Vaccinen, Ixiaro, mod japansk encephalitis indeholder inaktiveret japansk encephalitis virus (virusstamme SA14 -14-2) dyrket på vero-celler
Ixiaro er godkendt til beskyttelse af voksne og børn over 2 mdr. mod japansk hjernebetændelse
Vaccination kan overvejes ved ophold af mindst 4 ugers varighed i områder i Asien og Vestlige Stillehavsområde, hvor sygdommen forekommer. Især ved ophold i landområder og udendørssaktiviteter som camping, hiking eller trekking.
I tempererede områder nord for 17. breddegrad er der størst risiko for at få japansk hjernebetændelse i regntiden (april-november), mens der i områder syd for 17. breddegrad er transmission hele året
Ved intens smitterisiko eller ophold i område med aktuelt udbrud, kan vaccination overvejes ved kortere varende ophold
Risikoen for rejsende for at få japansk hjernebetændelse er lille og vurderes at være 1:400.000-1.000.000 per måned
Vaccination mod japansk hjernebetændelse er en del af børnevaccinationsprogrammerne i flere lande i Asien, fx Japan, Sydkorea og Thailand
Kontraindikationer
Kontraindikationer
Overfølsomhed over for det aktive stof, hjælpestoffer eller reststoffer (f.eks. aluminium, formaldehyd og protaminsulfat)
Hos personer, som viser overfølsomhedsreaktioner efter første dosis af vaccinen, skal anden dosis undlades
Vaccination skal udsættes hos personer med akut alvorlig febersygdom
Der er begrænsede data om brugen af vaccine hos gravide og ammende kvinder. Som en sikkerhedsforanstaltning bør brugen af vaccinen under graviditet og amning undgås
Allergisk reaktion på tidligere vaccine af samme type
Dosering
Vaccinationsdosis
Voksne: Den primære vaccinationsserie består af to doser på 0,5 ml, der indgives i henhold til følgende plan:
Første dosis dag 0
Anden dosis 28 dage efter første dosis
Personer mellem 18 og 65 år kan vaccineres hurtigere med to doser dag 0 og 7-14 dage. Hurtigprogrammet benyttes i tilfælde, hvor der er for kort tid til afrejse, til at det er muligt at anvende standardprogrammet
I begge tilfælde gælder, at grundvaccination skal være gennemført mindst én uge før potentiel eksponering for japansk encephalitis virus
Børn: Den registrerede vaccine til beskyttelse mod japansk encephalitis kan gives fra 2-måneders-alderen, som to doser med 28 dages mellemrum. Børn i alderen 2 måneder til 3 år gives halv dosis, dvs. 0,25 ml per dosis, mens børn ≥3 år gives voksendosis1
Vaccinen skal indgives ved intramuskulær injektion på overarmen (deltoideus). Hos småbørn kan den anterolaterale del af låret anvendes som injektionssted
Vaccinen kan undtagelsesvist indgives subkutant til patienter, som lider af trombocytopeni eller blødersygdomme, men det kan medføre suboptimalt vaccinerespons
Primærvaccination skal være gennemført mindst én uge før potentiel eksponering for japansk encephalitisvirus
Beskyttelse
Efter grundvaccination dannes der antistoffer, som beskytter mod infektion
Varigheden af beskyttelsen efter grundvaccination er 12-24 måneder
Ved anvendelse af det hurtige program, samt ved kontinuerlig smitteudsættelse, anbefales revaccination allerede efter 12 måneder
Efter revaccination er varighed af beskyttelsen 10 år. Det formodes også at gælde hvis første boosterdosis gives mere end to år efter primær vaccination
Bivirkninger
Lidt over halvdelen af vaccinerede personer oplever lokale bivirkninger i form af rødme, hævelse og ømhed på indstiksstedet
Omkring 40 % vaccinerede personer oplever systemiske bivirkninger i form af feber, hovedpine, utilpashed, kvalme og muskelsmerter
Bivirkningerne opstår normalt inden for de første tre dage efter vaccinationen. De er normalt milde og forsvinder af sig selv inden for nogle få dage
Der blev ikke observeret nogen stigning i antallet af bivirkninger mellem første og anden dosis
Information
Smitterisikoen er størst ved ophold i landområder og udkanten af storbyer, hvor der er rismarker og grisehold
Smitte overføres af myg tilhørende arten Culex, der stikker udendørs om aftenen og natten
Risikoen for smitte er beskeden
Man kan reducere risikoen for at blive smittet ved at beskytte sig mod myggestik med beklædning og brug af myggebalsam
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.