COVID-19 vaccine

Lene Fogt Lundbo

Afdelingslæge

Anvendelse

Indikationer

  • Primær forebyggelse mod infektion med SARS-CoV-2

Vacciner

  • For sæsonen 2026-2027 tilbydes udelukkende den variantopdaterede covid-19-vaccine Comirnaty i det gratis vaccinationsprogram for risikogrupper

    • Corminaty er udviklet af det tyske firma BioNTech i samarbejde med det amerikanske firma Pfizer

Om vaccinen

  • Vaccinen er baseret på RNA-teknologi, som ikke tidligere har været anvendt i vaccinesammenhæng. Den aktive komponent er hverken hel virus eller bestanddele af virus, men derimod specifikt mRNA, der koder for virus' overfladeprotein (spike-protein). Efter injektion i en muskel, vil mRNA'et i muskelcellerne omskrives (translateres) til protein, der eksporteres og præsenteres for immunsystemet af antigenpræsenterende celler. Specifikke antistoffer mod virus' overfladeprotein vil dernæst syntetiseres af B-lymfocytter, og T-lymfocytter vil sikre immunologisk hukommelse. Det injicerede mRNA nedbrydes umiddelbart efter omskrivning til protein

  • I store randomiserede forsøg demonstrerer vaccinerne 96 - 100 % beskyttelse mod alvorlig infektion. Dog var incidensen af alvorlige infektioner i studierne meget lave1,2,3,45 og data, der demonstrerer at mRNA-vacciner beskytter mod alvorlig sygdom, er fra store observationelle studier6,7,8

  • Vaccinens effektivitet aftager over måneder, og beskyttelsesgraden mod forskellige virusvarianter er ringere end overfor det oprindelige SARS-CoV-2. Revaccination af særlige risikogrupper med variantopdaterede vacciner er derfor løbende nødvendigt

Dosering

  • I vaccinationsprogrammet 2026/27 gives én dosis uanset tidligere vaccination. Vaccinen skal dog gives mindst 3 mdr. efter seneste COVID19-vaccination

  • Børn er ikke i målgruppen for covid-19 vaccination i sæsonen 2026/27.

  • Børn og unge i særlig øget risiko for et alvorligt forløb kan tilbydes vaccination efter individuel vurdering af speciallæge i pædiatri

  • Voksne og børn fra 5 år skal kun modtage 1 vaccine uanset tidligere vaccinationsstatus

  • Voksne og børn/unge ≥ 12 år (vaccine med gråt låg)

    • 30 mikrogram (0,3 ml) i.m.

  • Børn 6 måneder -11 år (vaccine med blåt låg)

    • 10 mikrogram (0,3 ml) i.m.

  • Vaccinationsprogram for børn i risiko for alvorlig COVID19 er beskrevet i Dansk Pædiatrisk Selskabs vejledning

Sæsonvaccination af risikogrupper

  • Fra 1/10-26 til 20/12-26 tilbydes vaccination med variantopdaterede vacciner til personer

    • Alle på 65 år og derover

    • Personer under 65 år, der er i øget risiko for et alvorligt forløb fx.

      • Personer med kroniske lungesygdomme

      • Personer med hjerte- og karsygdomme (undtaget isoleret, velreguleret forhøjet blodtryk)

      • Personer med diabetes 1 eller 2

      • Personer med medfødt eller erhvervet immundefekt - fx personer med immunglobulindefekter, organ- eller stamcelletransplantation, kræft i behandling med kemoterapi eller personer i anden immundæmpende behandling

      • Personer med påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft

      • Personer med kronisk lever- eller nyresygdom

      • Personer med andre kroniske sygdomme, hvor tilstanden medfører, at covid-19 udgør en alvorlig sundhedsrisiko fx personer med alvorlig reumatologisk sygdom, alvorlig neurologisk sygdom, korttarmssyndrom

      • Personer med svær overvægt (BMI over 35)

      • Personer med andre alvorlige sygdomme, hvor tilstanden medfører, at covid-19 udgør en alvorlig sundhedsrisiko, fx personer med svær psykisk lidelse, Downs syndrom eller svært misbrug

      • Personer i samme husstand som personer med medfødt eller erhvervet immundefekt eller børn i øget risiko for alvorlig covid-19

  • Vaccination af børn under 18 år med kronisk sygdom efter lægelig vurdering af speciallæge i pædiatri. Kun få børn har behov for sæsonvaccination mod covid-19. Det er  kun børn i øget risiko for et alvorligt forløb af COVID-19, der tilbydes vaccination mod SARS-CoV-2. Definitionen af risikobørn er udarbejdet af Dansk Pædiatrisk Selskab og er forskellig fra definitionen over børn i øget risiko for influenza

  • Raske gravide tilbydes ikke vaccination

Kontraindikationer

  • Allergi overfor indholdsstoffer

  • Anafylaktisk reaktion efter første vaccine

Udskydelse af vaccination ved 

  • Sygdom med feber > 38,0 ⁰C

  • Akut infektion

Trombocytopeni og koagulationsforstyrrelser 

  • Forsigtighed, da blødning og hæmatom generelt ses efter i.m. injektion

Andre allergier

  • Personer, der er allergiske over for fødevarer (inklusiv æg, nødder, skaldyr og jordnødder) eller pollen, kan som udgangspunkt godt blive vaccineret, da ingen af de godkendte vacciner er produceret på æg eller indeholder rester af nødder, jordnødder, skaldyr eller pollen

Bivirkninger/komplikationer

  • Ømhed på injektionssted

  • Træthed, hovedpine, muskel- og ledsmerter, kulderystelser, let til moderat feber samt rødme og hævelse på indstiksstedet er almindelige

Patientinformation

Andre sundhedsfaglige artikler

Kilder

Referencer

  1. Thomas SJ, Moreira ED Jr, Kitchin N, Absalon J, Gurtman A, Lockhart S, Perez JL, Pérez Marc G, Polack FP, Zerbini C, Bailey R, Swanson KA, Xu X, Roychoudhury S, Koury K, Bouguermouh S, Kalina WV, Cooper D, Frenck RW Jr, Hammitt LL, Türeci Ö, Nell H, Schaefer A, Ünal S, Yang Q, Liberator P, Tresnan DB, Mather S, Dormitzer PR, Şahin U, Gruber WC, Jansen KU, C4591001 Clinical Trial Group. Safety and Efficacy of the BNT162b2 mRNA Covid-19 Vaccine through 6 Months. N Engl J Med. 2021; 385.; 1761-1773. PubMed
  2. Dunkle LM, Kotloff KL, Gay CL, Áñez G, Adelglass JM, Barrat Hernández AQ, Harper WL, Duncanson DM, McArthur MA, Florescu DF, McClelland RS, Garcia-Fragoso V, Riesenberg RA, Musante DB, Fried DL, Safirstein BE, McKenzie M, Jeanfreau RJ, Kingsley JK, Henderson JA, Lane DC, Ruíz-Palacios GM, Corey L, Neuzil KM, Coombs RW, Greninger AL, Hutter J, Ake JA, Smith K, Woo W, Cho I, Glenn GM, Dubovsky F, 2019nCoV-301 Study Group. Efficacy and Safety of NVX-CoV2373 in Adults in the United States and Mexico. N Engl J Med. 2022; 386.; 531-543. PubMed
  3. El Sahly HM, Baden LR, Essink B, Doblecki-Lewis S, Martin JM, Anderson EJ, Campbell TB, Clark J, Jackson LA, Fichtenbaum CJ, Zervos M, Rankin B, Eder F, Feldman G, Kennelly C, Han-Conrad L, Levin M, Neuzil KM, Corey L, Gilbert P, Janes H, Follmann D, Marovich M, Polakowski L, Mascola JR, Ledgerwood JE, Graham BS, August A, Clouting H, Deng W, Han S, Leav B, Manzo D, Pajon R, Schödel F, Tomassini JE, Zhou H, Miller J, COVE Study Group. Efficacy of the mRNA-1273 SARS-CoV-2 Vaccine at Completion of Blinded Phase. N Engl J Med. 2021; 385.; 1774-1785. PubMed
  4. CDC: Comparison of COVID-19 Mortality Rates Among Adults Aged ≥65 Years Who Were Unvaccinated and Those Who Received a Bivalent Booster Dose Within the Preceding 6 Months — 20 U.S. Jurisdictions, September 18, 2022–April 1, 2023. Vis kilde
  5. WHO: The Valneva VLA2001 COVID-19 vaccine: What you need to know. Vis kilde
  6. Haas EJ, Angulo FJ, McLaughlin JM, Anis E, Singer SR, Khan F, Brooks N, Smaja M, Mircus G, Pan K, Southern J, Swerdlow DL, Jodar L, Levy Y, Alroy-Preis S. Impact and effectiveness of mRNA BNT162b2 vaccine against SARS-CoV-2 infections and COVID-19 cases, hospitalisations, and deaths following a nationwide vaccination campaign in Israel: an observational study using national surveillance data. Lancet. 2021; 397.; 1819-1829. PubMed
  7. Vasileiou E, Simpson CR, Shi T, Kerr S, Agrawal U, Akbari A, Bedston S, Beggs J, Bradley D, Chuter A, de Lusignan S, Docherty AB, Ford D, Hobbs FR, Joy M, Katikireddi SV, Marple J, McCowan C, McGagh D, McMenamin J, Moore E, Murray JL, Pan J, Ritchie L, Shah SA, Stock S, Torabi F, Tsang RS, Wood R, Woolhouse M, Robertson C, Sheikh A. Interim findings from first-dose mass COVID-19 vaccination roll-out and COVID-19 hospital admissions in Scotland: a national prospective cohort study. Lancet. 2021; 397.; 1646-1657. PubMed
  8. McNamara LA, Wiegand RE, Burke RM, Sharma AJ, Sheppard M, Adjemian J, Ahmad FB, Anderson RN, Barbour KE, Binder AM, Dasgupta S, Dee DL, Jones ES, Kriss JL, Lyons BC, McMorrow M, Payne DC, Reses HE, Rodgers LE, Walker D, Verani JR, Schrag SJ. Estimating the early impact of the US COVID-19 vaccination programme on COVID-19 cases, emergency department visits, hospital admissions, and deaths among adults aged 65 years and older: an ecological analysis of national surveillance data. Lancet. 2022; 399.; 152-160. PubMed

Fagmedarbejdere

Lene Fogt Lundbo

Afdelingslæge, Afdeling for Lunge- og infektionssygdomme, Bispebjerg Hospital

Jette Kolding Kristensen

Praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen