Anisakiasis

Lene Fogt Lundbo

Afdelingslæge

Resumé

Diagnose

  • Klinisk - kraftige mavesmerter, kvalme og opkastninger i timerne efter indtag af rå saltvandsfisk
  • Ormen kan identificeres ved gastroskopi

Behandling

  • Mekanisk fjernelse af ormen i mavesækken vha. gastroskop
  • Ved kompliceret tilstand da laparoskopisk- eller åben operation
  • Medicinsk antiparasitær behandling uden effekt, da ormen teknisk set befinder sig uden for kroppen

Henvisning

  • Ved mistanke om komplikationer (perforation) eller af differentialdiagnostiske årsager

Diagnose

Akut form

  • Mavesmerter og kvalme indenfor få timer efter indtag af rå fisk og i mindre grad skaldyr
  • Kan også manifestere sig som akut, allergisk reaktion, f.eks. urtikaria

Kronisk form

  • Vedvarende mavesmerter på grund af inflammation omkring den døde parasit

Sygehistorie

Akut form

  • I nogle tilfælde fremmedlegemefornemmelse i halsen på grund af den levende larves egenbevægelse - larven kan da evt. hostes op
  • Synkes larven, vil der indenfor få timer udvikle sig kraftige mavesmerter
  • Kvalme og opkastninger
  • Hvis larven når længere ned i GI-kanalen, kan der forekomme diarre med blod eller slim, obstruktion, evt. feber.
  • Hvis larven penetrerer mavesækken, kan der udvikles peritonitis
  • Larverne kan også udløse en allergisk reaktion med urtikaria og angioødem

Kronisk form

  • Konstante eller anfaldsvise mavesmerter pga. inflammation omkring den døde larve

Kliniske fund

  • Peritoneal reaktion, hvis larven har perforeret ventriklen
  • Abdominal ømhed
  • Opdrevet abdomen

Supplerende undersøgelser i almen praksis

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

  • Gastroskopi i akut situation

Differentialdiagnoser

  • I akut fase
    • madforgiftning (toxinproducerende stafylokokker, clostridier eller E. coli)
    •  ulcus ventriculi/duodeni, appendicitis  eller galdevejssten
    • Andre parasitinfektioner: Strongyloides, Ascaris, Toxocara, Ancylostoma, Gnathostoma
  • I kronisk fase
    • inflammatorisk tarmsygdom

Behandling

Behandlingsmål

  • Fjernelse af larven

Generelt om behandlingen

  • Ingen behandling kræves ved ukomplicerede tilfælde

Medicinsk behandling

  • Der er beskrevet tilfælde, hvor behandling med Albendazol +/- prednisolon har været effektivt, men data er begrænsede.

Andre medicinske behandlinger

  • Evt. antihistamin ved kløende udslæt pga. allergisk reaktion overfor parasitantigen

Anden behandling

På sygehus

  • Gastroskopi
    • Larven kan påvises ved gastroskopi og fjernes med tang
  • Operation
    • Hvis larven har perforeret ventrikel eller tyndtarm, må den fjernes operativt

Forebyggende behandling

  • Dybfryse alle fisk (-20 grader C eller lavere), som skal benyttes til sushi. Opvarme fisk til mindst 70 grader.
  • Som kuriositet kan det nævnes, at erfarne japanske sushi-spisere i et dobbeltblindet studie ikke kunne skelne sushi, som forudgående havde været frosset, fra ikke-frosset sushi1

Henvisning

  • Ved mistanke om tilstanden henvises til akut gastroskopi

Opfølgning

  • Ikke relevant

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Hvis larven trænger igennem tarmvæggen, vil der dannes et betændelsesinfiltrat
  • Efter dage til uger vil larven dø, men hvis den ikke bliver fagocyteret, kan der udvikle sig kronisk symptomgivende inflammation omkring

Komplikationer

  • Peritonitis
  • Kronisk betændelse i eller omkring tarm

Prognose

  • God hvis larven fjernes

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Human infektion med larver fra fiskerundormene Anisakis simplex eller Pseudoterranova decipiens

Forekomst

  • I Danmark er det en sjælden tilstand
  • På verdensplan forekommer mere end 20.000 tilfælde årligt - langt de fleste tilfælde i Japan2
  • I Europa forekommer tilstanden primært i Spanien3

Ætiologi og patogenese

  • Parasitternes livscyklus involverer små krebsedyr, fisk, blæksprutter, og havpattedyr - parasitten forekommer især i havområder med mange sæler og hvaler
  • Anisakis findes findes i forskellige spisefisk - hyppigst i laks, sild, torsk, makrel, mens Pseudoterranova oftest findes i hellefisk, torsk og rød snapperfisk
  • Mennesker er blindværter og smittes gennem indtag af inficeret fisk
  • I øvre del af mave-/tarmsystemet forsøger larven at penetrere væggen og kan også bore sig helt igennem
  • Larver, som er trængt ind i eller igennem tarmvæggen, udløser en inflammatorisk reaktion, som fører til symptomer4
  • Larverne kan i mennesket ikke udvikles til kønsmoden tilstand, og kan ikke leve længe i menneskets GI-kanal, men dør efter dage til uger

Disponerende faktorer

  • Indtag af rå fisk, som ikke har været dybfrossen - parasitterne dræbes ved dybfrysning til temperatur lavere end -20° C, ved kogning eller stegning

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad bør man informere patienten om

  • Undgå at spise rå fisk, som ikke har været dybfrossen

Link til patientinformation

Link til vejledninger

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Iwata K, Fukuchi T, Yoshimura K. Is the quality of sushi ruined by freezing raw fish and squid? A randomized double-blind trial with sensory evaluation using discrimination testing. Clin Infect Dis. 2015; 60.; e43-8. Vis kilde
  2. Hochberg NS, Hamer DH. Anisakidosis: Perils of the deep. Clin Infect Dis. 2010; 51.; 806-12. Vis kilde
  3. Herrador Z, Daschner Á, Perteguer MJ, Benito A. Epidemiological Scenario of Anisakidosis in Spain Based on Associated Hospitalizations: The Tip of the Iceberg. Clin Infect Dis. 2019; 69.; 69-76. Vis kilde
  4. Fuchizaki U, Nishikawa M. IMAGES IN CLINICAL MEDICINE. Gastric Anisakiasis. N Engl J Med. 2016; 375.; e11. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Lene Fogt Lundbo

Afdelingslæge, Afdeling for Lunge- og infektionssygdomme, Bispebjerg Hospital

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen