Den 01.01.2025 trådte nye regler på kontanthjælpsområdet i kraft. De nye regler får virkning fra den 01.07.2025. I denne artikel er det primært disse, gældende regler, der beskrives.
Hvis patienten allerede modtager hjælp i kontanthjælpssystemet, vil patienten få information fra sin kommune om, hvordan de nye regler vil påvirke patienten og patientens udbetaling af kontanthjælp.
Kontanthjælp er en offentlig forsørgelse. Patienten kan søge kontanthjælp, hvis patienten kommer ud for ændringer i sit liv, der betyder, at patienten mister sin indtægt og dermed evne til at forsørge sig selv og eventuel familie. Ændringerne kan fx være sygdom, skilsmisse eller arbejdsløshed.
Reglerne for kontanthjælp fremgår af lov om aktiv socialpolitik kapitel 4.
For at være berettiget til kontanthjælp er det et krav, at patienten ikke har andre muligheder for at forsørge sig selv, herunder fx via dagpenge i a-kasse eller SU. Kontanthjælp er således det nederste sikkerhedsnet i Danmark for de borgere, som ikke på anden vis kan forsørge sig selv.
Har patienten formue på mere end 15.000 kr. som enlig/30.000 kr. som ægtefæller, eller har patienten værdifulde ejendele ud over det sædvanlige, skal patienten leve af denne formue eller belåning af sine ejendele, før patienten kan få hjælp til forsørgelse i form af kontanthjælp.
Kommunen laver en konkret vurdering af, hvad der er formue og værdifulde ting, hvorefter de træffer afgørelse om, hvorvidt patienten er i målgruppen for kontanthjælp.
Endeligt er der et opholds- og beskæftigelseskrav:
Kravene gælder alle, som er indrejst i Danmark siden 1968. Opfylder patienten ikke opholds- og beskæftigelseskravet, vil patienten modtage kontanthjælp på mindstesats - se mere i det følgende afsnit.
Patientens egen læge har ofte et indgående kendskab til patienten, herunder dennes funktionsevne og rehabiliteringsbehov, og derfor er helbredsattester fra egen læge ofte en vigtig del af det samlede sagsmateriale, der ligger til grund for vurderingen af, hvordan patienten bedst muligt støttes i (re)etablering af kontakt til arbejdsmarked eller uddannelse.
Det er patientens egen læge, som vurderer behov for og henviser til evt. yderligere udredning og behandling.
Du kan her læse mere om lægens attestsamarbejde med kommunerne.
Der er tre satser for kontanthjælp:
Det er kommunen, der træffer afgørelse om, hvilken sats patienten er berettiget til.
Kontanthjælp udbetales bagud og er skattepligtig.
Der er en række tillæg til kontanthjælpen:
Der er indført et boligstøtteloft for gifte og samlevende på forhøjet sats. Det betyder, at patienten og patientens partner kan få et loft over, hvor meget de kan modtage i boligstøtte. Kommunen foretager vurdering heraf ud fra, hvad patienten modtager i kontanthjælp og eventuelle tillæg.
Formålet med indkomstfradraget er, at det skal kunne betale sig at tage et arbejde på selv få timer, selvom patienten modtager kontanthjælp.
Patienten kan tjene
Tjener patienten mere end de angivne beløb, vil der ske fradrag på 35 % i ydelsen. Der er et indkomstloft, hvorefter der sker fradrag krone for krone.
Patienten kan få råd og vejledning om indkomstfradraget i sin kommune.
Patienten kan få 100 % tilskud til egenbetalingen til tilskudsberettiget medicin, hvis patienten har modtaget kontanthjælp i 12 ud af de seneste 18 måneder.
For børn af forældre, der modtager kontanthjælp, gives der 100 % tilskud til egenbetalingen på barnets tilskudsberettiget medicin, fra den dag forældrene har ret til og modtager kontanthjælp.
Hvis patienten opfylder betingelserne for tilskuddet, får apotekerne automatisk besked. Det betyder, at patienten blot kan hente sin medicin, uden at skulle søge om tilskud eller selv lægge ud for udgiften.
Som kontanthjælpsmodtager har patienten pligt til at deltage i samtaler med jobcentret. Det er kommunen, der tilrettelægger kontaktforløbet under hensyn til patientens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov. Dog gælder, at patienten de første seks måneder skal deltage i fire individuelle samtaler. Derefter er der krav om fire samtaler på et år.
Kommunen vurderer, hvilken målgruppe patienten tilhører:
Hvis patienten er jobparat, er formålet med samtalerne, at patienten hurtigst muligt kommer i ordinært arbejde. Hvis patienten er vurderet aktivitetsparat, er formålet med samtalerne, at patienten hurtigst muligt kommer i ordinært arbejde eller at bringe patienten tættere på arbejdsmarkedet.
Hvis patienten er vurderet uddannelsesparat, er formålet med samtalerne, at patienten hurtigst muligt begynder på en uddannelse.
Kontaktforløbet kan foregå uden kontakt til patienten, hvis patienten er alvorligt syg, og kontakten derfor ikke er hensigtsmæssig eller mulig som følge af patientens helbredsmæssige forhold (også kaldet standby-ordning).
Hvis patienten modtager kontanthjælp og ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, skal patienten tilbydes en læse-, skrive- og regnetest. Hvis testen viser, at patienten har behov for et læse-, skrive- eller regnekursus, har patienten ret til et sådant kursus via jobcentret.
Som kontanthjælpsmodtager har patienten pligt til at deltage i de tilbud, som kommunen finder relevante for at bringe patienten tættere på arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Der kan fx være tale om opkvalificerende forløb eller virksomhedspraktik. Kommunen skal lave en individuel og konkret vurdering ud fra patientens konkrete forhold og i samarbejde med patienten.
Tilbud som jobcentret giver patienten skal være forenelige med patientens helbredstilstand og funktionsevne.
Hvis patienten ikke opfylder opholdskravet (ophold i riget i mindst 9 år inden for de seneste 10 år) og beskæftigelseskravet (fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2½ år inden for de seneste 10 år) er patienten omfattet af en såkaldt arbejdspligt. Fordrevne fra Ukraine er dog ikke omfattet af arbejdspligten.
Det er kommunen, der har pligt til at finde et passende arbejdstilbud til patienten. Arbejdspligten er i udgangspunktet 37 timer om ugen. Hvis patienten er ude af stand til at arbejde fuld tid, kan kommunen efter en konkret og individuel vurdering af patientens helbredsmæssige situation nedsætte timetallet.
Beskæftigelsesrettede tilbud såsom virksomhedspraktik, samtaler med jobcentret og øvrige aktiviteter såsom danskundervisning eller kommunal træning kan indgå i arbejdspligten.
Patienten kan blive fritaget helt fra arbejdspligten - og andre beskæftigelsesrettede indsatser i øvrigt - hvis det vurderes, at indsatsen vil forværre patientens helbred eller sygdom.
Påbegynder patienten job på fuld tid inden for seks uger, kan patienten ligeledes blive fritaget for indsats.
Hvis patienten er fyldt 30 år og har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på to år, har patienten afklaringsret. Det betyder, at kommunen efter to år med udbetaling af kontanthjælp skal foretage en vurdering af, om patientens sag skal behandles i kommunens rehabiliteringsteam. Her vil man vurdere, om patienten er berettiget til fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension eller, om patienten fortsat skal være i kontanthjælpssystemet.
Hvis kommunen vurderer, at patienten fortsat skal være i kontanthjælpssystemet, skal kommunen tage stilling til hvilken indsats, der skal iværksættes for at hjælpe patienten til at (gen)indtræde på arbejdsmarkedet.
Efter første afklaring skal kommunen foretage genvurdering af patientens sag hver andet år.
Supplerende læsning
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
