Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Bechterews sygdom

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 29.10.2012

Basisoplysninger

Definition

  • Ankyloserende spondylitis (AS), spondylitis ankylopoietica, Bechterews sygdom, er en kronisk, inflammatorisk tilstand, som hovedsagelig afficerer columna, men også led og ekstraartikulære strukturer 1
  • Sakroiliitis er et absolut kendetegn på tilstanden, ledsaget af inflammation svarende til sener/ ligamenter/ ledkapsels tilhæftning på knoglen (entesitis) og dannelse af syndesmofytter, som fører til spinal ankylose senere i forløbet 2
  • Spondylartropatier inkluderer foruden AS også reaktive artritter (inkl. Reiters syndrom), psoriatisk artritis, spondyloartropati associeret til inflammatorisk tarmsygdom, samt udifferentieret spondyloartropati 3
  • På grund af sin snigende udvikling - eller egentligt de sent påvisbare røntgenforandringer - stilles diagnosen ofte sent i forløbet2

Forekomst

  • Omtrent 0,1- 0,5 % af befolkningen 4 i Danmark har sygdommen
  • Debuterer almindeligvis mellem 18 og 40 årsalderen 5
  • Hyppigere hos mænd end kvinder (2-3:1) 6, 7

Ætiologi og patogenese

  • Ukendt
  • Tilstanden indebærer øget tilbøjelighed til inflammation på steder hvor sener, ligamenter eller ledkapsler hæfter til knogle (entesitis)
  • Entesitis er antaget at være den primære læsion ved spondyloartropatier, mens synovitis er hovedlæsionen ved reumatoid artritis3

Genetik

  • Ca. 90-95 % af hvide, vestlige europæere med AS har vævsantigenet HLA-B27, sammenlignet med ca. 8-9 % i den generelle befolkning 8 i Danmark
  • Sammenhængen er kompleks, da der er flere undertyper af HLA-B27 og ikke alle undertyper er patogene. Desuden spiller også andre non-HLA-B27 gener en rolle
  • Sygdommen antages at blive udløst af en ukendt miljøfaktor hos patienter, som er genetisk disponeret 9
  • Bemærk at de fleste individer som er HLA-B27-positive, aldrig vil udvikle AS

Disponerende faktorer

ICPC-2

ICD-10

  • M45 Spondylitis ankylopoietica

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Der findes flere sæt diagnostiske kriterier for sygdommen
  • Mest brugt er de modificerede "New York-kriterier" fra American College of Rheumatology fra 1984 10
  • Persisterende rygsmerter, bedring ved fysisk aktivitet, HLA-B27-vævstype, perifer artritis, morgenstivhed og høje niveauer af akutfasereaktanter i serum er vigtige diagnostiske kriterier 11
  • Definitiv AS foreligger, når der påvises røntgenologisk artritis i sacroiliacaled (SI-led), men det tager i gennemsnit fem år før denne forandring indtræder2
  • Rudwaleit et al's kriterier gør det muligt at diagnosticere AS 12

New York-kriterierne10

  1. Reduceret bevægelighed i lumbalcolumna i alle tre planer - ventralfleksion, lateralfleksion og ekstension
  2. Tidligere eller nuværende tegn på inflammatorisk betingede rygsmerter, debut < 40 års alder, gradvis snigende debut, varighed i mere end 3 mdr., morgenstivhed og bedring ved aktivitet, men recidiv ved hvile
  3. Reduceret thorax-udvidelse til 2,5 cm eller mindre, målt i niveau med fjerde intercostalrum - korrigeret for alder og køn
  4. Røntgenologisk artritis i SI-led
    • Hvilket kan medføre betydelige praktisk kliniske problemer, da disse fund først viser sig lang tid efter symptomdebut - er ikke en del af kriteriesættet

Differentialdiagnoser

  • Degenerative tilstande i columna inklusiv diskusprolaps
  • Skeletskader
  • Myogent betingede rygsmerter
  • Malignitet

Sygehistorie

Generelt

  • I forhold til andre artritter er sygdommen mere præget af stivhed end af smerter og hævelse 13
  • Der er hyppigere affektion af store led end af små led
  • Sygdommen kan - når den er udbredt - være præget af almensymptomer som vægttab, nedsat appetit, generel sygdomsfølelse, træthed, feber og nattesved
  • Søvnproblemer og træthed om dagen er ofte forekommende
  • Udvikler sig gerne langsomt over mange år

Lave rygsmerter

  • Er oftest hovedsymptomet
  • Sakroilitis kan præsentere sig som svage ensidige eller bilaterale glutealsmerter som ofte stråler ud i øvre del af baglåret
  • Smerter og stivhed om morgenen er karakteristisk, idet der er aftagende gener hen ad dagen og bedring ved fysisk aktivitet, i modsætning til belastningsrelaterede rygsmerter5
  • Natlige smerter gør, at patienten skal op af sengen for at bevæge sig (inflammatorisk rygsmerte)
  • Smerteperioderne varer ofte længere end ved belastningssmerter, som regel mere end tre måneder
  • Smerterne kan sprede sig til thorakalcolumna og brystkassen, hvilket medfører stivhed og åndedrætsbesvær

Andre ledmanifestationer

  • Hos ca. 1/3 udvikles artritis i hofteleddene, og ofte er også skuldrene afficeret
  • Mange har hyppige tilfælde med entesitis, særlig hyppigt omkring Akillessenen og svarende til fascia plantarissenens tilhæftning på calcaneus. Entesitis kan forekomme svarende til praktisk alle senetilhæftninger

Klinisk diagnostisk test

  • Hvis mindst to af følgende fire kriterier er til stede, har man fundet, at sensitiviteten er 70 % og specificiteten er 80 % for, at der foreligger inflammatorisk ryglidelse12:
    • Morgenstivhed i mere end 30 minutter
    • Bedring af rygsmerterne ved fysisk aktivitet og recidiv efter hvile
    • Vågner af rygsmerter i sidste halvdel af natten
    • Skiftende glutealsmerter

Kliniske fund

  • Tidlig i sygdomsforløbet er der ofte intet at finde ved klinisk undersøgelse

Generel klinisk undersøgelse

  • Almentilstand
  • Øjenstatus - Anterior uveitis forekommer efterhånden hos 25-30 %
  • Blodtryk og puls
  • Thoraxomkredsen måles ved inspiration og eksspiration, og forskellen skal normalt ikke være under 2,5 cm
  • Hjerte- og lungeundersøgelse - rytmeforstyrrelser, aortainsufficiens, lungefibrose
  • Perifere led undersøges med henblik på ledsvulst (synovitis)

Ledstatus

  • Hofte, skuldre og mindre led kan være involveret. Led med symptomer bør undersøges
  • Hofteled og skulderled kan blive tidligt afficeret

Undersøgelse af columna

  • Inspektion
    • Se på kurvaturerne: thorakal kyfose, udrettet lumbal lordose
  • Mobilitet
    • Undersøg fleksion, ekstension og lateral bevægelighed
  • Schobers test
    • Vurderer bevægeligheden i lumbalcolumna ved at sammenligne afstand mellem to punkter på columna i opretstående og efterfølgende fremoverbøjet stilling
    • Med patienten stående sættes et mærke over processus spinosus på L5 og et mærke 10 cm ovenfor
    • Afstanden mellem de to mærker øges med 5 cm eller mere hos normale personer, når patienten bøjer sig fremover
  • Palpationssmerte
    • Kan angives både ved undersøgelsen af columna og af den paravertebrale muskulatur
    • Smerte og ømhed over sacroiliacaleddene er ofte uspecifikke fund
    • Smerte og ømhed over senehæfter. Patellarsener og Akillessener, eller symptomgivende ledbånd

Entesitis

  • Er hyppigt forekommende
  • Særligt hyppig er akillessenebetændelse og plantar fasciitis
  • Ligesom for symptomer på den axiale artritis, forværres entesitsmerterne af hvile og mindskes ved aktivitet

Ekstraartikulære manifestationer

  • Akut anterior uveitis
    • Optræder hos 25-30 %, er almindeligvis ensidig og forårsager rødt øje med smerte, fotofobi og tåreflod 14
    • Kan recidivere, men bliver sjælden kronisk ved adækvat behandling
  • Hjertesygdom
    • Forekommer, man skal være opmærksom på komplikationerne
  • Lungeaffektion
    • Kan forekomme i form af lungefibrose, men nedsat lungefunktion kan også skyldes stivheden i thorax
  • Tarmaffektion
    • Inflammatoriske tarmforandringer forekommer associeret til sygdommen
  • Sekundær amyloidose med nyreaffektion (proteinuri)
    • Ses hos 1-5 % af patienterne

Supplerende undersøgelser i almen praksis

Blodprøver

  • Hb, SR og CRP er ofte normale14, men SR og CRP kan med tiden blive forhøjet, og der kan også opstå en normocytær normokrom anæmi2
  • Af ukendte grunde kan basisk fosfatase være forhøjet

HLA-B27 vævsantigen

  • 95 % af patienter med Bechterews sygdom har vævstypen HLA-B27 15
  • Testen hverken udelukker eller verificerer sygdommen
  • Over 90 % af alle som er HLA-B27 positive vil aldrig udvikle Bechterew
    • Posttest sandsynlighed for sygdom ved screening vil kun være 4,6 % ved sensitivitet 95 %, specificitet 90 % og prævalens 0,5 % 16
    • Posttestsandsynlighed for sygdom blandt patienter med rygsmerter er 30,4 % ved prævalens på 4,4 % - mens den negative prædiktive værdi er 99,7 % 16

Urinprøve

  • Proteinuri? (Amyloidose)

Andre

  • EKG - se efter tegn til lednings- og rytmeforstyrrelser

Andre undersøgelser

Røntgen

  • Traditionel røntgen af columna viser som oftest normale billeder tidlig i sygdomsudviklingen. Ved stærk klinisk mistanke om ankyloserende spondylitis bør negativ røntgen efterfølges af MR-skanning2
  • SI-led
    • Kan have karakteristiske røntgenfund
    • Artritforandringer i SI-leddenes nedre tredjedel, efter nogen tid også med kalcifikation
    • Forandringerne opstår først sent i sygdomsforløbet 17
    • Initialt ses sklerose som progredierer til erosive forandringer, tilsyneladende udvidelse af leddet og til slut sammenvoksning og kalcification af SI-led ved langvarig sygdom
  • Thorakal- og lumbalcolumna
    • Kan have forandringer af selve ryghvirvlerne med udvikling af knoglenydannelse (syndesmofytter) mellem hvirvlerne, som kan vokse sammen så columna får udseende af en bambusstang
    • Kalcifikation af spinale ligamenter kan forekomme

Andre

  • CT og MR
    • Er både sensitive og relativt specifikke for tidlig diagnostik af SI-ledsartritis (MR mest sensitiv) 18
    • MR kan også bruges til at monitorere behandling 19, 20
  • Scintigrafi og ultralyd
    • Har ingen plads i diagnostikken11
    • Ultralyd er angivet at være nyttig i diagnostikken af entesitis 21, men eksperterne finder kun undersøgelsen lidt relevant11

Hvornår skal patienten henvises?

  • Alle med påviste radiologiske forandringer i SI-led bør henvises til reumatolog11
  • Patienter med inflammatorisk rygsmerte og/eller ledsvulst bør henvises til reumatolog.

Behandling

Behandlingsmål

  • Symptomlindring
  • Opretholde og tilstræbe maksimal funktion og god kropsholdning
  • Kontrol med den inflammatoriske proces

Generelt om behandlingen

  • Internationale retningslinjer for behandling er revideret for nylig6, 22, 23
  • Der findes ingen kurativ behandling for tilstanden
  • Egenbehandling
    • Mange har god effekt af selvtræning
    • Selvtræning bør igangsættes hurtigst muligt og overvåges ved jævnlig kontakt med læge og fysioterapeut
  • Medikamentel behandling
    • Ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID) er førstevalg for behandling af entesitis. Hvis der er ledindvolvering med ansamling, kan der suppleres med intraartikulær steroidinjektion11
  • I de senere år har nye behandlingsprincipper med nye, såkaldt biologiske lægemidler, f.eks. inhibitorer af tumornekrosefaktor-alfa (TNF-alfa), vist sig
    • at have meget god effekt på sygdomsaktivitet, smerte, funktion og helbredsrelateret livskvalitet hos patienter med Bechterews sygdom11, 24
    • at reducere MR-påviste inflammatoriske forandringer i columna og iliosakralled19,20, 25
    • at være meget kostbar

Hvad kan patienten selv gøre?

  • Træning og anden fysisk aktivitet er første skridt i behandlingen for at mindske risikoen for stivhed i ryggen og kyfosering
  • Anbefalede aktiviteter
    • Varmt bad om morgenen før rygøvelser
    • Daglige øvelser og træning for at øge bevægeligheden af columna
    • Svømmetræning i opvarmet bassin

Ergonomiske råd

  • Instruktioner om hensigtsmæssige arbejdsstillinger
  • Patienterne bør tilskyndes til et fysisk aktivt erhverv med varierede arbejdsstilinger

Medicinsk behandling

Smertebehandling

  • NSAID
    • Bruges almindeligvis, særligt præparat med lang halveringstid som kan tages om aftenen for at reducere noget af morgenstivheden og smerterne sidst på natten
    • Giver hurtig lindring af de inflammatoriske rygsmerter, perifere ledsmerter og bedrer funktionen 26,22
    • Ideelt set tages de i perioder, men regelmæssig brug kan være nyttigt for nogle 27
    • Eks.:
      • Naproxen tbl. 250 mg: 1-2 tbl. hver aften
      • Ketoprofen tbl. 200 mg: 1 tbl. hver aften
      • Nabumeton tbl. 0,5g/1,0 g: 1 tbl. hver aften
  • Cox-2 hæmmere
    • Har samme effekt som de traditionelle NSAIDs, men giver muligvis noget færre bivirkninger fra maven (ulcus, perforation, blødning) 28 - anbefales øget forsigtighed med disse præparater pga. øget risiko for hjertekarsygdom
    • Eks.:
      • Celecoxib kpsl. 100 mg: 1-2 kpsl. 2 x daglig
  • Ved dyspepsi
    • Prøves i første omgang paracetamol
    • Alternativt kan NSAID's benyttes sammen med H2-blokkere, protonpumpehæmmere eller Misoprostol 29
  • Kortikosteroider
    • Kan være aktuelle som intraartikulære injektioner ved sacroiliitis26, evt. ved perifer artritis eller entesitis
  • Specifik antireumatisk behandling
    • Sygdomsmodificerende antireumatiske medikamenter (DMARD) anbefales ikke som behandling af entesitis/osteokondritis11
    • I nogle tilfælde, f.eks. ved affektion af perifere led, bruges behandling med DMARD iværksat af reumatolog. Men forskningsbaseret dokumentation for nytte af denne behandling mangler2
    • Aktuelle DMARD-præparater er Sulfasalazin14, 30 eller Methotrexat 31
    • Dog mangler dokumentation på effekt af Sulfasalazin 32 og Methotrexat 33

Tumor nekrose faktor hæmmere

  • Medikamenter som hæmmer tumor nekrose faktor (TNF) har revolutioneret behandlingen af ankyloserende spondylitis
  • Tre forskellige medikamenter er for tiden tilgængelige:
    • Etanercept, gives subkutant 34, 35, 36
    • Infliximab, gives intravenøst 37, 38
    • Adalimumab gives subkutant 39
  • Effekt
    • Studier har vist at præparaterne er effektive i behandlingen af rygsmerter, funktion og perifer ledsygdom
    • Medikamenterne har hurtig, betydelig og vedvarende klinisk effekt og reducerer inflammationen 40
    • Stop i behandlingen med TNF-hæmmere fører til hurtigt recidiv hos de fleste patienter med langvarig sygdom 41
  • Indikation
    • Behandling med TNF-hæmmere bør vurderes hos patienter med vedvarende høj sygdomsaktivitet6
    • TNF-hæmmerne synes at virke bedre hos dem med kort varighed af sygdommen 42, hvilket understreger betydningen af tidlig diagnose
  • Bivirkninger
    • TNF-hæmmere er stærktvirkende medikamenter, som også kan give betydelige bivirkninger
    • Øget forekomst af infektioner er rapporteret, og tegn på infektion fordrer pausering med behandlingen 43
    • Det kan også tænkes, at langtidsbehandling kan disponere for malign sygdom2
    • Andre meldte bivirkninger er demyeliniserende sygdom, lupuslignende syndromer og forværring af hjertesvigt, samt reaktioner på injektioner/infusioner
    • Præparaterne er kostbare, men det kan opvejes af den betydelige forbedring af funktionsevne og livskvalitet som præparaterne medfører 44
  • The British Society for Rheumatology har udviklet retningslinjer for brug af TNF-hæmmere ved ankyloserende spondylartritis 45

Anden behandling

Fysioterapi

  • Fysioterapi er ved siden af medikamentel behandling de to hovedelementer i behandlingen af alle patienter
  • En metaanalyse fandt, at fysioterapi var nyttig, men det var ikke klart hvilken specifik behandlingsprotokol, som burde følges 46
  • Mange patienter synes, at hydroterapi er særlig nyttig
  • Fysikalsk behandling og ophold på kurbad, gigtsanatorier eller rehabiliteringsinstitutioner kan være nyttige som intensiveret optræning. Det er vigtigt at stimulere patienterne til at opretholde egentræningen

Kirurgi

  • Kan en sjælden gang være aktuelt ved kraftig deformering i rygsøjlen med kyfosering, men indgrebet er risikabelt
  • Proteseoperationer og synovektomi er indiceret efter samme kriterier som ved andre inflammatoriske ledsygdomme
  • En stor andel af patienterne udvikler hofteledsartrose og indsættelse af hofteprotese kan blive aktuelt6
  • Spinalkirurgi kan være nyttig for udvalgte patienter
  • Patienter med alvorlig ankyloserende spondylartritis medfører anæstesiologiske vanskeligheder. Risici og fordele ved kirurgi skal vurderes nøje

Forebyggende behandling

  • Se egenbehandling
  • Bisfosfonater
    • Bruges ofte i frakturforebyggelse ved ankyloserende spondylitis
    • De har også en vis antiinflammatorisk effekt og kan påvirke sygdomsaktiviteten 47, 48

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Forløbet af sygdommen varierer, men i alvorlige tilfælde kan den medføre betydelig morbiditet, reduceret funktion og nedsat arbejdskapacitet 49, 50
  • Hos kvinder kan symptomerne udvikle sig senere end hos mænd og medvirke til forsinket diagnose
  • Sandsynligvis bliver mange kvinder diagnosticeret med bækkenløsningsproblemer i stedet for Bechterews sygdom
  • Smerte er ofte tilstede i tidlig fase af sygdommen, men tenderer til at blive mere intermitterende længere ud i sygdomsforløbet
  • I det typiske alvorlige forløb vil patienten udvikle tiltagende stivhed af columna med en accentueret thorakal-kyfose og udrettet lumbal-lordose
  • Kontrakturer kan opstå og bevægelighed i thorax kan reduceres
  • Der kan udvikles varierende grad af ledaffektion og organ-manifestationer

Komplikationer

  • Osteoporose og brud
    • Ses ofte ved ankyloserende spondylitis2
    • Fraktur af columna er hyppigst ved den thorakolumbale og cervikothorakale overgang og kan opstå ved små traumer
    • Vær opmærksom ved akut opståede rygsmerter
  • Kardiovaskulær risiko
    • På samme måde som andre inflammatoriske tilstande, er ankyloserende spondylitis forbundet med øget risiko for kardiovaskulær morbiditet og mortalitet 51
    • Dette synes kun delvis at kunne forklares ud fra traditionelle risikofaktorer, og det ser ud som om, tilstandens kroniske inflammatoriske natur er vigtig
    • Det er vigtigt at identificere og behandle andre risikofaktorer
    • Aortainsufficiens
    • Hjertesvigt - arytmier
  • Lungefibrose
  • Amyloid nefropati med proteinuri, senere nyresvigt
  • Prostatitis
  • Iridocyklitis

Prognose

  • Variabel, men almindeligvis vil de fleste opretholde et normalt funktionsniveau med adækvat behandling

Opfølgning

Plan

  • De fleste kan håndteres i almen praksis, men gerne med periodiske vurderinger og kontroller hos speciallæger i reumatologi
  • Der foreligger ingen studier, hvor man har undersøgt, hvordan det går med dem, der følges regelmæssigt med specifikke mål for sygdomsaktivitet versus dem, som ikke følges regelmæssigt med disse mål11

Hvad bør man kontrollere

  • Personer med Bechterews sygdom bør følges over tid med målinger, som opfanger grad af inflammation (f.eks. måling af akutfasereaktanter og/eller selvrapporteret sygdomsaktivitet f.eks. Bath Ankylosing Spondylitis Disease Activity Index (BASDAI)) og med patientrapporterede målinger af smerte, total sygdomsvurdering og funktion
  • Den praktiserende læge bør være specielt opmærksom på udvikling af hjertekomplikationer, og ved øjensymptomer bør patienten henvises til vurdering hos øjenlæge

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

  • Vigtigheden af at være i aktivitet og de tiltag, som er beskrevet under egenbehandling
  • Være opmærksom på evt. symptomer fra hjerte, lunge eller øjne og i så fald tage kontakt med læge

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Animation

Socialmedicin

Patientorganisationer

Illustrationer

Røntgenilleder

Tegninger

Undervisning

Kilder

Referencer

  1. Van der Linden S, van der Heijde D. Ankylosing spondylitis. Clinical features. Rheum Dis Clin North Am 1998; 24: 663-76,vii.PubMed
  2. McVeigh CM, Cairns AP. Diagnosis and management of ankylosing spondylitis. BMJ 2006; 333: 581-5.BMJ
  3. Kataria RK, Brent LH. Spondyloarthropathies. Am Fam Physician 2004; 69: 2853-60.AFP
  4. Sidiropoulos PI, Hatemi G, Song I-H, et al. Evidence-based recommendations for the management of ankylosing spondylitis: systematic literature search of the 3E Initiative in rheumatology involving a broad panel of experts and practising rheumatologists. Rheumatology 2008; 47: 355-61.Rheumatology
  5. Calin A, Porta J, Fries JF, Schurman DJ. Clinical history as a screening test for ankylosing spondylitis. JAMA 1977; 237: 2613-4.JAMA
  6. Zochling J, van der Heijde D, Burgos-Vargas R, Collantes E, Davis J, Dijkmans B, et al. ASAS/EULAR recommendations for the management of ankylosing spondylitis. Ann Rheum Dis 2006; 65: 442-52.PubMed
  7. Bakland G, Nossent HC, Gran JT. Incidence and prevalence of ankylosing spondylitis in Northern Norway. Arthritis Rheum 2005; 53: 850-5.PubMed
  8. Gran JT, Husby G. Epidemiology of ankylosing spondylitis. In: Hochberg MC, Silman AJ, Smolen JS, Weinblatt ME, Weisman MH, eds. Rheumatology. 3 rd ed. London: Mosby, 2003: 1153-9.PubMed
  9. Kim TH, Uhm WS, Inman RD. Pathogenesis of ankylosing spondylitis and reactive arthritis. Curr Opin Rheumatol 2005; 17: 400-5.PubMed
  10. Van der Linden S, Valkenburg HA, Cats A. Evaluation of diagnostic criteria for ankylosing spondylitis: a proposal for modification of the New York criteria. Arthritis Rheum 1984; 27: 361-8.PubMed
  11. Dagfinrud H, Schrumpf Heiberg M, Bakland G, Skomsvoll J, Kvien TK. Bekhterevs sykdom - en konsensus om diagnostikk og behandling. Tidsskr Nor Lægeforen 2007; 127: 3209-12.Tidsskriftet
  12. Rudwaleit M, Metter A, Listing J, Sieper J, Braun J. Inflammatory back pain in ankylosing spondylitis: a reassessment of the clinical history for application as classification and diagnostic criteria. Arthritis Rheum 2006; 54: 569-78.PubMed
  13. Khan MA. Clinical features of ankylosing spondylitis. In: Hochberg MC, Silman AJ, Smolen JS, Weinblatt ME, Weisman MH, eds. Rheumatology. 3 rd ed. London: Mosby, 2003: 1161-81.PubMed
  14. Sieper J, Braun J, Rudwaleit M, Boonen A, Zink A. Ankylosing spondylitis: an overview. Ann Rheum Dis 2002; 61(suppl 3): iii8-18.PubMed
  15. Gran JT. Årsaksforhold ved Bekhterevs sykdom. Tidsskr Nor Lægeforen 1998; 118: 4537-40.Tidsskriftet
  16. Ulvestad E. HLA-B27 ved Bekhterevs sykdom. Tidsskr Nor Lægeforen 2000; 120: 1317-22.Tidsskriftet
  17. Feldtkeller E, Khan MA, van der Heijde et al. Age at disease onset and diagnosis delay in HLA-B27 negative vs. positive patients with ankylosing spondylitis. Rheumatol Int 2003; 23: 61-6.PubMed
  18. Yu W, Feng F, Dion E, Yang H, Jiang M, Genant HK. Comparison of radiography, computed tomography and magnetic resonance imaging in the detection of sacroileitis accompanying ankylosing spondylitis. Skeletal Radiol 1998; 27: 311-20.PubMed
  19. Braun J, Landewe R, Hermann KG, Han J, Yan S, Williamson P, et al. Major reduction in spinal inflammation in patients with ankylosing spondylitis after treatment with infliximab: Results of a multicentre, randomised, double-blind, placebo-controlled magnetic resonance imaging study. Arthritis Rheum 2006; 54: 1646-52.PubMed
  20. Baraliakos X, Brandt J, Listing J, Haibel H, Sorensen H, Rudwaleit M, et al. Outcome of patients with active ankylosing spondylitis after two years of therapy with etanercept: clinical and magnetic resonance imaging data. Arthritis Rheum 2005; 53: 856-63.PubMed
  21. Balint PV, Kane D, Wilson H, McInnes IB, Sturrock RD. Ultrasonography of entheseal insertions in the lower limb in spondyloarthropathy. Ann Rheum Dis 2002; 61: 905-10.PubMed
  22. Zochling J, van der Heijde D, Dougados M, Braun J. Current evidence for the management of ankylosing spondylitis: a systematic literature review for the ASAS/EULAR management recommendations in ankylosing spondylitis. Ann Rheum Dis 2006; 65: 423-32.PubMed
  23. Gossec L, Dougados M, Phillips C, et al. Dissemination and evaluation of the ASAS/EULAR recommendations for the management of ankylosing spondylitis: results of a study among 1,507 rheumatologists. Ann Rheum Dis 2007; Nov 29 [Epub ahead of print].PubMed
  24. Freiesleben S, Schou M. Biologisk behandling af spondylitis ankylopoietica. Ugeskr Læger 2008; 170: 2140.Ugeskrift
  25. Haibel H, Rudwaleit M, Brandt HC et al. Adalimumab reduces spinal symptoms in active ankylosing spondylitis: clinical and magnetic resonance imaging results of a fifty-two-week open-label trial. Arthritis Rheum 2006; 54: 678-81.PubMed
  26. Dougados M, Dijkmans B, Khan M, Maksymowych W, van der Linden S, Brandt J. Conventional treatments for ankylosing spondylitis. Ann Rheum Dis 2002; 61(suppl 3): iii40-50.PubMed
  27. Wanders A, Heijde D, Landewe R, Behier JM, Calin A, Olivieri I, et al. Nonsteroidal anti-inflammatory drugs reduce radiographic progression in patients with ankylosing spondylitis. Arthritis Rheum 2005; 52: 1756-65.PubMed
  28. Simon LS, Weaver AL, Graham DY, Kivitz AJ, et al. Anti-inflammatory and upper gastrointestinal effects of celecoxib in Rheumatoid Artritis. A randomized controlled trial. JAMA 1999; 282(20): 1921-8.JAMA
  29. Rostom A, Wells G, Tugwell P, Welch V, Dube C, McGowan J. Prevention of NSAID-induced gastroduodenal ulcers (Cochrane Review). In: The Cochrane Library: Issue 4, 2000. Oxford: Update Software.Cochrane
  30. Ferraz MB, Tugwell P, Goldsmith CH, Atra E. Meta-analysis of sulfasalazine in ankylosing spondylitis. J Rheumatol 1990; 17: 1482-6.PubMed
  31. Sampaio-Barros PD, Costallat LT, Bertolo MB, Neto JF, Samara AM. Methotrexate in the treatment of ankylosing spondylitis. Scand J Rheumatol 2000; 29: 160-2.PubMed
  32. Chen J, Liu C. Sulphasalazine for ankylosing spondylitis. Cochrane Database Syst Rev, issue 2, 2005.Cochrane
  33. Chen J, Liu C. Methotrexate for ankylosing spondylitis. Cochrane Database Syst Rev, issue 3, 2004.Cochrane
  34. Gorman JD, Sack KE, Davis JC Jr. Treatment of ankylosing spondylitis by inhibition of tumour necrosis factor alpha. N Engl J Med 2002; 346: 1349-56.NEJM
  35. Davis JC Jr, Van Der Heijde D, Braun J, Dougados M, Cush J, Clegg DO, et al. Recombinant human tumour necrosis factor receptor (etanercept) for treating ankylosing spondylitis: a randomised, controlled trial. Arthritis Rheum 2003; 48: 3230-6.PubMed
  36. Calin A, Dijkmans BA, Emery P, Hakala M, Kalden J, Leirisalo-Repo M, et al. Outcomes of a multicentre randomised clinical trial of etanercept to treat ankylosing spondylitis. Ann Rheum Dis 2004; 63: 1594-600.PubMed
  37. Braun J, Brandt J, Listing J, Zink A, Alten R, Golder W, et al. Treatment of active ankylosing spondylitis with infliximab: a randomised controlled multicentre trial. Lancet 2002; 359: 1187-97.PubMed
  38. Van der Heijde D, Dijkmans B, Geusens P, Sieper J, DeWoody K, Williamson P, et al. Efficacy and safety of infliximab in patients with ankylosing spondylitis. Results of a randomised controlled trial (ASSERT). Arthritis Rheum 2005; 52: 582-91.PubMed
  39. Van der Heijde D, Kivitz A, Schiff M, Sieper J, Dijkmans B, Braun J, et al. Adalimumab therapy significantly reduces signs and symptoms in patients with ankylosing spondylitis (AS): results of the ATLAS trial. [abstract] Rheumatology (Oxford) 2006; 45(suppl 1): OP15.PubMed
  40. Sieper J, Baraliakos X, Listing J, Brandt J, Haibel H, Rudwaleit M, et al. Persistent reduction of spinal inflammation as assessed by magnetic resonance imaging in patients with ankylosing spondylitis after 2 years of treatment with the anti-tumour necrosis factor agent infliximab. Rheumatology (Oxford) 2005; 44: 1525-30.PubMed
  41. Baraliakos X, Listing J, Brandt J, Zink A, Alten R, Burmester G, Gromnica-Ihle E, Kellner H, Schneider M, Sorensen H, Zeidler H, Rudwaleit M, Sieper J, Braun J. Clinical response to discontinuation of anti-TNF therapy in patients with ankylosing spondylitis after 3 years of continuous treatment with infliximab. Arthritis Res Ther 2005; 7: 439-44.PubMed
  42. Rudwaleit M, Listing J, Brandt J, Braun J, Sieper J. Prediction of a major clinical response (BASDAI 50) to tumour necrosis factor alpha blockers in ankylosing spondylitis. Ann Rheum Dis 2004; 63: 665-70.PubMed
  43. Cairns AP, Taggart AJ. Tumour necrosis factor inhibitors: maximizing patient safety. Rheumatology (Oxford) 2003; 42: 188-9.PubMed
  44. Listing J, Brandt J, Rudwaleit M, Zink A, Sieper J, Braun J. Impact of antitumour necrosis factor alpha treatment on admissions to hospital and days of sick leave in patients with ankylosing spondylitis. Ann Rheum Dis 2004; 63: 1670-2.PubMed
  45. Keat A, Barkham N, Bhalla A, Gaffney K, Marzo-Ortega H, Paul S, et al. BSR guidelines for prescribing TNF- blockers in adults with ankylosing spondylitis. Report of a working party of the British Society for Rheumatology. Rheumatology (Oxford) 2005; 44: 939-47.PubMed
  46. Dagfinrud H, Kvein TK, Hagen K. Physiotherapy interventions for ankylosing spondylitis. Cochrane Database Syst Rev, issue 4, 2004.Cochrane
  47. Cairns AP, Wright SA, Taggart AJ, Coward SM, Wright GD. An open study of pulse pamidronate treatment in severe ankylosing spondylitis, and its effect on biochemical markers of bone turnover. Ann Rheum Dis 2005; 64: 338-9.PubMed
  48. Maksymowych WP, Jhangri GS, Fitzgerald AA, LeClerq S, Chiu P, Yan A, et al. A six-month randomised, controlled, double-blind, dose-response comparison of intravenous pamidronate (60 mg versus 10 mg) in the treatment of nonsteroidal anti-inflammatory drug-refractory ankylosing spondylitis. Arthritis Rheum 2002; 46: 766-73.PubMed
  49. Dagfinrud H, Mengshoel AM, Hagen KB et al. Health status in patients with ankylosing spondylitis: a comparison with the general population. Ann Rheum Dis 2004; 63: 1605-10.PubMed
  50. Boonen A, de Vet H, van der Heijde et al. Work status and its determinants among patients with ankylosing spondylitis. A systematic literature review. J Rheumatol 2001; 28: 1056-62.PubMed
  51. Peters MJ, van der Horst-Bruinsma IE, Dijkmans BA, Nurmohamed MT. Cardiovascular risk profile of patients with spondylarthropathies, particularly ankylosing spondylitis and psoriatic arthritis. Semin Arthritis Rheum 2004; 34: 585-92.PubMed

Centrale kilder

  • Denne artikel har været central i opdateringen af artiklen: Dagfinrud H, Schrumpf Heiberg M, Bakland G, Skomsvoll J, Kvien TK. Bekhterevs sykdom - en konsensus om diagnostikk og behandling. Tidsskr Nor Lægeforen 2007; 127: 3209-12.
  • Graduering af anbefalingerne
  • Der er begrænset belæg for anbefalingerne om diagnostik og behandling ved Bechterevs sygdom, gennemgående er dokumentationsniveauet 2 (god)

Fagmedarbejdere

  • Michael Bo Stoltenberg, overlæge, klinisk lektor, ph.d., Reumatologisk afdeling, Sygehus Nord, Køge Sygehus
  • Gregers Hansen-Nord, speciallæge i almen medicin, alm. prakt. læge,
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk,
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel?

Lægehåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS eller Android.

Hver uge fremhæver vi en nyredigeret artikel. Bliv fagligt opdateret på Facebook.