Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Psoriasisartrit

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 07.08.2014

Basisoplysninger

Definition

  • Psoriasisartrit er en autoimmun, inflammatorisk ledsygdom associeret med hudsygdommen psoriasis 1 og indgår i gruppen af tilstande, som betegnes spondyloartropatier 2
  • Tilstanden kan have en betydelig negativ indflydelse på livskvaliteten 3, 4, 5
  • Hos nogle kan intensiteten af ledgenerne være sammenlignelige med leddegigt 6
  • Fordi behandlinger, som bedrer hudlæsionerne ved psoriasis, ikke nødvendigvis bedrer ledgenerne og vice versa, er det vigtig at identificere patienter med psoriasisartrit med henblik på behandling af ledsygdommen1

Forekomst

  • Prævalens
    • 0,1 %
    • Ca. 10 % til 30 % af patienter med psoriasis får ledsymptomer
    • Hyppigste debutalder er mellem 30 og 40 år, ca. 10 år senere end psoriasis
  • De typiske bevægeapparats manifestationer er
    • Asymmetriske artritter (40-50 %), som er lige hyppige hos mænd og kvinder
    • Symmetriske artritter (20-30 %), forekommer oftere hos kvinder end mænd
    • Spondylit/sacroiliit (20-30 %), som er hyppigere hos mænd
    • Juvenil psoriatrisk artrit forekommer hos 2-4 % af børn med kronisk artrit, hyppigst er asymmetriske artritter

Ætiologi og patogenese

  • Årsagen er ukendt, men opfattes som autoimmun og multifaktoriel
    • Genetiske, miljømæssige og immunologiske faktorer spiller en væsentlig rolle for udviklingen af sygdommen 7, 8
    • Tilstanden er associeret med psoriasis og definitorisk er disse patienter seronegative for reuma faktor (RF) 9
    • Den genetiske faktor synes at være central 10, 11, 12
    • Der foreligger øget humoral- og cellemedieret immunrespons blandt patienter med psoriasisartrit 13, 14, bl.a. synes T-cellerne at have en central rolle 15, 16
  • Hudsygdom versus ledsygdom
    • Hos ca. 70 % går hudmanifestationer forud for ledindvolvering, men det modsatte er tilfældet i 15-20 % af tilfældene og hos resten opstår det samtidigt 17, 18, 19, 20
    • Almindeligvis opstår psoriasisartrit 10 år efter de første tegn på psoriasis, men der kan gå op til 20 år19
    • De fleste patienter med psoriasisartrit har plaque-formen af psoriasis (psoriasis vulgaris)18, 21
  • Spondyloartropatier
    • Typisk for denne gruppe er asymmetrisk perifer artrit, aksial involvering (særlig sacroiliit), fravær af RF, unikke røntgenologiske fund, øget forekomst blandt mænd og distinkte HLA-mønstre2
  • Det kliniske spektrum af psoriasisartrit er bredt og omfatter forskellige artropatier, inklusive spondylit9

Fem kliniske subgrupper 22

  • Oligoartikulær type - fire eller færre led er afficeret - udgør mere end 70 %22
  • Polyartikulær type - fem eller flere led er afficeret
  • Involvering af distale interfalangealled først og fremmest
  • Atritis mutilans
  • Psoriatisk spondylit 23 har et mildere forløb end ankyloserende spondylit og sacroilitis er ofte ensidig 24

Disponerende faktorer

  • Genetiske faktorer
  • Miljøfaktorer

ICPC-2

ICD-10

  • M070 Psoriatisk artritis i distale interfalangealled
  • M071 Arthritis psoriatica mutilans
  • M073 Anden form for psoriatisk artropati
 

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Der findes ingen specifik diagnostisk test for psoriasisartrit1. Diagnosen baseres derfor på klassifikationskriterier, hvoraf der findes flere22, 25, 26, 27.
  • De fleste har allerede psoriasisdiagnosen før debut af ledsymptomer, men hos omkring 10-15 % debuterer hudsygdommen efter ledaffektionen

Differentialdiagnoser

Sygehistorie

  • Psoriasisartrit udvikles oftest over længere tid med ledsmerter, hævelse, ømhed og bevægelsesindskrænkning i de angrebne led. Smerter og stivhed ved senetilhæftninger og ligamenter er typisk1
  • Tilstanden er almindeligvis asymmetrisk og distale led er ofte angrebet
  • Klinisk præsenterer tilstanden sig indenfor et spekter fra mild, tilbagevendende til meget destruktiv artrit
  • Dactylitis, inflammation af en hel finger eller tå, er hyppigt forekommende og ses hos op til 30 % af patienterne med psoriasisartrit9
  • Udbredelsen og intensiteten af artritten er almindeligvis ikke korreleret med udbredelsen af hudmanifestationerne
  • Ca. 20 % udvikler funktionsforstyrrelser med nedsat ledbevægelighed18

Kliniske fund

  • Den fysiske vurdering inkluderer vurdering af de afficerede led, antal angrebne led, lokalisation og samtidig udbredelse af og type psoriasis
  • Ledfund som giver mistanke om psoriasisartrit7,9,20:
    • Asymmetriske lokalisationer af afficerede led
    • Entesit - inflammation i senefæster
    • Daktylit - inflammation i hel finger eller tå
    • Artrit i DIP-led 
    • Spinal inflammation
    • Sacroilitis
  • Ekstraartikulære manifestationer 28
    • Neglelæsioner i form af pitting, fortykkelse (sivmarvskonfiguration), separation fra den subunguale negleleje (onykolyse) og kantdannelse i neglepladen,  oilspots
    • Iritis - har ofte et mildt forløb og er oftere forbundet med sacroliit eller spondylit
    • Mundsår
    • Uretritis
    • Hælsmerter
  • Psoriasisartrit kan arte sig på forskellige måder og i forskellige kombinationer og kan deles i 5 mønstre (se nedenfor)
    • Groft inddelt har man fundet, at ca. 70 % af patienterne har en perifer sygdom, mens ca. 30 % har en aksial tilstand (+/- involvering af sakroiliacaled) 29

Kliniske former for psoriasisartrit

  • Asymmetrisk polyartrit
    • I yderled på fingre og tæer, forekommer i kombination med andre lokalisationer
  • Asymmetrisk oligoartrit
    • Er også en hyppig artritform, som kan ramme både store og små led på arme og ben
    • Typisk for denne variant er også dactylit, med pølseformede fingre og tæer pga. inflammation i seneskeder og bløddele
  • Symmetrisk polyartrit
    • Ligner reumatoid artrit, men er reumafaktornegativ og mangler usurer på røntgen
  • Mutilerende psoriasisartrit
    • Medfører destruktion af fingerleddene og forekommer som regel sammen med  hidsig hudaffektion
  • Psoriasisartrit i ryggen
    • Giver som regel sakroiliitis og spondylitis
    • Affektion af cervicalcolumna forekommer også

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • SR og CRP kan være moderat forhøjet6,18, og som regel ses en let anæmi
  • Hb, SR og CRP varierer med sygdomsaktiviteten 30
  • Serologiske reumaprøver er normale, det gælder især reumafaktor (RF)
  • I differentialdiagnostisk og prognostisk øjemed kan det være aktuelt at rekvirere HLA-B27, ANA, lever- og nyre-funktionsprøver, samt plasma-urat

Andre undersøgelser

  • Røntgenbilleder af afficerede led
    • Kan give typiske fund præget af asymmetri 31, men kan også være uspecifikke
    • Reduceret ledspalte, erosioner i knoglevæv og bruskvæv, forkalket anchylose, subluksation af led, periostit og subkondrale cyster 32
  • MR og ultralydsundersøgelse
    • Har øget muligheden for at påvise entesitter, et typisk fund for psoriasisartrit 33, 34

Hvornår skal patienten henvises?

  • Ved mistanke om psoriasisartrit bør patienten henvises til reumatolog for bekræftelse af diagnosen og planlægning af behandling

Behandling

Behandlingsmål

  • Symptom og smertelindring
  • Dæmpe sygdomsaktivitet
  • Tilstræbe optimalt funktionsniveau

Generelt om behandlingen

  • Smerte, hævelse og bevægelsesindskrænkning er behandlingsindikationerne ved psoriasisartrit
    • Mange patienter har kun milde ledaffektioner og behøver ikke sygdomsmodificerende behandling, hos disse er NSAIDs tilstrækkeligt1
  • Som regel er der en vis samvariation mellem hudaffektion og ledkomponenten, og effektiv behandling af det ene vil som regel virke gunstigt på det andet, dog ikke altid
  • Kontinuerlig hellere end intermitterende behandling
    • Psoriasisartritt er en autoimmun sygdom, som kræver langtidsbehandling, sandsynligvis kontinuerlig behandling, som anvendes ved isoleret psoriasis, frem for cyklisk eller intermitterende behandling1
  • Sygdomsmodificerende behandling
    • Er indiceret ved alvorligere ledaffektion
    • Præparater med bekræftet effekt er sulfasalazin, azathioprin, etretinat og metotrexat i højdose 35, men effekten er ikke imponerende og de synes ikke at bremse progressionen1
  • Biologiske medikamenter
    • Er en ny gruppe medikamenter, som griber ind i den immunologiske inflammatoriske kaskade, baseret på antistoffer imod f.eks. mod cytokiner (eks. tumornekrose faktor - TNF alfa), T-celler 1. For yderligere eksempler herpå - se nedenfor

Hvad kan patienten selv gøre?

  • Patienten bør leve så normalt som muligt med sund kost og meget fysisk aktivitet
  • Mange har gavn af at rejse til varmere himmelstrøg 1-2 gange om året for at bedre hudaffektionen, og dette kan også virke gunstigt på ledgenerne, men synes ikke at modvirke erosiv sygdom

Medicinsk behandling

NSAID

  • Er førstevalg, regnes ikke som sygdomsmodificerende, og kan som regel styres af den praktiserende læge
  • Behandlingen behøver i de fleste tilfælde ikke være kontinuerlig
    • Kure på 2-4 uger kan fungere godt
    • Eksempler, præparater
      • naproxen tbl. 250 mg: 1-2 tbl. morgen og aften
      • ketoprofentbl. 200 mg: 1 tbl daglig
        • Syrepumpehæmmere har beskyttende effekt mod ulcus

Analgetisk behandling

  • paracetamol tbl. 500 mg: 2 tbl. 3-4 gange daglig
  • kodein tbl. 25 mg: 1-2 tbl. 3-4 gange daglig
  • tramadol tbl. 50 mg: 1-2 tbl. gange 3-4 daglig

Lokale steroidinjektioner

  • Intraartikulær terapi kan være et alternativ, men aldrig gennem psoriasisforandret hud pga. infektionsrisiko
  • Patientens alment praktiserende læge kan gøre dette, hvis han/hun behersker teknikken

Metotrexat35

  • Dokumenteret virkning35, men synes at have beskeden effekt i langtidsbehandling 36
  • Vurdering af indikation for og opstart af behandling med dette præparat er en specialistopgave
  • Der kræves nøje opfølgning på grund af risiko for alvorlige bivirkninger 37, 38, men det bliver mere og mere almindeligt, at patienten følges af praktiserende læge i samarbejde med specialisten.
  • Kræver opmærksomhed og specielt fokus på alkoholforbrug

Sulfasalazin35

  • Dokumenteret virkning35, 39, men beskrives som marginalt effektivt
  • Ca. 40 % skal seponere behandlingen på grund af bivirkninger 40
  • Indikation vurderes af reumatolog

Ciclosporin

  • Kan påvirke både hud- og ledaffektion, men forsigtighed skal udvises pga. fare for nyreskade/hypertension 41

Blokkere af tumor nekrose faktor-alfa (TNF-alfa)

  • Effektiv sygdomsmodificerende behandling 42, 43, 44
  • TNF-alfa spiller en central rolle i initieringen og vedligeholdelsen af hudinflammationen ved psoriasis
  • Selektive blokkere af denne faktor har vist sig dramatisk effektive i behandlingen
  • Anti-TNF-alfa inducerer hurtig bedring af sygdommen og giver langvarig remission, hvilket tyder på, at disse medikamenter kan ændre det naturlige forløb af sygdommen
  • Ulempen med præparaterne er pris, risiko for reaktivering af latent tuberkulose, risiko for opportunistiske infektioner, udvikling af specifikke antistoffer som kan begrænse varigheden af responsen på behandlingen

Systemisk kortisonbehandling?

  • Skal bruges med omtanke. Normalt anvendes systemisk steroid ikke ved psoriasis, da der ved seponering kan udvikles en pustuløs psoriasis. Mængden af bivirkninger ved systemisk behandling er også større end ved lokalbehandling og fototerapi 45

Anden behandling

  • Fysioterapi og ergoterapi
  • Lysbehandling, PUVA, er effektiv mod hudaffektionen, og kan også være gunstig for psoriasisartrit
  • Kirurgi

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Psoriasisartrit er en livslang recidiverende tilstand af varierende sværhedsgrad. 46
  • Tilstanden medfører for mange nedsættelser af funktionsniveau 47,4
  • Ved asymmetriske artritter udvikler kun ¼ en progressiv destruktiv artrit
  • Ved symmetriske artritter udvikler omtrent halvdelen af patienterne en progressiv destruktiv artrit
  • Ved spondylitis/sacroiliitis er progressionen langsom med almindeligvis beskeden påvirkning af funktionsniveau

Komplikationer

Prognose

  • Er afhængig af typen af psoriasisartrit, men i de fleste tilfælde er psoriasisartrit en mild, intermitterende artrit med affektion af få led og medfører ikke store ændringer i arbejde og socialt liv
  • Forløbet er vanskeligt at forudsige og prognosen afhænger af en række faktorer 48
  • I nogle tilfælde er psoriasisartrit en livslang tilstand med nedsat livskvalitet og øget mortalitet 49,26

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

  • Som ved alle kroniske sygdomme er det vigtigt med saglig information til patient og pårørende, både når det gælder sygdommen, behandlingsmuligheder og prognose

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Socialmedicin

Patientorganisationer

Opfølgning

Plan

  • Opfølgning sker som regel i almen praksis, i samarbejde med reumatolog og hudlæge

Illustrationer

Fotos

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Mease P, Goffe BS. Diagnosis and treatment of psoriatic arthritis. J Am Acad Dermatol 2005; 52: 1-19.PubMed
  2. Gladman DD. Clinical aspects of the spondyloarthropathies. Am J Med Sci 1998; 316: 234-8.PubMed
  3. Husted JA, Gladman DD, Farewell VT, Cook RJ. Health-related quality of life of patients with psoriatic arthritis: a comparison with patients with rheumatoid arthritis. Arthritis Rheum 2001; 45: 151-8.PubMed
  4. Rapp SR, Feldman SR, Exum ML, Fleischer AB Jr, Reboussin DM. Psoriasis causes as much disability as other major medical diseases, J Am Acad Dermatol 1999; 41: 401-7.PubMed
  5. Kirby B, Richards HL, Woo P, et al. Physical and psychologic measures are necessary to assess overall psoriasis severity. J Am Acad Dermatol 2001; 45: 72-6.PubMed
  6. Rahman P, Nguyen E, Cheung C, Schentag CT, Gladman DD. Comparison of radiological severity in psoriatic arthritis and rheumatoid arthritis. J Rheumatol 2001; 28: 1041-4.PubMed
  7. Gladman DD, Brockbank J. Psoriatic arthritis. Expert Opin Investig Drugs 2000; 9: 1511-22.PubMed
  8. Ortonne JP. Recent developments in the understanding of the pathogenesis of psoriasis. Br J Dermatol 1999; 140 (Suppl 54): 1-7.PubMed
  9. McGonagle D, Conaghan PG, Emery P. Psoriatic arthritis: a unified concept twenty years on. Arthritis Rheum 1999; 42: 1080-6PubMed
  10. Traupe H. The puzzling genetics of psoriasis. Clin Dermatol 1995; 13: 99-103.PubMed
  11. Bhalerao J, Bowcock AM. The genetics of psoriasis: a complex disorder of the skin and immune system. Hum Mol Genet 1998; 7: 1537-45.PubMed
  12. Moll JM, Wright V. Familial occurrence of psoriatic arthritis. Ann Rheum Dis 1973; 32: 181-201.PubMed
  13. Espinoza LR, van Solingen R, Cuellar ML, Angulo J. Insights into the pathogenesis of psoriasis and psoriatic arthritis. Am J Med Sci 1998; 316: 271-6.PubMed
  14. Fearon U, Veale DJ. Pathogenesis of psoriatic arthritis. Clin Exp Dermatol 2001; 26: 333-7.PubMed
  15. Costello P, Bresnihan B, O'Farrelly C, FitzGerald O. Predominance of CD8+ T lymphocytes in psoriatic arthritis. J Rheumatol 1999; 26: 1117-24.PubMed
  16. Tassiulas I, Duncan SR, Centola M, Theofilopoulos AN, Boumpas DT. Clonal characteristics of T cell infiltrates in skin and synovium of patients with psoriatic arthritis. Hum Immunol 1999; 60: 479-91.PubMed
  17. Gladman DD, Pahman P. Psoriatic arthritis. In: Ruddy S, Harris ED Jr, Sledge CB, eds. Kelley's Textbook of rheumatology. 6th ed. Philadelphia: Saunders, 2001: 1071-80.PubMed
  18. Torre Alonso JC, Rodriguez PA, Arribas Castrillo JM, et al. Psoriatic arthritis (PA): a clinical, immunological and radiological study of 180 patients. Br J Rheumatol 1991; 30: 245-50.BJR
  19. Pitzalis C. Skin and joint disease in psoriatic arthritis: what is the link?. Br J Rheumatol 1998; 37: 480-3.BJR
  20. Hammerschlag WA, Rice JR, Caldwell DS, Goldner JL. Psoriatic arthritis of the foot and ankle: analysis of joint involvement and diagnostic errors. Foot Ankle 1991; 12: 35-9.PubMed
  21. Cohen MR, Reda DJ, Clegg DO. Baseline relationships between psoriasis and psoriatic arthritis: analysis of 221 patients with active psoriatic arthritis. Department of Veterans Affairs Cooperative Study Group on Seronegative Spondyloarthropathies. J Rheumatol 1999; 26: 1752-6.PubMed
  22. Moll JM, Wright V. Psoriatic arthritis. Semin Arthritis Rheum 1973; 3: 55-78.PubMed
  23. Battistone MJ, Manaster BJ, Reda DJ, Clegg DO. The prevalence of sacroiliitis in psoriatic arthritis: new perspectives from a large, multicenter cohort. A Department of Veterans Affairs Cooperative Study. Skeletal Radiol 1999; 28: 196-201.PubMed
  24. Helliwell PS, Hickling P, Wright V. Do the radiological changes of classic ankylosing spondylitis differ from the changes found in the spondylitis associated with inflammatory bowel disease, psoriasis, and reactive arthritis? Ann Rheum Dis 1998; 57: 135-40.PubMed
  25. Dougados M, van der Linden S, Juhlin R, Huitfeldt B, Amor B, Calin A, Cats A, Dijkmans B, Olivieri I, Pase. The European Spondylarthropathy Study Group preliminary criteria for the classification of spondylarthropathy.. Arthritis Rheum 1991; 34(10): 1218-27.PubMed
  26. Gladman DD, Farewell VT, Wong K, Husted J. Mortality studies in psoriatic arthritis: results from a single outpatient center. II. Prognostic indicators for death. Arthritis Rheum 1998; 41: 1103-10.PubMed
  27. Taylor WJ et al. Development of diagnostic criteria for psoriatic arthritis: methods and process. . Curr Rheumatol Rep 2004; 6849: 299-305.PubMed
  28. Gladman DD. Psoriatic arthritis. Rheum Dis Clin North Am 1998; 24: 829-44.PubMed
  29. Marsal S, Armadans-Gil L, Martinez M, et al. Clinical, radiographic and HLA associations as markers for different patterns of psoriatic arthritis. Rheumatology (Oxford) 1999; 38: 332-7.PubMed
  30. Kane DJ, Saxne T, Doran JP, Bresnihan B, FitzGerald O. A comparison of the ESR, CRP, serum amyloid A and cartilage oligomeric matrix protein in assessing inflammation and predicting radiological outcome in early psoriatic arthritis. Arthritis Rheum 2003; 48 (Suppl 9): S178, Abstract 367.PubMed
  31. Hanly JG, Russell ML, Gladman DD. Psoriatic spondyloarthropathy: a long term prospective study. Ann Rheum Dis 1988; 47: 386-93.PubMed
  32. Kammer GM, Soter NA, Gibson DJ, Schur PH. Psoriatic arthritis: a clinical, immunologic and HLA study of 100 patients. Semin Arthritis Rheum 1979; 9: 75-97.PubMed
  33. Scarpa R, Mathieu A. Psoriatic arthritis: evolving concepts. Curr Opin Rheumatol 2000; 12: 274-80.PubMed
  34. Salvarani C, Olivieri I, Cantini F, Macchioni L, Boiardi L. Psoriatic arthritis. Curr Opin Rheumatol 1998; 10: 299-305.PubMed
  35. Jones G, Crotty M, Brooks P. Interventions for psoriatic arthritis (Cochrane Review). In: The Cochrane Library, Issue 3, 2000.Cochrane
  36. Abu-Shakra M, Gladman DD, Thorne JC, et al. Longterm methotrexate therapy in psoriatic arthritis: clinical and radiological outcome. J Rheumatol 1995; 22: 241-5.PubMed
  37. Phillips CA, Cera PJ, Mangan TF, Newman ED. Clinical liver disease in patients with rheumatoid arthritis taking methotrexate. J Rheumatol 1992; 19: 229-33.PubMed
  38. Roenigk HH Jr, Auerbach R, Maibach H, Weinstein G, Lebwohl M. Methotrexate in psoriasis: consensus conference. J Am Acad Dermatol 1998; 38: 478-85.PubMed
  39. Combe B, Goupille P, Kuntz JL, Tebib J, Liote F, Bregeon C. Sulphasalazine in psoriatic arthritis: a randomized, multicentre, placebo-controlled study. Br J Rheumatol 1996; 35: 664-8.BJR
  40. Rahman P, Gladman DD, Cook RJ, Zhou Y, Young G. The use of sulfasalazine in psoriatic arthritis: a clinic experience. J Rheumatol 1998; 25: 1957-61.PubMed
  41. Spadaro A, Riccieri V, Sili-Scavalli A, Sensi F, Taccari E, Zoppini A. Comparison of cyclosporin A and methotrexate in the treatment of psoriatic arthritis: a one-year prospective study. Clin Exp Rheumatol 1995; 13: 589-93.PubMed
  42. Mease PJ, Goffe BS, Metz J, VanderStoep A, Finck B, Burge DJ. Etanercept in the treatment of psoriatic arthritis and psoriasis: a randomised trial. Lancet 2000; 356: 385-90.PubMed
  43. Ory P, Sharp JJ, Salonen D, Rubenstein J, Mease PJ, Kivitz AJ, et al. Etanercept (ENBREL) inhibits radiographic progression in patients with psoriatic arthritis [Abstract]. Abstracts of the American College of Rheumatology 66th annual meeting and the Association of Rheumatology Health Professionals 37th annual meeting. October 24-29, 2002. New Orleans, Louisiana, USA. Arthritis Rheum 2002; 46(9 suppl): S196.PubMed
  44. Gisondi P, Gubinelli E, Cocuroccia B, Girolomoni G. Targeting tumor necrosis factor-alpha in the therapy of psoriasis. Curr Drug Targets Inflamm Allergy 2004; 3: 175-83.PubMed
  45. Camisa C. Psoriasis: a clinical update on diagnosis and new therapies. Cleve Clin J Med 2000; 67: 105-13.PubMed
  46. Krueger GG, Feldman SR, Camisa C, et al. Two considerations for patients with psoriasis and their clinicians: what defines mild, moderate, and severe psoriasis? What constitutes a clinically significant improvement when treating psoriasis? J Am Acad Dermatol 2000; 43: 281-5.PubMed
  47. Krueger G, Koo J, Lebwohl M, et al. The impact of psoriasis on quality of life: results of a 1998 National Psoriasis Foundation patient-membership survey. Arch Dermatol 2001; 137: 280-4.PubMed
  48. Gladman DD, Hing EN, Schentag CT, Cook RJ. Remission in psoriatic arthritis. J Rheumatol 2001; 28: 1045-8.PubMed
  49. Wong K, Gladman DD, Husted J, Long JA, Farewell VT. Mortality studies in psoriatic arthritis: results from a single outpatient clinic. I. Causes and risk of death. Arthritis Rheum 1997; 40: 1868-72.PubMed

Fagmedarbejdere

  • Tonny Karlsmark, overlæge, dr. med., Dermatologisk-venerologisk afd., Bispebjerg Hospital
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
  • Michael Bo Stoltenberg, overlæge, klinisk lektor, ph.d., Reumatologisk afdeling, Sygehus Nord, Køge Sygehus
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk,
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel

Lægehåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS eller Android.

Hver uge fremhæver vi en nyredigeret artikel. Bliv fagligt opdateret på Facebook.