Sturge-Webers syndrom

Flemming Skovby

Speciallæge

Indledning

  • Medfødt, men ikke arvelig tilstand med symptomer fra hud, hjerne og/eller øjne
  • Portvinsfarvede områder, oftest på øverste øjenlåg og pande på den ene side af ansigtet, på grund af for mange små blodkar under huden
  • Overvækst af blodkar i hjernehinderne med stor risiko for epileptiske anfald
  • Halvdelen af patienterne får grøn stær på samme side som portvinspletterne
  • Nogle voksne har en normal tilværelse, men mange har behov for støtte til bolig og beskæftigelse

Basisoplysninger

Synonymer

  • SWS
  • Encefalotrigeminal angiomatose 
  • Sturge-Webers fakomatose

Forekomst

  • 1 per 20.000-50.000 nyfødte1, dvs. 1-3 børn om året i Danmark

Årsager

  • Fejl (mutation) i GNAQ-genet, der er opstået efter undfangelsen, således at patienten er en mosaik af celler med genfejlen i det berørte område og uden genfejlen i resten af kroppens celler2
  • GNAQ koder for proteinet Gαq, der bl.a. har betydning for vækstfaktorer, herunder væksten af blodkar (vasoaktive peptider)
  • Mutationen i GNAQ giver øget aktivitet af Gαq og dermed øget vækst af blodkar i fostertilværelsen

Disponerende faktorer

  • Ingen kendte 

Sygdomstegn3

Et spektrum af symptomer, der hos nogle patienter omfatter både hud, hjerne og øjne, mens andre kun har symptomer fra et eller to af disse organer. Der er derfor stor variation mellem patienter, både mht. debuttidspunkt og graden af sværhed. De fleste har symptomer fra første leveår.

Hud

  • Portvinspletter (kutane, kapillære hæmangiomer), som minimum i øjenlåg og pande (svarende til oftalmicusgrenen af trigeminusnerven) på en eller undertiden begge sider. Hos nogle mere udbredt i ansigtet4. Hos enkelte også nedover krop og arm. Se billeder i ref. 2 og 4
  • Portvinspletterne kan være ledsaget af fortykkelse (hypertrofi) af underliggende bløddele og knogle, der kan føre til nedsat syn, hørelse eller problemer med at synke og tale

Hjerne

  • Overvækst af blodkar i hjernehinder (leptomeningeal angiomatose) kan give epileptiske anfald fra spædbarnealderen (fokale anfald med eller uden påvirket bevidsthedstilstand) 
  • Jo tidligere epilepsien begynder, des sværere er den at behandle
  • Afhængig af epilepsiens sværhedsgrad er der risiko for halvsidig lammelse (hemiparese, hemiplegi) med motorisk og/eller intellektuelt funktionstab
  • CT- eller MR-skanning kan vise fremadskridende ødelæggelse (atrofi) af hjernebarken med forkalkninger på samme side som portvinspletterne
  • Migræne og slagtilfælde-lignende anfald er hyppige
  • Tidlig debut af epilepsi, hyppige epileptiske anfald og involvering af begge halvdele af hjernen er forbundet med dårlig prognose for kognitiv funktion
  • Udviklingshæmning forekommer hos 60 %, heraf i svær grad hos 33 %
  • Halvdelen af voksne patienter har psykologiske problemer i form af bl.a. depression, angst, lavt selvværd og isolation

Øjne

  • Halvdelen får grøn stær (glaukom) på samme side som portvinspletterne. Glaukomet skyldes misdannelser i forreste øjenafsnit, der involverer kammervæskens afløbssystem  
  • Desuden kan der være overvækst af blodkar i andre dele af øjet (choroidale hæmangiomer), og når huden omkring øjnene er inddraget, kan der være formindsket øjenspalte

Diagnose

  • Baseret på fund og placering af portvinspletter
  • Afhængig af udbredelsen har nyfødte med portvinspletter 15-40 % risiko for SWS
  • Bekræftes ved billeddannende undersøgelser (MR-skanning)1

Diagnosekode

ICD10

OMIM kode

  • 185300

Differentialdiagnoser

  • Portvinspletter uden involvering af hjerne og øjne
  • Megalencephaly-capillary malformation-polymicrogyria (MCAP) syndrome
  • Klippel-Trénaunays syndrom

Behandling og andre tiltag3

  • Laser af portvinspletterne
  • Antiepileptisk medicin
  • Forebyggende blodfortyndende behandling med acetylsalicylsyre, især efter slagtilfælde-lignende episoder 
  • Hjernekirurgi kan overvejes ved manglende kontrol af epilepsi (fokal resektion eller hemisfærektomi)
  • Øjendråber ved grøn stær, evt. øjenkirurgi, efter samme principper som ved andre former for glaukom
  • Fysioterapi ved motorisk funktionshæmning
  • Psykosocial støtte ved intellektuelt funktionstab eller udviklingshæmning

Prognosen

  • Afhænger af sværhedsgraden af epilepsi

Genetisk rådgivning

  • SWS optræder spontant, dvs. patienter har forældre uden SWS, og patienter med SWS fører ikke tilstanden videre til egne børn
  • Forældre til et barn med SWS har ikke øget gentagelsesrisiko ved kommende graviditeter

Særlige behov

  • Regelmæssig, livslang øjenlægekontrol pga. risiko for grøn stær 

Sociale ydelser

Ressourcer

  • VISO - Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation på det sociale område og på specialundervisningsområdet. VISOs rådgivning bidrager til, at den specialiserede viden kommer til gavn dér, hvor behovet er
  • DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet er en selvejende institution under Social- og Indenrigsministeriet. Medvirker til at styrke retssikkerheden for mennesker med et handicap ved at give uvildig rådgivning til mennesker med handicap og deres pårørende i sager, der måske er gået i hårdknude, eller hvor borgeren føler sig uretfærdigt behandlet
  • Sjældne Diagnoser - Selvstændig paraplyorganisation for små, landsdækkende patientforeninger for familier og voksne med sjældne sygdomme og handicap, se www.sjaeldnediagnoser.dk. Sjældne Diagnoser har en Helpline/telefonrådgivning, som tilbyder information, rådgivning og mestringsstøtte, og som kan hjælpe med kontakt til andre patienter og pårørende
  • Sjældne-netværket - Sjældne-netværket er et tilbud til mennesker med sjældne sygdomme og handicap samt til deres pårørende, der ikke har en forening i Danmark at henvende sig til og måske melde sig ind i. Sjældne-netværket administreres af Sjældne Diagnoser, der er paraplyorganisation for hovedparten af foreningerne på sjældneområdet. Sjældne-netværkets formål er at skabe kontakt mellem personer og familier, der lever med den samme sjældne sygdom. Sjældne Diagnoser har et netværk for SWS 
  • Epilepsiforeningen

Placering i sundhedsvæsenet

  • Børneafdelinger og neurologiske afdelinger i samarbejde med øjen- og hudafdelinger

Links/Vidensressourcer

Kilder

Referencer

  1. Zallmann M, Leventer RJ, Mackay MT, Ditchfield M, Bekhor PS, Su JC. Screening for Sturge-Weber syndrome: A state-of-the-art review. Pediatr Dermatol. 2018; 35.; 30-42. PubMed
  2. Shirley MD, Tang H, Gallione CJ, Baugher JD, Frelin LP, Cohen B, North PE, Marchuk DA, Comi AM, Pevsner J. Sturge-Weber syndrome and port-wine stains caused by somatic mutation in GNAQ. N Engl J Med. 2013; 368.; 1971-9. PubMed
  3. De la Torre AJ, Luat AF, Juhász C, Ho ML, Argersinger DP, Cavuoto KM, Enriquez-Algeciras M, Tikkanen S, North P, Burkhart CN, Chugani HT, Ball KL, Pinto AL, Loeb JA. A Multidisciplinary Consensus for Clinical Care and Research Needs for Sturge-Weber Syndrome. Pediatr Neurol. 2018; 84.; 11-20. PubMed
  4. Higueros E, Roe E, Granell E, Baselga E. Sturge-Weber Syndrome: A Review. Actas Dermosifiliogr. 2017; 108.; 407-417. PubMed

Fagmedarbejdere

Flemming Skovby

Speciallæge i pædiatri og klinisk genetik, tidl. overlæge, professor, dr.med., Sjællands Universitetshospital

Christina E. Høi-Hansen

Overlæge, professor, dr. med., Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet & Afdeling for Børn og Unge Neuropædiatrisk afsnit 5004

Erling Peter Larsen

Speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Toke Bek

Prof., overlæge, dr. med, Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital

Hans Christian Kjeldsen

Ph.d., praktiserende læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen