Galaktosæmi

Indledning 

• Galaktosæmi er en medfødt arvelig stofskiftesygdom, der skyldes en defekt i det enzym, der normalt nedbryder galaktosedelen i mælkesukker (laktose)
• Indtagelse af laktose, fx i modermælk eller produkter, der er baseret på komælk fører til ophobning af skadelige stoffer i kroppens celler, hvilket går ud over forskellige organer i kroppen 
• Nyfødte kan få livstruende leversygdom og blodforgiftning
• På længere sigt kan galaktosæmi være ledsaget af problemer med sprog, motorik og indlæring
• Sygdommen udvikler sig forskelligt fra person til person og rummer mange ubesvarede spørgsmål. Derfor kan det individuelle forløb ikke med sikkerhed forudsiges

Basisoplysninger

Synonymer

• Klassisk galaktosæmi (galaktosæmi type 1)
• Galaktose-1-fosfat uridyltransferase (GALT) mangel

Forekomst

• 1:40.000-1:60.000 nyfødte, dvs. 1-2 børn om året i Danmark
• Der er 82 patienter i Danmark            

Årsager

• Nedsat aktivitet af enzymet galaktose-1-fosfat uridyltransferase, der omsætter galaktose i leveren og andre organer, på baggrund af fejl (mutationer) i GALT-genet

Disponerende faktorer

• Tidligere tilfælde i en søskendeflok
• Beslægtede forældre

Sygdomstegn¹

Der er stor forskel på symptomerne hos nyfødte og hos børn og voksne, og symptomerne kan variere mellem forskellige patienter, også inden for samme familie

Tidlige 

• Nyfødte med galaktosæmi adskiller sig ikke fra andre nyfødte umiddelbart efter fødslen. Symptomerne viser sig først nogle dage eller få uger efter fødslen, når indtagelsen af mælk er kommet i gang
• Barnet vil ofte kaste op eller gylpe. Barnet mister appetitten, bliver sløvt, slapt og tager ikke på i vægt. Samtidig bliver huden gul som udtryk for leverskade (gulsot eller icterus). Der kan være lavt blodsukker og blødningstendens, herunder hjerneblødning. Nyrerne kan også tage skade
• Risikoen for infektioner er øget, især for at tarmbakterier går i blodet med livstruende blodforgiftning til følge (E. coli sepsis)
• Hvis mælkesukker udelukkes fra kosten ved at give en passende modermælkserstatning, vender billedet på få dage, og barnet begynder at tage på
• Grå stær (katarakt) kan forekomme fra nyfødthedsperioden

Sene

• På trods af tidligt indsættende diæt uden laktose er der hyppigt problemer med den psykomotoriske udvikling. Årsagen er formodentlig, at kroppen dagligt har en betydelig produktion af galaktoseforbindelser, og at deres påvirkning af hjernen forårsager²
  • Problemer med koncentration, hukommelse og kommunikation
  • Kluntet motorik, rysten på hænderne (tremor) og besvær med at styre og koordinere bevægelser (ataksi)
  • Vanskeligheder med rumopfattelse og dermed besvær med at kende forskel på højre og venstre
• Den sproglige udvikling er ofte forsinket. Taleproblemer er det hyppigste neurologiske problem, som ofte er til stede allerede fra tidlig barnealder, og en del har vedvarende problemer med at omsætte tanker til tale (verbal dyspraksi)
• Psykiske problemer kan forekomme, herunder angst, depression, ADHD, autisme-spektrum symptomer
• Væksten er normal, men forsinket pubertet er hyppig, specielt hos piger
• Galaktosæmi skader æggestokkene med forsinket pubertet, nedsat frugtbarhed og tidlig overgangsalder til følge. Mange piger/kvinder har behov for hormontilskud
• Nedsat knogletæthed som følge af diæt og/eller sygdommen selv 
• Bortset fra de beskrevne symptomer har børn og voksne, som behandles med laktosefri diæt, et normalt helbred
• Hvis diæten er startet på et sent tidspunkt eller ikke overholdes, kan der opstå varig skade på leveren, hjernen og synet (grå stær)
• Livslængden er normal, såfremt diæten overholdes

Diagnose

• Nyfødte med galaktosæmi udskiller omsætningsprodukter af galaktose i urinen, og screening for kulhydrater (reducerende bestanddele) er positiv hos børn på laktoseholdig kost. Galaktose-1-fosfat er kraftigt forhøjet i blodet uanset kosten, og fund af to ens (homozygoti) eller to forskellige mutationer (compound heterozygoti) i GALT-genet bekræfter diagnosen. Homozygoti for den hyppige mutation Q188R giver klassisk galaktosæmi. Andre mutationer kan også forårsage klassisk galaktosæmi eller være ledsaget af ingen eller lette symptomer. Duarte-varianten giver ikke sygdom³
• Siden januar 2024 har galaktosæmi indgået i screeningen af nyfødte for medfødte stofskiftesygdomme i Danmark

Diagnosekode

ICD10

OMIM kode

• 230400

Differentialdiagnoser⁴

• Neonatal hepatitis - andre årsager til leversygdom hos nyfødte
• Galaktokinase mangel (galaktosæmi type 2)
• Galaktoseepimerase mangel (galaktosæmi type 3)
• Laktoseintolerans (manglende evne til at nedbryde laktose i tarmen) og allergi over for mælkeprotein har intet med galaktosæmi at gøre

Behandling og andre tiltag⁵

• Laktosefri kost, dvs. kost uden modermælk, mælk og mælkeprodukter. Se særlige behov og tiltag nedenfor
• Efter etårs-alderen tilskud af calcium og vitamin D
• Talepædagogisk vurdering i 18 mdr. alderen med efterfølgende bistand efter behov
• Tidlig vurdering ved ergo- eller fysioterapeut for motoriske forstyrrelser og koordinationsproblemer med efterfølgende behandling efter behov
• I daginstitution og skole kan støttetimer og specialundervisning være nødvendig
• Udviklings/neuropsykologisk vurdering i 18-24 mdr. alder og senere ved mistanke om indlæringsproblemer
  • I skolen kan især sprogfag og matematik volde besvær
  • Med den rette støtte kan de fleste børn med galaktosæmi gennemføre et almindeligt skoleforløb, men kun de færreste magter en videregående boglig uddannelse
• Vurdering ved børneendokrinolog i ca. tiårs alderen mhp. evt. hormonbehandling af piger/kvinder med forsinket pubertet, nedsat frugtbarhed og tidlig overgangsalder. Man kan overveje at udtage og nedfryse væv fra æggestok tidligt i barnealderen med henblik på fertilitetsbehandling i voksenalderen⁶
• Regelmæssig kontrol af knogletæthed
• Regelmæssig kontrol hos øjenlæge
• Indsatser efter behov til barn, familie og netværk for at støtte barnets sociale deltagelse, udvikling og læring samt psykosocial støtte til familien efter behov

Genetisk rådgivning

• Galaktosæmi følger autosomal recessiv arvegang. Det vil sige, at de raske forældre hver har en mutation for galaktosæmi og dermed risiko på 25 % for at et barn arver begge anlæg og får sygdommen
• Der er mulighed for prænatal diagnostik ved moderkagebiopsi i første trimester og for ægsortering (præimplantationsgenetisk testning, PGT), hvis familiens mutationer i GALT-genet er kendte

Særlige behov

• Den primære behandling af galaktosæmi er en diæt uden mælkesukker/laktose – og hermed galaktose
• Diæten forebygger grå stær, lever- og nyreskade. Den begrænser, men forhindrer ikke psykisk udviklingshæmning og skader på æggestokkene
• Europæisk praksis, som den danske behandling følger, er livslang diæt med særlig vægt på korrekt gennemført diæt i barndommen. Muligvis kan diæten på et tidspunkt slækkes hos voksne, men omfanget af dette er endnu ukendt
• Princippet i diæten er at undgå mælk og mælkeprodukter, som er den væsentligste kilde til mælkesukker og dermed galaktose
  • Det gælder mælk fra mennesker, køer (herunder modermælkserstatninger), får og geder, samt alle mælkeprodukter (fløde, smør, ost)
• Man skal være opmærksom på, at færdigvarer som pålæg og middagsretter kan indeholde mælk
  • Det samme gælder industrielt fremstillet bagværk, fx kiks, brød og kager. Du er nødt til at læse varedeklarationer, når du køber ind, da producenterne kan ændre i produktets sammensætning
  • Kun færdigpakkede fødevarer har deklaration, hvor producenten som hovedregel skal nævne alle de råvarer, der er brugt
  • Oplysningerne står i ingredienslisten
  • Du skal også være opmærksom på, at varedeklarationer kan være mangelfulde
  • Medicin, vitaminpiller, tandpasta og lignende kan også indeholde mælkesukker som fyldstof, hvorfor det kræver særlig opmærksomhed. Du skal derfor regne med ekstra tid til indkøb
• Speciel opmærksomhed på såkaldt laktosefrie produkter, hvor laktosen er nedbrudt til glukose og galaktose og derfor kontraindiceret ved galaktosæmi
• Galaktose forekommer i utallige madvarer og en 100 % galaktosefri diæt er ikke mulig
  • Det er formentlig heller ikke rimeligt set i lyset af, at mængden af galaktose i mange fødemidler er meget lille i forhold til egenproduktion af galaktose
• Tidligere var indmad og æg samt en række grøntsager og frugter frarådet i diæten, men disse produkter kan nu godt anvendes
• Visse oste er ligeledes tilladte, men kun i det omfang, at de er undersøgt for og ikke indeholder laktose/galaktose over den fastsatte grænse
• Er du i tvivl, bør du holde dig fra ukendte produkter og rådføre dig med en diætist
• Der er i hvert enkelt tilfælde brug for en individuel diæt, som bør udarbejdes af en diætist
• En korrekt diæt tager højde for behovet for væske, energi, proteiner, fedt, kulhydrater, vitaminer, mineraler og sporstoffer
• Tilskud af kalcium og vitamin D for at forebygge nedsat knogletæthed (knogleskørhed, osteoporose)

Sociale ydelser

• Støttemuligheder til forældre med handicappet eller alvorligt sygt barn

Ressourcer

• VISO - Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation på det sociale område og på specialundervisningsområdet. VISO kan for eksempel rådgive om, hvordan kommunen kan tilrettelægge en faglig indsats, eller hvad et tilbud kan indeholde. VISO yder rådgivning til kommuner, borgere og kommunale, regionale og private tilbud 
• DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet er en selvejende institution under Social- og Indenrigsministeriet. Medvirker til at styrke retssikkerheden for mennesker med et handicap ved at give uvildig rådgivning til mennesker med handicap og deres pårørende i sager, der måske er gået i hårdknude, eller hvor borgeren føler sig uretfærdigt behandlet
• Sjældne Diagnoser - Selvstændig paraplyorganisation for små, landsdækkende patientforeninger for familier og voksne med sjældne sygdomme og handicap, se www.sjaeldnediagnoser.dk. Sjældne Diagnoser har en Helpline/telefonrådgivning, som tilbyder information, rådgivning og mestringsstøtte, og som kan hjælpe med kontakt til andre patienter og pårørende 
• Galaktosæmiforeningen i Danmark

Placering i sundhedsvæsenet

• Ifølge Sundhedsstyrelsens specialeplan 2023 er Center for Medfødte Stofskiftesygdomme på Rigshospitalet godkendt som højt specialiseret funktion for galaktosæmi

Links/Vidensressourcer

• GeneReviews
• NORD, National Organization for Rare Diseases 
• Orphanet - Den europæiske portal for sjældne sygdomme
• OMIM - Online Mendelian Inheritance in Man
• Forløbsbeskrivelse. Børn og unge med sjældne handicap, aldersgruppe 0-25 år, Socialstyrelsen