Ressourceforløb

Om ressourceforløb

Ressourceforløb er for patienter, der har komplekse problemer ud over ledighed. Det er især patienter, hvis arbejdsevne er så begrænset, at de er i risiko for at få tilkendt førtidspension, hvis der ikke gøres en ekstra, tværfaglig indsats for at understøtte vejen mod job eller uddannelse. Det kan også være patienter med aktuelle komplekse problemer i form af fx. helbredsproblemer, misbrug, sociale forhold m.v., hvor udsigten til at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse er lang.

Lægens opgave

Patientens egen læge har ofte et indgående kendskab til patienten, herunder dennes funktionsevne og rehabiliteringsbehov, og derfor er helbredsattester fra egen læge ofte en vigtig del af det samlede sagsmateriale, der ligger til grund for vurderingen af, hvordan patienten bedst muligt støttes i (re)etablering af kontakt til arbejdsmarked eller uddannelse.

Hvis kommunen vurderer behov, anmoder de patientens egen læge om Lægeattest til rehabiliteringsteam LÆ 265 forud for forelæggelse af patientens sag for kommunens rehabiliteringsteam. 

Den regionale sundhedskoordinator i kommunens rehabiliteringsteam kan ved behov og med samtykke fra patienten kontakte den praktiserende læge med henblik på drøftelse af særlige forhold vedrørende patientens situation ifm. behandling af patientens sag i rehabiliteringsteamet.

Det er patientens egen læge, som vurderer behov for og henviser til evt. yderligere udredning og behandling. Dette kan ligeledes finde sted i dialog med Klinisk Funktion ifm. undersøgelse af patienten i dette regi.

Målgruppe

Ressourceforløb er for patienter med komplekse problemer, og hvor arbejdsevnen er så begrænset, at der er behov for en særlig tværfaglig indsats. Desuden skal én eller flere af følgende betingelser være opfyldt:

• Patienten har været længerevarende på offentlig forsørgelse og har fx. haft svært ved at få fodfæste i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet
• Patienten har deltaget i en længerevarende indsats rettet mod uddannelse og/eller job, uden at det har haft den ønskede effekt
• Kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, inden uddannelse eller job er et realistisk mål

Et ressourceforløb er relevant, når der er et udviklingsperspektiv ift. patientens arbejdsevne. Er det dokumenteret, eller er det på grund af særlige forhold helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb, skal et ressourceforløb ikke iværksættes.

Varighed

Tidligere kunne et ressourceforløb vare op til fem år. Pr. den 01.01.2022 gælder, at et ressourceforløb skal være af mindst ét år og højst tre års varighed. Det er kommunen, der afgør ressourceforløbets længde, som skal fastlægges med udgangspunkt i patientens konkrete forudsætninger og behov. Der sondres mellem følgende aldersgrupper:

• Under 40 år: Patienten kan få ét eller flere forløb af en varighed på maksimalt tre år per forløb.
• Mellem 40-50 år: Patienten kan bevilges ét eller flere forløb af en varighed på maksimalt tre år per forløb. Den samlede varighed må ikke overstige fem år, medmindre patienten selv ønsker det
• Over 50 år: Kommunen kan kun tilbyde mere end ét ressourceforløb, hvis patienten ønsker det

Patienter med under seks år til pensionsalderen skal ikke bevilges ressourceforløb, medmindre de selv ønsker det og i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Det gælder uanset, om patienten tidligere har deltaget i ressourceforløb.

Bevilling af ressourceforløb

Når der ønskes stillingtagen til, hvorvidt en patient tilhører målgruppen for ressourceforløb, udarbejder sagsbehandler rehabiliteringsplanens forberedende del i samarbejde med patienten. Hvis kommunen vurderer behov for yderligere lægelige oplysninger, anmoder sagsbehandler ligeledes om LÆ 265 fra egen læge. Når relevante sagsakter er samlet, forelægges sagen på møde i kommunens rehabiliteringsteam.

Rehabiliteringsteamet afgiver en indstilling med anbefalinger om mål og indsats i patientens ressourceforløb, som overordnet har til hensigt at rehabilitere patienten til arbejdsmarked eller uddannelse. Indsatsen, der peges på, skal være individuelt tilrettelagt, og det er centralt, at patienten inddrages i udvælgelsen af relevante indsatser - også i det efterfølgende sagsforløb. Dette gøres i samarbejde med en koordinerende sagsbehandler.

Det er en forudsætning for at iværksætte et ressourceforløb, at der kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at patienten kan drage nytte heraf og på sigt forbedre sin situation og blive i stand til at deltage på arbejdsmarkedet.

Indsatser i ressourceforløb

Et ressourceforløb vil ofte bestå af både beskæftigelsestilbud, sociale tilbud og sundhedstilbud, der kombineres og koordineres på tværs. Det kan bl.a. være tilbud fra:

Beskæftigelses- og uddannelsesområdet:

• Virksomhedspraktik
• Løntilskud
• Vejledning og opkvalificering
• Ordinær uddannelse, herunder AMU-kurser, læse-, skrive-, regnekursus
• Mentor

Socialområdet:

• Misbrugsbehandling
• Socialpædagogisk støtte
• Støtte til udfordringer i familien

Sundhedsområdet:

• Samtaleterapi ved egen læge, psykolog, psykiater m.v.
• Sundhedsfremmende og forebyggende tilbud, fx fysisk træning, kostvejledning og rygestoprådgivning
• Genoptræning

Der er indsatsgaranti i ressourceforløb, hvilket betyder, at patienten senest seks måneder efter ressourceforløbet er påbegyndt skal være startet med:

• Virksomhedspraktik, løntilskud eller vejledning og opkvalificering efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller
• En indsats efter Lov om social service, eller
• En kommunal sundhedsindsats efter Sundhedsloven.

Patientens sag skal genbehandles i Rehabiliteringsteamet, hvis dette ikke er tilfældet. Rehabiliteringsteamet skal i disse tilfælde alene drøfte og afgive indstilling om, hvilke indsatser der skal iværksættes for patienten fremadrettet, og hvordan opfølgning på indsatsen skal tilrettelægges.

Perioder, hvor borger bl.a. grundet sygdom er forhindret i at deltage i tilbud, medregnes ikke i de seks måneder. 

Patientens rettigheder

Patienten har ret til en personlig jobformidler i ressourceforløbet. Jobformidleren skal hjælpe patienten med at skabe et godt match med en virksomhed. Sigtet er, at patienten

• opnår ordinære løntimer, eller
• kan starte i virksomhedspraktik eller
• blive ansat med løntilskud

Jobformidleren kan også understøtte, at patienten fastholdes på en virksomhed.

Hvis patienten oplever, at det beskæftigelsesrettede tilbud ikke tager tilstrækkeligt hensyn til patientens helbred, har patienten ret til en samtale med en sundhedskoordinator fra regionen og den koordinerende sagsbehandler. Sundhedskoordinator rådgiver kommunen om mulighederne for at tilrettelægge det konkrete beskæftigelsesrettede tilbud under hensyntagen til patientens helbred og behov for skånehensyn m.v.

Den enkelte patient skal fortsat bidrage til egen helbredelse, men patienten har ret til at sige nej til lægebehandling. Afviser en patient at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation, lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan dette ikke tillægges betydning for kommunens vurdering af, om patienten har ret til ressourceforløbsydelse eller anden forsørgelsesydelse.

Forsørgelse

Under ressourceforløb modtager patienten ressourceforløbsydelse. Niveauet heraf kan variere, men det er som minimum på uddannelses- eller kontanthjælpsniveau. Ydelsen er uafhængig af patientens formue og en ægtefælles/samlevers formue og indtægter. Modtager patienten erstatning fra privat forsikrings- eller pensionsselskab, kan der ske et fratræk i ressourceforløbsydelsen. Det er patientens ydelsessagsbehandler i jobcentret, der kan vejlede herom.

Patienten har mulighed for at have ordinære løntimer under ressourceforløbet, hvorved patienten kan supplere sin ressourceforløbsydelse med egen indtægt. Patientens ydelsessagsbehandler i jobcenteret kan vejlede patienten herom, herunder hvor meget patienten kan tjene, før der sker fratræk i ressourceforløbsydelsen.

Patientinformation

• Ressourceforløb