Slys syndrom

Flemming Skovby

Speciallæge

Indledning

  • Mukopolysakkaridoser er en gruppe af sjældne arvelige sygdomme forårsaget af en defekt i et af 12 enzymer i cellernes lysosomer, der står for nedbrydningen af cellernes affaldsstoffer. Ophobningen af mukopolysakkarider, et affaldsstof fra omsætningen af bindevæv, giver en række symptomer og sygdomstegn, der tiltager over tid
  • Slys syndrom, mukopolysakkaridose type 7, skyldes mangel på enzymet beta-glukuronidase, der nedbryder mukopolysakkariderne dermatansulfat, heparansulfat og kondroitinsulfat i kroppens bindevæv
  • Slys syndrom er oftest karakteriseret ved tiltagende stive led og forandringer af skelettet (dysostosis multiplex), hjertesygdom, forstørret lever og milt, påfaldende ansigtstræk, nedsat lungefunktion og udviklingshæmning, men det kliniske spektrum er meget bredt
  • Enzymsubstitution, dvs. tilførsel af det manglende enzym, er til rådighed, men der er endnu ikke resultater af langtidsbehandling

Basisoplysninger

Synonymer

  • Mukopolysakkaridose type 7, MPS7 
  • Beta-glukuronidase mangel

Forekomst

  • Ukendt, angivet fra 1 per 300.000 til 1 per 2.000.000; er formodentlig underdiagnosticeret på grund af den hyppige præsentation (nonimmun hydrops føtalis) med død før eller kort efter fødslen1
  • På verdensplan er der kendskab til omkring 150 patienter 
  • Der er diagnosticeret 1 patient i Danmark

Årsager

  • Nedsat aktivitet i enzymet beta-glukuronidase pga. fejl i GUSB-genet fører til ophobning af dermatansulfat, heparansulfat og kondroitinsulfat i lysosomerne i mange væv 

Disponerende faktorer

  • Beslægtede forældre (konsangvinitet)

Sygdomstegn1,2

Ekstrem variabilitet i debutalder, omfang og sværhedsgrad; fra debut før fødslen med nonimmun hydrops føtalis, over forløb i tidlige barndom med svær knoglesygdom og mental retardering som ved Hurlers syndrom til lette tilfælde med skæv ryg diagnosticeret i ungdommen eller voksenalderen.

MPS7 er den eneste mukopolysakkaridose som giver symptomer før eller ved fødslen.

Nonimmun hydrops føtalis

  • Ophobning af væske i alle væv, som ikke skyldes immunreaktion (fx Rhesusuforlig)
  • Forekommer ved 25-50 % af MPS7-tilfælde
  • Kan føre til døden før eller kort efter fødslen

Debut i barndom eller senere

  • Kan forudgås af hydrops føtalis, som patienten overlever 
  • Ofte progressivt forløb som ved Hurlers eller Hunters syndrom
  • Hoved og hals
    • Grove ansigtstræk
    • Øget hovedomfang
    • Forstørret tunge
    • Kort hals
    • Se billeder i ref. 1 og 2
  • Mave-tarm
    • Forstørret lever og milt (hepatosplenomegali)
    • Brok (hernier)
  • Hjerte
    • Påvirkning af hjerteklapper (stenose, insufficiens)
    • Påvirkning af hjertemusklen (kardiomyopati)
  • Lunger
    • Søvnapnø
    • Kronisk bronkitis
    • Obstruktiv lungesygdom
    • Nedsat lungefunktion
  • Skelet
    • Nedsat bevægelighed og stramninger af led (kontrakturer)
    • Deformitet af brystkasse (pectus carinatum, pectus excavatum)
    • Skæv ryg (skoliose, kyfose, gibbus)
    • Kort krop (truncus), lille højde
    • Aftagende gangfunktion pga. hoftedysplasi
    • Instabilitet af øverste halshvirvler (C1-C2) med risiko for dislokation
    • Røntgenundersøgelse viser dysostosis multiplex
  • Udvikling
    • Forsinket udvikling
    • Udviklingshæmning
  • Øjne
  • Ører
    • Hyppig mellemørebetændelse
    • Nedsat hørelse
  • Andet
    • Forstørrede nyrer, nyresvigt
    • Mave- og tarmproblemer, fx diarré, refluks
  • Nedsat levealder på grund af komplikationer fra lunger og/eller hjerte

Diagnose

  • Baseret på kliniske fund, røntgenundersøgelse (dysostosis multiplex) og forhøjet dermatansulfat, heparansulfat og kondroitinsulfat ved metabolisk screening af urin eller i fostervand
  • Bekræftes ved fund af nedsat aktivitet af beta-glukuronidase i hvide blodlegemer/dyrkede fibroblaster og/eller fund af fejl i GUSB-genet

Diagnosekode

ICD10

OMIM kode

  • 253220

Differentialdiagnoser

Behandling og andre tiltag2

  • Enzymsubstitution
    • Forbedrer gang- og lungefunktion og er godkendt til anvendelse i EU, men der er ikke resultater af langtidsbehandling
  • Støttende, symptomatisk, bl.a.
    • Behandling af infektioner
    • Støtte til vejrtrækning
    • Optimering af syn og hørelse
    • Støtte til kommunikation
    • Fysioterapi og ergoterapi
    • Kirurgi for brok
    • Ortopædkirurgi (ryg, hofter, hals, hydrocefalus, karpaltunnelsyndrom)
    • Støtte til udvikling og læring ved udviklingshæmning
  • Stamcelletransplantation er forsøgt i et begrænset antal patienter (9)

Genetisk rådgivning

  • MPS7 følger autosomal recessiv arvegang (vigende arv), hvor begge forældrene er raske anlægsbærere med risiko på 25 % for MPS7 hos hvert barn
  • Halvdelen af sådanne forældres børn bliver raske anlægsbærere, og 25 % arver begge forældrenes raske anlæg
  • Prænatal diagnostik ved moderkagebiopsi i første trimester eller ægsortering (præimplantationsgenetisk testning, PGT) er mulig, hvis familiens mutation(er) er kendt

Særlige behov

Sociale ydelser

Ressourcer

  • VISO - Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation på det sociale område og på specialundervisningsområdet. VISO kan for eksempel rådgive om, hvordan kommunen kan tilrettelægge en faglig indsats, eller hvad et tilbud kan indeholde. VISO yder rådgivning til kommuner, borgere og kommunale, regionale og private tilbud
  • DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet er en selvejende institution under Social- og Indenrigsministeriet. Medvirker til at styrke retssikkerheden for mennesker med et handicap ved at give uvildig rådgivning til mennesker med handicap og deres pårørende i sager, der måske er gået i hårdknude, eller hvor borgeren føler sig uretfærdigt behandlet
  • Sjældne Diagnoser - Selvstændig paraplyorganisation for små, landsdækkende patientforeninger for familier og voksne med sjældne sygdomme og handicap, se www.sjaeldnediagnoser.dk. Sjældne Diagnoser har en Helpline/telefonrådgivning, som tilbyder information, rådgivning og mestringsstøtte, og som kan hjælpe med kontakt til andre patienter og pårørende 
  • mps danmark

Placering i sundhedsvæsenet

  • Ifølge Sundhedsstyrelsens specialeplan 2022 er Center for Medfødte Stofskiftesygdomme, Rigshospitalet, godkendt som højt specialiseret funktion for behandling af arvelige stofskiftesygdomme, herunder mukopolysakkaridoser

Links/Vidensressourcer

Kilder

Referencer

  1. Montaño AM, Lock-Hock N, Steiner RD, Graham BH, Szlago M, Greenstein R, Pineda M, Gonzalez-Meneses A, Çoker M, Bartholomew D, Sands MS, Wang R, Giugliani R, Macaya A, Pastores G, Ketko AK, Ezgü F, Tanaka A, Arash L, Beck M, Falk RE, Bhattacharya K, Franco J, White KK, Mitchell GA, Cimbalistiene L, Holtz M, Sly WS. Clinical course of sly syndrome (mucopolysaccharidosis type VII). J Med Genet. 2016; 53.; 403-18. PubMed
  2. Poswar FO, Henriques Nehm J, Kubaski F, Poletto E, Giugliani R. Diagnosis and Emerging Treatment Strategies for Mucopolysaccharidosis VII (Sly Syndrome). Ther Clin Risk Manag. 2022; 18.; 1143-1155. PubMed

Fagmedarbejdere

Flemming Skovby

Speciallæge i pædiatri og klinisk genetik, tidl. overlæge, professor, dr.med., Sjællands Universitetshospital

Allan Meldgaard Lund

Professor, overlæge, dr.med., Center for Medfødte Stofskiftesygdomme, Rigshospitalet

Erling Peter Larsen

Speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen