Organiske psykiske lidelser

Diagnose

Diagnostiske kriterier

• Psykiatriske symptomer eller syndromer, som har en sikker eller overvejende sandsynlig årsagssammenhæng med en organisk påvirkning af hjernen
• For at antage årsagssammenhæng skal symptombilledet opstå i rimelig tidsmæssig sammenhæng med en påviselig organisk lidelse med potentiale for at give en hjernepåvirkning eller forværring af en sådan, som kan forklare symptomerne

Sygehistorie

• Ved enhver psykiatrisk tilstand skal man vurdere muligheden for organisk årsag. Der er en god grund til, at psykiatri er en integreret del af de medicinske specialer. Læger fra ikke-psykiatriske specialer har en historisk tilbøjelighed til at tilskrive psykiatriske symptomer til psykiatriske lidelser. Dette understreger vigtigheden af, at psykiateren aktivt overvejer og ekskluderer organiske årsager til psykiatriske symptomer
• I praksis betyder det, at man skal spørge om tidligere hovedskader, alvorlige infektioner eller andre alvorlige tilstande, og om brug af medicin, alkohol, opløsningsmidler eller narkotika
• Der skal adspørges om somatiske tilstande, for at afklare mulige tilstande med psykiatrisk symptomfremstilling, herunder familiær disposition
• Også ikke-akutte tilstande kan debutere pludseligt med blomstrende psykiatrisk symptomatologi
• Mange har eller har haft symptomer som neurologiske udfald, hovedpine, koncentrationsbesvær, apati eller øget trætbarhed, krampeanfald eller synkope før debut af psykiatriske symptomer
• En del bliver bragt til læge af en pårørende på grund af personlighedsforandringer eller demensudvikling
• Oplysninger fra pårørende er oftest nødvendige og yderst værdifulde
• Man skal specielt være opmærksom på personlighedsforandringer eller psykiatrisk symptomatologi som angst eller depression, med debut efter 50-årsalderen eller med atypisk præsentationsform

Kliniske fund

• Man finder ofte (men ikke nødvendigvis) andre tegn på skade/dysfunktion af centralnervesystemet end de psykiatriske symptomer 
• Graden af vågenhed og evne til at følge med i en samtale og i situationen er ofte reduceret
• Det er vigtigt at foretage neurologisk og almen undersøgelse inkl. paraklinik

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• Blodprøver bør tages på vide kliniske indikationer
• Grad af demens kan vurderes med Mini Mental Status (MMSE)

Andre undersøgelser på sygehus

• Patienten kan på konkret mistanke henvises til videre undersøgelser på sygehus
  • EEG
  • CT eller MRI
  • Neurologisk undersøgelse
  • Neuropsykologisk undersøgelse

Differentialdiagnoser

• Psykiatriske lidelser uden kendt organisk årsag
• Organiske psykiatriske lidelser forårsaget af psykoaktive stoffer

Behandling

Behandlingsmål

• Afhænger af årsagen, og af omfanget af og lokalisation af hjerneskade og anden sygdom 

Generelt om behandlingen

• Rettes mod den bagvedliggende årsag til de psykiatriske symptomer
• Herudover vil man ofte behandle plagsomme symptomer symptomatisk
• Der kan være behov for tilsyn, pleje og omsorg i perioder

Håndtering i almen praksis

• Initial vurdering, objektiv undersøgelse og paraklinik i almen praksis, med henblik på henvisning til somatisk udredning, hvis den kliniske mistanke om organiske psykisk tilstand opretholdes.

Medicinsk behandling

• Psykofarmaka kan benyttes symptomatisk, men først bør patienten udredes nøje og der skal planlægges tidspunkt for seponering
• Forsigtighed med psykofarmaka er vigtig, da den symptomatiske effekt ofte er mindre overbevisende og risikoen for bivirkninger potentielt øget i en sårbar hjerne
• Bivirkningerne kan være udtalte allerede ved små doser
• Tæt overvågning af effekt er nødvendig
• Mange antipsykotika og antidepressiva sænker krampetærsklen

Anden behandling

• Bortset fra ved de akutte tilstande, vil patienter med organiske psykiske lidelser ofte have behov for omfattende tiltag som revalidering, sygemelding og måske pensionering
• Mange har også behov for praktisk hjælp i hverdagen og støtte til transport, specialudstyr o.l.

Forebyggende behandling

• Generel forebyggelse af somatiske tilstande

Henvisning

• Patienter, hvor man får mistanke om en organisk hjernelidelse med psykiske symptomer, bør udredes af specialist jf. den kliniske somatiske mistanke
• Ved kendte, kroniske tilstande kan henvisning være aktuelt ved forværringer i sygdomsbilledet eller ved nytilkommen forandret præsentationsform
• De psykiatriske symptomer kan nødvendiggøre indlæggelse på psykiatrisk sygehus eller på andet egnet sted for at skaffe nødvendigt tilsyn
• Om nødvendigt med anvendelse af tvang

Opfølgning

Plan

• Der hvor tilstanden er afklaret, følges patienten som regel op i almen praksis
• Det vil oftest være naturligt med et nært samarbejde med hjemmesygeplejen, fysioterapeut, ergoterapeut og evt. psykiatrisk sygeplejerske
• Langvarig sygemelding eller førtidspensionering kan være aktuelt

Hvad bør man kontrollere

• Afhænger af grundlidelsen
• Psykopatologi
• Almindelig funktionsevne i dagliglivet

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

• Det akutte syndrom er oftest kendetegnet ved udsving i bevidsthedsniveau og funktion, men er forbigående efter dage/uger. Det videre forløb afhænger af udviklingen i den somatiske grundlidelse, og om dennes påvirkninger er vedvarende eller forbigående
• Det mere langsomt progredierende billede vil have et forløb med stadig sværere tegn på kognitivt svigt, hvis der ikke kan gøres noget ved den tilgrundliggende tilstand. Opblussen med forbigående mere akut symptomatologi undervejs i forløbet er hyppig

Prognose

• Prognosen er afhængig af grundlidelsen eller årsagen

Baggrundsoplysninger

Definition^1,2

• Påvirkning af tænkning, emotioner og/eller adfærd, som skyldes organisk påvirkning af centralnervesystemets funktion
• De hyppigste symptomer ved de akutte tilstande er bevidsthedspåvirkning af varierende grad, kognitivt svigt (svækket intellekt, opfattelsesevne og hukommelse eller forvirringstilstande), i kombination med symptomer som angst, emotionel labilitet, mental træthed, stemningsforandringer, hallucinationer, vrangforestillinger og personlighedsforandringer
• Tilstandene kan debutere akut i forbindelse med sygdom/skade, og har da ofte et righoldigt og vekslende symptombillede (delirium eller akut organisk psykosyndrom)
• Under de organiske tilstande findes også de dementielle tilstande, som udvikles snigende, hvor symptombilledet mere præges af tab af dagligdagsfunktioner uden initialt markant påvirkning af bevidsthedsniveau

Forekomst

• Ukendt som samlet betegnelse, men hyppigere ved alvorlig somatisk sygdom
• Mange organiske tilstande kan give psykiske symptomer
• Ved demenslidelser (kronisk forløb) ses hyppigt (akut) forværring med delirøse symptomer jo værre hjerneskade, der er indtruffet

Ætiologi og patogenese^3,4

• Ved akutte organiske tilstande er årsagerne alvorlige systemiske eller lokaliserede lidelser, som påvirker centralnervesystemet direkte eller indirekte (alvorlige infektioner, encefalit, hovedtraumer, vaskulære katastrofer, anoxi, hypoglykæmi eller psykoaktive stoffer (både lægemidler og misbrugsstoffer))
• Ved mere snigende symptomudvikling er årsagen oftest en langsomt progredierende tilstand, som påvirker hjernefunktionen, som f.eks. Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom, Huntingtons chorea, men også svulster, hormonforstyrrelser, vitaminmangel, elektrolytforstyrrelser, kroniske infektioner og inflammationer

Disponerende faktorer

• Uudviklet hjerne eller skadet hjerne
• Dårlig almentilstand
• Høj alder

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

• Om grundlidelsen og hjerneskadens konsekvenser (bilkørsel o.l.)

Hvad findes af skriftlig patientinformation

• Om organiske psykiske lidelser

Socialmedicin

• Visse typer skader (f.eks. opløsningsmiddelskader) som er arbejdsskader, kan udløse erstatning

Link til vejledninger

• Sundhedsstyrelsen: Nationale kliniske anbefalinger for mennesker med demens med adfærdsmæssige og psykiske symptomer (2025)
• Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb