Røde hunde, vaccine

Carsten Schade Larsen

speciallæge

Indikationer

  • Til børn
    • MFR-vaccinen (M-M-Rvaxpro) mod morbilli, parotitis epidemica og rubella har været en del af børnevaccinationsprogrammet siden 1987 (MFR)1
    • MFR-vaccinen gives normalt når børnene er 15 måneder og 4 år, hvilket medfører livsvarig immunitet
    • Efter indførelsen af MFR-vaccinationsprogrammet er røde hunde udryddet i Danmark. 
  • Til voksne: Vaccination mod rubella anbefales til
    • Seronegative kvinder i den fertile alder før svangerskab
    • Gravide kvinder uden antistof skal vaccineres mod røde hunde efter graviditeten
  • Ved usikker immunitet:
    • Vaccine anbefales uden behov for forudgående test til:
      • Unge, ikke-gravide kvinder, som er opvokset i ikke-vestlige lande
      • Vaccinen kan gives til personer, som er immune mod en eller flere af komponenterne

Kontraindikationer

  • Skal ikke gives ved akut infektion med feber over 38°C
  • Graviditet
    • Der er dog aldrig påvist fosterskade, når vaccinen er givet tidligt i svangerskabet
  • Personer, som har haft alvorlige bivirkninger ved tidligere vaccination med vaccinen
  • Personer med alvorlig allergi overfor et eller flere af indholdsstoffer i vaccinen
  • Personer vaccineret med anden levende vaccine inden for de seneste 4 uger
  • Personer, der er behandlet med blodtransfusion eller gammaglobulin inden for de seneste 6 måneder, dog 8 måneder ved i.v. indgift. 2
  • Personer med medfødt eller erhvervet immundefekt.

Vacciner

  • M-M-Rvaxpro
  • Rubella-komponenten i  vaccinen er et levende svækket virus (Røde hunde-virus Wistar RA 27/3 stamme).
  • Monovalent rubella-vaccine er ikke længere tilgængelig.

Dosering

  • Børnevaccination:
    • 2 doser (0,5 ml) i.m. eller s.c. ved 15 måneder og 4 års alderen
  • Hos større børn eller voksne:
    • 1 dosis (0,5 ml) i.m. eller s.c.

Information

  • Vaccinen giver ca. 98 % beskyttelse i løbet af 4 uger efter 1 dosis, livsvarig immunitet
  • Vaccinen kan også gives til patienter, som er immune mod fåresyge eller mæslinger
  • Undersøgelser viser, at kvinder, som er født udenfor Norden, langt oftere mangler immunitet 3
  • Der er ingen risiko for udvikling af inflammatorisk tarmsygdom eller autisme ved MFR-vaccine4

Information om tilstanden


Kilder

Referencer

  1. Statens Serum Institut, MFR-vaccine. Vis kilde
  2. Gratis mæslinge vaccine til voksne. Statens Serum Institut,(senest redigeret 19. november 2018). Vis kilde
  3. Kakoulidou M, Forsgren M, Lewensohn-Fuchs I, Johansen K. Serum levels of rubella-specific antibodies in Swedish women following three decades of vaccination programmes. Vaccine. 2010; 28.; 1002-7. Vis kilde
  4. Taylor LE, Swerdfeger AL, Eslick GD. Vaccines are not associated with autism: an evidence-based meta-analysis of case-control and cohort studies. Vaccine. 2014; 32.; 3623-9. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Carsten Schade Larsen

Overlæge, Lektor, Århus Universitetshospital, Skejby, Infektionsmedicinsk Afdeling Q

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen