Basisoplysninger
I mødet med de offentlige myndigheder – fx det kommunale sociale system eller sundhedsvæsenet - kan en voksen borger have behov for støtte fra en anden person. Behovet kan udspringe af almindelig angst for, hvad der skal ske, eller om man nu får husket at stille de spørgsmål, man gerne vil have besvaret. Behovet kan også basere sig på en nedsat funktionsevne, der eksempelvis betyder nedsat hukommelse eller dårlig koncentration, der kan gøre det vanskeligt at huske indhold eller aftaler efter et møde. Støttebehovet kan varetages af en bisidder, der er til stede sammen med borgeren.
Borgeren kan også have ønske om, at en anden får samme beføjelser som borgeren selv – altså partsrettigheder og dermed mulighed for bredt at varetage borgerens interesser. En sådan partsrepræsentant kan repræsentere borgeren uden dennes tilstedeværelse.
Myndigheden kan dog kræve, at borgeren medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse, eksempelvis konsultation hos egen læge mhp. udstedelse af lægeerklæring (Forvaltningslovens § 8, stk. 1, andet punktum).
Tilsvarende skal borgeren medvirke personligt, hvis partens interesse i at kunne lade sig repræsentere eller bistå findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov (Forvaltningslovens § 8, stk. 2).
Ankestyrelsen har udgivet en principafgørelse, 78-19, om borgerens deltagelse, partsrepræsentant på et kommunalt rehabiliteringsteammøde m.v., hvor det fremgår, at borgeren skal deltage personligt i et rehabiliteringsteammøde og ikke kan lade sig repræsentere af en partsrepræsentant, da de forvaltningsretlige regler om partsrepræsentation ikke gælder i de tilfælde, hvor det i lovgivningen er bestemt, at en borger skal medvirke personligt ved sagens behandling, eller borgerens personlige medvirken på grund af sagens karakter i øvrigt er af betydning for sagens afgørelse. I reglerne for rehabiliteringsteam er det bestemt, at borgeren skal deltage i rehabiliteringsteammøde, når borgerens sag behandles, medmindre det er åbenbart formålsløst at udvikle borgerens arbejdsevne.
Reglerne om borgerens ret til bisidder og partsrepræsentation fremgår af Forvaltningslovens § 8, der gælder for alle dele af den offentlige forvaltning for behandlingen af sager, hvori der er eller vil blive truffet en afgørelse. Derudover har Ombudsmanden ved flere lejligheder givet udtryk for, at det er et grundlæggende princip i dansk forvaltningsret, at den der er part i en sag i den offentlige forvaltning, på ethvert tidspunkt kan lade sig repræsentere eller bistå af andre. Det gælder også i sundhedsvæsenet, selvom der ikke er tale om egentlige afgørelsessager. Ombudsmanden har således også udtalt, at en patient i almindelighed har ret til at lade en hvilken som helst person bistå sig ved f.eks. kliniske undersøgelser på et offentligt hospital (Valg af bisidder i forbindelse med lægeundersøgelse).
For privatpraktiserende sundhedspersoner antages det, at pligten til at acceptere repræsentationsforholdet følger af almindelige retsgrundsætninger og autorisationsforholdet.
Det er således kun i særlige tilfælde, at borgeren kan nægtes en bisidder eller en partsrepræsentant. Generelt understøtter borgerens formelle ret til at få hjælp fra en anden person de lovbundne rettigheder om ret til information, inddragelse og indflydelse og i øvrigt de etiske regler for god sagsbehandling og patientbehandling.
Der er stor forskel på støttepersonens beføjelser som henholdsvis bisidder og partsrepræsentant. Læs mere om de to rollers opgaver nedenfor.
Bisidders opgaver
En bisidder deltager sammen med borgeren i mødet med det offentlige.
Borger kan ønske at medtage en bisidder til møder i det kommunale sociale system – fx møder i jobcentret.
I sundhedssystemet vil bisidderrollen være aktuel, eksempelvis under konsultationer med egen læge, møder med de sundhedsprofessionelle på hospitalet eller andre regionale sundhedsafdelinger som fx de kliniske funktioner, der udreder borgere efter henvisning fra kommunerne.
En bisidder støtter borgeren i samtaler, møder og lignende fx med at huske, hvad der skal siges, eller bliver sagt. Det kan være en bekendt, en ven eller pårørende. En bisidder kan også have faglig indsigt, fx en repræsentant fra en fagforening. Det er borgeren selv, der bestemmer, hvor meget bisidderen skal indgå i sagen, eksempelvis tale/føre ordet eller kun lytte. Det er derfor hensigtsmæssigt, at borgeren har aftalt dette med bisidderen på forhånd, således at myndigheden kan få kendskab til aftalerne i starten af mødet. Borgeren skal være til stede samtidig med bisidderen.
En bisidder kan også efter aftale med borgeren fremsende skriftlige kommentarer til borgerens sag og situation i det offentlige.
Partsrepræsentantens opgaver
En partsrepræsentant kan fx deltage i møder med det offentlige, enten sammen med borgeren eller uden, at borgeren selv er til stede. Se dog afsnittet "Kan borgeren nægtes en bisidder eller en partsrepræsentant?"
Borgeren kan udpege en partsrepræsentant, der varetager borgers interesser i forskellige sager i kommunen.
Retten til en partsrepræsentant i sundhedssystemet vil oftest være relevant i situationer, hvor sundhedsmyndigheden skal træffe en formel afgørelse, eller hvor der er tale om den faktiske tilrettelæggelse af serviceydelser, som borgeren har ret til, eksempelvis hvordan en bevilget hjemmeplejeordning fra kommunens sundhedsforvaltning skal tilrettelægges i praksis.
Partsrepræsentationen kan også varetages af en fagforening eller en advokat, der som partsrepræsentant for patienten og efter fuldmagt fra denne kan få ret til fx aktindsigt efter de bestemmelser, der gælder for patienten selv.
Reglerne om partsrepræsentation er dog ikke tilstrækkelige, hvis borgeren på grund af alvorlig sygdom eller psykisk funktionsnedsættelse ikke er i stand til at varetage egne interesser. I disse tilfælde vil det ofte være nødvendigt, at der iværksættes et værgemål efter værgemålsloven - læs mere her.
En partsrepræsentant har beføjelser som part efter forvaltningsloven. Borgeren giver formel fuldmagt, hvori partsrepræsentantens beføjelser er præciseret. Omfanget bestemmer borgeren selv. Partsrepræsentanten kan således eksempelvis deltage i møder uden borgeren, fremsende informationer og breve på lige fod med borgeren og udtale sig på vegne af borgeren. Breve fra myndigheden med fx afgørelser sendes til partsrepræsentanten, og normalt samtidigt til borgeren.
Partsrepræsentanten kan være en fagforeningsperson, en advokat eller en anden, der er kompetent til at varetage borgerens interesser.
Den offentlige myndighed skal således sikre sig, at der er givet eller udformet fuldmagt. Det vil være en god idé at få en kopi af en skriftlig fuldmagt, hvis der er den mindste tvivl om fuldmagtsforholdet.
I visse situationer fx i sundhedsvæsenet giver det ikke mening, at patienten ikke er til stede. Myndigheden kan således kræve, at borgeren medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse, eksempelvis konsultation hos egen læge mhp. udstedelse af lægeerklæring.
Tilsvarende gælder fx borgerens deltagelse i kommunens rehabiliteringsteammøde, hvor det er fastsat ved lov, at borgeren som udgangspunkt skal medvirke personligt ved sagens behandling. Se nedenfor.
Kan borgeren nægtes en bisidder eller en partsrepræsentant?
Borgeren har ret til at ønske en bisidder eller en partsrepræsentant. Der skal meget tungtvejende grunde til at sige nej til borgerens ønske. Det er således kun i helt særlige tilfælde, at borgeren kan nægtes en bisidder eller en partsrepræsentant. Se Forvaltningslovens § 8 samt Vejledning om Forvaltningsloven pkt. 42 og 44.
Reglerne om ret til partsrepræsentation angår således fx ikke de tilfælde, hvor det i lovgivningen er bestemt, at en part skal medvirke personligt ved sagens behandling eller partens personlige medvirken på grund af sagens karakter i øvrigt er af betydning. Borgeren skal i sådanne tilfælde fortsat personligt medvirke ved sagens oplysning og behandling, hvis myndigheden finder det påkrævet. Det vil fx være tilfældet ved udstedelse af lægeerklæringer, der kræver konsultation eller deltagelse i kommunens rehabiliteringsteammøde. Principafgørelse 78-19 fra Ankestyrelsen påpeger, at borgeren skal deltage personligt, når borgerens sag behandles i rehabiliteringsteamet, medmindre det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen. Det betyder dog, at borgeren i alle sagens andre forhold kan lade sig repræsentere af en partsrepræsentant, ligesom borgeren kan have en bisidder med på mødet i rehabiliteringsteamet.
Kan borgeren klage over en nægtelse?
Styrelsen for Patientsikkerhed anser en klage over nægtelse af bisidder eller partsrepræsentant i sundhedsvæsenet for at være en serviceklage. Klager over mangelfuld service hører under den lokale ansvarlige sundhedsmyndighed i regioner og kommuner, for så vidt angår offentligt ansat personale eller sundhedspersonale, der arbejder i henhold til overenskomst med det offentlige, fx praktiserende læger. Hvis der er tale om en praktiserende sundhedsperson, der ikke har overenskomst, findes der ingen klageadgang.
Hvis kommunen i det sociale system nægter bisidder eller partsrepræsentant, kan borgeren henvende sig til ledelsen eller de kommunale politikere. Der kan i nogle situationer være en klagemulighed til Ankestyrelsen. Ankestyrelsens principafgørelse F-1-07 omhandler således en borgers ret til bisidder. Principafgørelse 78-19 omhandler en borger, der skal deltage personligt i rehabiliteringsteammøde og ikke kan lade sig repræsentere af en partsrepræsentant.
Patientinformationer
