Referencer
- Vaccination af gravide. Vis kilde
Menveo og Nimenrix er tetravalente konjugerede meningokokvacciner, som beskytter mod Neisseria menigitidis serogruppe A,C, W-135 og Y. Vaccinerne beskytter mod invasiv meningokoksygdom, men også mod bærertilstand og bidrager dermed til flokimmunitet
Bexsero og Trumenba er rekombinante proteinvacciner rettet mod Neisseria menigitidis serogruppe B, som er den hyppigste årsag til invasiv meningokoksygdom i Danmark
Vaccinerne er indiceret til aktiv immunisering af børn og voksne mod invasiv meningokoksygdom forårsaget af Neisseria meningitidis serogruppe hhv. A,C,W-135 og Y og serogruppe B
Menveo er godkendt til børn fra 2 år og Nimenrix til børn fra 6 ugers alderen
Trumenba er godkendt til personer fra 10 år og Bexsero fra 2 mdr.
Efter grundimmunisering antages beskyttelsens varighed at være 5 år for Menveo og 10 år for Nimenrix. Dog kan beskyttelsen mod serogruppe A være af kortere varighed. For Trumenba er beskyttelsesvarighed 4 år, for Bexsero er varighed ikke endeligt afklaret
Målgrupper for vaccination
Der anbefales vaccination af husstandskontakter og evt. andre med tæt kontakt til patienter med meningokoksygdom, forårsaget af gruppe A, B, C, W135 eller Y
Der anbefales rutinemæssigt vaccination af patienter med komplement defekt eller aspleni
Behandling med eculizumab må ikke påbegyndes uden forudgående vaccination mod Neisseria meningitidis mindst 2 uger før første administration
Vaccination anbefales af udstationerede i højendemiske områder, langtidsrejsende i det såkaldte meningitisbælte i Afrika med forventet nærkontakt med lokalbefolkningen, og rejsende til områder med aktuel eller nylig overstået epidemi. Se SSI vejledning om rejsevaccination
Der er krav om vaccination af pilgrimsrejsende til Mekka i forbindelse med Hajj. Gives senest 10 dage før afrejse
Vaccination kan desuden kræves givet før studieophold i USA
Vanligvis bør vaccination udskydes hvis muligt, men graviditet udelukker ikke vaccination, og vaccination kan gives efter vurdering af smitterisiko1
Allergi overfor indholdsstoffer
Akut sygdom med feber over 38°C
De mest almindelige bivirkninger er hovedpine, kvalme eller smerte, rødme, hårdhed, hævelse, kløe eller ubehag på injektionsstedet
Andre almindelige bivirkninger er udslæt, feber >38°C eller kulderystelser
Menveo
Voksne og børn >= 2 år: 1 dosis (0,5 ml) i.m.
Nimenrix
Voksne og børn >= 12 mdr: 1 dosis a 0,5 ml i.m.
Børn 6 uger - 6 mdr: 2 doser (0,5 ml) i.m. med 2 måneders interval. Desuden en boosterdosis i 12-måneders-alderen
Børn i alderen 6 måneder til og med 11 måneder: 1 dosis a 0,5 ml i.m. Desuden en boosterdosis i 12-måneders-alderen - dog skal der være et interval på mindst 2 måneder mellem vaccinerne
Trumenba
2-dosisprogram: 2 doser (á 0,5 ml) med 6 måneders interval.
Hvis behov for hurtigere dækning: 3-dosisprogram: 2 doser (á 0,5 ml) med mindst 1 måneds mellemrum efterfulgt af en 3. dosis mindst 4 måneder efter 2. dosis
Bexsero
Spædbørn på 2 til og med 5 måneder: Enten 3 doser (á 0,5 ml), med en måneds interval, eller 2 doser (á 0,5 ml), med mindst 2 måneders interval.
Børn fra 6 måneder til 23 måneder: 2 doser (á 0,5 ml) med mindst 2 måneders interval.
For alle børn i alderen 2 måneder til 2 år anbefales en booster, se produktresume
Personer fra 2 år: 2 doser med mindst 1 måneds interval
Efter grundimmunisering antages beskyttelsens varighed at være 5 år for Menveo og 10 år for Nimenrix. Dog kan beskyttelsen mod serogruppe A være af kortere varighed. Derfor bør der ved fortsat risiko for eksponering overvejes at give 1 dosis (0,5 ml) igen efter 12 mdr.
Referencer
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af