Multipel karboxylase mangel

Flemming Skovby

Speciallæge

Indledning

  • Gruppe af arvelige stofskiftesygdomme, hvor kroppen ikke kan omsætte vitaminet biotin
  • Omfatter defekter af enzymerne holokarboxylase syntetase, der kan give symptomer kort efter fødslen, og biotinidase, der først giver symptomer efter nogle måneder
  • Symptomerne består bl.a. af akut sygdom med syreforgiftning, koma, muskelsvækkelse, kramper, udviklingshæmning, nedsat syn og hørelse, hudproblemer og immundefekt
  • Tidlig diagnostik, fx ved screening af nyfødte, og tilskud af biotin kan forhindre symptomer

Basisoplysninger

Synonymer

  • BTD (biotinidase deficiency) 
  • Biotinidasemangel (late-onset multiple carboxylase deficiency; juvenile form)
  • HCLS deficiency 
  • Holokarboxylase syntetasemangel (early-onset carboxylase deficiency; neonatale form)

Forekomst

  • Biotinidasemangel, 1 per 60.000 nyfødte. Siden 1970 har Center for Medfødte Stofskiftesygdomme på Rigshospitalet registreret 61 patienter
  • Holokarboxylase syntetasemangel, 1 per 100.000 nyfødte i Danmark, men 1 per 1.500 nyfødte på Færøerne1. Siden 1970 har Center for Medfødte Stofskiftesygdomme registreret 27 patienter 

Årsager

  • Biotinidasemangel skyldes fejl i BTD-genet. Normal aktivitet af biotinidase er afgørende for at frigøre biotin fra maden og for kroppens genbrug af biotin. Biotin er en vigtig cofaktor (vitamin) i en række processer i stofskiftet2
  • Holokarboxylase syntetasemangel skyldes fejl i HLCS-genet. Enzymet er afgørende for at biotin kan blive koblet til andre enzymer og således fungere i stofskiftet

Disponerende faktorer

  • Andre tilfælde i samme søskendeflok
  • Beslægtede forældre (konsangvinitet)

Sygdomstegn

Biotinidasemangel debuterer som regel først nogle eller mange måneder efter fødslen med et eller flere uspecifikke symptomer

  • Spisevanskeligheder og opkastninger
  • Epilepsi, ataksi, koma
  • Muskelslaphed (hypotoni)
  • Vejrtrækningsproblemer (hyperventilation, stridor, apnø)
  • Udviklingshæmning
  • Nedsat hørelse
  • Nedsat syn, konjunktivitis
  • Hudproblemer (eksem, hårtab (alopeci), svamp (candidiasis), som ved immundefekter)
  • Metabolisk krise med laktatacidose, let-moderat hyperammoniæmi, abnorm metabolisk screening af urin

Holokarboxylase syntetasemangel debuterer timer, dage eller uger efter fødslen med

  • Spisevanskeligheder og opkastninger
  • CNS-symptomer (irritabilitet, hypotoni, epilepsi, sløvhed, forsinket udvikling, hypertoni, koma)
  • Metabolisk krise med laktatacidose, let-moderat hyperammoniæmi, abnorm metabolisk screening af urin
  • Sen debut med samme række af uspecifikke symptomer som ved biotinidasemangel3

Diagnose

  • Et eller flere af ovennævnte sygdomstegn
  • Metabolisk acidose
  • Abnorm metabolisk screening af urin
  • Bekræftes med fund af mutation(er) i BTD eller HLCS
  • Indgår i den biokemiske screening af nyfødte 

Diagnosekode

ICD10

OMIM kode

  • 253260 (biotinidase mangel)
  • 253270 (holokarboxylase syntetase mangel)

Differentialdiagnoser

  • Ernæringsbetinget biotinmangel (kost med rå æg (der binder biotin) eller langvarig parenteral ernæring uden biotin)
  • Andre sygdomme med opkastninger, hypotoni og epilepsi ledsaget af laktatacidose og forhøjet ammonium
  • Andre sygdomme med udslæt og immundefekt

Behandling og andre tiltag

  • Livslangt tilskud af biotin (tabletter eller mikstur)
  • Ved tidlig start af behandling kan symptomer undgås
  • Biotin vil ikke rette op på skader sket som følge af manglende behandling
  • Indsatser efter behov til barn, familie og netværk for at støtte barnets sociale deltagelse, udvikling og læring samt psykosocial støtte til familien efter behov
  • Hjælpemidler efter behov

Genetisk rådgivning

  • Multipel karboxylasemangel følger autosomal recessiv arvegang (vigende arv), hvor begge forældre er raske anlægsbærere med risiko på 25 % for sygdommen hos hvert barn
  • Det er vigtigt at undersøge søskende til patienter med multipel karboxylasemangel
  • Prænatal diagnostik er mulig ved moderkagebiopsi i første trimester og ægsortering (præimplantationsgenetisk testning, PGT) er mulig, hvis familiens mutation(er) er kendt, men sjældent efterspurgt pga. den ukomplicerede og effektive behandling

Særlige behov  

Sociale ydelser

Ressourcer

  • VISO - Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation på det sociale område og på specialundervisningsområdet. VISO kan for eksempel rådgive om, hvordan kommunen kan tilrettelægge en faglig indsats, eller hvad et tilbud kan indeholde.  VISO yder rådgivning til kommuner, borgere og kommunale, regionale og private tilbud
  • DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet er en selvejende institution under Social- og Indenrigsministeriet. Medvirker til at styrke retssikkerheden for mennesker med et handicap ved at give uvildig rådgivning til mennesker med handicap og deres pårørende i sager, der måske er gået i hårdknude, eller hvor borgeren føler sig uretfærdigt behandlet
  • Sjældne Diagnoser - Selvstændig paraplyorganisation for små, landsdækkende patientforeninger for familier og voksne med sjældne sygdomme og handicap, se www.sjaeldnediagnoser.dk. Sjældne Diagnoser har en Helpline/telefonrådgivning, som tilbyder information, rådgivning og mestringsstøtte, og som kan hjælpe med kontakt til andre patienter og pårørende
  • Sjældne-netværket - Sjældne-netværket er et tilbud til mennesker med sjældne sygdomme og handicap samt til deres pårørende, der ikke har en forening i Danmark at henvende sig til og måske melde sig ind i. Sjældne-netværket administreres af Sjældne Diagnoser, der er paraplyorganisation for hovedparten af foreningerne på sjældneområdet. Sjældne-netværkets formål er at skabe kontakt mellem personer og familier, der lever med den samme sjældne sygdom 
  • PND-foreningen

Placering i sundhedsvæsenet

  • Ifølge Sundhedsstyrelsens specialeplan for pædiatri 2023 er Center for Medfødte Stofskiftesygdomme, Rigshospitalet, godkendt som højt specialiseret funktion for sjældne medfødte stofskiftesygdomme

Links/Vidensressourcer

Kilder

Referencer

  1. Lund AM, Joensen F, Hougaard DM, Jensen LK, Christensen E, Christensen M, Nørgaard-Petersen B, Schwartz M, Skovby F. Carnitine transporter and holocarboxylase synthetase deficiencies in The Faroe Islands. J Inherit Metab Dis. 2007; 30.; 341-9. PubMed
  2. León-Del-Río A. Biotin in metabolism, gene expression, and human disease. J Inherit Metab Dis. 2019; 42.; 647-654. PubMed
  3. Cadieux-Dion M, Gannon J, Newell B, Nopper AJ, Jenkins J, Heese B, Saunders C. Delayed diagnosis of holocarboxylase synthetase deficiency in three patients with prominent skin findings. Pediatr Dermatol. 2021; 38.; 655-658. PubMed

Fagmedarbejdere

Flemming Skovby

Speciallæge i pædiatri og klinisk genetik, tidl. overlæge, professor, dr.med., Sjællands Universitetshospital

Allan Meldgaard Lund

Professor, overlæge, dr.med., Center for Medfødte Stofskiftesygdomme, Rigshospitalet

Erling Peter Larsen

Speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen