Lægehåndbogen

Coffin-Siris' syndrom

Flemming Skovby

Speciallæge

Indledning 

  • Coffin-Siris' syndrom (CSS) er en sjælden genetisk sygdom, der er karakteriseret ved påfaldende ansigtstræk i form af bred næse, bred mund med tykke læber, kraftige øjenbryn- og vipper, sparsomt hovedhår og udviklingshæmning i varierende grad
  • Børnene har ofte korte lillefingre- og tæer med underudviklede eller manglende negle, andre misdannelser af fingre og tæer samt misdannelser af hjerte, mave-tarm, nyrer/urinveje og/eller centralnervesystemet
  • Der kan være spiseproblemer og hyppige luftvejsinfektioner i spædbarnealderen og nedsat muskeltonus, langsom vækst, hørenedsættelse og øjenproblemer
  • Symptomerne varierer i antal og sværhedsgrad mellem forskellige patienter. Fejl i mindst seks forskellige gener kan forårsage CSS
  • CSS følger autosomal dominant arvegang, men de fleste tilfælde skyldes nyopståede mutationer

Basisoplysninger

Synonymer

  • CSS
  • Fifth-digit syndrome

Forekomst

  • Hyppigheden er ukendt. På verdensplan er der beskrevet under 200 patienter, men sygdommen er formodentlig underdiagnosticeret

Årsager

  • CSS skyldes genetiske fejl i forskellige komponenter af det såkaldte BAF kompleks, der regulerer aktiviteten af gener under fosterudviklingen1. Foreløbigt er der beskrevet mutationer i følgende gener (med faldende hyppighed): ARID1B (37 %)SMARCA4, SMARCB1, ARID1A, SMARCE1 og SOX11

Disponerende faktorer

  • Ingen kendte

Sygdomstegn2,3

Symptomerne varierer i antal og sværhedsgrad. De kan være til stede ved fødslen, men bliver oftest tydelige i løbet af første leveår. De hyppigste er 

  • Påfaldende ansigtstræk, der forekommer grove (se fotos i GeneReview)

    • Bred mund med kraftige læber

    • Bred næsetip
    • Kraftige øjenbryn og lange øjenvipper
  • Små lillefingre- og tæer (hypoplasi/aplasi af distale phalanx) med underudviklede/manglende negle. Kan også omfatte andre fingre og tæer
  • Øget behåring usædvanlige steder (ryg, arme, ansigt)
  • Sparsomt hovedhår, især ved tindingerne
  • Spiseproblemer 
  • Nedsat muskeltonus (hypotoni) og forsinket udvikling. I gennemsnit kan børnene sidde 12 mdr gamle og gå uden støtte 30 mdr gamle
  • Udviklingshæmning i varierende grad, typisk IQ 40-69

Andre problemer kan omfatte

  • Langsom vækst
  • Lille hovedomfang (mikrocefali) 
  • Lille højde
  • Øjensymptomer (skelen, ptose, grå stær) 
  • Medfødt hjertesygdom
  • Misdannelser af centralnervesystemet
  • Misdannelser af nyrer og urinveje 
  • Epilepsi
  • Hørenedsættelse
  • Løse led
  • Skæv ryg (scoliose)

Diagnose

  • Mistanken opstår oftest på baggrund af underudviklede lillefingre, forsinket udvikling, påfaldende ansigtstræk og øget behåring
  • Fund af mutation i et af de nævnte gener bekræfter diagnosen hos omkring 60 % af patienter mistænkt for CSS (blodprøve)

Diagnosekode

ICD10

OMIM koder

  • 135900
  • 614607
  • 614608
  • 614609
  • 615866
  • 616938

Differentialdiagnoser 

  • Andre præsentationer af ARID1B-relateret sygdom4 
  • Nicolaides-Baraitsers syndrom
  • Borjeson-Forssman-Lehmanns syndrom
  • Føtalt alkohol syndrom
  • m.fl. se GeneReview 

Behandling og andre tiltag

  • Der er ingen helbredende behandling, men det er vigtigt at støtte med

    • Korrektion og opfølgning af medfødte misdannelser 

    • Ernæringsterapi 
    • Optimering af sanseapparat (syn, hørelse) 
    • Fysioterapi
    • Ergoterapi
    • Talepædagog

Genetisk rådgivning

  • CSS følger autosomal dominant arvegang, men de fleste tilfælde skyldes nyopståede mutationer. For raske forældre er gentagelsesrisikoen lav ved kommende graviditeter, men der er teoretisk risiko for at en af forældrene har genfejlen i mosaik i kønscellerne (gonademosaik)
  • Afkom af en patient med CSS har 50 % risiko for at få CSS 
  • Der er fuld penetrans, dvs. at alle med genfejl har tegn på sygdom
  • Er mutationen kendt, er der mulighed foster (prænatal) diagnostik i kommende graviditeter og for ægsortering (præimplantationsgenetisk testning, PGT)

Særlige behov

Sociale ydelser

Ressourcer

  • VISO - Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation på det sociale område og på specialundervisningsområdet. VISO kan for eksempel rådgive om, hvordan kommunen kan tilrettelægge en faglig indsats, eller hvad et tilbud kan indeholde. VISO yder rådgivning til kommuner, borgere og kommunale, regionale og private tilbud 
  • DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet er en selvejende institution under Social- og Indenrigsministeriet. Medvirker til at styrke retssikkerheden for mennesker med et handicap ved at give uvildig rådgivning til mennesker med handicap og deres pårørende i sager, der måske er gået i hårdknude, eller hvor borgeren føler sig uretfærdigt behandlet
  • Sjældne Diagnoser - Selvstændig paraplyorganisation for små, landsdækkende patientforeninger for familier og voksne med sjældne sygdomme og handicap, se www.sjaeldnediagnoser.dk. Sjældne Diagnoser har en Helpline/telefonrådgivning, som tilbyder information, rådgivning og mestringsstøtte, og som kan hjælpe med kontakt til andre patienter og pårørende
  • Sjældne-netværket - Sjældne-netværket er et tilbud til mennesker med sjældne sygdomme og handicap samt til deres pårørende, der ikke har en forening i Danmark at henvende sig til og måske melde sig ind i. Sjældne-netværket administreres af Sjældne Diagnoser, der er paraplyorganisation for hovedparten af foreningerne på sjældneområdet. Sjældne-netværkets formål er at skabe kontakt mellem personer og familier, der lever med den samme sjældne sygdom

Placering i sundhedsvæsenet

  • Børneafdelinger og centrene for sjældne handicap i samarbejde med de klinisk genetiske afdelinger  

Links/Vidensressourcer

Kilder

Referencer

  1. Kosho T, Miyake N, Carey JC. Coffin-Siris syndrome and related disorders involving components of the BAF (mSWI/SNF) complex: historical review and recent advances using next generation sequencing. Am J Med Genet C Semin Med Genet. 2014; 166C.; 241-51. PubMed
  2. Kosho T, Okamoto N, Coffin-Siris Syndrome International Collaborators.. Genotype-phenotype correlation of Coffin-Siris syndrome caused by mutations in SMARCB1, SMARCA4, SMARCE1, and ARID1A. Am J Med Genet C Semin Med Genet. 2014; 166C.; 262-75. PubMed
  3. van der Sluijs PJ, Jansen S, Vergano SA, Adachi-Fukuda M, Alanay Y, AlKindy A, Baban A, Bayat A, Beck-Wödl S, Berry K, Bijlsma EK, Bok LA, Brouwer AFJ, van der Burgt I, Campeau PM, Canham N, Chrzanowska K, Chu YWY, Chung BHY, Dahan K, De Rademaeker M, Destree A, Dudding-Byth T, Earl R, Elcioglu N, Elias ER, Fagerberg C, Gardham A, Gener B, Gerkes EH, Grasshoff U, van Haeringen A, Heitink KR, Herkert JC, den Hollander NS, Horn D, Hunt D, Kant SG, Kato M, Kayserili H, Kersseboom R, Kilic E, Krajewska-Walasek M, Lammers K, Laulund LW, Lederer D, Lees M, López-González V, Maas S, Mancini GMS, Marcelis C, Martinez F, Maystadt I, McGuire M, McKee S, Mehta S, Metcalfe K, Milunsky J, Mizuno S, Moeschler JB, Netzer C, Ockeloen CW, Oehl-Jaschkowitz B, Okamoto N, Olminkhof SNM, Orellana C, Pasquier L, Pottinger C, Riehmer V, Robertson SP, Roifman M, Rooryck C, Ropers FG, Rosello M, Ruivenkamp CAL, Sagiroglu MS, Sallevelt SCEH, Sanchis Calvo A, Simsek-Kiper PO, Soares G, Solaeche L, Sonmez FM, Splitt M, Steenbeek D, Stegmann APA, Stumpel CTRM, Tanabe S, Uctepe E, Utine GE, Veenstra-Knol HE, Venkateswaran S, Vilain C, Vincent-Delorme C, Vulto-van Silfhout AT, Wheeler P, Wilson GN, Wilson LC, Wollnik B, Kosho T, Wieczorek D, Eichler E, Pfundt R, de Vries BBA, Clayton-Smith J, Santen GWE. The ARID1B spectrum in 143 patients: from nonsyndromic intellectual disability to Coffin-Siris syndrome. Genet Med. 2019; 21.; 1295-1307. PubMed
  4. ARID1B-Related Disorders. GeneReviews 2019. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Flemming Skovby

Speciallæge i pædiatri og klinisk genetik, tidl. overlæge, professor, dr.med., Sjællands Universitetshospital

Erling Peter Larsen

Speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Lægehåndbogen