Rusmiddeltest

Definition

• Prøver til analyser, som kan påvise afhængighedsskabende lægemidler og rusmidler i urin 
• Lægemiddelbehandling af rusmiddelbrugere kan indebære aftaler om prøvetagning, herunder om hensigten med prøverne og om hvilke slags konsekvenser positive prøver kan få
• Prøver anvendes ikke i stort omfang i Danmark i forbindelse med substitutionsbehandling
• Almen praksis kan bl.a. møde denne type test i forbindelse med (gen)erhvervelse af kørekort

Almen praksis vil almindeligvis ikke være involveret i optagning af rusmiddeltest. Der er tre primære årsager til rusmiddeltest:

• Diagnostisk og behandlingsmæssigt. Det kan være for at afklare, om akut opståede psykiatriske symptomer skyldes rusmiddelbrug
• I forbindelse med mistanke om nogen har givet en person et rusmiddel uden deres vidende, fx et såkaldt ”drug rape”
• Retlige sager, som når der er tale om kørsel under påvirkning af rusmidler eller mistanke om at en autoriseret sundhedsperson er påvirket af medicin eller andre rusmidler under udførsel af sit arbejde, eller i forbindelse med sager, hvor børns udvikling kan være truet på grund af forældrenes rusmiddelbrug

Urin som prøvemedium

• Urin er som regel det mest hensigtsmæssige prøvemedium for denne type af analyser 
• Mange af de hyppigst anvendte misbrugsstoffer har kort halveringstid i blod, men kan spores i urin i et længere tidsrum efter indtagelse 
• Længere påvisningstid er som regel en konsekvens af påvisning af metabolitter i urinen
• Påvisningstiden er afhængig af testens følsomhed
• Varighed af påvisning 
  
  • Det er store variationer i, hvor længe substanserne kan spores 
  • De fleste personer vil udskille stofferne hurtigt efter indtagelse. Men hos nogle kan de påvises over en længere tidsperiode. Hvor længe afhænger også af, hvor koncentreret urinen er. Dette kontrolleres ved at måle kreatininniveauet i urinen. Jo mere koncentreret urin, jo højere kreatininniveau og jo større sandsynlighed for at påvise stoffer i urinen
• Kvantificering af indtagelsen 
  
  • Ved man med sikkerhed, hvor lang tid der er gået mellem sidste indtagelse og prøvetagning, kan man ved kvantificering i serumprøver foretage et estimat for, hvor meget af et medikament som er indtaget og i enkelte tilfælde også af påvirkningsgrad på prøvetagningstidspunktet 
    • Her er der imidlertid store individuelle forskelle

Hvor længe kan medikamenter og misbrugsstoffer almindeligvis påvises i urin efter indtagelse:

• Amfetamin/metamfetamin: 7-9 døgn 
• Cannabis (tetrahydrocannabinolkarboksylsyre): 5-40 døgn 
  
  • Efter regelmæssig cannabisbrug over lang tid kan tetrahydrocannabinolkarboksylsyre af og til påvises i lave koncentrationer i måneder efter sidste indtag 
• Morphin/codein: 5 døgn
• Tramadol: 1-4 døgn
• Oxycodon: 1-4 døgn
• Oxazepam: 5 døgn 
• Diazepam: 14 døgn 
  
  • Gælder påvisning af metabolitten desmetyldiazepam 
• Flunitrazepam (udgået, men kan optræde som indsmuglet stof), clonazepam, nitrazepam, alprazolam: 5-7 døgn 
• Ecstasy: 3 døgn 
• GHB: 3-10 timer
• Kokain: 3-5 døgn

For alle rusmidler gælder, at forhold som vægt, køn, alder, lever-/nyrefunktion og stofskifte kan påvirke tiden, rusmidlerne kan vises i urinen. 

Prøvetagning

Prøver taget i medicinsk sammenhæng

• Prøver, som skal bruges til diagnostik og kortlægning af rusmiddelforbrug, evt. i opfølgning af behandling 
• Analyserne udføres i hovedsagen med to forskellige metoder: 
  
  • Immunologisk metode 
    
    • Kan skelne mellem hovedgrupperne af misbrugsstoffer, men metoden skelner ikke mellem forskellige opiater eller forskellige benzodiazepiner
  • Kromatografisk og massespektrometrisk analyse 
    
    • Bruges af nogle laboratorier til at udføre rusmiddelanalyser i urin 
    • Her kan man mere specifikt påvise, hvilket stof som er indtaget
• Forbehold 
  
  • I prøvesvaret skal det tydeligt fremgå, at analysesvaret ikke kan give grundlag for alvorlige sanktioner overfor prøvegiver 
  • Med alvorlige sanktioner menes fx tab af ret til uddannelsesplads, arbejdsplads eller omsorg for mindreårige

Prøver hvor positive svar kan føre til retslige sanktioner

• Urinprøvetagning til kontrol anses at være af så indgribende karakter, at det ikke kan ske uden lovhjemmel, hvis ikke patienten/klienten frivilligt afgiver informeret samtykke 
• I børnesager med begrundet mistanke om, at barnets tarv er truet, kan urinprøver være et supplement i forbindelse med vurdering af forældreevnen 
• I trafiksager af chauffører, lokoførere, piloter eller andre i forbindelse med vurdering af indtagelse af fx benzodiazepiner eller andet

Procedurer i analyselaboratoriet

• Prøver, som er taget i kontrolhensigt skal behandles efter strenge procedurer i laboratoriet af dem, som modtager dem 
• Det skal klart fremgå af rekvisition og prøveglas, at det er en sådan prøve 
• Urinen går først gennem en primæranalyse (screening), hvor negative prøver bliver skilt fra mulige positive prøver 
• Et negativt analysesvar kan rapporteres efter denne screening 
• Positive prøvesvar skal bekræftes med en ny analyse af samme prøve. Denne analyse bør ske ved hjælp af en metode, som lever op til retstoksikologiske krav

Prøvetagningsprocedure

• Selve prøvetagningen er et kritisk punkt. Der er mange muligheder for fejlkilder 
• Prøvegivers identitet skal dokumenteres, og prøven skal afgives under opsyn 
• Medbragt prøve skal ikke accepteres 
• Screening for fx benzodiazepiner, opiater, amfetamin eller kokain kan afkræfte aktuelt misbrug. Men ved positiv prøve skal altid foretages konfirmatorisk prøve

Hvis urinering ikke sker i andres påsyn

• I nogle tilfælde kan prøvegiver have problemer med at lade vandet i andres påsyn 
• Nogle enkle tiltag kan reducere muligheden for manipulering med prøven under prøveafgivelse: 
  
  • Prøvegiver bør gennemføre en grundig håndvask og være iført mindst mulig klæder, før han eller hun er alene for at afgive prøven 
  • En eventuel vandkilde i prøvetagningsrummet skal være plomberet 
  • Hvis der er grund til at mistænke, at prøven er manipuleret, bør der hurtigt tages en ny prøve

Pakning og forsendelse

• Hvis prøven skal bruges til kontrolformål, skal prøven fordeles til mindst to prøverør af den, som har opsyn med prøvetagningen 
• Prøvegiver skal ikke slippe prøverne ude af syne, før disse er forseglet, mærket og pakket for transport

Praktiske råd

• Hvor hyppigt bør prøver tages? 
  
  • Det findes beskeden dokumentation for, hvad som er en hensigtsmæssig hyppighed, når det gælder prøvetagning. Men hvis man ønsker en rimelig oversigt over nyligt indtag, bør urinprøve sandsynligvis tages 1-2 gange om ugen 
  • Hyppig prøvetagning for prøver, hvor positivt analysesvar kan danne grundlag for alvorlige sanktioner, er tids- og ressourcekrævende

Hurtigtests?

• Rusmiddelundersøgelse i urin ved hjælp af hurtigtests kan synes som en hurtig og enkel måde at monitorere et misbrug på 
• Sådanne metoder har klare begrænsninger, blandt andet krydsreaktioner, falskt positive og falskt negative svar og lav specificitet
• Kvaliteten af disse tests varierer fra producent til producent 
• Den som udfører testningen, skal have nødvendig oplæring og gennemføre proceduren med en vis regelmæssighed

Vurdering af prøvesvar

• Positiv prøve 
  
  • Husk at et positivt analyseresultat i en urinprøve kun bekræfter, at medikamentet eller rusmidlet er indtaget. Det siger ikke noget om, hvorvidt rus eller påvirkning forelå

Link til vejledninger

• Sundhedsstyrelsen 2017: Vejledning til læger, der behandler opioidafhængige patienter med substitutionsmedicin