Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Funktionsevne vurdering og ICF

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 04.07.2013

Funktionsevne vurdering og ICF – en bio-psyko-social model

International Classification of Functioning, Disability and Health (ICF) 1 er både en helhedsmodel (bio-psyko-social) - se figur 1 - og en klassifikation. Ved at anvende ICF er det muligt at beskrive funktionsevnen med fokus på krop, aktivitet og deltagelse – samt de helbredsmæssige og kontekstuelle (personlige og omgivelsesmæssige) faktorer, der påvirker funktionsevnen. Pilene i figur 1 signalerer, at alle faktorer er gensidigt afhængige og påvirkelige.

Med ICF er der udviklet en forståelsesramme og et standardiseret sprog til at beskrive helbred, funktionsevne og kontekst, der kan anvendes tværfagligt, tværsektorielt og på tværs af nationer.

Klassifikationen blev godkendt og udgivet af WHO i 2001 og efterfølgende accepteret af 191 lande, som international standard til klassificering af helbred og helbredsrelaterede tilstande. ICF klassifikationen er oversat til dansk 2 og bliver tiltagende accepteret og anvendt - både inden for sundhedsområdet og det sociale område - som en tværfaglig referencemodel, når vi taler om konsekvenser af dårligt helbred. Det nye er, at man med denne model for sig har de væsentlige områder, man skal forholde sig til, når man screener for mulige følger af sygdom eller symptomer.

En lignende klassifikation er udarbejdet til børn og unge, International Classification of Functioning, Disability and Health: Children and Youth (ICF-CY) 3, hvor en dansk version er under udarbejdelse.

WHO´s diagnoseklassifikationen ICD-10 klassificerer sygdomme og er et nødvendigt redskab i diagnostik og behandling. ICD-10 giver dog kun et minimalt bidrag, når man skal afdække behov for rehabilitering på individ og samfundsniveau.

Hvordan borgeren fungerer i sit hverdagsliv med eventuelt behov for genoptræning, hjælpemidler, boligændringer, tilretning af arbejdsplads, personlig assistance m.v. efter initial sygdomsbehandling, afhænger af andre forhold end sygdommen eller sygdommens grad.

Med ICF-modellen og klassifikationen er det muligt at kortlægge, beskrive og vurdere patientens ressourcer/begrænsninger, for derefter at udarbejde mål og handleplaner med henblik på et optimalt hverdagsliv efter debut af et helbredsproblem og parallelt med eller efter behandling.

ICF-modellen og klassifikationen kan, i modsætning til andre modeller, integrere både fysiske, psykiske og sociale problemområder. ICF kan anvendes i relation til medfødt sygdom, akut opstået sygdom, kronisk sygdom samt i det forebyggende arbejde. ICF omfatter hele patientens funktionsevne, således også ressourcer og ikke kun funktionsevnenedsættelse. ICF inkluderer faktorer i patientens kontekst (omgivelsesmæssige og personlige), er interaktiv, cirkulær og årsagsneutral. Helbredet ses i relation til funktionsevnen og ikke som en isoleret tilstand. Funktionsevne og helbredstilstand ses også associeret med personlige faktorer og omgivelsesfaktorer.

ICF giver mulighed for at fokusere på patientens samlede helbredstilstand, hvordan hverdagen kan leves i nutid og fremtid.

Figur 1

Figur over funktionsvurderingzoom

”Kroppens funktioner og anatomi” refererer til de fysiologiske funktioner (inkl. mentale funktioner) og kroppens anatomiske strukturer, som organer og lemmer. Her beskrives henholdsvis tab eller ændringer fra normal kropsfunktion og struktur, der fører til svækkelse eller begrænsninger.

”Aktiviteter” refererer til en persons udførelse af opgaver eller handlinger på individniveau, hvor aktivitetsbegrænsning er de vanskeligheder, personen har i forbindelse med aktiviteten. Aktiviteter kan for eksempel være gangfunktion, madlavning og hygiejne.

”Deltagelse” refererer til involvering i dagliglivet for eksempel arbejde, skole, dagcenter, hvor deltagelsesbegrænsning er de vanskeligheder, der kan være ved involvering i dagliglivet.

Disse tre komponenter samles under en fælles paraply, som giver et dynamisk samspil, der kan beskrive funktionsevnen og funktionsevnenedsættelsen.

”Omgivelsesfaktorer” er de fysiske, sociale og holdningsmæssige omgivelser, som mennesker bor og lever i. Faktorerne ligger således uden for den enkelte person og kan have både positiv (fremmende) og negativ (hæmmende) indflydelse på funktionsevnen.

De ”personlige faktorer” er ikke klassificeret i ICF, men er medtaget i figuren, fordi de er væsentlige og betydningsfulde bl.a. for personens adfærd og mestringsevne. De personlige faktorer består af træk hos den enkelte (hvad man har med sig i rygsækken), som ikke er en del af helbred eller helbredsrelaterede tilstande. Disse faktorer kan omhandle køn, race, alder, vaner, livsstil m.m.

Anvendelse af ICF-modellen i lægens opgaver

Bliver man som læge bedt om en konkret vurdering af patientens muligheder for at vende tilbage til arbejdet, kan lægen med hjælp fra modellen gøre dette struktureret.

Helbred – hvilke sygdomsdiagnoser er der tale om – behandlingsmuligheder og medicinsk prognose.

Er der tale om midlertidige eller varige ændringer af kropsfunktioner – hvilke mål for genoptræning kan der eventuelt stilles.

Er der begrænsninger i ”aktiviteter” – gang-, sidde-, ståfunktion og kan vante jobfunktioner (deltagelse) udføres uden risiko for heling og rehabilitering – eventuelt må der anbefales skånende forhold, nedsat arbejdstid m.m.

Er der forhold hos patienten eller i dennes omgivelser, som fremmer eller hæmmer funktionsevnen på krop, aktivitet eller deltagelse, hvad bør eventuelt gøres?

Nedenstående giver et eksempel på, hvordan patientens helbredstilstand og funktionsevne kan beskrives med ICF som referenceramme. Strukturen er bygget op omkring komponenterne kroppens funktion, aktivitet og deltagelse og omgivelsesfaktorer. Dette eksempel viser, hvordan man fra starten af et patientforløb kan beskrive observationer og handlinger. Disse oplysninger kan følges op af andre fagpersoner, i andre sektorer, i det videre forløb med nye observationer og eventuelle nytilkomne nedsættelser af funktionsevnen.

Med et sådant redskab er det muligt at anvende et fælles sprog, at skrive i et fælles dokument på tværs af faggrænser og sektorer. Man undgår dermed at skulle skrive i flere forskellige dokumenter, med risiko for at vigtige oplysninger ikke bliver videregivet korrekt eller går tabt.

På den måde kan lægen starte et fælles dokumentations- og kommunikationsredskab for patientens helbred og funktionsevne.

Eksempel

HH er faldet på gulvet, hvor man finder hende med manglende bevægelighed i hø. side, samt talebesvær.

ICD-10: Hæmorhagia cerebri sin.

Kroppens funktioner
  • Nedsat kraft i højre arm og ben
  • Har påvirket stemme og sprogfunktion
Aktivitet og deltagelse
  • Er ikke i stand til at støtte på højre ben eller bruge højre arm og hånd
  • Har svært ved at redegøre for kendsgerninger, svarer ikke relevant på spørgsmål. Forstår mundtlige meddelelser
Omgivelsesfaktorer
  • Der rettes henvendelse til visitator med henblik på genoptræning og hjælp til personlig pleje, hjælp i hjemmet samt hjælpemidler
  • Har god støtte i rask ægtefælle

Læs mere

Læs mere i ICF og ICF-CY - en dansk vejledning til brug i praksis, oktober 2011

Kilder

Referencer

  1. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health, WHO 2001PubMed
  2. ICF International klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand. Sundhedsstyrelsen og Munksgård, København 2003PubMed
  3. International Classification of Functioning, Disability and Health: Children and Youth Version: ICF-CY. Geneva: World Health Organization; 2008.PubMed

Fagmedarbejdere

  • Claus Vinther Nielsen, forskningsleder, professor, socialoverlæge, ph.d., Klinisk Socialmedicin og rehabilitering, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
  • Hanne Melchiorsen, sygeplejerske, MPH, udviklingskonsulent, MarselisborgCentret, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland
  • Anette Larsen, socialrådgiver, Socialfaglig konsulent ved Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel?

Lægehåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS eller Android.

Hver uge fremhæver vi en nyredigeret artikel. Bliv fagligt opdateret på Facebook.