Glukokortikoid injektioner i slimsække, seneskeder, muskler og led

Sophine B. Krintel

speciallæge

Basisoplysninger

  • Injektioner i slimsække, seneskeder, muskler og led, kaldes ofte ”en blokade” –  hvilket er et uheldigt udtryk i den sammenhæng, da der ikke er tale om nerveblokering, men injektion af medicin med henblik på hæmning af inflammation
  • Her beskrives generelle forhold vedrørende behandling med injektion af glukokortikoid i slimsække, seneskeder, muskler og led1,2

Aktuelle indikationer

Kontraindikationer

Absolutte:

  • Infektion i leddet, over indstiksstedet eller ved systemisk infektion
  • Ledprotese

Relative:

  • Manglende effekt af tidligere injektion
  • Koagulationsforstyrrelse, f.eks. faktormangel/anti-koagulationsbehandling, fx warfarin. Trombocythæmmende midler er ikke i selv sig en relativ kontraindikation
  • Dysreguleret diabetes
  • Manglende compliance

Patientforberedelse

  • Ingen

Bivirkninger

  • Bivirkninger til korrekt udført injektion af glukokortikoid er sjældne
  • Dette gælder ikke mindst infektion, som ses meget sjældent
  • Angående dosis af glukokortikoid henvises til nedenstående videoer
  • Opblussen af ledgener kan ses, og viser sig ved ledsmerte ofte flere timer efter injektionen. Tilstanden varer fra timer til et døgn. Længere tids varighed må rejse mistanke om infektion
  • Ansigtsrødme er ikke sjældent, er forbigående og medfører ingen efterfølgende gener
  • Seneruptur. Der er ingen dokumentation for dette som følge af injektion med glukokortikoid. Når det ses, skyldes det formentlig injektion omkring en irriteret sene, som er nær ved at briste. Det er derfor vigtigt at informere om gradvis langvarig genoptræning og at undgå maksimal belastning efter injektioner3
  • Fedtatrofi. Kan ses ved gentagne injektioner i fedtvæv eller injektioner tæt på huden. Svinder ofte spontant igen, men kan vare flere år
  • Hudatrofi. Overfladisk glukokortikoid injektion kan medføre dette særligt omkring epikondylerne. Det er vigtigt at komme under fascien, inden indsprøjtning finder sted

Procedure

  • Foretages under sterile forhold, oftest med en ”non-touch” teknik, hvor injektionsstedet markeres f.eks. med en negl, hvorefter der desinficeres to gange med sprit. Stedet skal tørre efter hver desinfektion
  • Lokal anæstesi kan anvendes til fortynding af det injicerede glukokortikoid og dermed nedsætte risikoen for hudfedtatrofi samt reducere smerterne efter injektionen. En større mængde fordeler sig også bedre i større led

Patientinformation

  • Efter injektion informeres om, at der kan optræde ansigtsrødme, evt. forværring af smerter i leddet, og at dette som regel forsvinder inden for et døgn
  • At injektionen er sket under sterile forhold, og at infektion som konsekvens heraf er ekstrem sjælden - men patienten skal være opmærksom på eventuelle infektionstegn som f.eks. rødme, varme og feber og rette henvendelse til læge ved tegn på infektion
  • Patienten må gerne bruge leddet, men skal undgå at overbelaste leddet de første par dage

Instruktionsvideoer

Kilder

Referencer

  1. Marc C. Hochberg, Alan J. Silman, Josef S. Smolen, Michael E. Weinblatt, and Michael H. Weisman. Uuan J Canoso i Textbook of Rheumatology. USA. Elsevier. 2015.
  2. Anne Voss, Dzenan Masic, Ellen-Margrethe Hauge, Finn Elkjær Johannsen, Claus Manniche (red). Reumatologi, 4. udgave. FADLs Forlag. 2021.
  3. Coombes BK, Bisset L, Vicenzino B. Efficacy and safety of corticosteroid injections and other injections for management of tendinopathy: a systematic review of randomised controlled trials. Lancet. 2010; 376.; 1751-67. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Sophine B. Krintel

afdelingslæge, Ph.d., Afsnit for Højt Specialiseret Reumatologi, Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Rigshospitalet

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen