Vaccination er en enkel og sikker metode til beskyttelse mod infektiøse sygdomme og er næsten altid indiceret i forbindelse med rejser til udviklingslande.
De fleste vaccinationer gives intramuskulært, hvilket også gælder rejsevaccinationer (en undtagelse er f.eks. BCG-vaccinen, som skal gives intradermalt og denguevaccinen, der skal gives subcutant). I nogle tilfælde opstår lokal granulomdannelse, som i visse tilfælde kan vare i lang tid med knudedannelse, rødme, hævelse og kløe. Granulomdannelse kan skyldes reaktion på aluminiumholdige vacciner1
Mange vacciner er tilsat en komponent, som forstærker immunsvaret (et adjuvans), eller vaccinen indeholder i sig selv en komponent med adjuvansaktivitet. Reaktionen på adjuvans er individuel, men viser sig ved en lokal betændelsesreaktion
Hos nogle kan der opstå en systemisk reaktion med feber, utilpashed, hovedpine og muskelsmerter
Hvis der gives flere separate vacciner samtidig, bør de gives forskellige steder på kroppen, så vaccinekomponenterne transporteres til forskellige grupper af lymfeknuder.
Alle vacciner kan gives på samme tid forskellige steder på kroppen.
Hvis der gives levende, svækkede vacciner (f.eks. dengue, BCG eller gul feber), skal der gå mindst 4 uger før næste vaccination med anden levende, svækket vaccine (eller vaccinerne skal gives samtidigt)2
Efter BCG-vaccination bør andre vaccinationer i den arm, hvor BCG er sat, udgås i mindst 3 måneder for at mindske risiko for lokale bivirkninger
Flere typer rejsevaccinationer med ikke-levende vacciner (f.eks. hepatitis A & B, TBE og japansk hjernebetændelse), omfatter et grundvaccinationsprogram med producentens anbefalinger for intervallerne mellem de enkelte vaccinationer. Sådanne intervaller bør opfattes som minimumsintervaller, og man kan give en booster-vaccine, selv om der er gået længere tid end det anbefalede minimumsinterval. At afkorte intervallerne vil derimod give dårligere beskyttelse.
Efter primær immunisering vil der efter 4-5 dage kunne påvises specifikke T-lymfocytter, mens et signifikant niveau af specifikke antistoffer først ses efter 8-10 dage - men nogle vacciner kræver mere end 1 dosis før pt er sufficient dækket (f.eks. hepatitis A+B-vaccine/twinrix)
Efter en booster-vaccination er responset hurtigere - helt ned til 2-3 dage
For visse infektioner kan vaccination selv efter udsættelse for smitte virke beskyttende på grund af inkubationstiden (f.eks. hepatitis B med inkubationstid på 1-3 måneder)
Effekten af en vaccination består ikke kun i udvikling af beskyttende immunitet i form af påviselige antistoffer og effektor-T-lymfocytter
Mindst lige så vigtig er udvikling af en immunologisk hukommelse, som efter al sandsynlighed er livslang
Efterfølgende vaccinationer bygger på en restimulering af disse hukommelsesceller
Rene kulhydratvacciner er en undtagelse ( f.eks. parenteral tyfus) og inducerer ikke immunologisk hukommelse
Mindre immundefekter er af ringe betydning i vaccinationssammenhæng (f.eks. MBL-mangel og isoleret IgA-mangel)
Ved alvorligere immundefekter er der øget risiko for bivirkninger til vaccinationen og mangelfuld eller fraværende effekt af vaccinationen
Vaccination med ikke-levende vacciner giver som regel ikke særlige bivirkninger, men vaccinationen kan være uvirksom
Uhensigtsmæssige reaktioner forekommer først og fremmest med levende vacciner, hvor den svækkede vaccinestamme kan medføre en infektionslignende tilstand med muligt fatalt forløb
Efter kemoterapi mod cancer anbefales det generelt, at patienten tidligst vaccineres tre måneder efter ophør af kemoterapi4
Binyrebarkhormonbehandling4
Prednisolon doser < 20 mg dgl. (eller ækvivalent hermed) opfattes ikke som immunsupprimerende i signifikant omfang - heller ikke ved længere tids behandling (>2 uger)
Langtidsbehandling med højdosis prednisolon, dvs. 20 mg eller mere dgl. (eller andet binyrebarkhormon ækvivalent hermed) kontraindicerer levende vacciner - efter behandlingsophør bør der gå mindst en måned før vaccination med levende vacciner foretages1
Hos knoglemarvstransplanterede skal man rådføre sig med behandlende afdeling
Immundefekte kan beskyttes mod hepatitis A med humant gammaglobulin
På grund af øget risiko for hæmatomer efter intramuskulær injektion tilrådes det ofte i stedet at give dyb subkutan vaccination (se instruks på den enkelte vaccine)
Anvend en tynd kanyle og langsom injektion efterfulgt af pres over vaccinationsstedet
Man bør generelt undlade at vaccinere gravide - særligt i første trimester
Især levende vacciner bør undgås
Efter vaccine mod mæslinger, fåresyge og røde hunde bør graviditet undgås i 1 måned5
Ikke-levende vacciner bør kun anvendes, hvis der foreligger tungtvejende grunde
Sundhedsstyrelsen anbefaler dog, at alle gravide i 2. og 3. trimester vaccineres mod influenza i influenzasæsonen og tilsvarende
Vaccination mod COVID19 i 2. eller 3. trimester
Det midlertidige tilbud til gravide om vaccination mod kighoste blev permanent i januar 2024 (fra graviditetens fulde 24 uger til fulde 32 uge)
Hvis en ikke-erkendt gravid bliver vaccineret, er det ikke i sig selv indikation for abort
Amning er ikke nødvendigvis en kontraindikation mod vaccination - men afhænger af den enkelte vaccine
Overfølsomhed over for den enkelte vaccine eller dens indholdsstoffer
Ved akut febril sygdom (temperatur >38,5 gr. C) og påvirket almentilstand bør vaccination udsættes, mens der ved lettere sygdom uden påvirket almentilstand ikke foreligger kontraindikation
Levende, svækket vaccine: hvis anden levende, svækket vaccine er administreret inden for de sidste 4 uger
Immunosuppression ved levende, svækkede vacciner
Referencer
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
