Lægehåndbogen

Glykogenose type 1

Flemming Skovby

Speciallæge

Indledning

  • Glykogenoser er en sygdomsgruppe, hvor aflejrede kulhydrater (glykogen) ikke kan blive omsat til sukker (glukose) til brug i energiforsyningen og til at vedligeholde et stabilt blodsukker
  • Glykogenose type 1 (GSD1) er en arvelig stofskiftesygdom karakteriseret ved ophobning af glykogen og fedt i lever og nyrer samt lavt blodsukker og andre forandringer i stofskiftet, der fører til mange komplikationer, bl.a. nedsat vækst og urinsur gigt

Basisoplysninger

Synonymer

  • Glycogen storage disease type 1, GSD1
    • GSD1a
    • GSD1b
  • von Gierkes sygdom
  • Glukose-6-fosfatase mangel
  • Hepatorenal glykogenose

Forekomst

  • 1 per 100.000 nyfødte
  • Der er 12 patienter med GSD1a og 3 patienter med GSD1b i Danmark     

Årsager

  • Nedsat evne til at frigøre sukker (glukose) fra lagrene af kulhydrater (glykogen) i leveren og andre væv pga. mutationer i G6PC1-genet og nedsat aktivitet af enzymet glukose-6-fosfatase (GDS1a, omkring 80 % af patienterne) eller mutationer i SLC37A4-genet og defekt glukose-6-fosfat transporter (GSD1b)

Disponerende faktorer

  • Tidligere tilfælde i samme søskendeflok
  • Beslægtede forældre (konsangvinitet)

Sygdomstegn1

  • Fra 3-6 mdr. alderen
    • Tegn på lavt blodsukker (BS) 1-2 timer efter et måltid (bevidsthedspåvirkning, kramper, sult, hovedpine, humørsvingninger, sveden, uforklarlig træthed, mm.)
    • Dårlig trivsel (utilstrækkelig vækst), lille længde/højde
    • Fedme af kroppen og fyldige kinder (doll face)
    • Forstørret lever
    • Forstørrede nyrer
  • Blodprøver viser
    • Lavt BS
    • Forhøjet mælkesyre (laktat)
    • Metabolisk acidose (syreforgiftning)
    • Forhøjet kolesterol og triglycerider
    • Forhøjet urinsyre
  • Lavt BS kan være livstruende eller føre til permanent nedsat kognitiv funktion
  • Påvirket nyrefunktion med mikroalbuminuri2
  • Enkelte patienter får nyresvigt
  • Godartede knuder i leveren (adenomer) fra 10-20 års alderen, med risiko for senere udvikling af kræft (hepatocellulært karcinom)1
  • Ved GSD1b også3
    • Lavt antal neutrofile hvide blodlegemer (neutropeni) med
    • Tendens til bakterielle infektioner (gingivitis, periodontitis)
    • Diarré og inflammatorisk tarmsygdom

Diagnose

  • Sygdomstegn og laboratorieundersøgelser giver mistanke om GSD1. Molekylærgenetisk undersøgelse for mutationer i G6PC1 eller SLC37A4 bekræfter diagnosen 

Diagnosekode

ICD10

OMIM kode

  • 232200 (GDS1a)
  • 232220 (GSD1b)

Differentialdiagnoser

  • GSD type 3
  • GSD type 6
  • GSD type 9
  • Fruktose-1,6-bisfosfatase mangel
  • Diabetes mellitus

Behandling og andre tiltag1

  • Kræver supervision af metabolisk diætist 
  • Forebyggelse af lavt BS ved stabil tilførsel af kulhydrater
    • Hyppige måltider ila. dagen med langsomt optagelige kulhydrater, fx ukogt majsstivelse
    • Ved sengetid indtagelse af meget langsomt optageligt kulhydrat (Glucosade eller almindelig ukogt majsstivelse) eller
    • Kontinuerlig tilførsel af glukose via sonde om natten
  • Medicinsk behandling efter sædvanlige retningslinjer af
  • Levertransplantation ved svigt af ovenstående regime eller ved udvikling af hepatocellulært karcinom 
  • Dialyse eller transplantation ved nyresvigt
  • Ved GSD1b human granulocyte colony-stimulating factor (G-CSF) eller SGLT2-hæmmer (empagliflozin) for
    • Neutropeni og gentagne infektioner
    • Inflammatorisk tarmsygdom

Genetisk rådgivning

  • GSD1 følger autosomal recessiv arvegang, dvs. forældrene er raske anlægsbærere med en risiko på 25 % for at de begge fører deres sygdomsanlæg videre et til barn, der derved får sygdommen
  • Der er mulighed for prænatal diagnostik i første trimester ved molekylærgenetisk diagnostik. Hvis familiens mutationer i G6PC1 eller SLC37A4 er kendte, er der mulighed for ægsortering (præimplantationsgenetisk testning, PGT)

Særlige behov

  • Prognosen afhænger af omfanget og sværhedsgraden af komplikationer
  • Der er et livslangt behov for medicinsk og diætetisk opfølgning
  • Nedsat kognitiv funktion som følge af episoder med lavt BS kan kræve specialpædagogisk indsats og særlige behov til skole, uddannelse og beskæftigelse
  • Indsatser efter behov til barn, familie og netværk for at støtte barnets sociale deltagelse, udvikling og læring samt psykosocial støtte til familien efter behov

Sociale ydelser

Ressourcer

  • VISO - Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation på det sociale område og på specialundervisningsområdet. VISO kan for eksempel rådgive om, hvordan kommunen kan tilrettelægge en faglig indsats, eller hvad et tilbud kan indeholde. VISO yder rådgivning til kommuner, borgere og kommunale, regionale og private tilbud 
  • DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet er en selvejende institution under Social- og Indenrigsministeriet. Medvirker til at styrke retssikkerheden for mennesker med et handicap ved at give uvildig rådgivning til mennesker med handicap og deres pårørende i sager, der måske er gået i hårdknude, eller hvor borgeren føler sig uretfærdigt behandlet
  • Sjældne Diagnoser - Selvstændig paraplyorganisation for små, landsdækkende patientforeninger for familier og voksne med sjældne sygdomme og handicap, se www.sjaeldnediagnoser.dk. Sjældne Diagnoser har en Helpline/telefonrådgivning, som tilbyder information, rådgivning og mestringsstøtte, og som kan hjælpe med kontakt til andre patienter og pårørende. Sjældne Diagnoser har et netværk for GSD1
  • Scandinavian Association for Glycogen Storage Disease

Placering i sundhedsvæsenet

  • Ifølge Sundhedsstyrelsens specialeplan 2023 er Center for Medfødte Stofskiftesygdomme, Rigshospitalet, godkendt som højt specialiseret funktion for behandling af medfødte stofskiftesygdomme, herunder GSD1

Links/Vidensressourcer

Kilder

Referencer

  1. Kishnani PS, Austin SL, Abdenur JE, Arn P, Bali DS, Boney A, Chung WK, Dagli AI, Dale D, Koeberl D, Somers MJ, Wechsler SB, Weinstein DA, Wolfsdorf JI, Watson MS, American College of Medical Genetics and Genomics.. Diagnosis and management of glycogen storage disease type I: a practice guideline of the American College of Medical Genetics and Genomics. Genet Med. 2014; 16.; e1. PubMed
  2. Aoun B, Sanjad S, Degheili JA, Barhoumi A, Bassyouni A, Karam PE. Kidney and Metabolic Phenotypes in Glycogen Storage Disease Type-I Patients. Front Pediatr. 2020; 8.; 591. PubMed
  3. Halligan R, White FJ, Schwahn B, Stepien KM, Kamarus Jaman N, McSweeney M, Kitchen S, Gribben J, Dawson C, Lewis K, Cregeen D, Mundy H, Santra S. The natural history of glycogen storage disease type Ib in England: A multisite survey. JIMD Rep. 2021; 59.; 52-59. PubMed

Fagmedarbejdere

Flemming Skovby

Speciallæge i pædiatri og klinisk genetik, tidl. overlæge, professor, dr.med., Sjællands Universitetshospital

Allan Meldgaard Lund

Professor, overlæge, dr.med., Center for Medfødte Stofskiftesygdomme, Rigshospitalet

Erling Peter Larsen

Speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Lægehåndbogen