gluud C, Wetterslev J; Early Intervention Affective Disorders (EIA) Trial Group, Do young adults with bipolar disorder benefit from early intervention?. J Affect Disord 2014;152-154: 403-8PubMed

Fagmedarbejdere

  • Lars Vedel Kessing, prof., ovl., dr. med., Psykiatrisk Center, Rigshospitalet
  • John Sahl Andersen, alm. prakt. læge, lektor, ph.d.,
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel?

Lægehåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS eller Android.

Hver uge fremhæver vi en nyredigeret artikel. Bliv fagligt opdateret på Facebook.