Machado-Josephs sygdom

Flemming Skovby

Speciallæge

Indledning

  • Arvelig tilstand karakteriseret ved tiltagende dårlig koordination og balance, synsforstyrrelser, spasticitet, smerter, muskelatrofi og synkebesvær
  • Der er ingen helbredende behandling, men medicin og andre tiltag kan lindre nogle af symptomerne

Basisoplysninger

Synonymer

  • Spinocerebellar ataksi type 3, SCA3

Forekomst

  • Ukendt; store geografiske variationer
  • Hyppigste autosomal dominante ataksi i den vestlige verden
  • Der er omkring 40 patienter i Danmark

Årsager

  • Abnormt stort antal gentagelser af CAG trinukleotidsekvenser (repeat expansion) i ATXN3-genet, som hver koder for aminosyren glutamin; hvor normale har 12-44 CAG repeats, har patienter med SCA3 52-87 repeats. De mange glutaminer i det færdige protein, ataxin-3, gør formodentligt dette toksisk for nerveceller
  • Jo flere repeats, des tidligere sygdomsdebut og sværere symptomer

Disponerende faktorer

  • Let forlænget repeat expansion (45-51 repeats) hos en af forældrene uden symptomer

Sygdomstegn1

Debut af symptomer varierer fra teenage- til voksenalder

Symptomerne tiltager over tid, dvs. forløbet er progressivt (over år), og levealderen er nedsat

  • Tiltagende dårlig koordination og balance (progressiv ataksi)
  • Uklart syn og dobbeltsyn (diplopi) pga. lammelse af ydre øjenmuskler (oftalmoplegi)
  • Udstående øjne
  • Talebesvær (dysartri)
  • Spasticitet og forøgede reflekser
  • Nedsat muskelkraft
  • Ekstrapyramidale symptomer (dystoni, parkinsonisme)
  • Rastløse ben (restless legs syndrom)
  • Søvnforstyrrelser
  • Nedsat vibrations- og temperatursans (perifer neuropati)
  • Depressioner
  • Svigtende kontrol over vandladning og afføring
  • Synkebesvær
  • Sent i forløbet manglende gangfunktion, lungekomplikationer og ernæringsproblemer (kakeksi)
  • Kognitiv dysfunktion hos ca. 20 %

Diagnose

  • Baseret på de kliniske fund af tiltagende gang- og talebesvær, synsforstyrrelser og et stamtræ med autosomal dominant arvegang
  • Bekræftes ved fund af CAG repeat expansion i ATXN3-genet (blodprøve)

Diagnosekode

ICD10

OMIM kode

  • 109150

Differentialdiagnoser

Behandling og andre tiltag2

  • Der er ingen helbredelse, men medicinsk behandling kan lindre nogle symptomer, bl.a.:
  • Fysioterapi og ergoterapi
  • Logopædi
  • Støtte til ernæring
  • Støtte til udvikling og læring ved kognitive vanskeligheder

Genetisk rådgivning

  • SCA3 følger autosomal dominant arvegang, dvs. en patient skal kun have CAG repeat expansion i det ene af sine to ATXN3-gener, enten i det fra moderen eller i det fra faderen, for at få sygdommen
  • En far eller mor med sygdommen har 50 % risiko for at videreføre den forlængede variant til hvert barn
  • De forlængede repeats er ustabile, og der er risiko for at de forlænges yderligere fra den ene generation til den næste (anticipation), med deraf følgende tidligere sygdomsdebut og sværere symptomer 
  • Der kan være nedsat penetrans af sygdommen hos personer med en repeat expansion på mellem 45 og 51 CAG, dvs. at ikke alle har symptomer
  • Der er mulighed for foster (prænatal) diagnostik ved moderkagebiopsi i første trimester og for ægsortering (præimplantationsgenetisk testning, PGT), hvis familiens molekylærgenetiske diagnose er afklaret

Særlige behov

Sociale ydelser

Ressourcer

  • VISO - Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation på det sociale område og på specialundervisningsområdet. VISO kan for eksempel rådgive om, hvordan kommunen kan tilrettelægge en faglig indsats, eller hvad et tilbud kan indeholde. VISO yder rådgivning til kommuner, borgere og kommunale, regionale og private tilbud
  • DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet er en selvejende institution under Social- og Indenrigsministeriet. Medvirker til at styrke retssikkerheden for mennesker med et handicap ved at give uvildig rådgivning til mennesker med handicap og deres pårørende i sager, der måske er gået i hårdknude, eller hvor borgeren føler sig uretfærdigt behandlet
  • Sjældne Diagnoser - Selvstændig paraplyorganisation for små, landsdækkende patientforeninger for familier og voksne med sjældne sygdomme og handicap, se www.sjaeldnediagnoser.dk. Sjældne Diagnoser har en Helpline/telefonrådgivning, som tilbyder information, rådgivning og mestringsstøtte, og som kan hjælpe med kontakt til andre patienter og pårørende 
  • Foreningen for ATAKSI/HSP

Placering i sundhedsvæsenet

  • Ifølge Sundhedsstyrelsens specialeplan 2021 for neurologi er sjældne, sent debuterende, neurogenetiske sygdomme godkendt som højt specialiseret funktion på Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital og Rigshospitalet i samarbejde med klinisk genetik. Opfølgning kan varetages på regionsniveau i samarbejde med den højt specialiserede funktion 

Links/Vidensressourcer

Kilder

Referencer

  1. Mendonça N, França MC Jr, Gonçalves AF, Januário C. Clinical Features of Machado-Joseph Disease. Adv Exp Med Biol. 2018; 1049.; 255-273. PubMed
  2. Costa MDC. Recent therapeutic prospects for Machado-Joseph disease. Curr Opin Neurol. 2020; 33.; 519-526. PubMed

Fagmedarbejdere

Flemming Skovby

Speciallæge i pædiatri og klinisk genetik, tidl. overlæge, professor, dr.med., Sjællands Universitetshospital

Erling Peter Larsen

Speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen