Økonomisk hjælp fra kommunen i særlige situationer

Bodil Kaalund Bruun

Socialrådgiver og cand.soc.

Muligheder for økonomisk hjælp

Der findes forskellige typer af økonomisk hjælp, som borgere i særlige tilfælde kan søge kommunen om. Udgifterne skal være uforudsete eller af helt afgørende betydning for borger og dennes eventuelle familie. Kommunen skal ud fra særlige regler foretage vurdering af, hvorvidt borgeren er i målgruppen for den økonomiske hjælp eller ej. Hjælpen gives efter Aktivlovens kapitel 10 og er skattefri. Borgeren kan klage over evt. afslag til Ankestyrelsen.

De forskellige muligheder for økonomisk hjælp er bl.a.:

  • Enkeltudgifter
  • Midlertidig huslejehjælp
  • Sygebehandling m.v., herunder tandpleje
  • Særlig hjælp vedrørende børn
  • Flytning

Mulighederne gennemgås overordnet i denne artikel. Borgeren skal kontakte sin bopælskommune for råd og vejledning ift. den konkrete situation.

Lægens opgave

Borgers praktiserende eller behandlende læge vil normalt kun blive involveret i borgers ansøgning om hjælp til udgifter til sygebehandling, herunder medicin. Det er i disse tilfælde lægens opgave at klarlægge, om behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt begrundet.

Trangsbestemt vurdering

Fælles for alle mulighederne for økonomisk hjælp er, at hjælpen er trangsbestemt, hvilket betyder, at kommunen kun kan yde hjælp efter disse bestemmelser, hvis borger ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgiften. Kommunen skal ved denne vurdering lægge vægt på borgers rådighedsbeløb og evt. formue. Rådighedsbeløbet er borgeres månedlige nettoindtægt fratrukket rimelige og nødvendige faste udgifter såsom mad, husleje, internet, telefonabonnement og børnepasning. 

Kommunen lægger også vægt på, om borger har mulighed for at betale udgiften ved hjælp af en afdragsordning eller ved hjælp af et lån. Som udgangspunkt er det forholdene på tidspunktet for kommunens afgørelse, der er afgørende for, om betingelserne for hjælp er opfyldt.

Enkeltudgifter

Kommunen kan i særlige tilfælde yde hjælp til betaling af en uforudset enkeltudgift, hvis borger ikke selv har midler til at betale den. Det gælder uanset, om borger får offentlig forsørgelse som for eksempel kontanthjælp, eller har en lav arbejdsindtægt. 

Enkeltudgifter kan fx være udgifter som opstår som følge af brand, oversvømmelser eller tyveri, og som ikke dækkes på anden måde.

Hjælpen kan bevilges efter Aktivlovens § 81.

Betingelserne for at få hjælp til enkeltudgifter

Det er en betingelse at:
  • Borger har været ude for ændringer i sine forhold, en såkaldt social begivenhed. Dette krav er opfyldt, hvis borger på ansøgningstidspunktet modtager kontanthjælp. Hvis borger er i arbejde med en lønindtægt, skal der være tale om meget væsentlige ændringer i borgers personlige forhold, for eksempel samlivsophør
  • Betaling af udgiften i afgørende grad vil vanskeliggøre borgers - og dennes eventuelle families - muligheder for at klare sig selv fremover
  • Kommunen vurderer, at der er tale om en uforudset, rimelig og nødvendig enkeltudgift
Borger kan normalt ikke få hjælp til udgifter, som denne har påtaget sig, inden ansøgning om hjælp fra kommunen har fundet sted.

Kommunen kan normalt kun yde hjælp til udgiften, hvis borger ikke har kunnet forudse den. I helt særlige situationer kan kommunen dog fravige det krav, hvis udgiften er helt afgørende for borger og dennes families normale hverdag.

Ofte vil kommunen bede borger dokumentere, at borger ikke kan låne pengene i banken.

Hvis kommunen vurderer, at situationen er selvforskyldt, kan kommunen yde beløbet mod senere tilbagebetaling, hvis de skønner, at udgiften er absolut nødvendig.

Midlertidig huslejehjælp

Kommunen har en særlig forpligtelse til at hjælpe børnefamilier og socialt udsatte borgere, hvis de kommer i huslejerestancer og dermed er i fare for at miste boligen. Kommunen kan ved bevilling af huslejerestance kræve fastlæggelse af plan for flytning til billigere bolig, gældsrådgivning eller lignende. 

Midlertidig huslejehjælp bevilges efter Aktivlovens § 81a. 

Sygebehandling m.v.

Kommunen kan yde hjælp til borgers egen udgift til sygebehandling, herunder fx medicin og tandbehandling, hvis borger ikke selv har midler til at betale udgiften. Det gælder uanset, om borger får offentlig forsørgelse som for eksempel kontanthjælp, eller har en lav arbejdsindtægt.
 
Hjælpen kan bevilges efter Aktivlovens § 82.

Betingelserne for at få hjælp til sygebehandling

Det er en betingelse, at:
  • udgiften ikke kan dækkes af anden lovgivning
  • borger ikke selv har råd til at betale sin del af udgiften
  • behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt begrundet. Eksempelvis skal borgers læge anbefale behandlingen, eller medicinen skal være lægeordineret.
Borger kan normalt ikke få hjælp til udgifter, som borger har påtaget sig, inden borger søger kommunen om hjælp.

Særlige regler for tilskud til tandpleje

Denne hjælp kan bevilges efter Aktivlovens § 82 a.

Kommunen kan yde tilskud til betaling for tandpleje til personer, som modtager offentlig forsørgelse efter Aktivloven svarende til niveauet for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Tilskuddet skal hjælpe borger med at få den nødvendige tandpleje. Borger har dog en egenbetaling. Der gælder således følgende:

  • Hvis borger er 18 år til og med 24 år kan borger få tilskud til dækning af 100 % af sine egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr
  • Hvis borger er 25 år til og med 29 år og modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (men ikke danskbonus) eller uddannelseshjælp (men ikke aktivitets- eller barselstillæg), kan borger få tilskud til dækning af 100 % af sine egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr. (§ 82 a, stk. 3)
  • Andre, der er 25 år eller derover, og som ikke er omfattet af ovenstående målgruppe (§ 82 a, stk. 3), kan få tilskud til dækning af 65 % af egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr

Borgers årlige egenbetaling bliver opgjort for det enkelte kalenderår på grundlag af sine dokumenterede afholdte udgifter til tandpleje, uanset om borger har tilhørt den berettigede personkreds hele året. 

Kommunen skal på forhånd vurdere, om der kan ydes tilskud, hvis borgers udgift til et samlet behandlingsforløb overstiger 10.000 kr. Borger skal altså søge først, før borger begynder en sådan større behandling. Kommunen skal i den forbindelse vurdere, om behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet, og om borger har økonomisk mulighed for selv at betale. Hvis borger får tilsagn om tilskud efter denne bestemmelse, gælder godkendelsen i to måneder fra afgørelsesdagen.

Når borger modtager tilskud til tandpleje, kan borger derudover søge om hjælp til dækning af den resterende egenbetaling efter § 82. Borger skal søge, før du begynder på behandlingen.

Særlig hjælp vedrørende børn

Den særlige hjælp vedrører udgifter forbundet med borgers samvær med sit eget barn under 18 år, som ikke bor hos denne. For at være i målgruppen for hjælpen, skal borger have ret til samværet.

Hjælpen kan bevilges efter Aktivlovens § 83.

Udgifter til samvær kan fx være transportudgifter, kost eller deltagelse i aktiviteter.

Betingelserne for at få hjælp til samværsudgifter

Det er en betingelse, at:

  • borger ikke selv har råd til at betale udgifterne
  • der er tale om almindelige og normale samværsudgifter

Borger kan normalt ikke få hjælp til udgifter, som borger har påtaget sig, inden borger søger kommunen om hjælp.

Flytning 

Kommunen kan bevilge hjælp til udgifter til flytning, hvis borger og dennes eventuelle familie har brug for at flytte, for eksempel til en større bolig, eller de skal flytte på grund af, at én af familien har fået nyt, fast arbejde. 

Hjælpen kan bevilges efter Aktivlovens § 85.

Betingelserne for at få hjælp til flytteudgifter

Betingelserne er, at:

  • kommunen efter loven vurderer, at der er tale om en forbedring af borgers eller familiens boligsituation/arbejdssituation
  • borger og dennes eventuelle ægtefælle ikke selv har råd til at betale flytteudgifterne
  • at familien fremover kan betale huslejen.

Borger normalt ikke få hjælp til udgifter, som borger har påtaget sig, inden borger søger kommunen om hjælp.

Hvis kommunen vurderer, at situationen er selvforskyldt, kan kommunen yde lån til beløbet mod senere tilbagebetaling, hvis de skønner, at udgiften er absolut nødvendig.

Kilder

Fagmedarbejdere

Bodil Kaalund Bruun

Socialfaglig konsulent, Regionshospitalet Gødstrup, Socialmedicin & Rehabilitering

Birte Maigaard

Overlæge, Regionshospitalet Gødstrup, Socialmedicin & Rehabilitering

Hans Christian Kjeldsen

ph.d., praktiserende læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen