Supplerende læsning
Revalidering
Revalidering er et beskæftigelsesrettet tilbud og økonomisk hjælp til forsørgelse som led i opkvalificering eller uddannelse. Formålet med revalidering er at fastholde og (gen)etablere patientens tilknytning til arbejdsmarkedet, således patientens mulighed for at forsørge sig selv og sin eventuelle familie forbedres.
Reglerne for revalidering fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kap. 21.
Målgruppen for revalidering
Målgruppen for revalidering er patienter med nedsat funktionsevne og deraf afledte begrænsninger i arbejdsevnen. Den nedsatte funktionsevne kan udgøres af begrænsninger af både fysisk, psykisk og social karakter. De kan være medfødte, eller være indtrådt senere i livet.
Funktionsevnenedsættelsen skal være af varig karakter. Hvis der således er mulighed for bedring via fx træning eller anden behandling, er patienten ikke omfattet af ordningen for revalidering.
Lægens opgave
Som led i kommunens vurdering af, hvorvidt en patient er i målgruppen for revalidering, anmoder kommunen den praktiserende læge om en vurdering af patientens helbredsmæssige forhold via LÆ 265. Kommunen afkrydser revalidering som formål i anmodningsblanketten. Læs mere om LÆ 265 i artiklen om Lægens attestsamarbejde med kommunen eller på Lægeforeningens hjemmeside.
Revalideringen er subsidiær
Revalidering er en subsidiær ordning. Det betyder, at revaliderings først bringes i anvendelse, når andre indsatser har været forsøgt for, at patienten kan (gen)indtræde på arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende. Andre indsatser kan fx. være virksomhedspraktik, kortere opkvalificering eller ansættelse med løntilskud.
Ankestyrelsen har slået fast, at allerede uddannede, der ikke længere kan anvende deres uddannelse grundet nedsat arbejdsevne inden for faget, ikke automatisk er berettiget til revalidering til ny uddannelse, såfremt de har andre kompetencer, der kan anvendes på arbejdsmarkedet uden revalidering. Se principmeddelelse 16-20.
Revalideringens forløb
Kommunen skal tilrettelægge en revalidering, således den kan gennemføres på så kort tid som muligt, men samtidig skal patientens behov tilgodeses. I udgangspunktet skal revalideringen være afsluttet efter fem år. Der kan både være tale om opkvalificering eller egentlig uddannelse. I særlige tilfælde kan der også ydes hjælp til etablering af selvstændig virksomhed, hvilket dog kræver, at patientens har særlige faglige forudsætninger, og hvor kommunen skønner, at det er den eneste mulighed for at patienten opnår selvforsørgelse. Uanset indsats gælder det, at revalideringsplanen skal tilpasses patientens forudsætninger, behov og ønsker og planen skal sigte mod områder med mulighed for efterfølgende at opnå beskæftigelse.
Hvis patienten har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen - svære funktionsnedsættelser - kan en revalideringsplan strække sig ud over de fem år. Det kræver, at patientens personlige forudsætninger, interesser og evner i udpræget grad taler for et længerevarende forløb eller uddannelse.
En revalideringsperiode kan ligeledes forlænges, hvis sygdom, pasning af syge børn, manglende pasningsmulighed, eller særlige sociale forhold forsinker patientens revalideringsforløb.
Kommunen kan bevilge tilskud til hjælpemidler i form af eksempelvis arbejdsredskaber, mindre arbejdspladsindretninger eller ansættelse af en personlig assistance under relvalideringen, der kan hjælpe patientens med at udføre eventuelle opgaver, som patienten ikke selv kan magte som følge af dennes funktionsnedsættelse.
Forrevalidering
Revalideringen kan begynde med en forrevalideringsfase, hvor patienten gennemfører afklarende eller erhvervsmodnende aktiviteter, før den endelige revalideringsplan kan lægges. Forrevalidering kan eksempelvis være:
- 9.-10. klasse
- HF
- Erhvervsforberedende kurser
- Virksomhedspraktik
Under forrevalidering modtager patienten det hidtidige forsørgelsesgrundlag, fx sygedagpenge eller kontanthjælp.
Økonomisk støtte
Under revalidering kan patienten få økonomisk støtte. Støtten kan være:
- Revalideringsydelse med et månedligt skattepligtigt beløb, der er gradueret efter forhold som alder, forsørgerpligt, mv. Se taksterne her
- Mindste overenskomstmæssige praktik-, elev-, lærlingeløn, mindste overenskomstmæssige løn eller den sædvanligvis gældende løn for arbejdet
- Særlig økonomisk støtte til udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller den nedsatte funktionsevne (se nedenfor)
Den økonomiske hjælp bevilges uden hensyn til eventuel ægtefælles økonomiske forhold.
Særlig økonomisk støtte
Når en patient bliver godkendt til revalidering, kan kommunen bevilge særlig støtte til udgifter:
- der er en følge af uddannelsen, fx undervisningsmateriale, og
- der er en følge af den nedsatte funktionsevne, fx befordring eller særlige arbejdsredskaber.
Den særlige økonomiske støtte kan tilsvarende bevilges, når kommunen har godkendt patienten som revalidend, men samtidigt har vurderet, at en anden mulig indtægt, eksempelvis SU eller dagpenge, er tilstrækkelig til patientens daglige forsørgelse.
Revalidering for patienter visiteret til fleksjob eller tilkendt førtidspension
Patienter som er visiteret til fleksjob eller tilkendt førtidspension kan også være i målgruppen for revalidering. Det kan være i tilfælde, hvor patienten som følge af yderligere tab af funktionsevne har behov for opkvalificering for at kunne klare et andet fleksjob, eller hvor patienten ved hjælp af revalidering kan udnytte sin restarbejdsevne i et løntilskud for førtidspensionister (skånejob).
Patientinformation
Kilder
Fagmedarbejdere
Har du en kommentar til artiklen?
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.Indhold leveret af