Sårbare børn og unge kan være børn og unge, der er socialt udsatte og/eller børn og unge med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne.
I det socialmedicinske arbejde med børn og unge er der behov for en særlig, tværfaglig og målrettet indsigt og indsats fra både hjem, skole, kommune og sundhedsvæsen.
| Børn der er socialt udsatte | Børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne |
|
|
Gennem lovgivningen har man forsøgt at sikre, at ethvert barn eller ung i videst muligt omfang får muligheden for at leve et aktivt og værdiskabende liv med deltagelse i institution, skole og uddannelsesinstitutioner samt deltagelse i fritidsaktiviteter og andre aktiviteter udenfor hjemmet svarende til jævnaldrende. Barnet skal sikres mulighed for alderssvarende psykisk og fysisk udvikling og dermed kunne tage ansvar for sig selv, sin sygdom eller sit handicap på bedst mulig vis som barn, og senere som voksen.
Som læge for et barn, der har behov for en særlig indsats, skal man kende sine samarbejdspartnere og den lovgivning, der giver barn og familie mulighed for at få støtte til aktuelle vanskeligheder - økonomiske som praktiske. Ligeledes er det vigtigt at kende til barnets/den unges juridiske forhold som forældremyndighed/værgemål samt regler for samtykke til behandling.
Du kan se mere om informeret samtykke for børn og unge på STPK’s hjemmeside.
I 2024 trådte barnets lov i kraft. Barnets lov er en hovedlov, som samler regler for særlig støtte til børn og unge – uanset om støttebehovet har afsæt i sociale problemer, i fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller i andre udfordringer.
Det overordnede formål med barnets lov er at styrke indsatsen for børn og unge i udsatte positioner, så de modtager den rette hjælp og støtte tidligt i deres liv. Der beskrives i loven, at børn og unges ret til omsorg, læring, personlig udvikling, trivsel, sundhed og et selvstændigt voksenliv skal sikres, og der skal gøres op med et stigmatiserende sprogbrug om børn og unge.
De politiske intentioner med loven afspejles gennem fire centrale og gennemgående fokusområder:
Tildelingen af støtte til et barn foretages altid på baggrund af graden af funktionsevnenedsættelse. Det er kommunens opgave at sikre, at funktionsevnen er tilstrækkeligt belyst, således barnet kan modtage den relevante og tilstrækkelige hjælp og støtte.
Uanset hvilket støtteforanstaltninger et barn eller en ung er tilkendt, er der visse forhold, der skal være til stede for, at en foranstaltning kan få fuld effekt:
Når kommunen skal vurdere omfanget af støtteforanstaltninger af praktisk eller økonomisk karakter, vil de ofte anmode den praktiserende læge om en lægeattest. Det er her lægens opgave at beskrive barnets/den unges funktionsevne og begrundelsen for funktionsevnenedsættelsen. Beskrivelsen af funktionsevnen tager udgangspunkt i WHO's internationale klassifikation af funktionsevne ud fra den bio-psyko-sociale model ICF-modellen.
Følgende elementer indgår i beskrivelsen:
Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne. Begrebet langvarig tolkes som mere end 1 år.
Støtten gives efter barnets lov § 86.
Børn og unge mellem 12 og 18 år, som ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan søge om støtte til personlige ledsagelse. Funktionsevnenedsættelsen skal være nedsat og den skal være varig og indgribende.
Den unge kan selv udpege ledsageren og kommunen godkender ansættelsen.
Støtte til personlig ledsagelse sker efter barnets lov § 89.
Forældrene til et barn med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne kan søge om hjælp til støtte til køb af hjælpemidler, kørestole, høreapparater og lignende.
Støtte til hjælpemidler kan gives til personer, der har en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvis det findes tilstrækkeligt belyst. Hjælpemidlet skal i væsentlig grad kunne afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne og lette hverdagen for det enkelte barn.
Tilkendelse af hjælpemidler sker efter lov om social service § 112.
I enkelte kommuner gives der tilskud til at forældrene kan passe deres eget barn i hjemmet. Et sådant tilbud er uafhængig af barnets helbred. Kommunen kan vælge at give forældre et tilskud til at passe deres egne børn mellem 24 uger og indtil skolestart i stedet for at få en plads i et dagtilbud.
Tilskud til hjemmepasning sker efter dagtilbudsloven kapitel 16.
Kompensation af tabt arbejdsfortjeneste kan bevilges til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det. Begrebet langvarig tolkes som mere end 1 år.
Tabt arbejdsfortjeneste gives efter barnets lov § 87.
Det er ofte forbundet med store økonomiske udgifter til medicin for en familie at have et barn med en kronisk indgribende sygdom. Normalt modtager man automatisk tilskud fra den offentlige sygesikring til medicinen, men visse præparater er dog undtaget, og i nogle tilfælde er det da muligt at ansøge Lægemiddelstyrelsen om enkelttilskud. Forudsætningerne for at få tilkendt enkelttilskud er de samme for børn som for voksne. Det skal være gældende:
Den behandlende læge skal ansøge Lægemiddelstyrelsen om tilskud. Sagsbehandlingen er på 14 dage, men der kan gå op til to måneder. Den ansøgende læge får svar fra Lægemiddelstyrelsen, såfremt der gives afslag. Afslaget gives altid med en begrundelse.
Regler om medicintilskud fremgår af sundhedslovens kapitel 42.
Indimellem sker det, at et barn eller en ung er så alvorligt syg, at det vil dø af sin sygdom. I den situation kan det være familiens og barnets ønske, at barnet skal have mulighed for at opholde sig i hjemmet den sidste del af livet. I den forbindelse vil barnet/den unge fortsat have behov for medicin, som det ellers ville have fået gratis på hospitalet.
Familien kan i samarbejde med den behandlende læge ansøge om terminaltilskud. Dette sker ved at lægen laver en terminalerklæring på barnet. Når der tilkendes terminaltilskud, får man betalt al den medicin, man har brug for. Sagsbehandlingstiden på bevilling af terminaltilskud er på 1-2 dage. Patienten og apoteket modtager besked herom.
For børn af forældre, der modtager kontanthjælp, gives der 100 % tilskud til egenbetalingen på barnets tilskudsberettiget medicin fra den dag forældrene har ret til og modtager kontanthjælp. Hvis forældrene opfylder betingelserne for tilskuddet, får apotekerne automatisk besked. Det betyder, at forældrene blot kan hente barnets medicin, uden du skal søge om tilskud eller selv lægge ud for udgiften.
Retten til orlov ved pasning af alvorligt sygt barn gives efter § 26 i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.
Som forælder kan du have ret til orlov med dagpenge, hvis dit barn er dødfødt eller dør inden det fylder 18 år. Det kaldes sorgorlov.
Forælderen kan holde sorgorlov med dagpenge i seks måneder, hvis forælderen opfylder betingelserne. Sorgorloven starter dagen efter, at barnet er afgået ved døden. Forælderen har mulighed for at arbejde helt eller delvist under orloven, og kan også veksle mellem arbejde og orlov i 6-måneders perioden.
Forælderen modtager dagpenge for timerne, hvor forælderen holder orlov. Se mere på Borger.dk.
Overgangen til voksenlivet (transitionen) er forbundet med særlige udfordringer for unge med betydelig og varig funktionsnedsættelse og/eller indgribende lidelse, da det ofte vil have stor praktisk betydning for deres hverdag, at de fylder 18 år og dermed formelt bliver voksne.
Når en ung med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne indgribende kronisk eller langvarig lidelse, som modtager støtte og hjælp efter serviceloven, fylder 16 år, påbegynder forberedelsen af overgangen til voksenlivet. Formålet er at sikre at den rette hjælp og støtte til at få tilrettelagt uddannelse, boligforhold samt sikre at den rette støtte og forsørgelsesmæssige forhold tilgodeses når den unge overgår til anden sagsbehandler, andre love og støttemuligheder som voksen (barnets lov § 122).
Mange kommuner afholder et møde med fx. skole, forældre og UU-vejledere, når en ung med indgribende funktionsevnenedsættelse nærmer sig de 18 år for at sikre at overgangen mellem barn og voksen bliver så god som muligt. Mange steder kaldes det et 17½ års møde. Det er et tværfagligt møde, hvor man i fællesskab med den unges og dennes forældre forsøger at planlægge, hvordan den unge skal støttes og hjælpes bedst muligt efter at være fyldt 18 år.
Ungestøtte er hjælp til unge mellem 18 og 23 år. Ungestøtte kan tilbydes unge, der enten har været anbragt uden for hjemmet eller har fået udpeget en kontaktperson frem til, at de fylder 18 år. Støtten skal være af væsentlig betydning af hensyn til den unge og skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse. Den unge skal være indforstået med efterværnet.
Efterværn bevilges efter barnets lov §§ 113-116.
Alle kommuner har iværksat et SSP samarbejde (samarbejde mellem socialvæsen, skole og politi). Herigennem modtager barnet og den unge undervisning om rusmidler og kriminalitet. SSP-samarbejdet kan også træde til i individuelle sager, hvor et barn eller en ung er kommet i vanskeligheder i forhold til rusmidler og kriminalitet.
Alle kommuner har en afdeling, hvor der er mulighed for pædagogisk og psykologisk rådgivning (PPR). I mange kommuner er der åben rådgivning, hvor forældrene selv kan rette henvendelse til PPR-rådgivningen og få gratis rådgivning.
Supplerende læsning
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
